Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w74 1/10 s. 452
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Underoverskrifter
  • Rom — en missionsmark?
  • Principfasthed
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
w74 1/10 s. 452

Nyheder på nært hold

Rom — en missionsmark?

● Der er mangel på mangt og meget i dag — også på præster. En rapport fra Vatikanet oplyser at der i 1973 kun blev ordineret 3009 nye katolske præster i hele verden, mens der samme år døde 4025.

Rom er særlig hårdt ramt. Den italienske avis Il Mondo meddelte for kort tid siden at der i denne by med tre millioner indbyggere kun blev ordineret seks nye præster i 1971. Avisen advarede om at hvis tendensen fortsætter, kan Rom i løbet af det næste kvarte århundrede gå hen og blive en „missionsmark“.

Der findes ganske vist mange tusind præster i Rom, men de fleste er beskæftiget med kontorarbejde eller gør tjeneste i Vatikanet. Il Mondo siger at kirken derfor har været nødt til at hente udenlandske præster til byen til at sørge for de regelmæssige kirkelige handlinger. Tre femtedele af Roms kirker er nu overladt til sådanne ’nødpræster’, som er hentet fra Spanien, England, Tyskland, Indien og forskellige afrikanske lande. Femten kirker i Rom har kinesiske sognepræster eller kapellaner.

Ja, det er mærkelige forhold man ser på verdensskuepladsen i dag. Ifølge Bibelens profetier peger alle sådanne forhold i samme retning. De problemer der nu plager verdens religionssamfund, er forløbere for en fuldstændig ødelæggelse som vil ramme hele den falske religions verdensimperium, profetisk skildret som Babylon den Store. — Åb. 17:1, 16.

Principfasthed

● En førende avis i et land i østafrika har i en forsideartikel oplyst at mange Jehovas vidner på grund af deres religiøse overbevisning holder op med at arbejde på tobaksfarmene. En embedsmand fra regeringen blev i artiklen citeret for en udtalelse om at dette „højst sandsynligt var et overlagt forsøg på at svække landets økonomi“.

Få dage senere, under overskriften „Modige nok til at holde fast ved deres principper“, offentliggjorde avisen et brev fra en læser som ikke har nogen som helst tilknytning til Jehovas vidner. Læseren påpegede at dengang forbindelsen mellem tobak og kræft blev afsløret, ophørte et internationalt kendt tidsskrift med at optage annoncer for tobaksvarer, og ingen betvivlede at der lå ærlige principper til grund for denne afgørelse. Som konklusion skrev læseren om Jehovas vidner: „Der er så få der er rede til at holde fast ved et ubekvemt princip (og det at rykke teltpælene op og finde et nyt hjem og nyt arbejde må siges at være lidt ubekvemt) at de der har mod til at gøre det, fortjener en vis anerkendelse, selv om det kan være nok så ubekvemt for os.“

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del