Tryghed i en trængselstid
Hvorfor forbliver mange bønner uopfyldte? Hvordan frigør man sig for det psykiske pres der præger vor tid?
PSYKISK PRES er en af vor tids største farer, der fortjener sit ry som dødsårsag. Et psykisk pres kan ikke alene forårsage hjertesygdomme men har også en egen evne til at underminere alt hvad der normalt beskytter sind og hjerte, såsom kærlighed, medmenneskelighed og sans for pligt og behov, hvorved den lidendes vilje til at leve nedbrydes. Blandt de utallige ofre er der hundreder af gifte og ugifte kvinder som begår selvmord på grund af følelsesmæssige problemer, og det til trods for at de er vellidte, har kærlige ægtemænd, forældre der forguder dem, skønhed og velstand. Psykisk pres lammer sind og krop, fylder hospitalerne med sindssygepatienter og fremkalder mangfoldige tilfælde af psykosomatiske sygdomme.
Der er gjort mange forsøg på at bekæmpe denne plage, dels med beroligende midler, dels med besøg hos psykiateren. I flere lande har man ligefrem oprettet foreninger hvis formål er at afvende selvmord. Nervenedbrudte mennesker kan blive plejet på rekreationshjem og få lægebehandling af forskellig art. Desuden findes der kontorer hvor man kan få juridisk assistance om nødvendigt. Alt dette har haft mere eller mindre succes alt efter tid og omstændigheder.
Man søger Gud
Når alle menneskelige foranstaltninger slår fejl begynder folk ganske naturligt at vende tankerne til Gud. I håb om at der vil ske et mirakel søger mange desperat Gud i kirken. Men hvorfor skuffes de så ofte? Dette spørgsmål er blevet besvaret af gejstlige mange steder i verden. I februar 1961 skrev en kanadisk præst i Winnipeg Tribune: „Det kan ikke være kristendom man finder i kirkerne . . . Der må siges og gøres noget. . . . Ellers er kirken dødsdømt, den er ikke en kilde til fornyelse og den er ikke det sted hvor den nuværende generation kan finde Gud.“ En præst i Norge har sagt: „Det er absolut nødvendigt at præsterne genopvækkes hvis vi skal forvente en genopvækkelse blandt folk. Vi selv skulle være de sidste til at benægte at åndelig søvn er et typisk træk hos os præster i dag.“ En australsk biskop udtrykte det således: „Nutidens kirke forekommer mig at lide af en faretruende mangel på både kundskab og hellighed.“ En biskop i den episkopale kirke sagde i en tale som han holdt i Dallas, Texas, sidste år i maj: „Mange mennesker i De forenede Stater synes ikke at kirken er særlig tidssvarende i dag . . . og deres bedømmelse er muligvis rigtig. Ikke sådan at forstå at evangeliet er utidssvarende. Det er blot os der er det.“ Han fortalte sine tilhørere at der, bortset fra søndagsprædikenen, almindeligvis er meget lidt ved kirkerne der minder folk om Gud. Det skal derfor ikke overraske os at mange som føler tidens pres går forgæves til kirken i deres søgen efter Gud.
Men hvordan kan det være at så mange der oprigtigt beder derhjemme når de har vanskeligheder også bliver skuffet? Et typisk eksempel er en husmoder der fortalte et af Jehovas vidner at hun havde opgivet troen på Gud fordi hendes mange bønner for en syg broder ikke havde formået at afværge hans alt for tidlige død. Hvorfor lider mennesker sådanne skuffelser?
Den danske professor P. G. Lindhardt giver os delvis svaret herpå. Vi refererer fra hans indlæg i Kolding Folkeblad for den 4. februar 1953: „Det at bede til Gud er blevet gjort til en slags mentalhygiejne. Bønnen er blevet et led i hele det 20. århundredes tendens til selvspejling, et middel til at få sin vilje trumfet igennem. Mange kristne er virkelig så små naive sjæle at de tror, ligesom hedningerne, på at de ved stadig og vedholdende bøn kan fravriste Gud det som han ellers ikke ville ud med.“
Men hvad mente Jesus da han sagde: „Alt, hvad I beder om i jeres bøn, det skal I få, hvis I tror“? (Matt. 21:22) Læg mærke til at dette løfte ikke gjaldt alle og enhver men Jesu efterfølgere, mennesker som havde tro. Johannes, Jesu elskede apostel og ledsager, siger: „Når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os.“ (1 Joh. 5:14) Efter hans vilje? Ja, sammen med troen må man have en god forståelse af hvad man kan bede Gud om. Hvor mange mennesker giver sig tid til at studere Bibelen for at lære hvad der er Guds vilje? Hvor mange viser ved deres handlinger at de tror Jesu ord: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ (Matt. 4:4) Er det Gud der svigter menneskene eller er det menneskene der svigter Gud ved at ignorere hans ord? Bønner der er i modstrid med Guds vilje og hensigt fører uvægerlig skuffelse med sig.
Bøn og kundskab
Tilfældet med en italiensk hærfører viser på en udmærket måde at dette at søge Gud indbefatter bøn og dertil noget mere. Kornelius, der ofte bad til Gud, fik besked om at sende bud efter nogen som kunne komme til ham i hans hjem og lære ham hvad der var Guds vilje. Peter og nogle andre sande kristne drog med glæde til Kornelius’ hjem. Kornelius havde samlet sine slægtninge og nære venner, og de var nu „alle til stede for Guds åsyn for at høre alt, hvad der [var] befalet [Peter] af Herren“. (Ap. G. 10:1-33) Det var samtaler om Bibelen der havde fået Kornelius, hans familie og hans venner til at forstå hvordan de skulle søge Jehova og finde ham. Det betød frelse for dem.
Nøjagtig bibelkundskab er lige så nødvendig i dag. Vi oplever nu den kritiske og strenge tid som Guds ord har forudsagt. (2 Tim. 3:1) Det psykiske pres tager til, ikke alene på grund af menneskers dårskab, men også fordi selve det ondes ophav, Satan Djævelen, opbyder alle sine kræfter for enten at beherske eller at ødelægge menneskeslægten. (Åb. 12:12) Visdommen fra Gud er nødvendig hvis man skal vide hvordan man skal handle i denne kritiske tid. Bibelen fortæller at det er rigtigt at bede Jehova om denne visdom. (Jak. 1:5) For at få den må man imidlertid ligesom Kornelius finde frem til nogle sande kristne der er villige til at komme i ens hjem og delagtiggøre en i den sandhed Jehova har befalet dem at forkynde i hele verden til et vidnesbyrd for folkeslagene. — Matt. 24:14.
Gennem familiebibelstudier erfarer tusinder af mænd og kvinder at kundskab om hvad der er Jehovas vilje får dem til at se anderledes på tidens pres og vanskeligheder. De beder ikke længere Gud om ting der ikke harmonerer med hans vilje. Mens millioner for eksempel beder om fred i denne verden, forstår de der søger nøjagtig kundskab at Jesus udtrykkeligt sagde at han ikke bad for verden men for dem der ønskede at gøre Guds vilje. (Joh. 17:9) De som vender sig til Jehova, frygtede måske engang at den næste krig ville udslette alle mennesker og deres jordiske hjem, men nu ved de at Gud har forudset at mennesker ville handle så selvmorderisk og at han har lovet at „de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges“. Hans indgriben kaldes i Bibelen „Harmagedon“. (Åb. 11:18; 16:16) Vil Harmagedon efterlade blot en eller to overlevende på en øde strandbred? Nej, de mennesker „af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“ der har søgt Jehova, vil overleve og komme til at leve i den nye retfærdsverden efter Harmagedon. — Åb. 7:9, 10; 2 Pet. 3:13.
Men hvad med det personlige pres mange føler nu, inden Harmagedon? Døden er måske den største årsag til sorg, uanset hvad der fremkalder den. Sygdom og alderdom kan også give anledning til bekymring. Vil der virkelig ske en lettelse hvis man vender sig til Jehova? Ja! Sorgen over at have mistet en kær ven eller slægtning vil ændres til en sikker forventning om opfyldelsen af Jesu opstandelsesløfte: „Undres ikke herover! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem.“ (Joh. 5:28, 29) Troen på en snarlig opfyldelse af dette løfte fremkalder et stærkt ønske om at leve. Kendskab til de bibelske principper og den gode nyhed om Guds rige fylder sindet med en vederkvægende fred og hjælper en til at undgå uforstandige handlinger som ville give yderligere anledning til problemer. Det er muligt at glæde sig over livet trods høj alder og kronisk sygdom, når man tænker på at vor generation står på tærskelen til en tid hvor sygdom, smerte, sorg og død er borte. — Åb. 21:3-5.
Hvis man vender sig til Jehova får man ikke alene styrke til tålmodigt at udholde fysisk sygdom; er man blevet åndeligt syg som følge af en overtrædelse kan man bede modne kristne om på ens vegne at rette en bøn til Gud og anmode om hans tilgivelse og hans helbredende ånd. (Jak. 5:13-15) Under økonomiske kriseperioder kan Jehovas tjenere med rette bede om at Gud vil gøre det muligt for dem at få det „daglige brød“. (Matt. 6:11; Ordsp. 30:7-9) Under forfølgelsens pres vender kristne sig til Jehova og beder om udfrielse eller styrke til at holde ud for retfærdighedens skyld. (Sl. 143:9; 1 Kor. 10:13) Vi kan også tillidsfuldt bede om at blive friet ud af en fristelse. — Matt. 6:13; 26:41.
Ved Deres dør
Når de kristne vidner for Jehova ringer på Deres dør for at fremholde Bibelens budskab, husk da Kornelius’ kloge handlemåde! Kald familien sammen og hør hvad Jehova har befalet sine vidner at forkynde. De vil med glæde lære Dem hvordan man vender sig til Jehova i vor tid, der præges af tiltagende pres. Eller — hvorfor ikke selv tage initiativet ligesom Kornelius og sende bud til den nærmeste af Jehovas vidners rigssale og få et af vidnerne til at aflægge Dem et besøg? Det er dem en glæde at udbrede kendskabet til den sande Gud og hans vidunderlige hensigt med menneskene. Begejstrede siger Jehovas vidner til Dem og Deres venner: „Se! Her er vor Gud. Vi har sat vort håb til ham, og han vil frelse os. Her er Jehova. Vi har sat vort håb til ham. Lad os glæde os og juble over frelsen fra ham.“ — Es. 25:9, NW.
Ja, tøv ikke med at lære Jehova at kende. Det er ham vi skal vende os til i den nuværende trængselstid.