Vi betragter verden

Uudnyttet olie

● Næsten en milliard gallons motorolie (en gallon er cirka 3,8 liter) bliver hvert år hældt ned i kloakker eller ud på affaldspladser i USA, skriver bladet Business Week. Kun 20 procent af den brugte motorolie bliver raffineret og brugt igen, mens man i Vesttyskland genbruger to tredjedele.

Præster og moral

● En amerikansk spalteskribent, Ann Landers, fortæller om en undersøgelse hun har foretaget blandt kvindelige læsere som i umoralsk øjemed er blevet antastet af mænd i forskellige erhverv. „Resultaterne var forbløffende,“ skriver hun. „Læger og præster var nærmest lige gode om det,“ idet præsterne kom ind som nummer 2, tæt efter lægerne. Hun fortæller at hun før undersøgelsen havde undret sig over så mange kvinder der skrev til hende at „det er præsten man skal passe på“.

„Vigtigste sundhedsforskrift“

● I en anmeldelse af bogen Smoking Behavior skriver bladet Science at „den samlede mængde af sygdom, invaliditet, død og tabt arbejdsevne som direkte kan henføres til cigaretrygning, er så overvældende at en nedskæring af forbruget . . . måske er den vigtigste enkelte sundhedsforskrift der ligger åben for os i overskuelig fremtid. I De forenede Stater ville en tredjedel af alle dødsfald blandt mænd i alderen fra 35 til 59 ikke være sket hvis der var samme dødsrate for cigaretrygere som der er for ikke-rygere.“

„Museroulette“

● Den katolske præst Patrick Norton i England har pr. flyvemaskine hjemført to mus fra Irland; de skal medvirke i et spil som han kalder „museroulette“, hvis formål er at skaffe penge til kirken. Den foretagsomme præst har fået konstrueret et „roulettebord“ med huller som musene kan krybe ned i. De kirkelige spillere sætter et beløb ind på at deres musefavorit vil krybe ned i et hul med et bestemt nummer. Hvis musen foretrækker et hul uden nummer, går pengene til kirken. „Jeg tror vi vil komme til at spinde guld på denne idé,“ lyder det fra præsten der har sat dette spil i gang.

Hvad kunstgødningen bruges til

● Hvordan har amerikanerne reageret på opfordringerne til ikke at bruge kunstgødning til græsplæner og golfbaner, for at der kunne blive mere til hjælp for lande hvor der er sult? En undersøgelse som New York Times har foretaget, viser at folk ganske vist stiller sig velvilligt, men at kun få tror at de ved at give afkald på kunstgødningen virkelig kan gavne de sultende. En direktør for et gartneri siger: „Folk sætter en ære i deres græsplæne. Plænen er til for naboernes skyld. Det kan man ikke befale folk at holde op med.“ En tilsynsførende for en golfbane erklærer: „Golfspillere er meget kræsne. De vil have banen lige netop som den skal være. Vi ville få ukrudt over det hele.“

Hvor mange er ærlige?

● Man har foretaget en „ærlighedsprøve“ blandt byen New Yorks politikorps ved at udlægge „tabte“ tegnebøger og punge som lokkemad. Prøven viste at 30 procent af politifolkene stak pengene i deres egen lomme. Og New Yorks borgere blev harmfulde over resultatet. Men det oprørte fagforbund af politifolk foretog senere en lignende prøve på ærligheden hos folk i almindelighed, og fandt at 86 procent af et udsnit af newyorkere beholdt pengene! Igen rejste der sig en storm af protester, men denne gang hævdede man at sådanne prøver ikke giver et sandfærdigt billede af ærligheden, eller at politiet ikke havde ret til at foretage prøven.

Hjernen „programmeret“

● De seneste opdagelser angående børns evne til at lære sprog forbløffer forskerne. Dr. John Brierley skriver i bladet The West Australian at „den unge hjerne ganske tydeligt ser ud til at være programmeret næsten som en computer“ med henblik på sprogindlæring. Han bemærker at selve „hjernens anatomi“ tyder på at „barnet fødes med en forud programmeret biologisk evne til at tale“, og han undrer sig over „det omfattende, direkte ’ledningsnet’ som sætter børn i stand til at forbinde“ syns- og føleindtryk med ordenes lyd. „Endnu mere utrolig,“ skriver han, „er den unge hjernes evne til at undersøge omgivelserne og ud af hele det forvirrede sammensurium af snak opfatte mønsteret i et sprog.“