Vi betragter verden
Osaka arbejder med underskud
● Mange byer i verden sidder i gæld til op over skorstenene, idet deres udgifter bliver ved med at overstige deres indtægter. Japans byer er ingen undtagelse. De fleste af dem kører med underskud, ja de er i realiteten gået fallit. I Japans næststørste by, Osaka, har man måttet tilbagebetale firmaer større beløb end man havde regnet med. Der pålignes selskabsskat forud, idet den beregnes efter forrige års indkomst. Hvis et firmas indtægter ligger lavere end året før, er det derfor berettiget til en tilbagebetaling. Da visse store selskaber er gået tilbage eller krakket, har byens magistrat måttet af med enorme summer i skattetilbagebetalinger, hvilket har øget gælden betydeligt.
Reaktion på arbejdsløshed
● På psykiatrisk afdeling ved Odense Sygehus har to overlæger konstateret en firdobling i antallet af psykiske lidelser som følge af arbejdsløshed. Skønt deres undersøgelse omfatter et relativt lille materiale, peger den dog på at tilfældene over hele landet må være steget til mindst det dobbelte. Den ene af de to overlæger, Kjeld Fruensgaard, inddeler reaktionen hos den der bliver arbejdsløs, i tre faser: Først reagerer den afskedigede med angst, vrede og bitterhed. Derefter med en forsigtig optimisme; men hvis det ikke inden for nogle uger lykkes vedkommende at finde arbejde, kommer han ind i tredje fase. Denne fase er karakteriseret af depression, apati, svigtende selvagtelse, og i nogle tilfælde selvmordstanker. Af undersøgelsen fremgår det at de der psykisk bukker under for arbejdsløsheden kommer fra alle sociale lag. „Tit er det mennesker, som er følsomme og præstationsangste,“ siger Kjeld Fruensgaard. „Folk, som er en lille smule bange for, om de nu gør tingene godt nok.“ — Berlingske Tidende, 22. januar 1978.
Skudt ned på åben gade
● En form for voldskriminalitet man ikke tidligere har oplevet her i landet, fandt sted i Århus en aften midt i januar. Tre mænd blev skudt ned med pistolskud affyret fra en bil der kørte op på siden af dem og derefter forsvandt i stor fart. En blev dræbt og to såret. Vidner til nedskydningen mener at de tre ofre var kendt i spillerkredse i byen og at der kan være tale om en hævnakt. — Berlingske Tidende, 20. januar 1978.
Flere bankrøvere
● Antallet af bankrøverier er steget foruroligende. Politiinspektør Helmer Christensen, der er chef for røveriafdelingen ved Københavns politi, har fremlagt en statistik som viser at der i 1977 blev begået 59 røverier mod banker og sparekasser i Danmark, mod 13 i 1976. Helmer Christensen mener at nogle af røverierne kan stå i forbindelse med narkomisbrug og akut pengeforlegenhed. Han oplyser således at 11 af røverierne i 1977 blev begået i juni — omkring terminen.
Ikke skævere
● I 1972 indledtes en konkurrence om det bedste forslag til at standse hældningen af det skæve tårn i Pisa, men da tidsfristen udløb i 1974 fandt man ingen af de fjorten indgivne forslag anvendelige. Nu oplyser professor Giuseppe Toniolo, der er direktør for tårnets administration, imidlertid at der for første gang ikke er registreret nogen bevægelse i tårnet i løbet af et år. Skævheden er ellers blevet øget med gennemsnitlig 1,5 millimeter årligt siden man begyndte at registrere den.
Færre nonner og præster i Brasilien
● For hvert år der går, forlader flere romersk-katolske præster og nonner i Brasilien deres religiøse ordener. Anuário Católico de Brasil for 1975-1976 oplyser at Brasilien havde 13.292 katolske præster i årene 1970 og 1971, mens tallet i 1976 kom ned på 12.065. Af landets 339 katolske institutioner for kvinder trues de 39 af lukning. Nogle af dem har kun fem medlemmer, andre kun ét medlem tilbage.
Kvindelig præsteformand
● I fire år har Den danske Præsteforening — præsternes fagforening — haft en kvindelig kasserer, sognepræst Karen Horsens fra København. I januar i år blev hun derpå valgt til formand for foreningen. Dette bevirkede at tre af foreningens medlemmer meldte sig ud, alle med den begrundelse at de ikke kan acceptere en kvinde som formand. „Kvindelige præster er mod Guds indstiftelse at det hellige præsteembede,“ skriver en af dem i sit brev. — Politiken, 18. januar 1978.
Hvidløg uden lugt
● Japan sender en ny slags hvidløg på markedet — og den er lugtfri. Det har taget den 66-årige tidligere risdyrker Toshio Nakagawa 19 år at fremavle den. Hvert år tog han de hvidløg fra som lugtede mindst og satte dem. Af de løg der kom ud af det, satte han så igen dem der lugtede mindst, og så fremdeles til han havde en lugtfri høst. Hvidløgseksperter fortalte ham at hans produkt snart ville blive som før og begynde at give lugtende hvidløg igen. Derfor måtte han vente til han havde høstet endnu seks gange; men hans hvidløg var stadig lugtfri. Det er sammenslutningen Mitsubishi der sender de nye hvidløg på markedet. Prisen bliver omkring det dobbelte af hvad de lugtende hvidløg koster.
„Tænderne lyver ikke“
● En brandstifter i Southport England, gennemrodede et kontor, fjernede et æble fra en skrivebordsskuffe, tog en enkelt bid og lod resten ligge da han gik. Ilden som han påsatte, ødelagde det meste af bygningen men ikke kontoret, og æblet lå der som bevismateriale. Politiet bragte i hast æblet til John Furness, som bor i Liverpool og er ekspert i bidmærker. Fem dage senere kunne man anholde brandstifteren. Retten anså bidmærker for at udgøre et lige så værdifuldt bevis som fingeraftryk, og man idømte manden tre års fængsel. „Der findes ikke to mennesker hvis tænder slides ens,“ siger Furness. „Som grovsmeden, der bruger sin hammer på sin egen helt specielle facon, og forbryderen, der har sin egen måde at bruge sit brækjern på, således er det med bid; der findes ikke to mennesker som tygger ens. Deres tænder antager helt specielle karaktertræk. Folk kan lyve med munden, men tænderne lyver ikke.“
Lysbølgetelefon
● Om nogle år vil telefonabonnenter i Danmark muligvis kunne tale sammen ved hjælp af lysbølger i stedet for, som nu, via elektriske impulser. Den nye teknik bygger på glasfiberkabler, som er under udvikling. Man regner med flere fordele: Næsten støjfri overførsel af signalerne, besparelser i anvendelsen af kobber, og lettere kabler.
Hverver munke
● Ifølge et athensk dagblad må et græsk kloster bruge tvivlsomme midler i sine bestræbelser for at hverve nye munke. „Munken Alexios i Xenofon-klosteret på bjerget Athos har sendt et meget følelsesbetonet brev til mange skolebørn i Saloniki hvori han tilskynder dem til at opgive deres almindelige tilværelse og blive munke,“ beretter bladet. Det fortæller videre om et tilfælde hvor juridisk indgriben blev nødvendig. Ved domstolenes mellemkomst vendte fem drenge fra byen Trikkala tilbage til deres hjem efter en uges ophold i Xenofon-klosteret. Justitsministeren gav embedsmænd i byen ordre til at „udspørge de fem drenge og finde ud af om det var frivilligt eller ej de havde ladet sig optage i munkelivet“.
Sportsfolk dopes med blod
● En taktik der for første gang vakte opmærksomhed ved de olympiske lege i Montreal i 1976, har skabt uenighed blandt sportsfolk. Den betegnes som „bloddoping“ og går ud på at man tapper en sportsmand for en portion blod, som man senere atter tilfører ham for at han kan øge sin præstation. En tysk sportsmand oplyste at bloddoping var almindeligt inden for sportsgrene som fodbold, løb, svømning og skiløb. En forsker gjorde forsøg med en gruppe langdistanceløbere, hvoraf han gav halvdelen blod. Han kom til den slutning at dopingen ikke havde nævneværdig betydning for løbernes præstationer. Andre hævder imidlertid at det samme studiemateriale til en vis grad viste en forbedring af præstationerne.
Energibesparelse
● Siden 1974 har franskmændene sparet cirka 12 millioner tons olie eller en tilsvarende mængde af andre energikilder. Dette er resultatet af en stram energispareplan. Overtrædere af Frankrigs love om belysning i forretninger og brug af strøm til lysreklamer kan idømmes fængselsstraf. Franskmændene har ikke alene opvarmet huse med geotermisk energi (jordvarme) men også i det forløbne år drevet verdens største erhvervsmæssige solenergianlæg.
Dårlig „medicin“
● En koleraepidemi har bredt sig i den østlige del af Tanzania. I løbet af tre måneder i 1977 er 120 døde af sygdommen. Myndighederne påstår at medicinmændene er skyld i epidemien, da de fraråder brugen af medicin mod sygdommen. — Politiken, 15. januar 1978.
Jordskælv udløser forurening
● Da Japan i januar blev ramt af et kraftigt jordskælv, brast en dæmning, med det resultat at over 100.000 tons giftigt slam strømmede ud i floden Kano og derfra ud i en havbugt 100 kilometer syd for Tokyo. Slammet stammer fra en guldmine, hvor giften benyttes til udvaskning af guldet. Alle fisk i floden blev dræbt af slammet, og fiskebestanden i den forurenede havbugt er så stærkt truet at myndighederne ikke kan overskue konsekvenserne.
Duer flyver med blod
● Et hospital i Plymouth har fundet frem til en måde at nedskære udgifterne på. Man lader brevduer sørge for transporten af blodprøver fra hospitalet til laboratoriet, hvor de skal analyseres. Hvis blodprøverne skulle transporteres med motorkøretøjer ville det koste mellem 20.000 og 30.000 kroner om året, mens brevduetjenesten kun koster en lille brøkdel heraf. Desuden har brevduer den fordel at de aldrig standses af trafikpropper.