Ægte kærlighed — et kendetegn for Kristi disciple
JESUS KRISTUS sagde at man ville kunne kende hans efterfølgere, hans disciple, på at de havde indbyrdes kærlighed. (Joh. 13:35) Også i dag burde man kunne forvente at dette var tilfældet. Et stadig større antal mennesker overalt er blevet overbevist om at Jehovas kristne vidner vitterlig lægger en sådan indbyrdes kærlighed for dagen, fordi de har set det med egne øjne.
Nogle har med undren betragtet den forandring i indstilling og handlemåde som selv de der blot studerer med Jehovas vidner lægger for dagen. En mand som i 1970 afsonede en fængselsstraf i Californien beretter: „Ved begyndelsen af min afsoning i fængselslejren samarbejdede jeg med en afro-amerikansk gruppe. Jeg var blevet antihvid og antireligiøs. Men i lejren havde jeg lejlighed til at se hvordan to mænd prøvede at leve deres liv i overensstemmelse med Guds vilje.
Disse to mænd, den ene hvid og den anden sort, var gået ind på at studere med et af Jehovas vidner. Jeg betragtede disse to mænd på meget nært hold, for vi både arbejdede og spiste sammen og sov i den samme sovesal. Da jeg var antireligiøs, gjorde jeg ofte nar af dem. Af og til talte jeg med dem om Gud, og de fortalte mig om Jehova. Deres tro var stærk. Det måtte den simpelt hen være under disse omstændigheder, for næsten alle gjorde nar af dem og løj om dem. Men de fortsatte ikke alene med at vise kærlighed og venlighed mod hinanden, men også mod deres plageånder.“
Det denne mand så, gjorde et dybt indtryk på ham, og til sidst, efter at han var blevet løsladt, førte det til at han begyndte at studere sammen med Jehovas vidner. I dag prøver han selv på at leve i overensstemmelse med Guds vilje.
For en dreng på Filippinerne gik det noget lignende. Hans moder var blevet et af Jehovas vidner, men selv interesserede han sig ikke særlig meget for Bibelen. Han siger: „Min mor plejede at tage mig med i rigssalen, skønt jeg ikke var virkelig interesseret. I rigssalen så jeg hvordan de unge blandt Jehovas vidner opførte sig. De var rare og venlige. De var ikke hykleriske. De prøvede at leve som sande kristne. Jeg begyndte at komme sammen med dem, og dette fik mig til at gøre store forandringer. Jeg opløste den ungdomsbande som jeg havde organiseret og holdt op med at ryge. Inden længe behøvede min mor ikke at bede mig om at gå med i rigssalen. Jeg gjorde det frivilligt.“
Om det der er sket siden, siger han: „Jeg har fundet en mening med tilværelsen. Der er så meget at leve for både nu og i fremtiden. Førhen syntes jeg at mit liv var fyldt med skuffelser. Alting var så ligegyldigt.“
Har du nogen sinde været i en rigssal? Ellers skulle du overveje at komme. Så kan du med egne øjne se om ikke der råder ægte kærlighed blandt Jehovas vidner.