Vi betragter verden

Geni på otte år

● Verdens største geni, Kim Ungyong fra Sydkorea, er kun otte år gammel, men er allerede doktor i filosofi. Han tog en glimrende eksamen ved Konuk-universitetet i Seoul i foråret og studerer nu i USA. Da han var fire år havde han en intelligenskvotient på 210 — det normale er 100. Ni måneder gammel kunne han hele det kinesiske alfabet og havde allerede læst sin første bog. Et år gammel optrådte han i et fjernsynsprogram, hvor han talte engelsk. Tre år gammel stillede han en gruppe professorer i matematik, litteratur og filosofi til vægs, og da han var seks år tegnede han en rumraket som skulle drives ved hjælp af solenergi. Kun Kims tre yngre søskende nærmer sig Kims intelligensniveau. Ved stadig at flytte søger forældrene, som begge er professorer, at skåne børnene så meget som muligt for offentlighedens opmærksomhed.

Folk mister troen på FN

● I det norske blad Aftenposten for 15. juli 1972 blev der i rubrikken „Ugens Gallup“ vist at flertallets respekt for FN aftager, og at det er en udbredt opfattelse at verden bliver værre. Undersøgelsen omfattede cirka 1600 personer over 15 år som skulle udgøre et tværsnit af befolkningen. På spørgsmålet „Vil De sige at Deres respekt for FN øges eller aftager?“ svarede 62 procent at deres respekt for FN aftager. På spørgsmålet „Vil De sige at verden bliver bedre eller værre?“ svarede 74 procent at verden bliver værre.

De der læser Bibelen ved imidlertid at selv om organisationer skabt af mennesker ikke magter at løse problemerne i verden, og selv om forholdene i denne gamle tingenes ordning stadig bliver værre, findes der et håb, eftersom Gud i nær fremtid ved hjælp af sit rige vil oprette fredelige og trygge forhold på jorden. — Matt. 6:9.

Forslag om adskillelse af stat og kirke

● Bispedømmet i London, der er det folkerigeste i den anglikanske kirke i England, har på en synode stemt for adskillelse af stat og kirke. Det skete efter behandlingen af en kommissionsrapport fra 1970. Kommissionen havde anbefalet at parlamentet skulle fratages den endelige autoritet hvad angår gudstjeneste og dogmer i den anglikanske kirke, men den kunne dog ikke gå ind for en endelig adskillelse mellem stat og kirke. Imidlertid vedtog synoden i London følgende udtalelse, formuleret af biskop Trevor Huddleston: „Skønt vi anerkender værdien af meget af rapportens indhold, finder synoden sig ikke i stand til at acceptere forslagene fra Kirke-Stat-Kommissionen. Vi opfordrer i stedet den anglikanske generalsynode til at tage skridt mod en adskillelse af stat og kirke så hurtigt som muligt.“ — Kristeligt Dagblad, den 21. juli 1972.

Historiens mest forråede tid

● I forbindelse med udgivelsen af „Verdenshistorien efter 1945“ sagde forfatteren, professor Erling Bjøl til Politiken at tiden fra 1914 til 1945 ’simpelt hen er den værste periode i historien’. „Siden 1914 er vi blevet forråede — forestil Dem hvilken ophidselse der var i Europa omkring Dreyfus, en enkelt mand, og sammenlign så med den ligegyldighed, hvormed man har været vidne til massakrerne siden 1914. Efter den første verdenskrig . . . trængte krigens forråelse også ind i landenes indre udvikling . . . Og forråelsen fortsætter.“ — 24. september 1972.

Præst anbefaler at Guds navn benyttes

● En dansk præst, Oluf. E. Paaske, har anbefalet at der udarbejdes en ny oversættelse af Bibelens hebraiske skrifter, „Det gamle Testamente“. „Selv om G.T. [Det gamle Testamente] er genstand for en del modstand i undervisningen, vil man ikke kunne undvære det,“ siger præsten. „Uden G.T., som var Jesu og apostlenes bibel, svæver resten frit i luften og kan ikke forstås. Men ikke desto mindre er G.T. så godt som forsvundet ud af kirkens gudstjeneste.“ I forbindelse med gengivelsen af Guds navn siger Oluf E. Paaske: „Skal man nu ikke vove at tage springet og skrive Jahve i stedet for Herren? Tidligere var jeg bange for, at det ville virke forkert på mange, men det er jeg ikke længere så sikker på. Samtaler med flere unge har givet mig det indtryk, at Jahve virker personligt, fortroligt og nært, mens Herren eller Gud virker stort og mere fjernt.“ — Kristeligt Dagblad, 27. september 1972.

Nogle tal om Bibelen

● Hele Bibelen er nu oversat til 253 sprog, og dele at Bibelen til 1457 sprog. Fra De forenede Bibelselskaber oplyses det desuden at der for tiden er cirka 3000 oversættere i gang med 560 bibeloversættelsesprojekter. Deraf er 117 på økumenisk basis. Det meddeles også at der, især i Østeuropa, spores øget interesse for indkøb af bibler. I Polen blev der således solgt 125.000 bibler i 1971 — mod 35.000 i alle mellemkrigsårene. I Jugoslavien blev der i 1971 solgt 36.000 bibler, sammenlignet med 19.000 året før. De forenede Bibelselskaber blev stiftet i 1946 som en sammenslutning af halvtreds eksisterende bibelselskaber. Fra institutionens lagerbygninger i London udsendes der gennemsnitlig hvert andet sekund en bibel eller bibeldel, hvilket svarer til tre-fire millioner om året. De forenede Bibelselskaber afholdt i oktober 1972 for første gang en verdenskonference, som fandt sted i Addis Abeba. Her blev det interessante spørgsmål stillet, om en effektiv distribution af bibler er det samme som meningsfuld distribution. Kan bibelselskaberne nøjes med at uddele Bibelen som en lukket bog? spurgtes der. (Kristeligt Dagblad, 3. og 4. oktober 1972) Fra de forskellige trykkerier der drives af Vagttårnets selskab blev der i tjenesteåret 1971 udsendt over 28.000.000 bibler og andre bøger, hvis formål er at åbne for forståelsen af Bibelen. Jehovas vidner tilbyder også gratis bibelstudier i folks hjem.

300 dyrearter trues

● Hvis mennesket fortsætter sin mishandling af dyreverdenen vil alle vilde dyr være udryddet om tres år, og dyrelivet vil da bestå af rotter, mus og spurve, fortæller magister Bent Jørgensen fra Zoologisk Museum i København. I løbet af de sidste 350 år er 130 dyrearter blevet udryddet ved rovdrift, ved konstant forfølgelse og ved ødelæggelse af dyrenes levesteder, eller på grund af ren skydelyst. Nu er yderligere 300 arter af pattedyr og fugle ved at være forsvundet. Og det er ikke nok at en dyreart eventuelt bliver fredet, fremhæver Bent Jørgensen. „Uden sit miljø kan en dyreart ikke eksistere, og derfor er det helt nødvendigt at frede dyrearternes levesteder, inden de bliver ødelagt. . . . [Det vil være] en livsbetingelse ikke blot for dyrelivet, men også for jordens milliarder af mennesker, at en række åndehuller holdes åbne som store naturreservater.“ — Berlingske Tidende, 11. september 1972.