Vi betragter verden
Kirker og krig
● Jyllands-Posten for 7. februar 1972 oplyser at en kirkelig institution i USA, National Council of Churches, har undersøgt hvor meget kirkerne har investeret i den amerikanske rustningsindustri. Der er tale om betydelige summer. For eksempel har den forenede metodistkirke investeret 59,75 millioner dollars i amerikanske rustningsfirmaer, mens den protestantiske episkopale kirke ejer værdipapirer på 29,9 millioner dollars i betydelige våbenindustrier. De kirker der var omfattet af undersøgelsen tjente i 1970 seks millioner dollars på deres rustningspapirer. National Council of Churches konkluderer at kirkerne har bragt sig i en situation hvor de er medskyldige i rustningskoncernernes uansvarlige og umoralske handlinger, og at de tilvejebringer en vigtig del af det økonomiske grundlag for krigen i Sydøstasien. Gennem deres medfinansiering af krigen forråder kirkerne deres ofte påberåbte krav om at være „den private og offentlige morals vogter, budbringer og dommer“.
Imod cølibat i Frankrig
● Et dagblad i Bordeaux har foretaget et rundspørge vedrørende franskmændenes stilling til cølibat. Det viste sig at næsten 70 procent af den franske befolkning er af den opfattelse at katolske præster burde have lov til at gifte sig. Svarene fra dem der betegnes som „praktiserende katolikker“ — dem der af og til går til messe osv. — gav et noget andet billede. Fra denne befolkningsgruppe kunne 35 procent tænke sig at præsterne fik tilladelse til at indgå ægteskab.
Nye oplysninger om våbenkapløbet
● En 14 mand stor ekspertkommission som er nedsat af FNs generalsekretær, forelagde den 3. november generalforsamlingen en ny rapport om våbenkapløbet. Det hed heri at oprustningen mellem stormagterne måtte stoppes, ikke alene på grund af våbenkapløbets fare for menneskeheden, men på grund af våbenkapløbets uheldige indflydelse på den økonomiske vækst, den sociale velfærd i verden og det menneskelige miljø. Oprustningen uddyber de politiske uligheder, hed det, den virker dæmpende på den internationale samhandel, bidrager til konstant underskud på de internationale betalingsbalancer og forårsager stagnation i den kulturelle udvikling. „Kort sagt, oprustningen, der skulle skabe sikkerhed, fremprovokerer de selv samme differencer, som nationerne i fællesskab søger at udrydde,“ fastslog rapporten.
Vejbelægning af affald
● I USA har man forsøgsvis givet et stykke landevej en belægning bestående af komposteret køkkenaffald sammen med den normale blanding af sand, sten og asfalt. Vejbelægningen har vist sig at være holdbar. Revner og huller i vejbanen hører pludselig op der hvor den nye belægning begynder. I et andet forsøg har man blandet to slags fabriksaffald — kalciumsulfat og flyveaske — med regenereret gummi, regenereret glas, skrald, kalk og vand til et produkt der er blevet anvendt til belægning af fyrre hektarer veje og parkeringspladser i den internationale lufthavn Dulles i nærheden af Washington, D.C.
Udviklingslæren ulogisk
● I et blad der er blevet uddelt ved et møde afholdt af den amerikanske videnskabsforening, skriver professor John N. Moore fra staten Michigans universitet at Darwins udviklingsteori er „mere ulogisk end biologisk“ og at teorien ikke finder nogen støtte i videnskaben. Han betegner den som „en utroværdig religion“ og mener at udviklingslæren bør fremholdes og omtales som en teori og ikke som en kendsgerning.
Stigende lovløshed i Canada
● Også i Canada vokser kriminaliteten. I løbet af de sidste fem år er antallet af mord steget 53 procent, og antallet af mordforsøg er steget til det dobbelte. Antallet af voldelige overfald er gået 52 procent op, røverier 83 procent og voldtægtsforbrydelser 48 procent. I en kommentar til dette tilskynder bladet The Toronto Star for 16. november 1971 de canadiske borgere til at gøre noget ved situationen før deres byer bliver „som mange amerikanske byer, [hvor] man ikke trygt kan færdes alene om natten og hvor borgerne, der ved at myndighederne ikke virkelig kan beskytte dem mod voldelige overfald, tager loven i deres egen hånd i form af skydevåben“.
Tilbagegang for baptisterne
● Medlemstallet i Englands baptistkirker er faldet 14 procent i løbet af de sidste ti år. I løbet af de sidste 30 år har tilbagegangen været 30 procent. På grundlag af disse tal stiller The Christian Century for 22. december 1971 spørgsmålet: „Har baptistsamfundet nogen fremtid i England?“
Treenighedslæren stadig central
● Den anglikanske kirke — Englands statskirke — har hidtil haft nadverfællesskab med et begrænset antal kirker, blandt andet med den svenske kirke. Nu er der imidlertid blevet vedtaget en lov om „åbent nadverbord“, og det betyder at medlemmer af mange andre kirker nu vil kunne modtage nadveren i anglikanske kirker. Men der er et par betingelser: Den anglikanske kirke vil kun have nadverfællesskab med medlemmer af en kirke der godkender dogmet om treenigheden, og desuden skal medlemmerne have „et godt rygte“ i deres egen kirke. — Kristeligt Dagblad, 21. februar 1972.
Bomberegn
● I krigen i Indokina har amerikanske fly kastet over tre gange så mange tons bomber som de gjorde under hele den anden verdenskrig. Ifølge en undersøgelse fra Cornell-universitetet var der ved udgangen af 1971 blevet kastet mere end 5.600.000 tons bomber.
Demokratiet trues af kriminalitet
● I forbindelse med den voksende kriminalitet i Canada har en canadisk dommer udtalt at sammenbruddet af lov og orden truer Canadas demokratiske livsform. Han mener at der er fare for at befolkningen blindt vil acceptere en mand eller en gruppe mænd som lover at standse lovløsheden, og at dette kunne blive begyndelsen til diktatur. Dommeren sagde: „Han lover lov og orden, og hvis han får held med sig vil han også indføre lov og orden — men det vil være hans egen lov, hans egen undertrykkende lov. Og hvad orden angår, ja, så bliver det hans ordrer der gælder. Han har en kur — men så hellere beholde sygdommen end tage imod hans kur.“
Hård kritik af Nigerias præster
● I Nigeria har undervisningsinspektøren for det midtvestlige område, E. K. Clark, rettet en alvorlig kritik mod anglikanske præster. Han siger at de skamløst har hengivet sig til at hige efter det materielle. Hvis kirken overhovedet selv har gjort noget mærkbart indtryk på offentligheden, siger han, er det ved dens åbenlyse alliance med rigdom og politisk succes. Desuden bemærker han: „Resultatet er at nogle af vore værste forbrydere kalder sig kristne, og at bordellerne er fulde af kvinder der påkalder Herren Jesu navn.“
Hvorfor bliver de så gamle?
● En amerikansk professor har foretaget en undersøgelse blandt befolkningen i sovjetrepublikken Abhasien og fundet at et stort antal mennesker fører en aktiv tilværelse selv efter at de er fyldt 90 eller 100. En anden forsker har fundet at af en gruppe abhasiere på over 90 år kunne de 40 procent af mændene og 30 procent af kvinderne læse eller sætte tråd i en synål uden at bruge briller. Over 40 procent af dem havde en forholdsvis god hørelse. I en undersøgelse der strakte sig over ni år og omfattede 123 mennesker på 100, fandt man ingen tilfælde af psykiske sygdomme eller kræft. De 100-årige som undersøgelsen beskæftigede sig med arbejdede med landbrug fire timer hver dag. Det menes at deres lange, aktive liv ikke alene skyldes arvelige faktorer, men også kulturelle faktorer. Blandt de ting der blev nævnt var den ensartethed og vished der prægede deres tilværelse, både som enkeltpersoner og som gruppe, deres udendørsliv i forbindelse med landbrugsarbejdet, den gode disciplin, det at der stadig var brug for de gamle både i deres arbejde og som vejledere for de yngre, samt den omstændighed at høj alder i det abhasiske samfund medfører større anseelse.
Kun få bruger sikkerhedsselerne
● Over halvdelen af alle bilister i Danmark har sikkerhedssele i deres vogn, men det er kun en sjettedel der bruger den altid. Det fremgår af en undersøgelse Gallup Instituttet foretog for Berlingske Tidende i marts i år. Det ser ud til at det er nemmere at få bilisterne til at anskaffe selerne end det er at få dem til at bruge dem. Da ikke-brugerne blev spurgt hvorfor de ikke anvendte sele, svarede 23 procent at selen er for besværlig at få af og på, og andre 21 procent angav ren og skær dovenskab som grund. Kun 6 procent udtrykker direkte mistillid til selen.
Arbejde af bedre kvalitet
● Et amerikansk firma i elektronikbranchen er forsøgsvis gået bort fra masseproduktion med samlebåndsteknik. Ved et samlebånd står hver arbejder konstant og monterer de samme få dele på produktet. Dette opmuntrer ikke arbejderen til at forbedre kvaliteten eller til at føle noget særligt for sit arbejde. Men i forbindelse med et enkelt produkt, en radio i lommeformat, har firmaet prøvet at oplære de ansatte til hver især at gøre hele arbejdet med at samle radioen, afprøve den og pakke den til forsendelse. Det resulterede i højere kvalitet, fordi de ansatte blev mere interesseret i det færdige produkt, og fordi de blev glade for arbejdet og satte en ære i at gøre det godt. Den nye metode er ganske vist langsommere end samlebåndsmetoden, men fabrikkens ledelse siger at denne ulempe mere end opvejes af den forbedring der er sket i form af færre sygedage, bedre arbejdsklima og bedre kontrol med produktet.