Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w75 15/12 s. 556-561
  • Kristen kærlighed grundlagt på Jehovas kærlighed

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kristen kærlighed grundlagt på Jehovas kærlighed
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Det største udtryk for Jehovas kærlighed
  • Synlige vidnesbyrd om Jehovas kærlighed
  • Guds kærlige styre anderledes end Djævelens hadefulde styre
  • En organisation der genspejler Guds kærlighed
  • Elsk den Gud der elsker dig
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
  • Hav inderlig kærlighed til hinanden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
  • Kærlighed — den langt bedre vej
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1980
  • Kærlighed
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
w75 15/12 s. 556-561

Kristen kærlighed grundlagt på Jehovas kærlighed

„Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Joh. 13:34, 35.

1, 2. (a) Hvorfor havde apostelen Johannes gode forudsætninger for at skrive om kærlighed? (b) Hvad var ’det nye bud’ som Jesus gav sine disciple?

BIBELSKRIBENTEN Johannes, en af Jesu Kristi tolv apostle, havde meget at sige om den kristne egenskab kærlighed. Han var søn af Zebedæus og Salome, og i sin evangelieberetning bruger han ordene „kærlighed“ og „elske“ oftere end de bruges i de tre andre evangelier tilsammen. Johannes skrev naturligvis først og fremmest om agápe-kærligheden, den kærlighed der styres og ledes af principper.

2 Johannes havde gode forudsætninger for at kunne skrive om kærlighed, for han var øjensynlig på en særlig måde genstand for Jesu kærlighed og hengivenhed. Johannes var en af de tre apostle der stod Jesus nærmest under hans offentlige tjeneste. Det var ham der lå nærmest Jesus under det sidste påskemåltid, ved hvilken lejlighed Herrens aftensmåltid blev indstiftet. Han var kendt som „den discipel som Jesus elskede“. (Joh. 13:23; 19:25-27; 21:7, 20) Apostelen Johannes havde altså gode muligheder for at kunne skrive om denne kristne egenskab, kærlighed, og det var også ham der nedskrev Jesu ord til disciplene om ’det nye bud’: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Joh. 13:34, 35.

3. Havde jøderne under Moseloven fået påbud om at elske hinanden? Begrund svaret.

3 Jesus viste her at det var ægte kærlighed der skulle kendetegne hans sande disciple. Men hvorfor sagde Jesus at dette skulle være „et nyt bud“? Jesus talte til sine disciple, der alle var medlemmer af det jødiske folk. Under Moseloven skulle jøderne elske deres næste som sig selv. For eksempel sagde Loven ifølge Tredje Mosebog 19:18: „Du må ikke hævne dig eller gemme på vrede mod dit folks børn, du skal elske din næste som dig selv.“ Det var dette bud i Loven Jesus henledte opmærksomheden på dengang han i forbindelse med sin undervisning sagde: „Det andet [bud], der ligner det, er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ — Matt. 22:39.

4. Hvilken slags kærlighed omtalte Jesus i Johannes 13:34, 35, og hvordan kom en sådan kærlighed til udtryk?

4 Moseloven påbød at man viste næstekærlighed, ikke en selvopofrende kærlighed grundlagt på principper. Men da Jesus gav sine disciple „et nyt bud“, påpegede han at det var en selvopofrende kærlighed der skulle kendetegne dem, for han tilføjede: „Ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.“ Jesu kærlighed var en selvopofrende kærlighed grundlagt på principper, det vil sige agápe-kærligheden. Han var villig til at gå så vidt som til endog at give sit liv for sine disciple. Han brugte de år hans offentlige tjeneste varede, til at gøre godt mod sin næste, og han gjorde det især ved at undervise og hjælpe folk i åndelig henseende. Hans disciple skulle derfor gøre det samme og ikke holde sig tilbage og vente på at der opstod en lejlighed som krævede at de gjorde godt mod deres næste. De kristne skulle tværtimod tage initiativet og aktivt virke til gavn for deres næste, især ved at følge Jesu eksempel med hensyn til at forkynde og undervise, hvorved de ville gavne andre åndeligt. Men fremfor alt skulle Jesu disciple have kærlighed til hinanden. Deres indbyrdes kærlighed skulle være noget enestående. Den skulle gøre dem lette at kende og adskille dem fra folk i almindelighed.

5, 6. (a) Hvad skriver Johannes om i sit første brev? (b) Hvordan identificerer Johannes Gud med kærligheden?

5 Apostelen Johannes forstod i den grad værdien af dette kristendommens kendetegn at han fremhævede det ikke alene i sit evangelium men også i sine breve. Johannes’ første brev er for eksempel et udtryk for hans kærlighed til sine kristne brødre. Det blev skrevet for at beskytte dem mod den tids antikrister og deres falske lære. Hele brevet igennem understreger Johannes Guds kærlighed, idet han viser hvordan kristne bør efterligne denne storslåede egenskab hos den almægtige Gud, Jehova.

6 I Første Johannesbrev, kapitel 4, vers 8, identificerer Johannes Gud med kærligheden, idet han siger: „Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.“ Her omtaler Johannes altså Jehova som kærlighedens kilde, i sandhed en kærlighedens Gud. Hermed mener han naturligvis ikke at Gud blot er en abstrakt egenskab. Johannes anerkendte at Gud er en person, og som en person har Jehova mange egenskaber, hvoraf den mest fremherskende er kærlighed.

7. Hvordan kan man i vor tid kende Jesu sande disciple?

7 Det der især kendetegnede Guds søn, Jesus Kristus, var også egenskaben kærlighed, den selvopofrende kærlighed, og han viste at den skulle være kendetegnet for hans sande disciple. Jehovas kristne vidner i dag, der findes overalt på jorden, tilbeder Jehova, kærlighedens Gud, og de er Jesu, hans elskede søns, disciple, idet de vandrer i hans fodspor. De må derfor også lægge en ægte, selvopofrende kærlighed for dagen hvis de skal være sande kristne. Johannes opfordrer de kristne til at efterligne Gud i kærlighed, idet han siger: „Men vi, vi elsker, fordi han elskede os først.“ — 1 Joh. 4:19.

Det største udtryk for Jehovas kærlighed

8. Hvad vil mange pege på som et udtryk for at Jehova har ’elsket os først’?

8 På hvilken måde har Jehova ’elsket os først’? Hvad har han gjort for at vise os mennesker sin kærlighed, sin uselviske interesse for os? Jo, der findes mange forskellige vidnesbyrd om Jehovas kærlighed til os. Men hvad kan vi sige er det største udtryk for Jehovas kærlighed? Mange vil straks tænke på livet, da det kun er på grund af Jehova, kilden til alt liv, og på grund af at han kærligt har givet os livet, at vi lever. (Sl. 36:10) Men Jehova har også givet andre skabninger her på jorden livet, ikke sandt? Vi undres over den mangfoldighed og variation der findes blandt landdyrene, fiskene, fuglene og insekterne; og alle disse skabninger glæder sig øjensynlig også over at være i live, selv om de ikke værdsætter livets kilde, Jehova. Det største udtryk for Jehovas kærlighed må altså være noget mere end blot selve livets gave.

9. Hvordan har Jehova ’elsket os først’, og hvordan bekræfter Johannes dette i Første Johannesbrev 4:10?

9 For menneskenes vedkommende har Jehova tilvejebragt noget bedre end det liv vi har nu, og det er muligheden for evigt liv for dem der elsker og tjener ham. Men hvordan har Jehova gjort dette? Ved kærligt at give sin enestefødte, trofaste søn, Jesus Kristus. Det var ikke syndige mennesker der bad om at der måtte blive truffet en sådan kærlig foranstaltning, så de kunne leve evigt, men det var Jehova der, som et udtryk for sin kærlighed, tog initiativet til at tilvejebringe denne vidunderlige gave. Johannes skriver således: „Kærligheden består i dette: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer for vore synder.“ — 1 Joh. 4:10.

10. (a) Hvordan bekræfter Paulus dette udtryk for Guds kærlighed? (b) Skyldtes denne handling en pludselig indskydelse fra Guds side?

10 Apostelen Paulus bekræfter dette, idet han viser at Jehova anbefaler sin egen kærlighed til os ved at han på denne måde kærligt har givet sin søn. I Romerbrevet 5:7, 8 skriver Paulus: „Der er ellers næppe nogen der vil dø for en retfærdig; jo, for den gode vil nogen måske endog vove at dø. Men Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ Denne kærlige gave skyldtes ikke en pludselig indskydelse fra Guds side; den var noget han havde truffet beslutning om mange hundrede år forinden, nemlig dengang han udtalte dommen over Adam og Eva i Edens have. (1 Mos. 3:15) Vi må i sandhed sige at Jehova er kærlighedens kilde og at han, som Johannes skrev, „elskede os først“, hvorved han anbefalede kærligheden som den ypperste og mest bemærkelsesværdige egenskab hos dem der tilbeder ham.

Synlige vidnesbyrd om Jehovas kærlighed

11. Hvilket andet vidnesbyrd om Jehovas kærlighed nyder vi daglig godt af?

11 Foruden at Jehova kærligt har givet sin søn til menneskehedens frelse og udfrielse og har skænket os selve livet med mulighed for at opnå evigt liv, vidner alt det han har skabt også på mange måder om hans kærlighed. Jehova har i sandhed vist sin kærlighed ved at gøre livet interessant og glædeligt. Vi glæder os for eksempel hver dag over at spise, i regelen flere gange om dagen. Vi synes ikke det er kedeligt. Jehova har forsynet os med så mange velsmagende og vidt forskellige ting at spise. Det er vidunderligt at se den store variation i vore fødemidler med hensyn til farve, form, smag og duft. I velstående lande kan der gå flere dage hvor man ikke får samme slags mad to gange. Vi må spise hver dag for at leve, men hvor kærligt af Jehova at gøre det til en glæde og nydelse for os at spise!

12, 13. Hvordan er Jehovas fysiske skaberværk et vidnesbyrd om hans kærlighed til menneskene?

12 Det fysiske skaberværk vidner også om Jehovas kærlighed. (Rom. 1:20) Uanset hvor mennesket befinder sig på jorden er det omgivet af skønhed. Der er de store tropeskove og de majestætiske, sneklædte bjerge; der er tropernes og subtropernes smukke, blå have og hvide sandstrande, og der er de store sletter, dækket med bølgende, gyldent korn, og de dybblå søer og smukke grønne fyrreskove. Ja, selv de golde ørkener har deres egen særlige skønhed og charme. Vi fryder os også alle over at betragte stjernehimmelen en klar aften. Stjernerne er ikke alene et betagende syn, men de tjener også som vejvisere for mennesket på dets rejser. De har altså også en praktisk betydning. De er endnu et vidnesbyrd om hvordan Jehovas kærlighed kommer til udtryk i skaberværket.

13 Overalt på jorden finder vi yderligere vidnesbyrd om Jehovas kærlighed til menneskene, for eksempel i den store variation af dyr og fugle, som med deres skønhed og farvepragt er til glæde og selskab for mennesket. Hvilken mangfoldighed af liv har Jehova ikke skabt til gavn og glæde for menneskene her på jorden! Nogle bruger hele deres liv til at studere denne del af Jehovas skaberværk.

14. (a) På hvilken måde har Jehova skabt menneskene på et højere livsplan end dyrene? (b) Hvad sætter evnen til at forstå åndelige ting mennesket i stand til, sådan som der siges i Johannes 4:24?

14 Af endnu større betydning er det at Jehova har skabt menneskene på et højere livsplan end dyrene. Han har vist sin kærlighed ved at skabe mennesket i sit eget billede, så det ligner ham. (1 Mos. 1:26, 27) Som skabninger der ligner Jehova ejer vi altså evnen til at elske, og vi er også i stand til at forstå og værdsætte åndelige ting. Vi ejer evnen til at kende, elske og tilbede vor kærlige Skaber. Det kan et dyr ikke. Selv om man har en hund eller en kat og man måske taler med dette kæledyr, er det dog aldrig åndelige ting man drøfter med sin hund eller kat. Et dyr ejer simpelt hen ikke evnen til at forstå åndelige ting. Men det gør mennesket, og det bør udnytte denne evne. Vi kan ganske vist ikke se Jehova Gud, men vi ser så mange beviser på hans kærlighed i alt det han har skabt. Og efterhånden som vi kommer til at kende ham, tilegner os kundskab om ham, bliver vi i stand til at elske og tilbede ham. Som Jesus sagde, bliver vi i stand til at tilbede ham i „ånd og sandhed“. (Joh. 4:24) Ja, af kærlighed til menneskene har Jehova gjort uendelig meget for dem. Vi skulle derfor i sandhed kunne sige som Johannes, at „vi elsker, fordi han elskede os først“. — 1 Joh. 4:19.

15. Hvordan bekræfter Jesus at Jehova er en kærlig Fader for sine tjenere?

15 Når vi tager et overblik over de vidnesbyrd vi har om Jehovas kærlighed, kan vi forstå at han er en kærlig Fader for alle os der bor på jorden. Som en kærlig Fader er han opmærksom på hvad der tjener hans børn bedst. Han er opmærksom på vor velfærd og vore behov. Jesus lærte os at hvis vi virkelig sætter tilbedelsen af Jehova først i livet, bør vi ikke nære overdreven bekymring for hvad vi skal spise eller drikke eller hvad vi skal tage på. Hvor kærlig vores Fader er, gav Jesus udtryk for da han sagde: „Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på. . . . Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Matt. 6:25, 32, 33) Som en kærlig Fader er Jehova altså interesseret i sine børn, og hvis vi tjener ham og gør hans vilje vil han sørge for at vi får de nødvendige ting til livets opretholdelse.

16. Hvad bør vore bønner til Jehova vise om vort forhold til ham?

16 De der tjener Jehova i vor tid bør derfor have et nært forhold til ham, idet de ikke blot anerkender ham som deres Gud, men som deres Fader, en kærlig Fader. Vort forhold til ham bør derfor være som et barns til dets fader, og vi skulle søge regelmæssigt at tale med vores Fader og fortælle ham om vore behov, vore ønsker og problemer, såvel som takke ham for de mange velsignelser han skænker os. Paulus skrev: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse.“ (Fil. 4:6) Dengang Jesus lærte sine disciple hvordan de skulle bede, sagde han ikke at de skulle tiltale Jehova som „vor Gud“, men som „vor Fader“ i himlene. (Matt. 6:9) Det er derfor godt at bevare et nært personligt forhold til Jehova som en kærlig Fader og tale regelmæssigt med ham.

Guds kærlige styre anderledes end Djævelens hadefulde styre

17. (a) Hvor vidtrækkende bør en kristens kærlighed være? (b) Hvilket princip har Jehova selv efterlevet i denne henseende?

17 Jehova har en sådan kærlighed til sine skabninger at han endog lader den komme til udtryk over for dem der ikke elsker ham. Husk at Jesus lærte sine disciple: „Bliv ved med at elske jeres fjender.“ (Matt. 5:44) Men hvad var grundlaget for at Jesus kunne sige dette? Jo, grundlaget var hans kærlige Faders, Jehovas, storslåede eksempel. I Mattæus 5:45 hedder det: „Så I kan vise at I er sønner af jeres Fader som er i himlene; han lader nemlig sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige.“ Gud velsigner altså alle med solskin og regn og hvad der ellers er nødvendigt for at livet kan opretholdes. Selv de der ikke tjener eller kender ham får del i disse velsignelser. Yderligere har Jehova, sådan som vi allerede har været inde på, fastslået dette princip — at man skal elske sine fjender — ved at han sendte sin søn til jorden for at udfri menneskene mens de alle var syndere og fjender af Gud. (Rom. 5:8-10) På grundlag af dette princip, som Jehova allerede havde efterlevet, kunne Jesus derfor sige at vor kærlighed endog bør omfatte vore fjender. Jehovas kærlighed udstrækker sig i sandhed til alle og overgår alt andet. Hvilket vidunderligt eksempel er han ikke som kilden til den principbetonede kærlighed (agápe)!

18. (a) På hvilket grundlag hersker Jehova som den Højeste og universets suveræn? (b) Hvordan giver Salme 94:11, 12 udmærket udtryk for de følelser der fylder dem der støtter Jehovas suverænitet?

18 Som den Højeste og universets Suveræn hersker Jehova ikke ved hjælp af frygt og had. Som Johannes skrev er han en kærlighedens Gud, og derfor er hans suverænitet grundlagt på kærlighed. De der tjener Jehova og støtter hans suverænitet gør det følgelig på grund af deres dybe kærlighed til og respekt for ham, og ikke på grund af en panisk frygt for ham. De anerkender at han står over dem i kærlighed, visdom, magt og retfærdighed, og de vælger personligt at tilbede og tjene ham. Alt det de føler kan passende sammenfattes i salmistens ord: „Thi bedre én dag i din forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds hus’ tærskel end dvæle i gudløsheds telte. Thi Gud [Jehova] er sol og skjold, [Jehova] giver nåde og ære; dem, der vandrer i uskyld, nægter han intet godt.“ — Sl. 84:11, 12.

19. (a) Hvordan har Jehova udstrakt sin kærlighed til menneskene da han sendte sin førstefødte søn til jorden? (b) Hvordan blev det derved bevist at Satan er en løgner?

19 Satan har naturligvis udfordret Jehovas kærlige styre og unddraget sig Jehovas kærlighed, idet han i virkeligheden har sagt at Jehova er en ukærlig Gud. Men denne løgnagtige påstand ændrer ikke Guds kærlighed til sine skabninger. Mange har fulgt Satan og vendt sig bort fra Jehova, men dette hindrer ikke Jehova i at vise sin kærlighed, lige så lidt som det hindrer andre i at støtte Jehovas suverænitet ved at give udtryk for deres kærlighed til ham. Jehova Gud sendte i sin kærlighed sin søn fra himmelen for at han skulle hævde og ophøje hans navn og bekræfte at Gud har tillid til dem der elsker ham. Jesus beviste at han var sin Faders tillid værdig. Han beviste også sin kærlighed til sin Fader og til menneskene ved at han gav sit liv og blev henrettet som en gemen forbryder på en marterpæl. Det er på grund af denne kærlighed som Gud og hans søn har vist, at menneskene kan gøre sig håb om at blive udfriet fra synd og død og opnå evigt liv. Som der siges i Johannes 3:16: „For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“

En organisation der genspejler Guds kærlighed

20. Hvilken ny organisation dannede Jesus, og hvad var det der gjorde denne organisation til en enhed?

20 Ved hjælp af Jesu tre og et halvt års virksomme tjeneste på jorden blev en ny organisation dannet, en organisation bestående af forkyndere og lærere som fulgte Jesu eksempel. Under Jesu kærlige og hjælpsomme oplæring blev jævne og ulærde mennesker, som apostlene Peter og Johannes, dygtige og magtfulde talere og lærere. (Apg. 4:4, 13) En enig menighed af folk fra alle racer, stammer og nationer blev samlet om tilbedelsen af Jehova Gud, af kærlighed til ham og naturligvis i erkendelse af at han ’elskede først’. (1 Joh. 4:19) De første kristne var bundet sammen af agápe-kærligheden, den kærlighed der er grundlagt på og ledet af gudgivne principper. Som Paulus sagde: „Kærligheden . . . er enhedens fuldkomne bånd.“ — Kol. 3:14.

21. Hvem er de sande tilbedere af Jehova i dag, og hvordan kan man kende dem?

21 Denne organisation af kristne der tilbeder den kærlige Gud Jehova er stadig at finde overalt på jorden i vor tid. Den er adskilt fra en ukærlig verden, sådan som Jesus sagde at hans disciple skulle være. I en bøn til Jehova sagde han således: „Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde. De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Joh. 17:15, 16) I dag er denne organisation kendt som Jehovas kristne vidner, og de er i hele verden kendt for deres kærlighed til hinanden og til deres næste. Hvor vidunderligt er det ikke for dem der i dag udgør en del af denne organisation at kunne tilbede og tjene Jehova som et enigt folk, bestående af enkeltpersoner fra alle racer og nationer der er knyttet sammen af „enhedens fuldkomne bånd“ — en kærlighed der ligner Guds! Ja, Jehovas kristne vidner i vor tid bærer dette kendetegn, idet deres enestående kærlighed til Jehova Gud og til hinanden kan ses af alle. På denne måde viser de at de er Guds efterlignere og hans søns, Jesu Kristi, sande disciple. — Ef. 5:1; Joh. 13:34, 35.

[Illustration på side 556]

Evigt liv i fuldkommenhed er muligt fordi Gud har givet sin søn for os

[Illustration på side 557]

Hele det fysiske skaberværk vidner om skaberens kærlighed

[Illustration på side 557]

I sin kærlighed skabte Jehova mennesket med evnen til at forstå og værdsætte åndelige ting

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del