Gud er til! Men hvordan er han?

HVORDAN er Guds personlighed? Er han sådan at man ville komme til at synes om ham ved at lære ham bedre at kende? Disse spørgsmål må siges at have en vis betydning.

Men hvordan kan vi lære nogle af hans egenskaber at kende? Bibelen giver denne oplysning i Romerbrevet 1:20: „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt [forstås af hans hænders værk, New Berkeley Version], så de er uden undskyldning.“

Ved at se lidt i dybden på nogle af de ting Gud har frembragt, „hans hænders værk“, kan vi lære nogle af hans egenskaber at kende. Hvad ser vi da?

Kærlighed og godhed

Disse egenskaber fremgår tydeligt af den måde hvorpå vi er skabt. Vort legeme er indrettet til langt mere end blot at fungere; det er indrettet sådan at vi kan fryde os over livet. Vore øjne kan opfatte farver. Visse dyr opfatter alle verdens brogede farver i sort-hvid. Mennesket har lugtesans og smagssans. At spise er derfor ikke blot en nødvendighed; det er en fornøjelse. Disse sanser er ikke nogen absolut livsbetingelse for os, men de er et udtryk for at der findes en betænksom, kærlig og gavmild Skaber.

Også blandt dyrene findes der eksempler på omsorgsfuld behandling. Har du hørt om de såkaldte „renserfisk“, eller om „doktorfisk“? Man har indtil nu fundet 40 fisketyper der henregnes til „renserfiskene“. Det er fisk der synes helt at have viet sig til at rense andre fisk for snyltere og andre smådyr som ellers kunne tilstoppe fiskenes gæller og gøre dem syge.

„Men ikke nok med det,“ oplyser bogen Animal Partners and Parasites, renserfiskene „nipper af svampevækster og bakteriekolonier som kunne inficere skindet, og hvis fiskene er kommet til skade, giver de sig til at spise af det døde kød, hvorved såret bliver renset.“

Fiskene udfører altså faktisk en lægetjeneste, ja undertiden holder de ligefrem „klinik“, en slags „rensestation“. Man har iagttaget en sådan klinik hvor 300 fisk blev betjent i løbet af seks timer. Forestil dig dette syn: En hel kø af fisk stiller sig op for at blive renset; nogle stiller sig på hovedet, andre vender bugen opad, mens renserfiskene giver dem en omgang. Doktorfiskene gennemfører en hel behandling, og sender ingen regning!

Hvor meget betyder denne rensning for fiskene? Conrad Limbaugli, som er en af verdens førende eksperter på området, siger at renserfiskenes indsats er „konstant og uundværlig“. I et forsøg fjernede han engang alle renserfisk fra et bestemt område, og efter nogle få dages forløb var det samlede antal fisk faldet drastisk — til sidst var næsten alle fisk forsvundet. De få der blev tilbage „fik efterhånden nogle trevlede, hvide plamager, opsvulmede, betændte sår, og flossede finner“. Alt sammen fordi de små doktorfisk var fjernet!

Gør renserfiskene kun dette fordi de får noget at spise på den måde?

„Det ser ingenlunde ud til at nogen af ’renserfiskene’ er nødt til at gøre dette for at få deres føde.“

„Ingen af disse to fiskearter [to af de ivrigste renserfisk] er i særlig høj grad afhængig af at hente føden ved rensearbejdet, de kan leve af små krebsdyr; begge nipper dem fra planter; læbefisken señorita [en type renserfisk] kan desuden hente dem på havbunden og direkte i vandet.“

Strengt taget behøver de altså ikke at tage sig af de andre fisk. Men de gør det alligevel. Hvem kan have „opfundet“ denne dygtige lille rensemester — let genkendelig i sin farverige dragt, og forsynet med spids næse og pincetlignende tænder? Hvem har nedlagt instinkterne i disse små fisk? Det kan kun være en kærlig og omsorgsfuld Skaber.

En fabrikant som forstår betydningen af menneskers liv og trivsel, vil sørge for at der i hans fabrik er tilstrækkeligt med sikkerhedsanordninger til beskyttelse af de ansatte. Hvis der er kedler og andet trykudstyr, vil han sørge for sikkerhedsventiler som kan give udløsning for en pludselig trykforøgelse. Dette bør han gøre, ikke alene fordi loven kræver det, men først og fremmest af respekt for menneskeliv. Det er med til at vise hvor stor omsorg han har for sine ansatte.

I naturens verden finder vi mange „sikkerhedsventiler“ anbragt af Skaberen. Han „lader det regne på retfærdige og uretfærdige“. (Matt. 5:45) Nedbøren er et glimrende eksempel på Skaberens brug af „sikkerhedsventiler“.

Milliarder af liter vand findes til stadighed opbevaret over vore hoveder, i form af skyernes vanddamp. Vand er jo forholdsvis tungt — en kubikmeter vejer som bekendt en ton. En stor sky menes at kunne veje omkring 100.000 tons! Forestil dig det kaos der ville opstå hvis vanddampen fortættedes på én gang og skyllede ned på jorden i form af en enkelt kolossal kaskade. Den ville volde død og ødelæggelse. Men af en endnu ikke forklaret grund falder nedbøren til jorden i form af små vanddråber der samler sig omkring et støvgran — dråber der kun når en vis størrelse, en størrelse som aldrig overskrides. Selv de sarteste små blomster tager sjældent skade af en almindelig regnbyge. Jo, vi nyder sandelig gavn af denne „sikkerhedsventil“.

Eller tænk på hvad det ville betyde hvis nedbøren om vinteren faldt i form af store isklumper. Også her er der en sikkerhedsventil der sørger for at væden i fortætningsøjeblikket bliver til små fnug der blidt falder til jorden og danner et nydeligt „vattæppe“ som beskytter jorden og luner om vegetationen.

Mange kan fra deres barndom huske en oplevelse som denne: De lå i deres seng en nat hvor temperaturen uventet faldt meget; mor eller far stod op midt om natten og gav dem et ekstra tæppe på for at de kunne holde varmen. Næste morgen vågnede de i deres lune seng og følte sig også indvendig helt „varme“ over at mor eller far havde været så omsorgsfuld og tænkt på dem. Bør det da ikke også varme os at tænke på at vor himmelske Fader har givet os sneens hvide tæppe til beskyttelse af plantevæksterne? Jo, „hans hænders værk“ vidner om at han er en kærlig og omsorgsfuld Skaber.

Retfærdighed

Hvordan forholder det sig med egenskaben retfærdighed? Det har vital betydning at finde ud af om Skaberen ejer denne egenskab. Vi ved at en retfærdig Gud ikke for evigt kan tolerere den himmelråbende uretfærdighed og lovløshed og det ondskabens klima der findes overalt i dag.

Vi har imidlertid inden i os selv noget der vidner om at en sådan egenskab findes. Hvad er det? Det beskrives i følgende ubestridelige udtalelse i Bibelen:

„Når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres SAMVITTIGHED [sans for ret og uret, Amplified Bible; det græske ord betyder „skelnen mellem hvad der er moralsk godt og hvad der er moralsk slet . . . idet det ene bifaldes og det andet fordømmes“, Thayer’s Greek-English Lexicon] vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage eller også forsvar.“ (Rom. 2:14, 15)

I kraft af denne samvittighed, ’en lov som er skrevet i vore hjerter’, har vi sans for ret og uret. Dette er et kraftigt vidnesbyrd om at Skaberen selv må være en Gud som ejer moralsk sans og besidder egenskaben retfærdighed.

For omkring 2300 år siden nævnte Aristoteles at der findes en sådan lov i mennesket, en ’iboende fornemmelse af retfærdighed og uretfærdighed som er bindende for alle mennesker’. Andre omtaler denne form for lov som „naturretten“, „den ypperste lov“ og „folkeloven“, det vil sige hele menneskehedens lov. Ja, der synes at være en sådan medfødt fornemmelse af hvad der er retfærdigt og uretfærdigt, en lov som er „bindende for alle mennesker“.

Den kendte antropolog M. F. Ashley Montagu har udtrykt et synspunkt som mange, forskere deler med ham: „Mord anses overalt for at være en forbrydelse, og hvis morderen pågribes og kræves til regnskab, er straffen sædvanligvis døden. Overalt er der bestemmelser imod blodskam . . . privat ejendom respekteres overalt.“ Der er selvfølgelig stor forskel på hvad der regnes for at være mord eller drab i selvforsvar, og hvad der menes at være „privat ejendom“, men det grundlæggende syn på tingene er det samme praktisk talt alle vegne. På trods af forskellige opfattelser af hvad denne „naturret“ omfatter, „er så godt som alle enige om at der eksisterer en sådan lov. . . . opfattet som den overordnede norm for ret og uret.“ (Kursiveret af os) — Encyclopedia Americana.

Mange vil sikkert alligevel betvivle at der findes en samvittighed, idet de hævder at mennesket af naturen er aggressivt, ja ligefrem morderisk, og ikke har nogen medfødt retfærdighedssans. Men for nylig er der fremkommet yderligere vidnesbyrd om at de ikke har ret i dette.

Tasaday-stammen, som for nylig blev fundet, er et tydeligt eksempel på dette. Det er et primitivt folkeslag som lever i den filippinske regnskov. Man mener at tasadayerne har været beskyttet mod pres og påvirkning fra civilisationen i mange hundrede år. En af de videnskabsmænd der i nogen tid har levet sammen med dem, siger: „Det er et utroligt folkefærd. . . . ingen begærlighed, ingen selviskhed. . . . De kender end ikke til drab, mord eller krig! Har aldrig hørt om det.“ Han bemærker også: „Alle går og taler om at mennesker er onde fordi det er menneskets natur. . . . Men når man ser disse mennesker, må man sige: ’Nej, mennesket er ikke ondt inderst inde.’“ (The Gentle Tasaday, 1975) Ja, skønt menneskene er ufuldkomne og har tilbøjelighed til at synde, har de dog stadig en samvittighed inderst inde. Et opslagsværk siger det sådan: „Man har endnu ikke fundet nogen kultur hvori samvittighedens eksistens ikke anerkendes som en kendsgerning.“ Denne iboende fornemmelse af ret og uret findes virkelig, og den øver til stadighed sin gavnlige indflydelse på vor adfærd.

Her vil nogle måske indvende: ’Hvad så med de mange mordere, sadister og voldtægtsforbrydere — mennesker der tilsyneladende er helt samvittighedsløse? Er de ikke et bevis på at mennesket ikke har nogen samvittighed?

Hvad ville man sige hvis en jetpilot nægtede at lytte til ordrerne fra lufthavnens kontroltårn, og derefter styrtede ned med sin maskine og voldte stor skade på liv og ejendom? Ville man sige at der ikke fandtes noget kontroltårn? Nej, normalt adlyder piloter ordrerne fra kontroltårnet, så man uden risiko kan opholde sig på lufthavnsområderne. Ligesom lufthavnen har et kontroltårn, har mennesket en iboende „retfærdighedslov“, selv om nogle ganske vist har ’skubbet den fra sig’ (1 Tim. 1:19) og nægtet at lade sig lede af den.

Under den anden verdenskrig begik nazistiske krigsforbrydere mange skændige handlinger mod uskyldige mennesker. For disse handlinger, der fyldte verden med afsky, blev mange af de ledende nazister stillet for en domstol efter krigen. De fleste af dem nægtede at have ansvar for ugerningerne; de sagde at de blot adlød de nazistiske love og deres egne foresatte.

„Det er meget godt med politisk troskab og militær lydighed, men . . . der kommer et punkt hvor man må nægte at adlyde sin leder hvis man også skal adlyde sin samvittighed,“ fremførte hovedanklageren fra Storbritannien.

Kendelsen mod disse mænd lød på „skyldig“. Hvorfor? Fordi de, som et opslagsværk siger, burde have adlydt „naturrettens højere retfærdighedsbud“.

Nogle har kritiseret krigsforbryderprocesserne og sagt at der ikke findes nogen „naturret“ og at man derfor ikke kan anklage nogen ud fra denne. Men nogle af de forhærdede ledere har selv fremsat udtalelser der viser at der trods alt findes en sådan samvittighed, at den også meldte sig hos dem, men at de blot ignorerede den. En af de anklagede, Walter Funk, sagde: „Jeg fik et nervesammenbrud da jeg blev konfronteret med de terror- og voldshandlinger der blev begået mod jøderne . . . jeg følte skam og skyld dengang, og jeg føler det samme i dag, men for sent.“ Hans Frank, der blev dødsdømt, indrømmede: „Jeg har en frygtelig skyldfølelse i mit indre.“ (Kursiveret af os)

Ja, hvis vi er ærlige over for os selv, må vi indrømme at vi alle har en iboende sans for ret og uret, at vi kender „naturrettens højere retfærdighedsbud“. Hvem har indplantet denne lov i os? Det er ikke mennesket selv der er dens ophavsmand. Den kan kun stamme fra Skaberen. Ledes vi da ikke til at drage den slutning at Skaberen selv er en Gud som ejer moralsk sans, en retfærdig Gud?

Vi bør være dybt taknemmelige for at vi ved dette. Det fortæller os nemlig at han ikke for evigt vil tolerere den grove ondskab og uretfærdighed der trives i dag. Hans sans for ret og uret, hans retfærdighedssans, vil få ham til at komme dem til hjælp der ønsker at efterleve hans retfærdige normer.

Guds egenskaber bør drage os til ham

Hvilken dom eller „kendelse“ vil du afsige efter denne korte behandling? Mange læsere vil sikkert være enige med os i at der er overbevisende vidnesbyrd som peger på at der findes en kærlig, retfærdig og mægtig Gud.

De udtryk vi ser for Guds omsorg og gavmildhed bør virke bevægende på os. Mange ville måske gerne lære ham endnu bedre at kende. Det vi kan erfare om ham gennem „hans hænders værk“ er ganske vist storslået, men det er alligevel kun „et fingerpeg om hans [Guds] natur“. (Apg. 14:17, The New English Bible) Der er mange spørgsmål man ikke kan finde svar på ved at iagttage skaberværket.

Det er for eksempel naturligt at undre sig over hvordan ondskaben er opstået. Hvorfor har Gud tilladt den at fortsætte så længe? Hvornår vil han bruge sin magt til at fjerne ondskaben fra jorden og derved vise sin retfærdighed? Ja, hvad var hans hensigt med at skabe jorden og alt livet på den? Hvad er hensigten med at vi er til?

Det er muligt at finde svar på disse spørgsmål. Vi opfordrer læseren til at sætte sig i forbindelse med dette blads udgivere, Jehovas Vidner. Vi vil med glæde, og uden vederlag, hjælpe andre med at finde et overbevisende svar på spørgsmålene.

[Illustration på side 12]

Større fisk lader undertiden de små „doktorfisk“ (også kaldet „renserfisk“) fjerne snyltedyr fra deres mundhule

[Illustrationer på side 15]

Hans Frank, en af de nazistiske ledere: „Jeg har en frygtelig skyldfølelse i mit indre.“