Vi betragter verden
Er „dagen“ lige om hjørnet?
● I et indlæg i Kristeligt Dagblad for 15. maj oplyser major Svend Jensen at Kristeligt Folkeparti går ind for at Danmark har et forsvar og er medlem af NATO for at kunne afholde en fjende fra at begynde en krig. Kristeligt Folkepartis formand, Jens Møller, citeres for denne erklæring: „Også vi ser frem til den dag, da sværdet kan smeltes om til plovjern, men vi tror bare ikke, den er kommet endnu. Og når man ser, hvor svært det er for landene at skulle afgive bare en lille del af deres suverænitet til overstatslige organer, så får man sine tvivl om, at den dag er lige om hjørnet.“ Sammenholder man Bibelens profetier med begivenhederne i verden, får man imidlertid en anden opfattelse. Alt tyder på at sværdene snart skal smedes til plovjern over hele jorden. Det afhænger ikke af om de enkelte lande vil afgive deres suverænitet, men af Guds indgriben.
„Tobaksinvalider“
● Fra Lungehandicappedes Forbund i Finland er der udsendt en informationsrapport som oplyser at der allerede findes flere hundrede „tobaksinvalider“ i landet. Desuden lider 400.000 mennesker af sygdomme som helt eller delvis skyldes brugen af tobak: lungekræft, lungekatar, lungeemfysem og en del hjerte- og hjertekarsygdomme. Hvis tobaksforbruget ikke skæres ned, vil Finland om 10 år have tusinder af tobaksinvalider, hedder det i rapporten. — Fast Grunn, nr. 2, 1975.
Bundet af systemet
● På grund af de økonomiske vilkår tvinges landmanden ofte til at forringe fødevarerne for at klare sig i konkurrencen. Denne oplysning fremkommer i en artikel i Politiken for 14. juli 1975. Artiklen handler om Niels Henrik Hansen, der tog sin afsked som administrerende direktør for Slagteriernes Forskningsinstitut den 1. juli. Som begrundelse for at springe fra en direktørløn på over en kvart million om året, sagde han: „Som bakteriolog kunne jeg ikke gå med til den rystende forringelse af fødevarerne bare i det sidste år. . . . Min viden og uddannelse blev sjældent brugt undtagen i det der direkte gavnede produktionen. Ingen ville foretage sig noget, før det var økonomisk nødvendigt. Ikke fordi landmænd er nogle slubberter, de er simpelt hen tvunget til at skabe udvandede og oppustede næringsmidler, ellers går de fallit.“ Som en yderligere understregning af at landmanden er bundet af det økonomiske system i „profitsamfundet“, udtalte Niels Henrik Hansen: „Jeg siger til dem, som søger råd hos mig som bakteriolog: I kan gøre sådan, og så er det nyttigt, eller I kan også gøre sådan, og så tjener I penge. Men de svarer forbavset: Det var jo det med pengene vi spurgte om. Det er simpelt hen de økonomiske vilkår i det system vi lever i.“
Kirke og stat i Norge
● Skal kirke og stat i Norge adskilles? Den norske kirkekommission går nu ind for dette, idet otte af dens tolv medlemmer har stemt ja. Forslaget går ud på at staten stadig skal støtte kirken økonomisk, hvorimod kirken økonomisk skal løsrives fra kommunerne og fylkerne. Derimod skal staten ikke have noget at gøre med den kirkelige administration, udnævnelser og så videre. Det understreges imidlertid at løsrivelsen ikke skal ske fra den ene dag til den anden. Kristeligt Dagblad for 25. juni 1975 skriver: „Indstillingen fra kommissionen er et lille og første skridt på vejen, og ingen kan i dag sige, hvad det endelige resultat bliver . . . Den bureaukratiske kværn vil formentlig male uhyre langsomt, hvilket i øvrigt kommissionen selv har foreslået. . . . De fleste mener, at der nok vil gå seks til syv år — mindst — før det endelige resultat af kirkekommissionens arbejde foreligger.“
Under sultegrænsen
● Da FNs nystiftede Verdensfødevareråd i juni indledte sin første møderunde i Rom, advarede rådets direktør om at 400 millioner mennesker nu lever under sultegrænsen og at sult er den alvorligste trussel mod verdensfreden. Selv om den øjeblikkelige fødevaresituation var bedret, udtalte han at problemerne på langt sigt stadig var lige store. „De fundamentale problemer er fortsat uløste, og Verdensfødevarekonferencens vigtigste mål ligger stadig foran os,“ erklærede han.
Kun få husker første verdenskrig
● „Hvis vi antager at man skal være 10 år gammel for at det der sker omkring en gør et varigt indtryk,“ skrev U.S. News & World Report for nylig, „er der kun 9 procent af befolkningen i USA i dag der kan huske den første verdenskrig.“ De der har undersøgt Bibelens profetier vil i den forbindelse hæfte sig ved at Jesus Kristus har forudsagt at den „generation“ der blev vidne til en sådan verdenskonflikt og det der fulgte efter den, ’afgjort ikke skulle forsvinde’ før Guds riges styre over menneskeheden var en kendsgerning. — Matt. 24:7-14, 30-34.
Flere mænd dør af lungekræft
● I Ugeskrift for Læger gør lægerne Poul Ebbe Nielsen og Niels Bygom Krarup opmærksom på at der er en voldsom stigning i dødeligheden som følge af lungekræft. Dødsfaldene rammer først og fremmest befolkningen i hovedstadsområdet, hvor den er seks gange større end i landdistrikterne. I 1940 døde i hele landet 128 mænd af lungekræft, mens tallet i 1972 var steget til 1743. Blandt kvinderne har stigningen ikke været så voldsom, fra 38 i 1940 til 411 i 1972. Lægerne fremhæver at den stigende luftforurening og det stigende tobaksforbrug kan være medvirkende til den større dødelighed.
En epidemi
● Den omtalte stigning i antallet af dødsfald ved lungekræft er blevet kommenteret af dr. Tage Egsmose med disse ord: „Der er tale om en epidemi. Og rygning er som bekendt den vigtigste faktor i fremkaldelsen af denne kræftform.“ — Kristeligt Dagblad, 26. juni 1975.
Stejleste nedgang
● Hvor kraftig har den økonomiske tilbagegang været i den vestlige verden i de sidste par år? Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, anslår at dens fireogtyve medlemslande har erfaret det mest bratte fald i det totale udbud af varer og tjenesteydelser i organisationens historie. Faldet i disse landes import er større end på noget andet tidspunkt siden den anden verdenskrig. „Denne afmatning i verdenshandelen,“ har en embedsmand i OECD bemærket, „er noget nyt i verdensøkonomien.“
Døende oceaner
● Ifølge den kendte havforsker Jaques-Yves Cousteau er der fare for at de store oceaner vil være døde inden der er gået halvtreds år. Han oplyser at den såkaldte „vitalitetskvotient“ i havene falder meget hurtigere end selv han havde regnet med — med skønsmæssigt 30 til 50 procent i løbet af de sidste 25 år. „Det er nu blevet et spørgsmål, om vore børn vil kunne overleve, snarere end vore børnebørn,“ lyder hans kommentar. — Weekendavisen, 16. maj 1975.
Tobakslovgivningen i Danmark
● Rygningens skadevirkninger er ofte blevet påpeget fra lægelig side, og flere lande er nu begyndt at sætte ind med forskellige former for forbud mod tobaksreklame. På den tredje verdenskongres om rygning i New York blev Norge fremhævet for sin eksemplariske lovgivning, der forbyder al reklame for tobaksvarer. En dansk læge, Tage Egsmose, som overværede konferencen, siger at Danmark står „meget langt tilbage“ i denne retning. På spørgsmålet hvorfor, svarer han i Kristeligt Dagblad for 26. juni 1975: „Blandt andet fordi så mange politikere herhjemme er rygere. Man ved at de som har røget gennem en årrække, er lige så bundet af deres tobaksvaner, som narkomaner er af deres stoffer. Man sætter ikke narkomaner til at lovgive om stofmisbrug, og rygere kan heller ikke frigøre sig så meget, at de kan lovgive fornuftigt i denne sag. Samtidig må man gøre sig klart, at presset fra tobaksbranchen udgør en pressionsgruppe, som en del politikere ikke kan lade være at tilgodese. I Norge tør politikerne være redelige. Her i landet er enkelte politikere stemt for en udvidet tobakslovgivning, men Sundhedsstyrelsen har været chokerende passiv i behandlingen af spørgsmålet. . . . Der bruges årligt omkring 40-50 mill. kr. på at fremme salget af tobaksvarer i Danmark, mens man fra politikernes side har bevilget omkring 0,1 mill. kr. til kampagnen mod rygning.“ Tage Egsmose mener at man bør nå dertil at „rygning i stigende grad anses for uacceptabel opførsel“.
Virkelig resocialisering
● Den amerikanske fængselsforsorg er på et „massivt tilbagetog“ hvad angår bestræbelserne for at resocialisere de kriminelle indsatte, oplyser bladet Science. Hvad er grunden? Bladet bemærker at selv om en fængselsfange måske ser ud til at samarbejde med et program for at komme ud af fængselet, er „sandsynligheden for at han opgiver sin samfundsskadelige handlemåde“ ringe.
En psykolog fra Massachusetts beskriver derimod en form for resocialisering som er lykkedes. Det drejer sig om en mand der er blevet idømt fjorten års fængsel for væbnet røveri og som afsoner sin straf i fængselet i Walpole i Massachusetts. Psykologen siger at hans patient forandrede sig fra at være en „amoralsk, destruktiv person til at være et menneske med samvittighed. . . . Der findes absolut ingen behandlingsmetode hvorved denne person kunne være kommet så langt.“ Hvad er det da der har forandret ham? „Jeg tillægger det ene og alene hans erfaring med Jehovas vidner . . . De har gennemført en social genoptræning med umådelig kraft og virkning.“ Vil resultatet holde? Psykologen „er helt sikker på at forandringen er permanent“, bemærkes det i The South Middlesex News.