Vi betragter verden
Nyt evolutionsdilemma
● Videnskabelige vidnesbyrd, oplyser bladet Time, forårsager „usikkerhed blandt videnskabsmænd i forbindelse med de gældende forklaringer på hvordan livet opstod spontant på jorden“. Der er også nye fund i Afrika som „udfordrer gyldigheden af teorier man gennem lang tid har støttet sig til angående menneskeracens oprindelse og udvikling,“ siger en artikel i bladet Tuesday. Et af disse fund er gjort i Kenya og består af nogle knogler som ifølge antropologer er „over dobbelt så gamle som knoglerne af vor antagne forfader, og som i formen svarer langt bedre til nutidsmenneskets“. Om et andet og lignende fund siger bladet videre: „Lige så forvirrende er de kulturgenstande man har fundet sammen med fossilerne.“ Disse afslørede en høj civilisation, deriblandt minedrift, redskabsfremstilling, registrering og et veludviklet sprog.
Rygning forbudt!
● Staten Arizona har gennemført en lov om forbud mod rygning i elevatorer, teatre, biblioteker, kunstmuseer, koncertsale og busser, undtagen i særligt afmærkede områder. En senator der, mens han røg på en cigaret, betegnede loven som „et indgreb i privatlivet“, døde af et hjerteslag en måned efter, 67 år gammel. I september gennemførte De forenede Staters kongres desuden et forbud mod radio- og fjernsynsreklame for „små cigarer“. Reklamen for disse „små cigarer“ var en omgåelse af forbudet mod cigaretreklame.
Skattesnyderiet vokser
● Også i De forenede Stater mærker man skattesnyderiet. Forbundsregeringen går hvert år glip af mindst 6 milliarder dollars på grund af de kneb folk benytter sig af for at undgå skatten. Og eksperterne siger at problemet er stigende. Fejltagelser og misforståelser har en del af skylden for at forbundskassen går glip af skatter, for ifølge folk fra skattevæsenet finder offentligheden skattelovene uforståelige. Men flere og flere mennesker snyder med overlæg. Hvorfor? Risikoen for en regnskabskontrol er kun en tredjedel så stor som for ti år siden. Nogle nægter af politiske grunde at betale skat. Den uærlighed der findes blandt embedsmænd, breder sig til andre. En af statens revisionseksperter, S. Wolfe, siger: „Offentlighedens moral kan kun tage skade af de ting der foregår inden for regering og erhvervsliv.“
Ikke dåb, blot navngivning
● I Københavnsområdet er der en stærk tendens til at forældre ikke ønsker at lade deres børn døbe, men blot lader dem navngive. Præsten Gunnar Hermansen oplyste i Berlingske Tidende den 11. november sidste år at den almindelige navngivning (i stedet for kirkelig dåb) adskillige steder var steget op til 50 procent. „Udmeldelsesprocenten foruroliger ikke så meget,“ siger Gunnar Hermansen. Men han fortsætter: „Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at hvis denne tendens til ikke-barnedåb stiger yderligere eller holder sig, vil det få ganske alvorlige følger for Folkekirken i Danmark.“
En der kunne „se sandheden“
● Det jesuitiske blad America henledte for kort tid siden opmærksomheden på at det var tredive år siden den østrigske bonde Franz Jägerstätter var død. Han var en af de få katolikker som nægtede at lade sig inddrage i nazismen. Men hvordan forholdt det sig med resten af kirken? Skribenten Gordon Zahn siger: „Vi stilles over for den uomgængelige kendsgerning at det ikke udelukkende burde have været denne jævne bonde der i sin afsidesliggende landsby ’talte’ på kirkens vegne. Hvis han kunne se sandheden bør man spørge sig selv hvorfor de ansvarlige ledere for den katolske hjord . . . ikke kunne. Hvordan kan det være at de katolske biskopper i Tyskland (og i hans hjemland Østrig) ikke alene undlod at fordømme Hitlers uretfærdige krige, men også åbent opmuntrede og roste de trofaste katolikker som kæmpede i hans hære i den vildledte tro at det var deres ’kristne pligt’?“
Mord i TV
● Hvis man er ivrig fjernseer kan man på et år blive vidne til 1000 mord og andre tilfælde af brutalitet på skærmen. Og jo mere man ser af den slags, jo mindre indtryk gør det, fortæller Kaj Robert Svendsen i Politiken den 1. november 1973. Man har regnet ud at unge amerikanere i konfirmationsalderen i gennemsnit har set over 11.000 mord på fjernsynsskærmen. Det menes at den gentagne oplevelse af vold virker sløvende, så man ender med at godtage det.
Foredragsholderes hjertebanken
● Når man står over for en forsamling som man skal tale til, er det meget almindeligt at ens hjerte begynder at slå hurtigere. Nogle forsøg har vist at det kan komme helt op på 180 slag i minuttet i den slags situationer. Dr. Peter Taggart mener imidlertid ikke at dette behøver at volde bekymring for talere der har hjertebesvær. Herom siger Bent Henius i Berlingske Tidende den 2. september 1973: „Der [er] ikke . . . større risiko for talere, hvis de lider af en hjertesygdom eller har haft en blodprop i hjertet. De får ikke flere symptomer end andre, og de forværrer ikke deres lidelse.“
Kirkerne og kriminaliteten
● Har kirkerne medvirket til at begrænse kriminaliteten? Nej, svarer Bill Nichols, en unitarpræst fra Dallas i Texas. Som svar på en artikel i Dallas-bladet Times Herald skriver Nichols: „Vi må se i øjnene at der for tiden ikke findes nogen statistiske data til støtte for at kirkerne har nogen som helst indflydelse på forbrydelsestallene. Procentvis er den religiøse tilknytning blandt indsatte i fængslerne nøjagtig den samme som i samfundet i almindelighed.“
Epidemierne fortsætter
● Der er stadig sygdomsepidemier i dele af Asien. Firs procent af alle koppetilfælde i verden rapporteres fra Indien. På en enkelt uge blev der rapporteret 324 tilfælde i Calcutta. En talsmand for Verdenssundhedsorganisationen siger: „Så længe der er kopper i dette område, er hele verden truet.“ Malariaen trives også i Indien. I Sri Lanka er antallet af malariatilfælde fordoblet fra 10.000 i oktober 1972 til 21.000 i januar 1973. Hvert år er der over 1.500.000 tilfælde i hele dette område. Både kolera og polio vinder også frem.
Papirfrådseri
● I et moderne velfærdssamfund bruges der enorme mængder af papir, hvoraf en hel del måske nok kunne spares. Nu har FN-bladet Development Forum rettet søgelyset mod det umådelige papirforbrug der kendetegner internationale kongresser for fagfolk af forskellig art. Til et internationalt møde i Genève med 1000 deltagere regner man med at der skal bruges 25 tons papir, 25 kilo pro persona. Det betyder at deltagerne i gennemsnit skal læse tre millioner ord, hvilket de umuligt kan overkomme, for det ville tage nitten fulde dage at komme igennem de 25 kilo tryksager. Det svarer til at læse Tolstojs „Krig og fred“ fem gange. FN-bladet har også regnet ud at en typisk international kongres kræver at man fælder næsten en hel hektar skov og bruger 30.000 liter vand for at fremstille papirmassen. Og så er det uhyre få der læser hvad der står på de papirer der deles ud ved kongresser. Langt det meste går direkte i papirkurven. — Politiken, 4. november 1973.
Stigende kriminalitet
● Voldsforbrydelserne i USA steg 4 procent i første halvdel af 1973, sammenlignet med den tilsvarende periode året før, oplyser forbundskriminalpolitiet FBI. De fire kategorier af voldsforbrydelser er mord, voldtægt, røveri og voldelige overfald. Antallet af mord steg hele 17 procent i landdistrikterne, og 8 procent i forstæderne. I byer med over en million indbyggere steg antallet af mord med 12 procent.
De savner at se de vante ting
● Besætningen på rumfartøjet Skylab 2 tilbragte over 59 dage i rummet. Visse eksperter tvivler imidlertid på at mennesket er i stand til at forblive isoleret, borte fra jorden, i ret meget længere perioder. De baserer deres viden på de erfaringer man har gjort med mandskab i undervandsbåde. Når u-bådene er på længere rejser og mandskabet er afskåret fra at komme i land, begynder mændene ligefrem at slås om at være i nærheden af sonaranlægget for at høre lyde fra havdyr. De kan blive alvorligt sindsforvirrede; mange kryber omkring og ser efter om der er lækager. De bekymrer sig stærkt om dem der er derhjemme. For at undgå kedsomhed sover over halvdelen fra tolv til seksten timer i døgnet. Seksuelle forstyrrelser bliver hyppigere. Bladet Time siger: „Bevidst og ubevidst savner de at se sådanne vante ting som træer, dyr og solopgange.“
Inflation overalt
● Familier i USA blev forbløffede over at forbrugerpriserne sidste år steg med 5,7 procent. Men i mange lande er priserne steget langt mere. Organisationen for økonomisk samarbejde og Udvikling (OECD) meddeler at Jugoslavien har haft en inflation på hele 19,7 procent. Grækenland har haft 13,1 procent, Finland og Spanien 12,1 procent, Japan 11,9 procent, Italien 11,8 procent, Storbritannien 9,4 procent, Australien 8,2 procent, Frankrig 7,4 procent, og Tyskland 7,2 procent.
Svælget udvides
● Bliver den personlige velstand mere og mere jævnt fordelt efterhånden som årene går? New York-bladet Post svarer: „I 1949 ejede 1 procent af befolkningen [i USA] 21 procent af den samlede personlige formue. I 1969 ejede 1 procent 40 procent af den personlige formue.“ Det stadig større svælg mellem de besiddende og de ikke-besiddende i USA har en parallel i den stigende forskel der er mellem den personlige indkomst i de udviklede lande og i u-landene.