Første gang man kommer i en rigssal

VI VIL gerne hermed indbyde dig til at overvære et af Jehovas vidners møder i den lokale rigssal.

Du har sikkert lagt mærke til Jehovas vidners rigssal når du er kommet forbi på vejen, og selv om du ikke er et Jehovas vidne, har du måske tænkt på at du godt kunne lide at se hvordan bygningen er indrettet og at overvære et møde.

Eller måske du er en af dem der har et bibelstudium sammen med en forkynder og du af ham eller hende er blevet indbudt til at overvære et møde. I erkendelse af at du allerede har lært meget ved dette ugentlige bibelstudium, og da forkynderen har forsikret dig om at møderne i rigssalen er meget lærerige og opbyggende, går du måske allerede med planer om at følges med forkynderen derhen. Vi er sikre på at man vil gøre alt for at du skal føle dig velkommen.

’Men,’ tænker du måske, ’hvordan bliver det mon? Jeg har slet ingen idé om hvordan besøget vil forme sig.’

Det er forståeligt at man gør sig sådanne tanker. Det sker at en der første gang overværer en gudstjeneste i en kirke bliver forbavset, for ikke at sige chokeret, over det han oplever, men du vil opdage, når du overværer dit første møde i rigssalen, at det er noget helt andet end en gudstjeneste i en kirke. Vi håber du vil finde forskellen fornyende, og at du vil gå åndeligt opbygget fra mødet.

Lad os beskrive et besøg i en rigssal. Det vil sikkert besvare mange af dine spørgsmål.

Selve bygningen

At Jehovas vidners møder i rigssalen adskiller sig fra kristenhedens gudstjenester, skulle allerede fremgå af selve bygningen. Der fordres ikke et stort og pompøst bygningsværk af en bestemt ydre form. Rigssalen varierer i størrelse fra sted til sted, afhængigt af mødedeltagernes antal, de forhåndenværende muligheder og de lokale Jehovas vidners økonomiske evner. Sådan var det for det første århundredes kristne. I det gamle Rom mødtes en kristen menighed i Priskas og Akvilas hjem. I Efesus holdt de kristne deres møder i et skolelokale. — Rom. 16:3, 5; Ap. G. 19:9.

I dag er der også menigheder der holder deres møder i private hjem eller en lejet sal. Andre bygger deres egne sale. Disse er som regel beskedne i sammenligning med kristenhedens rigt udsmykkede kirker og katedraler, som med deres ydre skal indgyde folk ærefrygt. Men Jesus viste at sådanne store bygningsværker ikke er nødvendige, for „Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed“. (Joh. 4:24) I Jehovas vidners rigssale er det derfor menneskene og den bibelske undervisning der gives, der har betydning, ikke bygningen.

Når man kommer ind i en rigssal vil man yderligere se at der lægges vægt på at man tilbeder „i ånd og sandhed“. Der findes for eksempel ingen billedstøtter, kors eller krucifikser. Guds ord siger at sand gudsdyrkelse intet har med gudebilleder eller afguder at gøre, og derfor findes der heller ingen billeder af Jesus eller af såkaldte helgener. Som der siges i Bibelen: „Tag jer i vare for afguderne!“ (1 Joh. 5:21) Med hensyn til kors viser Bibelen at Jesus blev henrettet på en simpel opretstående pæl, et såkaldt crux simplex. (Ap. G. 5:30; 10:39) Der gives intet påbud i Bibelen om at det redskab hvorpå Jesus blev henrettet, skal æres, og heller ingen eksempler på at det blev æret. Sådanne senere tilføjelser til gudsdyrkelsen ses ikke i rigssalen, hvorved man undgår noget som ville bevirke at tilbedelsen ikke længere foregår „i ånd og sandhed“.

Af samme grund ser man heller ingen malede ruder som i kirkerne, en udsmykning der skal fremkalde en kunstig atmosfære af hellighed. Den atmosfære der hersker i rigssalen er ægte og naturlig, for den er skabt af en oprigtig interesse for den sande tilbedelse og den bibelske undervisning. De lyse og venlige omgivelser i rigssalen opmuntrer de tilstedeværende til at være glade og udadvendte, ikke hæmmede af en mystisk, påtaget højtidelighed.

Et sted hvor der gives bibelundervisning

Der er andre ting der vidner om at rigssalen er et sted hvor der gives bibelundervisning. For eksempel vil du bemærke at det er hele menigheden der forsamles på én gang, og ikke forskellige aldersgrupper. Der findes intet lokale som specielt er beregnet for børnene eller for en „søndagsskole“. Hvad er grunden til det?

Af både De hebraiske Skrifter og De kristne græske Skrifter fremgår det at forældrene har hovedansvaret for at give deres børn bibelundervisning. (5 Mos. 6:6, 7; Ef. 6:4) Faderen og moderen skal ikke skyde denne gudgivne opgave fra sig ved at overgive deres børn til en „søndagsskolelærer“. Men vil det sige at børnene også skal med til de møder hvor det er dybere åndelige emner der behandles?

Gud sagde til Israel at Loven, også det tungere stof, skulle læses „for hele Israel“. Befalingen lød: „Kald da folket sammen, mænd, kvinder og børn . . . for at de kan høre og lære . . .“ (5 Mos. 31:11, 12) På denne måde ved forældrene hvad børnene hører, og de kan lære dem at forstå de vanskeligere punkter. Der opstår et stærkt sammenhold i familien når hele familien sidder samlet for at høre Guds ord. Børnene lærer desuden at sidde stille og være opmærksomme, samt at bruge Bibelen når de skriftsteder der henvises til under mødet, skal slås op. Ja, der er mange fordele ved at børnene er med.

Jesus var glad for at der var børn til stede når han forkyndte Guds ord, og det samme kan siges om Jehovas vidner i dag. (Matt. 19:13, 14) Det vil du lægge mærke til i rigssalen.

Møderne om søndagen

En menighed af Jehovas vidner samles som regel til flere møder på forskellige tidspunkter i ugens løb. Møderne er forskellige, idet stoffet der gennemgås, er forskelligt, men vi skal her beskrive hvad man vil opleve hvis man overværer møderne i weekenden, som regel om søndagen. Tidspunktet for disse møder er fastsat sådan at det passer de fleste i menigheden.

Først holdes der et offentligt foredrag over et bibelsk emne. En ordstyrer introducerer foredraget og taleren. Under foredraget, der varer knap en time, kan tilhørerne følge med i deres bibler mens taleren behandler det annoncerede emne ud fra Bibelen. Det kan være anvendelsen af Bibelens principper på familielivet, eller et lærepunkt, som for eksempel opstandelsen eller Guds løfte om et paradis på jorden, eller en vers-for-vers-gennemgang af nogle kapitler i Bibelen.

Jesus talte på samme måde til store forsamlinger, og „folkeskarerne [var] slået af forundring over hans lære“. (Matt. 5:1, 2; 7:28) De offentlige talere i rigssalen har studeret Jesu måde at undervise på, og vi tror at du vil finde disse foredrag mere udbytterige end de sædvanlige prædikener man hører i kirkerne. Taleren vil måske gøre brug af en tavle eller et oversigtskort. Undertiden stiller han repetitionsspørgsmål, og de der har lyst til at svare blandt tilhørerne kan gøre det.

Efter foredraget følger en times studium af en artikel i Vagttårnet, der gennemgås sammen med Bibelen. Denne afdeling af programmet indledes med en sang. Derefter beder en af de mandlige forkyndere en bøn. Studielederen læser de spørgsmål op der står nederst på siden i bladet. Hvis du har lyst til at fremsætte en kort kommentar, har du lov til det. Studielederen opfordrer som regel kun dem der markerer med hånden, til at svare, så ingen stilles i forlegenhed. Vi finder at denne studiemetode er interessant og udbytterig, og vi håber at du også vil synes det.

Efter studiet synges endnu en sang, på samme måde som Jesus sluttede et af sine møder med en sang. (Matt. 26:30) Vi bruger sangbogen ’Syng og spil i jeres hjerte for Jehova’. (Ef. 5:19) Hvis du ikke har en sangbog, kan du sikkert se hos sidemanden. Sangene taler til hjertet, og vi holder af dem. Mødet slutter med en tak og bøn til Gud.

Måske du har bemærket at vi i denne beskrivelse ikke har nævnt noget om nogen kollektbøsse. Selv om det er almindeligt i nogle religiøse samfund at en kollektbøsse går rundt, bruges denne praksis ikke hos Jehovas vidner. Vi anser den ikke for at være bibelsk rigtig. Om de bidrag der gives til menigheden siger Guds ord: „Enhver give, som hans hjerte har tilsagt ham, ikke tvært og tvungent; thi Gud elsker en glad giver.“ (2 Kor. 9:7) Ved indgangen til rigssalen findes der en beskeden bidragsbøsse, hvori de der ønsker det, kan lægge deres gave „i det skjulte“, sådan som Jesus sagde. — Matt. 6:3, 4.

De mennesker du vil møde

Højst sandsynligt vil du gerne vide lidt om hvilke mennesker du kommer til at møde i rigssalen. De der er til stede i rigssalen kommer der ikke for at blive set og hilst på, men fordi de nærer ønske om at lære Guds vilje at kende fra Bibelen og at vokse til åndelig modenhed som kristne. Man kan forestille sig hvor dejligt det er at være sammen med sådanne mennesker!

Guds ord understreger betydningen af at man samles med menigheden og opmuntrer hinanden, især i betragtning af at afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning nærmer sig. (Hebr. 10:25) Når Jehovas vidner samles, søger de derfor at opbygge hinanden åndeligt. En af de måder de gør det på er ved at deltage aktivt i programmet og fremsætte gode kommentarer under mødet. Men man kan også gøre det ved at samtale venligt og opmuntrende med andre før og efter møderne. Det vil du erfare når de forskellige kommer hen og hilser på dig og byder dig velkommen i rigssalen.

Måske du vil møde bekendte fra nabolaget eller nogle som har været medlemmer af den samme kirke som du har tilhørt. De har også engang været i rigssalen for første gang; de vil følgelig forstå hvordan du føler det, og de vil være glade for at besvare ethvert spørgsmål du måtte have om Jehovas vidners arbejde. Mange har været så glade for det de så og hørte første gang de kom i rigssalen, at de er blevet ved med at komme regelmæssigt. Vi håber det samme vil være tilfældet for dit vedkommende.

Ingen af de vidner du møder vil blive tiltalt med titler som „pastor“, „fader“ eller „rabbi“. Selv om religiøse ledere i almindelighed bærer sådanne titler, siger Bibelen dog at sande tilbedere ikke bør antage prangende religiøse titler. Jesus sagde: „I skal ikke lade jer kalde ’rabbi’; thi kun én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I skal ikke kalde nogen på jorden jeres ’fader’; thi kun én er jeres Fader, han som er i Himlene. . . . den, der er størst iblandt jer, skal være jeres tjener.“ (Matt. 23:8-12) I overensstemmelse hermed findes der ikke nogen adskillelse i et præsteskab og et lægfolk blandt Jehovas vidner. Alle døbte kristne er åndelige brødre og søstre, sådan som Jesus sagde de skulle være.

Måske kommer du til at tale med forkyndere der har fået tildelt særlige opgaver i menigheden for at skulle hjælpe deres medkristne. Disse kaldes med de bibelske benævnelser „tilsynsmænd“ og „tjenere“. (1 Tim. 3:2, 8) Disse betegnelser er ganske passende, for disse mænd fører det fornødne tilsyn med menigheden og betjener deres åndelige brødre og søstre. De bærer ikke nogen særlig klædedragt, men måske du vil se nogle af dem i færd med at forsyne andre med bibler og bøger som skal bruges i forkyndelsen. Eller de er i færd med at træffe aftale med forskellige om at forberede foredrag der skal holdes i menigheden. Ja, rigssalen er fyldt med aktive og glade mennesker, og vi tror at du vil synes om at være der.

Der findes naturligvis mange andre ting vi kunne fortælle, som for eksempel hvad der sker ved de andre møder eller hvordan rigssalens bibliotek er indrettet. Men vi vil overlade til nogle af forkynderne i rigssalen at oplyse dig herom.

Som det fremgår af denne korte oversigt, drejer virksomheden i rigssalen sig om den bibelske undervisning. Vi opfordrer dig derfor til at tage din bibel med.

Vi håber og tror at du vil få udbytte af dit besøg i rigssalen og at du vil synes om at komme der. Tag derfor imod vor indbydelse.