Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w74 1/6 s. 262
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Cølibatproblemer
  • Frygten for forbrydelser
  • Selviskhed i højsædet
  • Hvorfor ønsker mange ikke længere at være præst?
    Vågn op! – 1971
  • Hvorfor blev cølibatet indført?
    Vågn op! – 1986
  • Biskopper stadfæster på ny cølibatet — hvorfor?
    Vågn op! – 1972
  • Paven besøger en hjord i uro
    Vågn op! – 1988
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
w74 1/6 s. 262

Nyheder på nært hold

Cølibatproblemer

● Det århundredgamle krav om at katolske præster skal leve i cølibat, volder atter vanskeligheder.

Det er også kun at forvente, for kravet er direkte i strid med Bibelens lære.

Den 23. december opfordrede Vatikanets avis L’Osservatore Romano præsterne til ikke at opgive deres tjeneste, og avisen sagde at hver enkelt præst må „gøre det umulige for at forblive i sit kald“.

Det vanskelige cølibatkrav har i virkeligheden sin rod i det frafald der satte ind efter Jesu Kristi apostles død. Apostelen Paulus forudsagde at et af trækkene ved dette frafald ville være at „de forbyder ægteskab“. (1 Tim. 4:1-3) Det er tydeligt at den katolske kirke har forkastet Bibelens norm til fordel for sin egen, og det er dét der giver problemer.

Artiklen i L’Osservatore Romano sagde videre til de katolske præster: „Hvis I begår moralske fejltrin — I må ikke gøre det, men det kan ske, for I er også svage — har I mange hjælpemidler.“ Ifølge bladet Newsweek (3. december 1973) benytter nogle ugifte præster det middel at de plejer intimt samvær med kvinder, og undertiden kønslig omgang.

Dette er dog ikke noget nyt. Mange katolikker har længe vidst at der er præster som gør dette. Det der især bekymrer kirken er imidlertid ikke disse præsters umoralske handlinger, men det at mange nu opgiver præstekaldet for at gifte sig. I de sidste tre år er antallet af katolske præster faldet med omkring 20.000.

Frygten for forbrydelser

● De forenede Stater kommer mere og mere til at ligne en „væbnet lejr“.

„Alle lag i det amerikanske samfund“ er gennemsyret af frygt, oplyser en opinionsundersøgelse fra 1973. Inden for det sidste år er hver tredje indbygger i storbyerne og hver femte i forstæderne blevet overfaldet eller bestjålet, eller de har været udsat for indbrud eller hærværk. Fire ud af ti er bange for at færdes alene efter mørkets frembrud, selv i deres eget nabolag.

Nogle mener at det bedste middel mod vold er at man selv er parat til at bruge vold. I Detroit, den by der har den største kriminalitet i U.S.A., anslås det for eksempel at indbyggerne tilsammen ejer 500.000 skydevåben, et til hver tredje mand, kvinde og barn i byen. I mange andre storbyer er situationen tilsvarende. Folk lever i frygt.

Er det sådan vi ønsker det? Vi kan ikke lave om på verden, men vi kan lave om på vores måde at tage den på. Den eneste sikre måde er at ’smede sine krigsvåben om til fredens redskaber og ikke øve sig i krig mere’. Hvorfor? Fordi Skaberen befaler det. Gud har forsikret at hvis der begås uretfærdigheder mod hans tjenere, vil han gengælde det. — Es. 2:2-4; Rom. 12:17-19.

Folk omkring os vil måske tage loven i deres egen hånd, det er sandt. Men hvis vi ønsker at leve, hvad er da fornuftigst — at efterligne dødelige mennesker, eller at høre på råd fra livets kilde og opretholder?

Selviskhed i højsædet

● Eksperter i de store metalforbrugende lande ser vanskeligheder forude, i form af en voldsom prisstigning på vigtige metaller.

En talsmand anbefaler at man opbygger lagrene nu, så man opnår en stærk forhandlingsposition over for de metalproducerende lande. „Når man har det,“ siger han, „kan disse banditter ikke flå en.“

Den umiddelbare årsag til uroen er at de lande der leverer aluminiummalm, tænker på at danne en organisation svarende til Organisationen af Olieeksporterende Lande, der satte oliepriserne stærkt op. Der findes allerede organisationer af kobber- og tinproducerende lande.

Men har den ene part noget at lade den anden høre? Tænk på disse landes stilling. I de fleste af dem er lønningerne meget lave. De husker desuden hvordan de større og rigere lande ofte har udnyttet dem.

Situationen er blot endnu et bevis på at verdens økonomiske system er gennemsyret af selviskhed. Egenkærligheden sidder i højsædet.

Vanskelighederne er i virkeligheden et tegn på at det nuværende system snart må vige pladsen for Guds rige. Under dette riges herredømme, siger Guds profet, „lærer de, som bor på jorderig, retfærd“. En velkommen forandring! — Es. 26:9.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del