Vi betragter verden

Jorden — menneskets hjem

● I Berlingske Tidende skriver J. J. Kjærgaard om de amerikanske og sovjetiske videnskabsmænds udforskning af planeten Venus. I den forbindelse siger han: „Det er et lykketræf, at Jorden er beboelig, antyder amerikanske videnskabsmænd, der har foretaget edb-beregninger af, hvorledes livsforholdene har været i de sidste 4,5 mia. år. Vor planet kunne let være kommet til at ligne Venus eller Mars. Den beboelige zone omkring en stjerne som Solen er langt smallere end hidtil antaget. Kun 10 mill. km.“ Hvis Jorden på et bestemt tidspunkt under sin tildannelse havde været tættere på solen kunne den, ifølge forskerne, have fået en hed atmosfære af kultveilte med en top af syreskyer ligesom Venus. Og hvis den på et andet tidspunkt havde ligget længere ude i rummet ville den være blevet som Mars, der „meget vel kan have et tykt ispanser under den tørre støvede ørkenoverflade“. J. J. Kjærgaard siger hertil at „de nye oplysninger må lægge en dæmper på de mest entusiastiske skøn over antallet af civilisationer i Mælkevejen“. — 8. december 1978.

Der er ingen tvivl om at jorden er en enestående planet. Ifølge Bibelen skyldes dette imidlertid ikke et lykketræf, men Guds vilje. Der siges her at Gud „dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos“. — Es. 45:18.

1000 år gammelt smør

● Det sovjetiske nyhedsbureau Tass meddeler at arkæologer har fundet en stor lerkrukke med smør som hævdes at være omkring 1000 år gammelt. Smørret, der blev fundet i en dybde af tre meter i oldtidsbyen Aktobe i Centralasien, siges at have samme gode farve og duft som da det blev gravet ned. Tass siger: „Det er et sjældent fund, og det vil medvirke til en forbedring af metoderne til langtidsopbevaring af naturlige fedtstoffer.“

Kan fisk føle smerte?

● Dette spørgsmål er blevet undersøgt af vesttyske forskere. Med elektronisk udstyr har man målt ålenes chokbevægelser i forskellige, smertevoldende situationer. Når ål blev skåret op uden bedøvelse viste det sig at de snoede sig 17 gange så voldsomt som ål, der først havde fået hovedet snittet af. På denne baggrund slutter forskerne at ingen kan være i tvivl om at fisk kan føle smerte — ikke mindst når de udsættes for klodsede aflivningsforsøg. De anbefaler elektrisk bedøvelse som det eneste forsvarlige. — Berlingske Tidende, 21. januar 1979.

Vanskeligt år for FN

● På sin første pressekonference i 1979 sagde FNs generalsekretær Kurt Waldheim at verdensorganisationen stod over for et vanskeligt år, og at udsigterne for en løsning af en lang række internationale problemer ’ikke var for gode’. Waldheim kritiserede de politiske ledere for ikke at vise tilstrækkelig vilje til at løse problemerne, og han tilføjede at han så „temmelig mørkt“ på den internationale situation. Det var hans opfattelse at landene lå under for en voksende nationalisme. Efter den anden verdenskrig havde man håbet at regeringerne virkelig ville benytte sig af FN. „Men hvad sker der i dag?“ sagde generalsekretæren. „Alle prøver at løse deres egne problemer med egne midler, heriblandt militær magtanvendelse. Og hvis det ikke virker kommer de til FN og forventer mirakler fra denne organisation. De anklager hinanden, men aldrig sig selv.“

Soldrevet lommeregner

● En lommeregner uden batterier, uden kontakter til tænding og slukning, samt uden oplade-aggregat, er nu blevet en realitet. Den er introduceret på det amerikanske marked. Det oplyses i Science News at lommeregneren har ni solceller der omgående omsætter dagslyset til energi, så der ikke er brug for batterier. Og da der altid er lys nok, er der ingen brug for en kontakt til at slukke for energien med. Fabrikanterne hævder at apparatet vil virke i mindst 100 år.

Kommentar om disco

● Bladet Maclean’s i Canada bemærker i en artikel om „halvfjerdserne“: „Hvis halvfjerdserne kan siges at have en hymne, må det være discoens nihilistiske to-fjerdedels takt. Tressernes vilde kropsvridere er blevet erstattet af kolde robotter som stiller deres begær til skue under de blinkende lys i en seksuelt ladet koreografi som reducerer sensualiteten til dens mest rå, mekaniske form.“

Toronto-bladet Star citerer Frank Zappa, der betegnes som „en af de vildeste af rockens vilde mænd“, for at sige at hensigten med disco er „at sørge for rytmeledsagelse til folk som søger at få kontakt med hinanden for eventuel fremtidig forplantning“.

Sverige går imod ældgamle normer

● Små nyfødte svenskere vil nu muligvis få en velment men måske lidt hård behandling af deres fædre de første otte måneder, i stedet for mødrenes blide omhu. Den svenske regering har givet fædre tilbud om at blive hjemme og passe børnene og få 90 procent af deres løn, mens moderen går på arbejde. Tusinder af fædre har taget imod tilbudet.

Ved en afstemning i den svenske rigsdag gik man med overvældende flertal ind for et forbud mod at forældre slår deres børn eller gør dem til genstand for anden såkaldt „ydmygende behandling“. Efter sigende planlægger justitsministeriet en oplysningskampagne med blandt andet uddeling af videobånd der fortæller børn om deres rettigheder. Hvordan skal forældre da retlede deres børn? En pjece som regeringen har udsendt til forældre advarer mod fysisk afstraffelse men siger samtidig: „Selvfølgelig har I som forældre ret til at blive vrede og til at vise det.“

Brug blød børste

● Er det bedst at børste tænder med en hård eller en blød børste? Indtil for få år side har tandlægerne i nogen grad ment at en hård tandbørste var bedst. Men på tandlægernes januarkursus 1979 sagde afdelingstandlæge Karsten Munk Ebbesen at „forskningen har vist, at den bløde tandbørste er lige så effektiv til at rense — også ved tandkødsranden. Samtidig giver den færrest skader på tandkød og tandemalje, hvis man børster forkert“. — Berlingske Tidende, 5. januar 1979.

Gode råd til unge

● I et brev til bladet New Castle News i Pennsylvanien skriver en præst i Jesu Kristi reorganiserede kirke af sidste dages hellige (en gren af mormonerne): „Det er tydeligt for de fleste af os at ungdommen stilles over for mange fristelser og vanskelige afgørelser. Tit er forældre også meget i vildrede angående deres egen rolle og mangler en sikker vejleder. Jeg har lige læst en bog, Hvordan du får det bedste ud af din ungdom, udgivet af Jehovas Vidner. Den indeholder mange gode råd til folk i alle kirkesamfund. . . . Jeg reklamerer ikke for den tro i almindelighed, men når den tilbyder noget godt, mener jeg det er klogt at benytte sig af det.“

Solpletter skader huden

● Ozonlaget i jordens atmosfære beskytter os mod ultraviolet stråling, som menes at forårsage ondartet melanoma, en dødelig hudkræft. Dr. Michael Viola fra University of Connecticut advarer om at 1979 kan blive et farligt år for soldyrkere fordi den indeværende periode med forøget solpletaktivitet reducerer ozonlaget. „Det betyder også noget hvordan man udsættes for solstrålerne,“ siger han. „Udendørs arbejde året rundt ser ikke ud til at være så skadeligt som det at opholde sig indendørs det meste af tiden og så lade sig stege nu og da.“ Hans undersøgelser peger på at hudkræft oftest forekommer på benene hos kvinder, og på kroppen hos mænd hvis arbejde giver dem megen tid til at opholde sig på stranden.

Bange for fremtiden

● Hvordan er børns syn på fremtiden? Emnet blev behandlet i Politiken for 29. april 1979. Vi bringer her et par uddrag: „For første gang i verdenshistorien mener de yngste generationer ikke, at verden nok skal blive bedre, når deres tid kommer. Børn og unge i dag har ingen tillid til deres egen fremtid. Bare ordene ’hvordan er verden i år 2000’ får børnene til at forestille sig en verden, der i værste fald er science-fiction mareridt, hvor forurening og krig helt regerer verden, siger børnepsykologen og forfatteren Jens Sigsgaard, der siden 1932 har beskæftiget sig med børn og deres verden.“

Også Sveriges tv 2 har behandlet emnet „Børn og fremtid“. „Det, der slog os mest, mens vi arbejdede med det her program var, at så mange børn går rundt og bærer på en vældig angst for fremtiden. Mange føler så stor usikkerhed, at de til og med udtrykker sig i sætninger som ’Hvis jeg bliver stor’ . . . det er noget helt andet end den barndom, som de fleste af os, der nu er voksne, engang oplevede, siger producerne.“

Jens Sigsgaard anfører at børnenes ængstelige holdning til fremtiden skyldes at de nu om stunder konfronteres med tilværelsens barske realiteter i en tidligere alder end før. Forældrene lader børnene se udsendelser om forurening, hungersnød og krig, hvorved „helt små børn [får] suget en mængde viden til sig, som de slet ikke er i stand til at overskue eller bearbejde“. Noget andet som gør børn usikre, hedder det, er at de i børnehaven eller børnehaveklassen konfronteres med helt andre normer end dem der gælder i hjemmet.

Rumnoter

● Indtil april i år havde Sovjetunionen sendt 48 kosmonauter, deriblandt en kvinde, ud i rummet, mens 43 amerikanere havde taget turen, nogle mere end én gang.

Følgende lande har opsendt ubemandede satellitter: England, Kina, Italien, Sovjetunionen og De forenede Stater. Canada, Frankrig, Indonesien, Japan, Holland, Forbundsrepublikken Tyskland og European Space Agency (ESA) har ligeledes bygget satellitter og har betalt De forenede Stater for at opsende dem.

Bibel som bestseller

● Det oplyses at den nye oversættelse af Bibelen til moderne engelsk, Good News Bible, er solgt i syv millioner eksemplarer. Den blev udgivet for to år siden. Oversættelsen vil nu komme i en udgave der også indeholder de apokryfiske skrifter.