Vi betragter verden
Penge er det afgørende
● „Udenforstående har ikke en chance for at komme til gudstjeneste med Englands dronning i St. Pauls episkopale kirke i San Diego,“ skriver avisen The San Diego Union. Avisen fortæller at dronning Elizabeth II ville overvære en gudstjeneste i byen under sit nylige besøg i De forenede Stater, og fortsætter: „Flere hundrede lokale sognebørn får heller ikke lov til at komme ind.“ Da der kun er 580 pladser, og da 800 sognebørn foruden medlemmer af britiske organisationer har anmodet om at måtte overvære gudstjenesten, besluttede man „først og fremmest at give plads til regelmæssige kirkegængere der også giver store bidrag“. Ifølge James Earle Carroll, der er præst ved kirken, „var det tanken at lade dem komme ind der plejer at støtte menigheden med deres tilstedeværelse og deres tegnebøger“. Billetter med en advarsel om at „identifikation skal forevises på forlangende“ er blevet udstedt til de indbudte.
På rejse i en tønde
● Eric Peters, en 43-årig mand fra London, hævder at have sat ny rekord ved at krydse Atlanten i det mindste fartøj nogen sinde — en tønde på 1,8 meters længde. Tønden er specialbygget med køl, ror og sejl og klarede den 4000 kilometer lange rejse på 46 dage. Eric Peters lagde ud fra De kanariske Øer, levede af olivenolie, nødder, klid og en halv liter vand om dagen, og kom i land på den caraibiske ø Guadeloupe. „Jeg havde et kompas med, men jeg styrede ikke mod noget bestemt mål,“ siger Peters. „Jeg vidste at hvis jeg blev ved med at sejle mod vest ville jeg komme i land et eller andet sted.“
Indkøb med musikledsagelse
● Ved en ni uger lang undersøgelse der for nylig blev foretaget i et supermarked, opdagede forskerne at baggrundsmusikkens tempo har stor indvirkning på hvor meget der købes. Forskerne anvendte let underholdningsmusik og spillede på nogle dage langsomme stykker (cirka 60 taktslag i minuttet), mens de på andre dage spillede hurtigere musikstykker (108 taktslag i minuttet). Resultatet? Salget steg med 38,2 procent på de dage hvor man spillede den langsomme musik! Man tilskrev det den omstændighed at kunderne gik langsommere rundt i butikken og antagelig tog sig længere tid til at vælge og vrage. Når kunderne gik ud af butikken og blev spurgt om der var blevet spillet musik derinde, var 33 procent usikre og 29 procent besvarede spørgsmålet med et afgjort „nej“.
Debat i FN
● „Debatten startede ganske uskyldigt — da 34 lande foreslog FNs generalforsamling at erklære 1992 for ’femhundredåret for opdagelsen af Amerika’,“ skriver bladet Newsweek. „Men intet synes at gå glat i De forenede Nationer, og snart var denne ophøjede institution indblandet i endnu en ulmende international strid.“ Irlands ambassadør var imod at mindes Columbus’ rejse, da visse latinske skrifter antyder at irske munke krydsede Atlanten før det syvende århundrede. Islands repræsentant protesterede da resolutionen ikke nævnte islændingen Leif den Lykkeliges formodede opdagelse af Amerika i år 1000, og truede med at foreslå et lignende mindeår for den. „For adskillige afrikanske delegerede var debatten udelukkende teoretisk,“ skriver Newsweek. „De erklærede at de ikke kunne støtte en resolution der forherligede kolonialismen i Amerika, uanset hvem der indledte denne.“
Moral eller frygt?
● Mange religiøse ledere verden over giver udtryk for at atomkrig er mere umoralsk end al anden krig, fordi den, som de siger, er krig af ’en helt ny karakter’. Sådanne udtalelser skal muligvis retfærdiggøre at kirkerne overhovedet blander sig i debatten om atomvåben. En journalist ved navn Gwynne Dyer, der skriver i London-aviser og er medlem af Det internationale institut for strategiske Studier, er imidlertid ikke enig heri. „Det er selvfølgelig det rene vrøvl,“ siger hun. „Karakteren af, eller moralen i, drabshandlingen i krig er præcis den samme som altid; det der har forandret sig er antallet af døde en sådan krig vil medføre. Kirkerne, der har retfærdiggjort og velsignet næsten hver eneste krig i historien (på begge sider), reagerer ganske enkelt på de samme omstændigheder der har opskræmt resten af befolkningen.“ Det er et spørgsmål om frygt for at miste livet.
„Verden i krig“
● Femogfyrre nationer forskellige steder i verden er for tiden indblandet i krige, ifølge rapporten „Verden i krig“, der er udgivet af det amerikanske forsvarsministeriums informationscenter. En fjerdedel af verdens lande er indviklet i 40 konflikter der har betydet døden for millioner i løbet af de sidste ti år. Ti af krigene føres i Asien, ti i mellemøsten, ti i Afrika, syv i Latinamerika og tre i Europa.
Først krigen, så kriminaliteten
● „Syv campucheanske familier der er flygtet fra krigen og sulten i deres hjemland . . . for at begynde en ny tilværelse i New York, er flygtet igen,“ fortæller The New York Times, „denne gang fra røvere, overfaldsmænd og unge bøller på Brooklyns gader.“ Over 40 medlemmer af familierne har forladt New York i håb om at finde et mere sikkert sted at bo i Pennsylvanien. „Jeg prøvede at forbedre deres forhold mens de boede her, men selv med bistand fra politiet kunne jeg ikke gøre det forsvarligt,“ siger en socialrådgiver der arbejder med etablering af flygtninge. „Hver anden dag skete der noget, lige fra et mindre røveri til en større gennembankning. . . . Det drejer sig om alvorlige forbrydelser hvor nogen bryder ind i deres lejligheder mens de sover, og gennembanker bedstemødre og børn. De frygtede for deres liv.“
Er videnskaben altid objektiv?
● Den afdøde antropolog Margaret Mead skrev en nu klassisk lærebog i antropologi med titlen Coming of Age in Samoa, hvori hun beskrev hvordan naturfolket på Samoa dyrkede frie kønslige forbindelser og levede lykkeligt og konfliktfrit. Hendes bog er nu blevet angrebet af professor Derek Freeman fra Australian National University i Canberra. I en ny bog hævder han at hendes konklusioner er vildledende, og at hun anvendte mangelfulde data da hun i 1928 udarbejdede sin bog, der stadig bruges i undervisningen i antropologi. Avisen Los Angeles Times kommer med den iagttagelse at striden „måske fortæller mere om antropologien end om opvækst på Samoa“. Antropologen Vinson Sutlive fra William and Mary College i Virginia hævder: „Hun tog ud i marken med en bestemt forudfattet idé. Hun ledte efter data der kunne bekræfte det hun ledte efter, og som det hyppigt sker — ikke alene i samfundsvidenskaben, men somme tider også i naturvidenskaben — fandt hun det hun ledte efter.“ Og antropologen Paul Shankman fra Colorados universitet erklærer sig enig: „Mead var så ivrig efter at få udbredt sine udlægninger at hun ikke var meget for at lade kendsgerningerne komme i vejen.“ Berlingske Tidende forklarer: „Det blev en sport blandt øens unge at føre den dengang 23-årige amerikanerinde bag lyset med opfundne historier om orgier under palmerne.“ — 15. februar 1983.
Videospil, børn og kriminalitet
● Nogle japanske børn med en stærk hang til videospil er kommet ud i kriminalitet for at få råd til deres vane. Avisen The Daily Yomiuri fortæller: „I Tokyo blev 36 drenge i alderen fra 8 til 13 pågrebet efter indbrud i private hjem og forretninger hvor de havde stjålet kontanter, værdigenstande og varer for at ’ødsle det hele væk i spillehaller’, ifølge en politimand.“ I et andet tilfælde i den mere nordligt beliggende by Sendai afslørede politiet efter forlydende „en bande på fem drenge i 10-11-årsalderen hvis kriminelle adfærdsmønster, som de siger, mindede stærkt om voksnes organiserede kriminalitet“. Ved 30 indbrud i løbet af fire måneder havde de små „fagfolk“ held til at stjæle 9,57 millioner yen (cirka 360.000 kroner), som de formøblede i spillehaller hvor man skulle bruge mønter med en værdi af 100 yen (cirka 3,80 kroner).
Da London blev borte
● Næsten halvdelen af et hold amerikanske studenter der blev bedt om at stedfæste London på et verdenskort var ikke i stand til det, fortæller professor David Helgren fra Miamis universitet. „Det er noget af det man burde have lært i de mindre klasser,“ siger han. „Men man lærer simpelt hen ikke geografi mere i vore skoler.“ Nogle af studenterne placerede London i Island, mens andre fik byen til at ligge på det europæiske fastland. „Hvis de ramte et eller andet sted i Sydengland gav jeg dem point,“ siger professoren. „Men 42 procent fik ikke engang placeret byen i det sydlige England.“ London var dog ikke det eneste sted der var blevet borte. Algeriet blev placeret i Mexico og Capetown i Sydamerika, og 8 procent af amerikanerne kunne ikke engang stedfæste Miami da de var til prøve!
Våben for hvilken pris?
● De forskellige lande bruger årligt omkring 600 milliarder dollars (cirka 5,4 billioner kroner) på våben, ifølge De forenede Nationer. For at illustrere hvad denne svimlende sum egentlig svarer til, drog generalsekretær Javier Pérez de Cuéllar nogle sammenligninger:
„Det kostede WHO [Verdenssundhedsorganisationen] mindre end 100 millioner dollars at udrydde koppesygdommen.“ Dette er væsentligt mindre end de summer man anvendte på at udvikle et avanceret luft-til-luft-missilsystem.
„En halv procent“ af beløbet „kunne betale mange af de landbrugsredskaber der er behov for i de ikke-selvforsynende lavindkomstlande for at disse kan blive selvforsynende.“
„Prisen for to strategiske bombefly af nyeste model, der anslås til 200 millioner dollars (cirka 1,8 milliarder kroner), kunne bekoste en verdenskampagne til bekæmpelse af analfabetismen.“
Den samlede udgift andrager i gennemsnit 112 dollars (godt 1000 kroner) for hver indbygger på jorden. „Det er mere end bruttonationalproduktet pr. indbygger i visse udviklingslande.“ Det bliver også til mere end én million dollars (omkring 9 millioner kroner) i minuttet.