Madagaskar fornægter religionsfrihed
I VOR tid da vold og lovløshed breder sig, har alle lande hårdt brug for borgere som er fredelige, som respekterer deres medborgeres rettigheder og som er lydige mod landets lov.
Vi tør roligt sige at Jehovas vidner er borgere af denne slags. De nærer dyb kærlighed til Gud og til deres næste, og de respekterer øvrigheden. De underviser deres egne børn, og også andre mennesker, i de mest ophøjede og mest gavnlige moralnormer der findes. I mange lande hvor Jehovas vidner har været i længere tid, har man derfor erkendt at de hører til den slags borgere et land i høj grad har brug for i en tid med had, drab, oprør og kriminalitet.
Hvis De sad inde med regeringsmagt, hvilken slags mennesker ville De så ønske at have i Deres land? Ville det ikke være dem der er fredelige og har respekt for myndighed? Der er ingen tvivl om at det ville være det mest fornuftige og praktiske mål at have. De uønskede ville være forbryderne, lovovertræderne, anarkisterne, stofmisbrugerne og dem der ikke respekterer hverken Guds eller menneskers myndighed.
Det er grunden til at retskafne mennesker i hele verden bliver chokerede når en regering udsteder forbud som rammer landets mest fredelige borgere. De har svært ved at forstå en så tragisk situation, især når landets egen forfatning garanterer religionsfrihed.
Et så urimeligt og ganske uretfærdigt indgreb er for nylig blevet foretaget på øen Madagaskar. Denne store ø ud for Afrikas sydøstkyst kaldes også officielt for republikken Malagasy. Republikkens motto er „Frihed, Fædreland, Fremskridt“. Med et sådant motto kunne man forvente fremskridt i retning af større trosfrihed. Men udviklingen er gået i den forkerte retning. Republikken Malagasy lukker sine døre for religionsfriheden!
Således meddelte republikken Malagasy i juni 1970 alle Jehovas vidners missionærer at de skulle forlade landet i løbet af nogle få dage. Hvorfor dette hastværk? Var de farlige forbrydere eller revolutionære? Nej, heller ikke selv om der på udvisningsordren stod at deres nærværelse, „udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed“. Ikke et eneste eksempel blev anført til støtte for denne beskyldning.
Forbud mod Jehovas vidner
Den 8. august 1970 blev et dekret offentliggjort i Official Journal of the Malagasy Republic. Dekret nr. 70-431 opløste Jehovas vidners „forening“. Ifølge dekretet bygger forbudet på en vedtægt mod „foreninger og . . . personer der kendes skyldige i statsfjendtlig virksomhed“.
Men hvilken „statsfjendtlig virksomhed“ har Jehovas vidner gjort sig skyldige i? Heller ikke her nævntes nogen eksempler, og ikke et eneste Jehovas vidne er blevet ført for retten og anklaget for undergravende handlinger.
Krænkelse af forfatningen
Dekretet som forbød Jehovas vidner, hævder at denne handling foretages „i henhold til forfatningen“. Men er det sandt? Hvad siger republikken Malagasys forfatning? Vi citerer fra indledningen til den, sådan som den blev offentliggjort i republikken Malagasys Annuaire National for 1970:
„Stadfæstende sin tro på Gud og på menneskets høje værdighed, besluttet på at garantere menneskets fundamentale rettigheder, . . . inspireret af De forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettighederne, forkynder Malagasys folk højtideligt at:
— Alle mennesker har lige rettigheder og pligter uanset oprindelse, race eller religion. . . .
— Tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed garanteres alle, forudsat at moralen og den offentlige orden respekteres. Staten beskytter trosfriheden.“
Men afspejler forbudet mod Jehovas vidner virkelig en fast vilje til at „garantere menneskets fundamentale rettigheder“? Nej, forbudet tramper hensynsløst retten til fri religionsudøvelse under fode. Republikken Malagasy har ikke vist respekt for sin egen forfatning.
Sagen er tydeligt nok alvorlig. Når friheden til at tilbede i overensstemmelse med Bibelen tilsidesættes på Madagaskar, hvad skal enhver fremtidig gæst i dette land da tænke? Har han nogen sikkerhed for at hans egen religionsfrihed og frihed i det hele taget ikke vil blive krænket af en regering der vælger at bryde sin egen forfatning? Ville De føle Dem tryg i et land der træder sådanne grundlæggende friheder under fode?
Det der er sket på Madagaskar er hurtigt blevet kendt i hele verden. Det sætter spørgsmålstegn ved landets loyalitet mod Erklæringen om Menneskerettighederne, der er udarbejdet af De forenede Nationer, som også republikken Malagasy er et medlem af.
Ingen trussel mod den offentlige orden og sikkerhed
Jehovas vidner forkynder Guds rige og Bibelens andre sandheder i 206 lande og øområder, og ingen af disse steder har de på noget tidspunkt taget del i en eller anden form for oprør med det formål at vælte en regering. I deres publikationer, som har en verdensvid udbredelse, opfordrer de ligefrem til lydighed mod staten og respekt for landets lov. Deres bibelhåndbog Sandheden der fører til evigt liv, som er trykt i toogtredive millioner eksemplarer og på tres sprog, opmuntrer til at vise en sådan respekt i kapitlet „Kristen lovlydighed“.
Aviser og tidsskrifter har ofte omtalt Jehovas vidners gode opførsel og værdige fremtræden. I august 1969 afholdt Jehovas vidner et internationalt stævne i Frankrig på Colombes Stadion i nærheden af Paris. Til stede var 47.480 deltagere fra 78 lande, deriblandt republikken Malagasy. Den franske presse roste enigt Jehovas vidner for deres fredelige opførsel. En verdenskendt avis skrev blandt andet følgende under en firespaltet overskrift „Gud på stadion“:
„’Broder’ Knorr [præsident for Jehovas vidners verdensorganisation] viste i sit foredrag at selv om denne verdens regeringer en dag må give plads for Guds rige, ’bemyndiger dette ikke den kristne til at prøve at omstyrte de nuværende systemer, og heller ikke til at opfordre sine medborgere til ulydighed mod nationernes retmæssige love: Jehovas vidner er ikke anarkister. De betaler deres skatter og samarbejder med politiet for at opretholde ro og orden’.“ — Le Monde, 7. august 1969, s. 8.
Mennesker der virkelig lever efter Bibelen udgør ikke nogen trussel mod nogen som helst regering. Og som det fremgår af Collier’s Encyclopedia lægger Jehovas vidner „stor vægt på Bibelen“. Om den indflydelse Bibelen har på vidnerne skrev den hollandske avis Het Stadsblad, udgaven for Breda og Baronie, den 23. november 1967 i en artikel af journalist M. van Dael: „For disse vidner er Bibelen den bog hvori al visdom og al sandhed kan hentes. Den anvendte metode er blevet direkte forbundet med det system som de første kristne brugte for omkring 2000 år siden.“
Malagasys forbud mod Jehovas vidner er derfor i virkeligheden et forbud mod Bibelen og kristendommen, som de forkynder og lærer.
Appel til regeringsembedsmænd
Hvis De er tilhænger af religionsfrihed og ønsker at hjælpe fredelige kristne til at genvinde deres fundamentale ret til at tilbede Gud på den måde som deres samvittighed byder dem, indbyder vi Dem til at skrive i al respektfuldhed til Malagasys regeringsembedsmænd.
Man kan opfordre regeringens embedsmænd til at overveje følgende kendsgerninger: At Jehovas vidner overalt på jorden er kendt som kristne der ikke blander sig i politik; at de alle vegne respekterer det land som de bor i og at de beviser dette ved at de ikke snyder staten for skat, ikke foranstalter sammensværgelser mod de styrende eller deltager i politiske stridigheder, men tværtimod opbygger samfundet ved at undervise folk i Bibelens høje moralnormer.
Man kan henstille til embedsmændene at de følger den advarsel der blev givet til de religiøse forfølgere af Jesu Kristi apostle: „Hold jer fra disse mennesker og lad dem være, thi hvis dette forehavende eller dette værk er af mennesker, falder det fra hinanden; men er det af Gud, kan I ikke fælde dem. Vogt jer, at det ikke skal vise sig, at I kæmper mod Gud!“ Ap. G. 5:38, 39.
Republikken Malagasys forfatning taler om at ’stadfæste sin tro på Gud’. I Deres appel kan De, om De ønsker det, opfordre embedsmændene til, hvis forfatningens ord stadig gælder, at afholde sig fra at kæmpe mod Jehova Gud, en kamp de kun kan tabe. I Deres appel kan De udtrykke ønsket om snarest muligt at høre nyt i verdenspressen om at republikken Malagasy har tilbagekaldt sit forbud mod Jehovas vidner og renset sit omdømme ved at skænke disse fredelige kristne den religionsfrihed forfatningen garanterer.
De der er tilhængere af religionsfrihed og som er med til at rette denne appel, vil med spænding vente regeringsembedsmændenes reaktion, ikke blot I form af ord, men forhåbentlig I form af at republikken Malagasys regering gør noget positivt ved sagen — den står foran den almægtige Guds domstol.
[Ramme på side 167]
Republikken Malagasys embedsmænd
His Excellency
President Philibert Tsiranana
Résidence de Mahazoarivo
Tananarive, Malagasy Republic
The Honorable Calvin Tsiébo
Vice-president, Justice
Antaninarenina
Tananarive, Malagasy Republic
The Honorable André Resampa
Vice-president, Interior
Tsimbazaza
Tananarive, Malagasy Republic
The Honorable Jacques Rabemananjara
Vice-president, Foreign Affairs
Ministère des Affaires Etrangères
Rue Jean-Assolant
Tananarive, Malagasy Republic
Mr. Césaire Rabenoro
Secretary of State for African Affairs
Ministère des Affaires Etrangéres
Rue Jean-Assolant
Tananarive, Malagasy Republic
Mr. Jean-François Jarison
Minister of Justice
43, rue George V
Tananarive, Malagasy Republic
Mr. René Rasidy
Minister of Information, Tourism and Traditional Arts
Tananarive, Malagasy Republic
Mr. Pierre Bora
Director of National Security
Tananarive, Malagasy Republic
His Excellency Blaise Rabetafika
Ambassador E. and P.
Mission of the Malagasy Republic to the United Nations
301 E. 47th St.
New York, N.Y. 10017