Ær Gud med din tale
Hvordan? Hvilken tale ærer ham især?
EVNEN til at tale er en gave som vi har fået af Skaberen, Jehova Gud. Ligesom alle andre gaver fra Gud skal den bruges til ære og pris for hans navn. Da vi lever i en verden hvor folk ikke tænker meget på at prise Gud, er det nødvendigt at vi hele tiden bliver tilskyndet til og påmindet om at tale på en måde der ærer ham.
Nogle steder i verden føler folk at de har ret til at sige lige hvad de vil fordi de „bor i et frit land“, som de siger. Men frihed kan misbruges. Hvis en mand misbruger en gave fra en anden, svækkes deres venskab som regel. I hvert fald er det sandsynligt at giverens respekt for modtageren daler noget når han ser hvordan gaven bliver misbrugt.
For at hjælpe os til at undgå at misbruge taleevnen og derved miste vort gode forhold til den som har skænket os denne gave, giver Bibelen os nogle vigtige råd. For eksempel siger den: „Al bitterhed og hidsighed og vrede og skrig og spot være fjernt fra jer som i det hele al ondskab!“ (Ef. 4:31) Den slags tale ærer ikke Gud. Derfor siger Bibelen at vi skal aflægge den. Forældre bør ikke skrige op over for deres børn, og børn bør ikke skrige op over for hinanden. Det behager ikke Gud at nogen taler på den måde.
Der findes også andre former for tale som Bibelen siger vi skal undgå fordi de ikke ærer Gud. For eksempel siger den om visse kvinder: „Ved at løbe omkring i hjemmene lærer de desuden lediggang, og ikke blot det, men også at være sladdervorne og at blande sig i ting, der ikke kommer dem ved, og at føre utilbørlig snak.“ (1 Tim. 5:13) Hvis vi ønsker at ære Gud med vor tale, skal vi ikke ligne disse sladdervorne kvinder der ikke tager sig noget fornuftigt til.
Den tale der ærer Gud er derimod den slags der opbygger værdsættelse af den almægtige Gud, Jehova, i folks hjerte og sind. Det er tale der belærer „med mildhed“ og fører andre frem „til nøjagtig kundskab om sandhed“. (2 Tim. 2:25, NW) Det er denne for form tale vi må søge at opdyrke.
Lær at tale på en måde der ærer Gud
Hvordan kan vi opdyrke denne form for tale? Hvordan kan vi lære at tale på en måde der vil ære Jehova Gud?
For det første må vi have den rette indstilling i hjertet, for Jesus Kristus sagde: „Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ (Matt. 12:34) Det betyder at vi må meditere over det der er passende og sømmeligt. Det kræver at vi følger det bibelske råd: „Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!“ — Fil. 4:8.
For at kunne have disse rosværdige, rette ting i tanke må vi personligt læse og undersøge Guds ord, som handler om disse ting. Men skal denne undersøgelse virkelig bære frugt, må den foretages med det rette motiv. Som det bibelske ordsprog siger: „Den retfærdiges hjerte mediterer for at kunne svare.“ (Ordsp. 15:28, NW) Hvis vi altså mediterer med det formål at kunne besvare spørgsmål som folk stiller om Gud og hans hensigter, vil vores tale virkelig ære Jehova Gud. Den vil give andre „nøjagtig kundskab om sandhed“. — 2 Tim. 2:25, NW.
For at opdyrke den tale der ærer Gud må vi, foruden at undersøge Guds ord privat, også regelmæssigt overvære møderne i Jehovas folks menighed. De gode råd og den oplæring vi modtager ved disse møder hjælper os til at kunne besvare bibelske spørgsmål bedre. Det er dejligt at kunne gøre det, sådan som det bibelske ordsprog siger: „Mand er glad, når hans mund kan svare, hvor godt er et ord i rette tid.“ — Ordsp. 15:23.
Vi må heller ikke glemme bønnen når vi søger at opdyrke den tale der ærer Gud. Den kristne apostel Paulus opfordrede andre til at bede for ham ’så ordene måtte gives ham . . . så han med frimodighed kunne kundgøre evangeliets hemmelighed’. (Ef. 6:19) Ved en tidligere lejlighed bad apostlene og andre disciple ligeledes om at de måtte få frimodighed til at tale sandheden: „Og nu, Herre! . . . giv dine tjenere, at de med fuld frimodighed må tale dit ord.“ — Ap. G. 4:29.
Guds svar på denne bøn viser tydeligt at den behagede ham. Bibelen siger at da apostlene var færdige med at bede „rystedes stedet, hvor de var forsamlede; og de blev alle fyldt af Helligånden, og de talte Guds ord med frimodighed“. (Ap. G. 4:31) Man må altså ikke glemme at bønnen er en vigtig faktor når man skal lære at tale på en måde der behager Gud.
Talen et grundlag for dommen
Om vi opnår Guds gunst og det evige liv afhænger for en stor del af vores tale. Så vigtigt er dét vi siger — det gælder liv eller død. Talen er med til at danne grundlag for dommen. Det viste Jesus Kristus da han til sin tids religiøse farisæere sagde: „Jeg siger jer, at menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert unyttigt ord, de taler. Thi ud fra dine ord skal du frikendes, og ud fra dine ord skal du fordømmes.“ — Matt. 12:36, 37.
Det er derfor meget vigtigt at vi undersøger vores tale! Ærer den Gud? Det er ikke nok at vores tale er fri for spot, skrig, løgn og sladder. Dette er naturligvis vigtigt, men det alene gør ikke vores tale vellidt af Jehova Gud. Det er ikke kun et spørgsmål om at lade være med at sige noget som Gud fordømmer; nej, den tale der virkelig ærer Gud er positiv — den udtrykker det som Gud vil have at hans tjenere skal sige.
Vi kan ikke komme uden om at Gud ønsker at hans folk skal bekendtgøre evangeliet eller den gode nyhed om hans himmelske rige. Jesus Kristus proklamerede „Guds rige“ og sagde: „Jeg bør også forkynde evangeliet om Guds rige for de andre byer; thi dertil blev jeg udsendt.“ (Luk. 4:43) Han pegede også frem til „afslutningen på tingenes ordning“ idet han sagde: „Denne gode nyhed om riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:3, 14, NW.
Hvis vi ønsker at opnå Guds gunst og det evige liv, må vi derfor indse at det er nødvendigt at følge Jesu Kristi eksempel. Vi må bekendtgøre Rigets budskab ligesom han gjorde, og ikke skamme os ved det liv han levede eller det budskab han forkyndte. Som han forklarede: „Den, som skammer sig ved mig og mine ord, ham skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed.“ Ved en anden lejlighed sagde han: „Den, som fornægter mig over for menneskene, han skal fornægtes over for Guds engle.“ (Luk. 9:26; 12:9) Det har altså stor betydning at vi ikke lader noget som helst hindre os i at bekende Guds hensigter offentligt, for det er denne form for tale der virkelig ærer Gud. — Rom. 10:10.
Tal overbevisende
Budskabet om Guds hensigter er meget vigtigt, og vi har kun kort tid at forkynde det i. Selv de første kristne følte vigtigheden af at bekendtgøre den gode nyhed om Riget, og de forkyndte frimodigt og overbevisende. Om apostelen Paulus’ tjeneste i byen Efesus læser vi: „Han gik da ind i synagogen, og i tre måneder prædikede han frimodigt og overbevisende om Guds rige.“ (Ap. G. 19:8) Ja, apostelen Paulus prøvede at overbevise folk om at Guds rige var det eneste håb om fred og et godt styre. Vi bør gøre det samme.
Da Paulus ved en anden lejlighed talte til kong Agrippa, var hans tale så appellerende at kongen sagde: „Der mangler kun lidt i, at du får mig overtalt til at blive en kristen.“ Paulus svarede: „Jeg ville ønske til Gud, enten der så mangler lidt eller meget, at ikke alene du, men også alle de andre, som hører mig i dag, må få det, ligesom jeg selv har det.“ (Ap. G. 26:28, 29) Jesu Kristi apostel ønskede at folk skulle blive sande tilbedere af Gud. Det var hans hensigt at overbevise dem om Bibelens sandheder. Som kristne forkyndere har vi samme hensigt. Vi ønsker at overbevise folk om at de bør tilbede Gud i overensstemmelse med hans vilje og forlade falsk religion.
Apostelen Paulus opnåede resultater i sin tjeneste fordi han overbeviste ved hjælp af Skriften. Om hans forkyndelse i Tessalonika siger Bibelen: „Han [samtalede] med dem ud fra skrifterne og udlagde og begrundede, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde, ’og’, sagde han, ’den Jesus, som jeg forkynder jer, han er Kristus.’ Nogle af dem lod sig da overbevise.“ (Ap. G. 17:2-4) Paulus nøjedes ikke med at læse op fra Skrifterne; han ræsonnerede med folk ud fra det han læste. Han fik dem til at tænke over tingene. Han forklarede og begrundede sine udtalelser ved hjælp af Skrifterne.
Hvis din tale virkelig skal ære Gud, må du følge dette apostolske eksempel. Når dit sind og hjerte er blevet fyldt med gode tanker fra Guds ord, må du tale overbevisende med andre om det du har lært. Bruger du din taleevne på denne måde, vil du kunne opnå evigt liv i Guds retfærdige nye ordning. Beslut dig derfor til at forkynde Guds hensigter virkningsfuldt ved hver en lejlighed. Stræb efter den belønning som Gud tilbyder dem der ærer ham med deres tale.