Vi betragter verden
Religion og befolkningsproblemer
● Med stigende hyppighed får religionen, direkte eller indirekte, skyld for befolkningsproblemerne i verden. Det er en kendt sag at den katolske kirke officielt er modstander af de fleste svangerskabsforebyggende metoder. I FN-bladet Ceres indrømmer en talsmand for Verdenssundhedsorganisationen, Abdel R. Omran, der er araber, at islam også er delagtig i problemet. Han siger at islams ledere „henviser til religiøse læresætninger for at modarbejde familieplanlægning“. Abdel Omran tilføjer at i de fleste lande hvor islam er fremherskende, er det af „socialt-kulturelle“ grunde „stadig af stor betydning for kvinder at være meget frugtbare . . . og antikonception har endnu ikke vundet udbredt anerkendelse“. — Juli-august 1974.
Hvor mange i fængsel?
● Hvor mange er indsat i fængsel i forskellige lande, sammenlignet med de pågældende landes befolkningstal? FNs generalsekretær, Kurt Waldheim, har for nylig meddelt at „fængslingsraten varierer fra 20 pr. 100.000 i Holland til 200 pr. 100.000 i De forenede Stater, til over 300 pr. 100.000 i fire afrikanske lande“.
Gode råd fra bartendere
● Det er en kendt sag at bartendere ofte lytter til en gæst som giver luft for sine problemer over en øl. I den amerikanske by Racine (Wisconsin) og i andre byer i USA kan bartendere nu gennemgå et kort kursus i hvordan de kan se om folk har følelsesmæssige, personlige eller økonomiske problemer eller problemer med drikkeri; desuden lærer de hvordan de kan henvise sådanne til professionel hjælp. Taxachauffører, frisører, skønhedseksperter og andre som ofte må lytte til folks sorger, indleder lignende programmer.
„Udfordring til kirken“
● Dette er titlen på en kronik som cand. theol. Marie M. Thulstrup skrev i Kristeligt Dagblad den 30. december sidste år. Hun retter hårde angreb mod herskende teologiske retninger i Den danske Folkekirke og siger at kirken selv for en stor del er skyld i at mange unge har søgt et holdepunkt i østens religioner, den såkaldte ny-religiøsitet. „Det største frafald noteres i den kristne moral,“ skriver hun. „Med frihedsidealet for øje påstår man fra teologisk side, at der i det Ny Testamente ingen morallære findes. . . . Så ignorerer man Kristi ord om ægteskab og vier fraskilte glat væk — og det er ingenting i sammenligning med, hvad kirken stiltiende tolererer af nytestamentligt set sorte synder: porno, homoseksualitet, massedrab alias aborter . . . Alt er tilladt i den hellige, almindelige friheds navn. Kirken vil følge med tiden, og kristne er vi jo alligevel, det siger grundtvigianerne. Der findes ingen kristen moral, alt er jo relativt.“ Marie M. Thulstrup slutter sin kronik med ordene: „Der findes kristne endnu her til lands, der findes levende kristensamfund, hvor der kommer masser af unge og finder, hvad de søger; men disse samfund findes for det meste uden for folkekirken.“ Til den sidste sætning føjer hun et: „Desværre.“
Nye syn på sprog
● Sprogene ændrer sig, og det gør folks syn på dem også. For eksempel var der et fantastisk opsving i interessen for det arabiske sprog, da oliekrisen satte ind forrige år. Sprogskoler meddeler at antallet af arabiskinteresserede elever i nogle tilfælde er firdoblet. En del af stigningen skyldes at mange forretningsmænd håber at få et job i Mellemøsten. Det anslås at der er over 100 millioner der taler arabisk. Da den katolske bispesynode trådte sammen i Vatikanet i september sidste år, følte de fleste af de tilstedeværende gejstlige sig forpligtet til at tale latin. Ved synodens slutning var størstedelen af dem gået over til at tale nutidige sprog, til stor lettelse for både talere og tilhørere. En teolog siger: „Biskopperne er så rædsomt dårlige til at tale latin.“
Stofmisbrug i Afrika
● Stofmisbrug er et problem der også ryster skolerne i Lagos i Nigeria. Det oplyses at elever kommer ind på stofmisbrug på grund af „forkælelse“, idet forældrene giver dem for mange penge og for stor frihed. Interessant nok siges det også at nogle bliver afhængige fordi de ikke formår at nå visse akademiske mål. Ifølge det lokale dagblad Daily Times er det alle skoler der har stofproblemer; avisen tilføjer at følgerne af stofmisbrug hos eleverne „i de fleste tilfælde har været helt katastrofale“.
Religiøst nyhedsstof
● Der sker uafbrudt forandringer inden for den religiøse verden, og det går hurtigt. I USA siger formanden for en sammenslutning af avisskribenter med religiøst stof som speciale, at selv eksperter som disse religiøse iagttagere forbløffes over de ændringer der sker. Han skriver i publikationen Theology Today: „Med Det andet Vatikankoncil . . . og de sociale korstog i 1960erne indså selv de mest isolerede redaktører at der var nyhedsstof i religiøse begivenheder. I dag ændres arten af det religiøse nyhedsstof. Der er flere nedsættende artikler om kirkerne, flere usædvanlige udviklinger og flere nye trossamfund. . . . Specialisterne på det religiøse felt må selv mange gange indrømme at de står rådvilde over for hvordan det hele vil udvikle sig.“
Blod til menneskeføde
● Et svensk firma, „Regal Food“, vil opføre en fabrik i Grindsted i Jylland, hvis formål skal være at omdanne dyreblod fra de lokale slagterier til forskellige produkter der kan indgå i levnedsmiddel- og medicinalindustrien. Firmaet har oplyst at det har udviklet nye metoder såvel til udtagning af blodet som til forarbejdning af det, og man regner med at blodprodukterne vil finde stor anvendelse i den kommende tid. Fabrikkens direktør siger: „Vi satser på at skulle bruge 8000-9000 tons blod pr. år, men vi laver fabrikken, så der kan udvides til det dobbelte.“ — Vejle Amts Folkeblad, 29. oktober 1974; se Første Mosebog 9:4 og Apostelgerninger 15:28, 29 i Bibelen.
Gud og englænderne
● Ifølge et rundspørge der for nylig er foretaget, er der nu færre englændere der tror på Gud. Undersøgelsen, der blev foretaget for BBC, viser at kun 29 procent af de spurgte hævdede at tro på ’en personlig Gud’; i 1963 var det tilsvarende tal 38 procent. Undersøgelsesgruppen fandt også at 42 procent overhovedet aldrig går i kirke, mens yderligere 11 procent går i kirke mindre end en gang om året.
Uoverensstemmelser blandt mormonerne
● Mormonerne tillader ikke at negre ordineres og indlemmes i deres „præstedømme“. Dette giver anledning til mange problemer inden for kirken. Herom siger Lowry Nelson i tidsskriftet Christian Century: „Jeg er en af de mormoner som finder at denne situation er yderst uheldig.“ Han hævder: „Kritikere inden for kirken afviser det officielle standpunkt som en ren myte.“ Kan kirkens ledere ændre deres lære? Eller er de magtesløse? Lowry Nelson skriver: „Selv om de fandt en udvej til at ændre politikken, ville det store flertal af medlemmerne uden tvivl få et alvorligt chok. De har i generationer fået at vide at de sorte ikke er værdige til præstedømmet, og det skal indrømmes at de heri har fundet en bekvem religiøs godkendelse af deres ’naturlige’ fordomme.“
Biologisk nedbrydeligt plastic
● Man har længe ment at plastic ikke var biologisk nedbrydeligt; det vil sige at det tilsyneladende ikke smuldrer eller omdannes på samme måde som andre materialer, for eksempel papir. Imidlertid har en engelsk rapport for nylig meddelt at plastic kan nedbrydes af salpetersyre. Det produkt der fremkommer når plastic går i forbindelse med ilt kan ifølge denne rapport benyttes som basis for dyrkning af 19 forskellige svampearter. Det menes at disse svampe så kan omdannes til et proteintilskud til dyr — og måske til mennesker.
Hvad danskere helst vil læse
● Ved slutningen af 1974 kunne man i Berlingske Tidende læse en opgørelse over hvilke bøger der var blevet solgt flest af i årets løb. Undersøgelsen dækkede vel at mærke kun bøger der sælges gennem boghandlere. Avisen skrev: „Som mærkværdige toppunkter i bogomsætningen står . . . i år Karl Marx og Anders And, Det ny Testamente og Tin Tin. Det er ingen skæmt, men den skinbarlige kendsgerning. Det er dem, der sælges mest og altså dem, der ofres størst interesse.“ Af Det ny Testamente er det specielt hr. og fru Seidelins nye oversættelse der sælges. Inden for faglitteraturen, siger avisen, „har man først søgt det okkulte, så verdensrummets gåder, derefter naturen og miljøproblemerne, og efter det historiske havner man i kønsrolledebat og sociologi“. — 1. december 1974.
Tilliden mangler
● Over hele verden rejser der sig røster som kræver international nedrustningskontrol. Der er blevet underskrevet aftaler, konstrueret apparater som kan afsløre forbudte atomprøvesprængninger, og dannet observationshold fra modstanderlande, men våbenproduktionen stiger stadig. Hvad er det der mangler? Den svenske nedrustningsekspert Alva Myrdal siger at der mangler „gensidig tillid“, og tilføjer: „I sidste ende afhænger denne tillid af troværdigheden hos de lande som indgår aftalen. . . . Det indebærer spørgsmålet om hvilken form for verdenssamfund vi ønsker at indrette til fremtiden: et der bygger på åbenhed eller et der bygger på hemmelighedsfuldhed.“
Hvor meget er De nu værd?
● De uorganiske bestanddele i et menneske der vejer omkring 68 kilogram er nu, omregnet til danske penge, cirka 33,60 kroner værd, siger dr. Donald T. Forman fra North-western University i USA. I 1969 var værdien 21,00 kroner. Og i 1936 var et tilsvarende menneskelegeme kun 5,88 kroner værd. Dr. Forman påpeger imidlertid at stigningen ikke skyldes at stofferne i legemet er blevet mere sjældne, men slet og ret inflationen.