Side 2
Våben i massevis
Jo flere skydevåben, jo mere skyderi og des flere myrderier. I De Forenede Stater affyrede en pistolmand hundrede skud med et maskingevær mod en gruppe skolebørn. Fem blev dræbt og 29 såret. I England mejede en sindssyg mand 16 personer ned med et AK-47 maskingevær. I Canada blev en mand optændt af had til kvinder i en sådan grad at han trængte ind på Montreals Universitet og dræbte 14. I San Salvador bliver supermarkederne overvåget af bevæbnede vagter, og kunderne skal aflevere deres våben ved indgangen.
Flere og flere kvinder anskaffer sig skydevåben. De flokkes på kurser i pistol- og riffelskydning, hvor de affyrer skud efter skud mod menneskelignende figurer i naturlig størrelse, som de fylder med skudhuller lige imellem øjnene. Og specielt designede, „moderigtige“ pistoler til kvinder er en god salgsartikel.
Lad os heller ikke glemme børnene. For eksempel ladede en ti-årig dreng „sin faders kraftige jagtriffel, hvorefter han skød en pige der havde pralet med at hun var bedre til videospil end han“.
Den private oprustning er i fuld gang. Hvad vil det ende med? Og hvornår?