Vi betragter verden

Piltdown-sammensværgelse

◆ I tidsskriftet Natural History hævder Harvard-historikeren dr. Stephen J. Gould at den kendte jesuiterpræst Pierre Teilhard de Chardin var medskyldig i bedraget i forbindelse med „Piltdown-mennesket“, „det største og mest kendte videnskabelige bedrag i det tyvende århundrede“.

Bedraget begyndte i 1912, da sagføreren og amatørarkæologen Charles Dawson hævdede at han havde fundet resterne af et abelignende menneske i nærheden af Piltdown i England. Men i 1953 påviste engelske videnskabsmænd at „Piltdown-mennesket“ var et falskneri. Ved radioaktiv datering blev det fastslået at kraniet stammede fra et nutidsmenneske, mens kæben tilhørte en orangutang. Tænderne var filet ned og knoglerne behandlet kemisk så de virkede ældre. For at forstærke indtrykket af ælde havde man desuden placeret dyreknogler fra fjerne egne i det område hvor „fundet“ blev gjort.

I lang tid holdt man udelukkende Dawson ansvarlig for falskneriet, men Gould hævder at hans undersøgelser viser at Teilhard, der netop var blevet præsteviet og på det tidspunkt studerede palæontologi var med i „Piltdown-sammensværgelsen“. Gould siger at nogle af de knogler der blev fundet i hulerne ved Piltdown kom fra andre lande hvor Teilhard på tidligere rejser havde indsamlet prøver. Desuden påstår Gould at Teilhard i breve til en af de forskere der afslørede falskneriet, har givet fejlagtige oplysninger for at dække over sin andel i bedraget.

Aldrig gjort noget ulovligt?

◆ Hvor mange mennesker i Danmark kan med god samvittighed sige at de hele deres liv har levet lovlydigt og aldrig på noget tidspunkt begået en kriminel handling? Ifølge sociologen Flemming Balvig, der er ansat på Kriminologisk Institut i København, har kun fem procent af alle danskere aldrig gjort noget ulovligt. For manges vedkommende er der selvfølgelig kun tale om små eller få kriminelle handlinger — engang for længe siden. Dette gælder de 75 procent. — Holbæk Amts Venstreblad, 20. november 1980.

Var adventist„profeten“ en plagiator?

◆ Delegerede ved sidste års internationale konvent for syvendedagsadventister bekræftede på ny at Ellen G. White er „inspireret i samme forstand som bibelprofeterne var det“. Hun har skrevet over 50 bøger. Nu udtaler en adventist der har været præst gennem 36 år og som i to år har undersøgt Ellen Whites skrifter: „Hun var en plagiator.“ Walter Rea, som præsten hedder, hævder at beviset er så tydeligt at „enhver tilfældig lastbilchauffør kan se det“. Han siger at Ellen White ofte hentede sit stof hos ikke-adventistiske religiøse forfattere fra midten af 1800-tallet, og han vil gerne bevise det med en række eksempler. Han påstår at han indtil nu ikke har fundet noget værk af betydning skrevet af Ellen White som ikke benytter et tidligere udkommet værk som kilde. „Det væsentlige er at hun og trossamfundet altid har påstået at hun ikke afskrev nogen og ikke skrev under påvirkning af nogen,“ siger Walter Rea.

Donald R. McAdams, der er præsident for Southwestern Adventist College i Keene, Texas, skriver om opdagelsen af dette litterære „lån“: „Ellen White er så central en person i syvendedagsadventisternes liv at hendes ord trænger ind på så godt som ethvert område af adventistens lære og praksis. . . . Skal vi betragte hendes ord som et muligt uddrag af andres værker og ikke nødvendigvis som endelig autoritet, bringer det kaos i adventismens inderste væsen og gør os alle ængstelige.“

Frihed i samvittighedsspørgsmål

◆ En artikel som er indsendt til New York Times’ redaktion beskæftiger sig med de voksende bestræbelser der gøres i Amerika for ved lov at indskrænke visse „kulters“ aktiviteter. De der skriver artiklen henstiller at love „ikke vedtages og sættes i kraft for at fremme selektiv undertrykkelse af upopulære mindretalssekter“, idet man bemærker at „religionsfrihed alt for ofte menes udelukkende at gælde“ ortodokse grupper. Det hedder også i artiklen: „Faktisk har fast sammentømrede grupper som Jehovas Vidner med deres krav om frihed i samvittighedsspørgsmål fremmet gennemførelsen af vore borgerlige rettigheder.“

Spiritusulykker i Danmark

◆ Danmarks Statistik fortæller at der i 1979 skete 2630 trafikulykker hvor spirituspåvirkede trafikanter var indblandet. Det er cirka 20 procent af alle færdselsulykkerne.

Handel med blod

◆ Et britisk hospital er kommet i vanskeligheder efter at det er blevet kendt at hospitalet har solgt donorblod til et dansk medicinalfirma som bruger blodet i fremstillingen af proteinstoffer og hormonpræparater. Blodet er afgivet gratis af britiske donorer, men har ved salg indbragt hospitalet over 100.000 kroner om året. Ifølge en talsmand fra verdenssundhedsorganisationen WHO bør blod ikke være en handelsvare. Den britiske sundhedsminister, dr. Gerard Vaughan, har iværksat en undersøgelse for at få kortlagt alle detaljer omkring handelen. — Politiken, 29. oktober 1980.

Svært at holde op

◆ En psykiater fortæller at jogging kan blive så fast en del af ens fysiske og psykiske rytme at man kan få meget svært ved at holde op. En californisk læge har hos mennesker der er holdt op med at jogge, observeret symptomer der kan sammenlignes med narkomaners og alkoholikeres abstinenssymptomer: fysisk utilpashed og rysten. Han siger at der til de tusinder af jogging-bøger der findes på markedet, nu har sluttet sig en ny bog der hedder „Hvordan man holder op med at jogge“. — Søndags-B.T., 13. november 1980, side 15.

Posthusenes uvelkomne gæster

◆ I Danmark skete der sidste år (1980) godt 120 røverier i pengeinstitutter og posthuse, og udbyttet ved disse kom op på omkring 6,5 millioner kroner. Det var posthusene der fik de fleste af disse uvelkomne, røveriske „besøg“, idet der blev begået 29 røverier i posthusene. Udbyttet heraf var på omkring 1,2 millioner kroner. Opklaringsprocenten i 1980 var på cirka 50; det er lidt mindre end året før. — Jyllands-Posten, 27. december 1980.

De største befolkninger

◆ De seneste skøn over de rigest befolkede lande i verden giver denne rækkefølge: Kina (975 millioner), Indien (676 millioner), Sovjetunionen (266 millioner), De forenede Stater (222 millioner), Indonesien (144 millioner), Brasilien (122 millioner) og Japan (117 millioner). I Island har man den længste forventede middellevetid, nemlig 76 år. Den korteste har man i Afghanistan; den er 37 år.

Fisk „planter træer“

◆ Berlingske Tidende fortalte den 9. november 1980 om en særlig måde hvorpå visse træarter i Sydamerika udbredes: „Det er en kendt sag, at mange buske og træer spredes, fordi fugle og pattedyr klatter ufordøjelige kerner fra bær og frugter på jorden. Men det er en nyhed for de fleste, at en del træarter i Amazon-landet får hjælp af store flodfisk. Den brasilianske forsker Michael Goulding kan berette om mere end 200 tilfælde, hvor fisk spiser frugter og nødder — og siger tak for mad ved at sprede frøene på nye voksesteder.“

Forfærdet evolutionist

◆ En mand i New Hampshire har skrevet et brev til redaktøren af New York Times i anledning af en artikel som bladet tidligere har bragt. Artiklen hed „Imod en skabelse“. Manden skriver: „Som evolutionist blev jeg forfærdet over artiklen. . . . Sandheden er at der er mange huller i evolutionsteorien, hvad enhver objektiv videnskabsmand (biolog eller ikke-biolog) vil give mig ret i. At skabelsestilhængernes bedste bevis er disse huller, gør ikke Darwins teori bedre.“

Sødt blev til surt

◆ I Schweiz har man afsløret en mand og en kvinde der ville sælge hemmeligheder til flere østeuropæiske lande. En talsmand for justitsministeriet sagde om dem at de „forsøgte at øve økonomisk spionage til fordel for fremmede magter“. Det drejede sig imidlertid ikke om oplysninger om raketter eller atombomber, men om schweizisk chokolade. Parret havde forsøgt at sælge opskrifter på cirka 40 forskellige slags schweizisk chokolade, opskrifter som kvinden havde skaffet sig da hun arbejdede for et sukkervarefirma.

Pengefund giver bekymring

◆ En lastbilchauffør fandt et bundt papir på en gade i Tokyo, og hans forundring var stor da det viste sig at være 100 millioner yen (3 millioner kroner) i kontanter! Pligtskyldigst indleverede han pengene til politiet og udfyldte formularen for tabte og fundne sager. Da der var gået fire måneder havde ingen gjort krav på pengene endnu, og det så ud til at finderen ville få dem. Den pludselige udsigt til stor velstand blev imidlertid til større forbandelse end velsignelse. Chaufføren fik flere opringninger fra lyssky og uforskammede personer end fra mennesker der ville lykønske ham med hans held og hans ærlighed. Der var også nogle som opfordrede ham til at dele sin kommende rigdom med dem. Hele hans tilværelse blev præget heraf. Han frygtede at han ville blive overfaldet når han modtog pengene, og han gav sine to børn besked på at gå med et alarmapparat på sig. Politiet har nu overdraget chaufføren pengene. Nogle mennesker tror at mange penge giver den største sikkerhed, men de kan træffe sig at give lige det modsatte.

Ateister går på ild

◆ Den indiske avis Hindu fortæller at en gruppe ateister har demonstreret deres evne til at gå på ild. Det foregik ud for deres tilholdssted i Vijayawada. „De frivillige tog nogle få skridt hen over en knap to meter lang fordybning med rødglødende kul uden at brænde sig,“ hedder det i referatet. „Demonstrationen var arrangeret af ateisternes sammenslutning og skulle gøre det af med troen på at de fromme er de eneste der kan gå på ild.“ De kræfter der hjælper „fromme“ hinduer til at holde fødderne kolde, har åbenbart opdaget at de kan opnå lige så meget ved at hjælpe ateister.