1. del

Videnskaben — Menneskets evige søgen efter sandhed

„I SKAL kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:32) Disse velkendte visdomsord blev udtalt af en der af mange millioner betragtes som det største menneske der har levet.a Ordene drejede sig ganske vist om sandhed i religiøs forstand, men i visse henseender kan sandhed på ethvert område frigøre mennesker.

Kendskab til videnskabelige sandheder har for eksempel frigjort mennesker fra mange forkerte opfattelser, deriblandt den forestilling at Jorden er flad, at Jorden er universets centrum, at varme er en væske kaldet kaloric, at luftforurening forårsager epidemier og at atomet er den mindste enhed i alt stof. Ved at gøre brug af videnskabelige sandheder i industrien samt i forbindelse med kommunikation og transport, er folk blevet frigjort for meget slid og slæb, og til en vis grad også for de begrænsninger tid og afstand pålægger dem. De videnskabelige sandheder der anvendes ved sygdomsforebyggelse og inden for sundhedsvæsenet, har været med til at frigøre mennesker for en tidlig død og frygten for mange sygdomme.

Hvad er videnskab?

Ifølge The World Book Encyclopedia er videnskab „det store menneskelige kundskabsområde der beskæftiger sig med kendsgerninger som er knyttet sammen af principper (love)“. Der er selvfølgelig forskellige former for videnskab. Bogen The Scientist hævder: „I teorien kan næsten enhver form for viden gøres til en videnskab, eftersom et fagområde pr. definition bliver en videnskab når det er genstand for forskning efter den videnskabelige metode.“

Dette gør det noget vanskeligt at sætte klare grænser for hvor én videnskab begynder og en anden slutter. „I nogle tilfælde overlapper forskellige videnskabsgrene hinanden så meget at der er blevet oprettet tværvidenskabelige discipliner der kombinerer to eller flere videnskabsgrene,“ hedder det i The World Book Encyclopedia. Det er noget forskelligt fra land til land hvordan man opdeler de forskellige videnskabsgrene. Men efter arten af undersøgelsesområde kan videnskaben inddeles i naturvidenskaber og humanistiske videnskaber, undertiden med samfundsvidenskaber udskilt som en særlig kategori.

Til naturvidenskaber regnes kemi, fysik, astronomi, biologi (inddelt i zoologi og botanik) og matematik med flere. Er matematik en videnskab? Ja. Hvis ikke man havde en fælles målemetode ville det være umuligt at bestemme omfang, mængde, afstand og temperatur, og man ville ikke kunne foretage produktive videnskabelige undersøgelser. Det er derfor ikke uden grund at matematikken er blevet kaldt „videnskabens dronning og tjener“.

Humanistiske videnskaber er filosofi, historie, sprog- og litteraturvidenskab. Til samfundsvidenskaber regnes almindeligvis antropologi, sociologi, statskundskab og økonomi, oftest også psykologi med flere. (Se rammen side 8.)

Man skelner også mellem ren videnskab og anvendt videnskab. Ren videnskab beskæftiger sig udelukkende med selve de videnskabelige kendsgerninger og principper; anvendt videnskab beskæftiger sig med den praktiske anvendelse af videnskaben, hvilket også kaldes teknologi.

Den videnskabelige metode

Både religionen og videnskaben er et udtryk for at mennesket ønsker at kende sandheden. Men der er en betydelig forskel på hvordan man på den ene side søger at finde den religiøse sandhed og på den anden side søger at finde den videnskabelige sandhed. Den der søger efter den religiøse sandhed vil sandsynligvis enten lede i Bibelen, i Koranen, i Talmud, i vedaerne eller i Tipitaka, alt efter om vedkommende er kristen, muslim, jøde, hindu eller buddhist. Heri vil han finde det som ifølge hans religion er en åbenbaring af den religiøse sandhed, der hævdes at stamme fra en guddommelig kilde og derfor betragtes som en endegyldig autoritet.

Den der søger efter den videnskabelige sandhed har imidlertid ikke en sådan definitiv autoritet at vende sig til — hverken i form af en bog eller en person. Den videnskabelige sandhed bliver ikke åbenbaret, den bliver opdaget. Man må forsøge sig frem, hvilket hyppigt resulterer i fejl, og for den forsker der søger efter den videnskabelige sandhed er der ofte tale om et resultatløst foretagende. Men hvis han går systematisk til værks kan hans søgen bære frugt. (Se rammen „Den videnskabelige metode til at finde sandheden.“) De videnskabelige sejre bliver ikke desto mindre fejret på ruinerne af videnskabelige nederlag efterhånden som hidtil anerkendte opfattelser forkastes til fordel for nye der betragtes som endnu mere korrekte.

Til trods for at forskerne ofte slår i luften, har de ikke desto mindre i århundredernes løb opbygget en forbløffende mængde kundskab om videnskabelige emner. Skønt de tit har taget fejl, har de også mange gange været i stand til at rette de unøjagtige konklusioner før der skete alvorlig skade. Så længe den forkerte viden holder sig inden for den rene videnskabs område, er risikoen for at der sker alvorlig skade minimal. Men når ren videnskab med alvorlige mangler omsættes til anvendt videnskab, kan følgerne blive katastrofale.

Tag for eksempel den videnskabelige viden der gjorde det muligt at udvikle insektgifte. Det var noget man satte stor pris på indtil yderligere forskning viste at nogle insektgifte efterlader giftrester i fødekæden som er skadelige for mennesker. I visse samfund nær Aralsøen, der ligger i Usbekistan og Kasakhstan, har man set en forbindelse mellem den udbredte brug af insektgifte og forekomsten af kræft i spiserøret. I disse områder er hyppigheden af denne kræftform syv gange så høj som gennemsnittet for resten af det tidligere Sovjetunionen.

På grund af de store anvendelsesmuligheder blev spraydåser med aerosol meget populære — indtil videnskabelige undersøgelser lod formode at de var med til at ødelægge det beskyttende ozonlag omkring Jorden, og dét meget hurtigere end man hidtil havde antaget. Menneskets søgen efter den videnskabelige sandhed er derfor en vedvarende proces. Det vi i dag betragter som videnskabelige „sandheder“ bliver måske forkastet i morgen, og måske endog betragtet som fortidens farlige tankegods.

Hvorfor vi bør være interesserede i videnskab

Videnskab og teknologi har været stærkt medvirkende til at skabe den struktur der kendetegner vor tids verden. Frederick Seitz, forhenværende præsident for Det Nationale Videnskabernes Akademi i USA, har sagt: „Videnskaben, der til at begynde med hovedsagelig bestod af tankeeksperimenter, er nu ved at blive en af tilværelsens hjørnesten.“ Det er grunden til at videnskabelig forskning i dag er blevet synonymt med fremskridt. Enhver der sætter spørgsmålstegn ved de sidste nye resultater inden for videnskaben risikerer at blive stemplet som „reaktionær“. Det nogle betragter som videnskabelige fremskridt, er, set med deres øjne, det der adskiller det civiliserede fra det uciviliserede.

Det er derfor intet under at den britiske forfatter W. H. Auden har skrevet: „Handlingens mænd i vor tid, de der forandrer verden, er ikke politikere og statsmænd, men videnskabsmænd.“

Kun de færreste vil benægte at verden trænger til at blive forandret. Men kan videnskaben løse opgaven? Kan den finde frem til de videnskabelige sandheder der er nødvendige for at klare det 21. århundredes kolossale udfordringer? Kan den finde frem til disse sandheder før den frygtede verdenskatastrofe indtræffer?

Linus Pauling, der to gange har modtaget nobelprisen, har sagt: „Alle jordens beboere må have et vist kendskab til videnskabens beskaffenhed og resultater.“ Det er baggrunden for at vi bringer serien „Videnskaben — Menneskets evige søgen efter sandhed“. Gå ikke glip af 2. del i næste udgave af dette blad.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 7]

DEN VIDENSKABELIGE METODE TIL AT FINDE SANDHEDEN

1. Iagttag hvad der sker.

2. Opstil på baggrund af disse iagttagelser en teori.

3. Afprøv teorien ved yderligere iagttagelser og eksperimenter.

4. Undersøg om de antagelser der bygger på teorien er korrekte.

[Ramme/illustrationer på side 8]

FORSKELLIGE VIDENSKABSGRENE

ANTROPOLOGI er studiet af mennesket set under en biologisk, social og kulturel synsvinkel.

ASTRONOMI er studiet af stjerner, planeter og andre objekter i rummet.

BIOLOGI er studiet af levende organismer og klassificeringen af planter og dyr.

BOTANIK er studiet af plantelivet; en af biologiens to hovedgrene.

FYSIK er læren om mekanik, varme, elektricitet, magnetisme, lys og lyd.

KEMI er studiet af stoffers egenskaber, sammensætning og indbyrdes reaktioner.

MATEMATIK er læren om tal, mængder, former og disses indbyrdes relationer

PSYKOLOGI er studiet af menneskesindet og baggrunden for menneskets adfærd.

ZOOLOGI er studiet af dyrelivet; en af biologiens to hovedgrene.