Vi betragter verden

Oplevelser „efter døden“ — hvor ægte?

◆ En sovjetisk læge, Vladimir Negovsky, der siges at være verdens førende autoritet når det gælder om at bringe døende mennesker tilbage til livet, har fremsat nogle bemærkninger til de oplevelser „efter døden“ som nogle af hans patienter har fortalt efter at have været klinisk døde. Negovsky hævder at sådanne oplevelser er „produkter af en syg hjerne“. Han forklarer at „når et menneske dør, dør hjernen lidt efter lidt og der indtræffer en form for indbildning; det er nærmest dystre, fantasifulde, uvirkelige indbildninger. Dette er typisk for alle fejlfunktioner i hjernen“. Lægen siger: „Dette sker ikke mens patienten er død men derimod mens han er døende eller er ved at vende tilbage til livet. Det patienten ’ser’, foregår ikke i underverdenen men i denne verden.“

Var det virkelig en forbrydelse?

◆ Det sovjetiske dagblad Moldavia omtalte i efteråret begejstret hvor „loyal“ en bogtrykker havde været da han i hemmelighed blev spurgt om han ville trykke 10.000 eksemplarer af en bibelsk håndbog, Sandheden der fører til evigt liv. Bogtrykkeren adviserede det sovjetiske politi, og „takket være Boris’ [bogtrykkerens] årvågenhed blev en alvorlig forbrydelse afværget,“ jublede Moldavia. Men åbenbart fandt selv de sovjetiske myndigheder det svært at se det berettigede i at betegne andres forsøg på at udbrede kendskab til Bibelen som „en alvorlig forbrydelse“, for „de kompetente myndigheder besluttede at mændene ikke skulle retsforfølges“. Alligevel bemærkede Moldavia underfundigt: „Der er noget påfaldende og unaturligt ved den måde hvorpå Jehovas Vidner viser at de fastholder troen.“

Hul i jordskorpen

◆ På Kolahalvøen har sovjetiske geologer boret verdens dybeste hul. Hullet er 9670 meter dybt og går gennem jordens skorpe. De sovjetiske geologer venter at prøver fra denne dybde vil give større indblik i jordens tilblivelse.

Svenskere ud af kirken

◆ Den svenske statskirke har aldrig oplevet så mange udmeldelser som i 1978. Over 30.000 svenskere besluttede at tage skridtet, oplyser det svenske kirkeinformationskontor.

Salt i asfalten

◆ Vejdirektoratet har satset 200.000 kroner på en ny forsøgsbelægning på en vejstrækning ved Odense. Der er tale om en ny type asfalt iblandet salt, som skulle overflødiggøre saltning af vejene i vintertiden. Saltasfalten er dobbelt så dyr som almindelig asfalt, men giver så til gengæld besparelser på saltbudgettet. Alene i vinteren 1977-78 blev der brugt 100 millioner kroner til saltning af vejene. Den nye asfalttype kan kun bruges på steder hvor trafikken er særlig stærk. Saltkornene er nemlig indkapslet i plastic og frigøres ved at plasthinden slides af.

Kriminaliteten vokser

◆ Undertiden hører man påstande om at det egentlig ikke står særlig galt til med kriminaliteten her i Danmark. Da sådanne påstande også nu og da kommer fra mere sagkyndig side, er det naturligt at der hos mange kan opstå tvivl om hvordan den kriminelle situation i virkeligheden er her i landet. Af den grund har politimester Bengt Flagstad taget emnet op i en kronik i Berlingske Tidende (9. august 1979). Med tørre tal påviser han at kriminaliteten vokser foruroligende. Især siden 1967 har der været en markant stigning, specielt hvad alvorligere forbrydelser angår. Vi citerer: „Særlig ubehageligt er det at konstatere, at der siden 1967 er sket en meget stærk vækst i de aggressive forbrydelser, herunder blandt andet vold, hærværk, voldtægt, forsætlig brandstiftelse og røverier. Her er der en stigning fra knap 6000 til godt 18.000. Den mest alvorlige forsætlige voldshandling, manddrab og forsøg herpå, er steget fra 55 forhold til 141 forhold. Antallet af overfald på sagesløse personer er steget fra ca. 1400 til 2800. Den ofte fremførte påstand om, at volden i Danmark ikke er væsentligt forøget, er således ikke rigtig.“ I 1971 offentliggjorde regeringen en perspektivplan der blandt andet forsøgte at spå om den kriminelle udvikling i Danmark. Man anslog dengang at antallet af registrerede overtrædelser af straffeloven ville være steget til cirka 340.000 forhold i 1985. Nogle mente at det var lidt for pessimistisk at regne med et så stort antal. „Desværre har udviklingen allerede nu indhentet den forventede udvikling med et forspring på syv år, idet kriminalitetstallet for 1978 . . . var kommet op på 341.000 forhold,“ bemærker Bengt Flagstad.