Nyheder på nært hold

Den spanske syge — et mysterium

● „Døden har ikke på noget tidspunkt i historien krævet så mange ofre på så kort tid,“ siger bladet Science Digest om den spanske syge der hærgede i 1918. Artiklen bemærker at pesten under kejser Justinian i det sjette århundrede „formodentlig krævede 100 millioner menneskeliv — men varede i 50 år“. Byldepesten i det fjortende århundrede siges at have krævet 62 millioner menneskeliv i hele verden, men den varede i tre år. Dog, selv om der var blevet „dræbt over 21 millioner mennesker i løbet af den fire år lange stædige konflikt,“ siger Science Digest, „krævede den spanske syge næsten det samme antal dødsofre på bare fire måneder.“

Bladet tilføjer undrende: „Med en ironi der overstiger vor fatteevne sluttede plagen næsten samtidig med den store krig. . . . Hvorfor den begyndte, hvorfor den endte, hvor den blev af, ved ingen den dag i dag.“

Mange som studerer Bibelens profetier er imidlertid klar over at Jesus Kristus havde forudsagt at sådanne begivenheder ville markere begyndelsen til enden for den nuværende tingenes ordning. Foruden at ’nation skulle rejse sig mod nation og rige mod rige’, sagde Jesus at der ville være „tilfælde af PEST og hungersnød“ det ene sted efter det andet, og at disse ting ville indvarsle „afslutningen på tingenes ordning“. — Luk. 21:7-11; Matt. 24:3-8.

Religion — for krig eller fred?

● Bladet Redbook har for nylig foretaget en undersøgelse af hvordan religionen berører folks liv. Af 65.000 adspurgte kvinder mente kun 14 procent at ’det er en synd at tage del i krig’. Bladet bemærker: „Meget religiøse kvinder mente langt sjældnere end mindre religiøse eller ikke-religiøse kvinder at det er syndigt at tage del i krig.“ Bladet drager derfor den slutning at „selv om regeringen blev mere from, ville dette sikkert ikke indvarsle en æra med fred på jorden“.

I denne sammenhæng kan også nævnes at National Observer har offentliggjort et digt der beskæftiger sig med de religiøse konflikter i Irland og Libanon, og med Hanafi-muhamedanernes belejring af bygninger i Washington, D.C. Digtets sidste linjer lyder, oversat til dansk:

„Historien gentager et mærkeligt forløb:

Mord og had i gudsfrygtens svøb.“

Ned gennem historien har de politiske ledere tilsyneladende været blinde for den andel religionen har haft, både i at ægge til krig og i at vække blodtørst i politiske krige. Vil religionen undgå at blive krævet til regnskab? Nej.

Bibelprofetien skildrer verdens politisk interesserede religioner som ’en stor skøge’ med hvem ’jordens konger har begået utugt’, og denne „skøge“ er ansvarlig for blodet af „alle som er blevet slået ihjel på jorden“. Snart, viser profetien, vil „jordens konger“ „hade skøgen . . . og opbrænde hende med ild“, hvorved der sættes en stopper for hendes rædselsherredømme. — Åb. 17:1, 2, 12, 16; 18:24.

„Hvad koster Gud?“

● Dommeren ved en kredsdomstol i Florida afsagde for nylig kendelse om at et jødisk ægtepar skulle betale 90 dollars (540 kroner) i forfaldne afgifter til deres tidligere synagoge. Synagogen havde anlagt sag da ægteparret kom bagud med betalingen under nedgangstiden i 1974. „Hvad koster Gud?“ spurgte hustruen. „Jødedommen er ikke et forretningsforetagende,“ svarede synagogens leder, men „det sted hvor den har til huse, må drives forretningsmæssigt.“ Han fortalte også i retten at de fleste af de øvrige tyve familier der var blevet sagsøgt, havde ordnet sagen uden rettens mellemkomst.

En katolik i den amerikanske stat Rhode Island oplyser til avisen Evening Bulletin (Providence) at hendes familie har tilhørt den katolske kirke i syv generationer. „Og nu har jeg lige fået et brev fra min præst om at vi ikke længere har ret til fuld kirkelig betjening . . . fordi vi ikke har overholdt vore økonomiske forpligtelser. . . . Min veninde på firs år har slet ingen penge, og hun har fået det samme brev.“

Hvor helt anderledes end den ånd der rådede i den jødiske og den kristne menighed på Bibelens tid! „Af enhver, som i sit hjerte føler sig tilskyndet dertil, skal I tage min offerydelse,“ var de ord Gud brugte da han forklarede hvordan man skulle skaffe de nødvendige midler til tabernaklet i fortiden. — 2 Mos. 25:2; 35:5.

Og angående fremgangsmåden i den første kristne menighed skrev Tertullian (omkring år 190): „Selv om der findes en slags kasse, er den ikke fyldt med penge der er betalt i entré, som om religion var et spørgsmål om penge. . . . for ingen er tvunget dertil.“ — Apologeticum, XXXIX, 5.