Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g71 8/12 s. 22-23
  • Vi betragter verden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi betragter verden
  • Vågn op! – 1971
  • Underoverskrifter
  • Kvindelige konstabler
  • Advarsel mod sakkarin
  • Satandyrkelsen breder sig
  • Arbejdsløshed
  • DDT gør P-piller virkningsløse
  • Videnskaben underminerer troen
  • En syg kirke
  • Alvorlig kædereaktion
  • Havet uegnet som losseplads
  • Sand kristentro — eller hvad?
  • Færre kræfttilfælde blandt sindssyge
  • Kaffe og kræft
  • Katolsk forfædredyrkelse
Vågn op! – 1971
g71 8/12 s. 22-23

Vi betragter verden

Kvindelige konstabler

● „Hæren søger kvindelige konstabler til signalkontortjeneste og radiotelegrafi. Søværnet vil anvende pigerne i fjernskrivertjenesten, sanitetstjenesten og signaltjenesten. De piger, der søger ind til flyvevåbnet, skal gøre tjeneste i kontrol- og varslingstjenesten, forsyningstjenesten og administrationstjenesten.“ — Berlingske Tidende, 1. august 1971.

Advarsel mod sakkarin

● Kræftforskeren dr. George T. Bryan fra Wisconsin-universitetets medicinske fakultet har advaret imod sødemidlet sakkarin, som han hævder kan være kræftfremkaldende. Han mener at brugen af dette stof bør begrænses til folk der har særligt sundhedsmæssigt behov for det, såsom diabetikere og meget overvægtige.

Satandyrkelsen breder sig

● En amerikansk forfatter, Arthur Lyons, jun., der har skrevet en bog om Satandyrkelse, siger om dette fænomen: „De forenede Stater er sandsynligvis hjemsted for den hurtigst voksende og mest organiserede gruppe Satandyrkere i verden.“ Han hævder at bevægelsen i dag tæller omkring 20.000. Han siger at bevægelsen omfatter både nogle med virkelig religiøs iver og nogle som blot er nysgerrige. Visse seksuelt betonede kulter, bemærker han, er „blot på udkig efter en undskyldning, en hvilken som helst undskyldning, for et orgie“. Satandyrkelsens udbredelse er endnu et vidnesbyrd om at den nuværende onde tingenes ordning, ledet af sin gud Satan, hurtigt nærmer sig sit endeligt.

Arbejdsløshed

● Det oplyses i en rapport fra den britiske hjælpeorganisation Oxfram at 30 procent af den samlede arbejdsstyrke i udviklingslandene er uden arbejde. Det hedder i rapporten: „Ordet ’udvikling’ er næsten meningsløst, så længe 30 procent af menneskeheden i den tredje verden hverken kan bidrage til nationernes fremskridt eller drage fordel af det. Et helt nyt syn på udviklingshjælpen er påkrævet. Der er for eksempel ingen grund til at give u-lande med en kæmpemæssig arbejdsreserve moderne udstyr, der reducerer antallet af ansatte.“

DDT gør P-piller virkningsløse

● Kvinder som er udsat for koncentreret DDT-påvirkning risikerer at blive gravide selv om de tager P-piller, oplyste professor Axel Ahlmark ved en miljøbeskyttelseskonference i Jönköping i begyndelsen af september. Det er nogle amerikanske forskere der har fundet frem til at DDT påvirker visse leverenzymer som nedbryder kønshormoner. Hvis kvinder, for eksempel på deres arbejde, udsættes for DDT-påvirkning, nedbrydes P-pillepræparatet. Der er foretaget eksperimenter med rotter, som har fået P-piller og derefter er blevet udsat for DDT-påvirkning. Pillernes virkning er derigennem blevet ophævet. — Berlingske Tidende, 4. september 1971.

Videnskaben underminerer troen

● Det der underminerer troen på Gud er først og fremmest den opfattelse at videnskaben er en ufejlbarlig sandhedskilde, udtaler Louis Cassels, der er ledende redaktør ved United Press International. „Hver tid har sine former for overtro, og i vor tid er det den opfattelse at videnskaben er en ufejlbarlig og fuldt tilstrækkelig nøgle til sandheden,“ siger han, og tilføjer: „Vi ligger ukritisk på maven for videnskaben og beskæftiger os mest med verdslige anliggender, og derfor er det blevet vanetænkning for os at vi lever i et univers der er som en åben bog, at der er en ’naturlig forklaring’ på alt hvad der foregår i det, og at det mystiske og uforklarlige ikke forekommer.“ Men, erklærer Louis Cassels, „sådan er universet ikke. Fra vi fødes og til vi dør er vi omgivet af undere — ikke mindst selve vor egen eksistens — som burde fylde os med stadig ærefrygt“.

En syg kirke

● De delegerede som for nogen tid siden overværede en metodistkonference i Harrowgate i England, fik af deres præsident, Kenneth Waights, at vide at kirken var syg. Han sagde: „Jeg tror at denne lidelse først og fremmest skyldes den forkerte føde kirken har levet af. Den har prøvet på at leve af en kost bestående af humanisme, anrettet på en sådan måde at det har set ud som kristen næring. . . . Hvad nytte har patienten af en syg læge? En syg kirke i et sygt samfund er en overvældende tragedie, ikke blot for kirken men for menneskeheden.“

Alvorlig kædereaktion

● Om følgen af landbrugets mekanisering har den administrative chef for FNs økonomiske Kommission for Europa, Janez Stanovnik, udtalt. „Vi går i gang med at mekanisere landbruget, hvilket frigør arbejdskraft. Folk flytter ind til byerne, hvorpå vi får problemet med byernes overbefolkning og sammenstuvning af mennesker i slumkvarterer. For at løse dette urbaniseringsproblem giver vi os til at udvikle nye industrier. Og så begynder en ny kædereaktion. At udvikle industrier kræver nemlig en masse energi. I det seneste halve århundrede har vi opbrugt mere kul og andre brændstoffer end i hele den foregående periode af menneskehedens historie. Hvad vil fremtiden bringe, hvis vi forbruger energi i et omfang der hvert år er 10 procent større end det foregående?

Vi omsætter energien til varme, hvorved vi forøger mængden af CO2 [kultveilte] såvel som af forurenende partikler i luften. Videnskabsmændene fortæller os at dette muligvis — uden at de dog kan sige det med sikkerhed — vil få luftens temperatur til at stige så meget at polaris-kalotten vil begynde at smelte, hvilket vil betyde at for eksempel New York bliver sat under vand. Eller noget helt andet kan tænkes at ske: partiklerne i luften vil hindre solenergien i at nå frem til jordens overflade; i så fald må vi forberede os på en ny istid.“

Havet uegnet som losseplads

● Da affaldsstoffer som kastes i havet undertiden skylles ind på land, har nogle tænkt på at sænke affaldet ned på større havdybder. Men det kan også skabe problemer. Det har vist sig at organisk stof ikke nedbrydes ret hurtigt på dybt vand. Da ubåden „Alvin“, som er et forskningsfartøj, blev hævet efter at have ligget et år i 1600 meters dybde, viste det sig at mandskabets sandwicher ikke havde taget anden skade end at de var blevet opblødt af vandet. Den lave temperatur og det høje tryk syntes tilsammen at have nedsat bakterievirksomheden. Til denne opdagelse sagde lederen af National Science Foundations program for biologisk dybhavsforskning omkring De forenede Stater: „Især med hensyn til organiske stoffer er de dybe oceaner ikke noget spildevands-rensningsanlæg. Hvis man kommer organiske stoffer ud i havet bliver de bevaret. Det ender med at man har dækket havbunden med affald som vil blive liggende der år efter år.“

Sand kristentro — eller hvad?

● Der er mange eksempler på at stofmisbrugere, føler sig draget af okkultisme og østens religioner. Nu oplyses det imidlertid at der blandt Londons unge er opstået et nyt modefænomen. Tusinder af unge har åbenbart udskiftet hash, LSD, morfin og amfetamin med Jesus og spiritus. Hvor det før var „in“ at ryge og tage sprøjten, er bizarre sekter kendt som „Jesus Freaks“ blevet sagen. Bevægelsen opfordrer nu sine medlemmer til at „blive høj med Jesus, baby“, erklærer en af Englands førende narkoeksperter med hovedkvarter i bydelen Soho, hvor stofmisbrugerne holder til. Mange som før var stofbrugere, lever nu efter det sidste skrig i ungdomsslogan: „Jesus er det evige trip.“ — Berlingske Tidende, 3. september 1971.

Færre kræfttilfælde blandt sindssyge

● Læger ved statshospitalet i Athen har konstateret at psykiatriske patienter angribes langt mindre af kræft end andre mennesker. Mens der er 15 procent kræftdødsfald i den almindelige græske befolkning, er tallet kun 4,9 hos de psykiatriske patienter. Opdagelsen er blevet bekræftet i andre lande. For eksempel er procenten i England og Wales 20 og 6,9, og i Skotland 17 og 5. Særlig lav er kræftdødeligheden hos skizofrene. På Kashenko-hospitalet i Moskva dør kun cirka 0,1 procent af de skizofrene af kræft. Eksperter er enige om at disse tal er så betydningsfulde at de kræver nærmere undersøgelser. — Berlingske Tidende, 6. september 1971.

Kaffe og kræft

● Videnskabsmænd ved Harvard School of Public Health har foretaget nogle undersøgelser som tyder på at der er en forbindelse mellem kaffedrikning og blærekræft. Ifølge deres undersøgelser, oplyses det, kan omkring en fjerdedel af blærekræft-tilfældene hos mænd og halvdelen hos kvinder, skyldes nydelsen af kaffe. Dog skal der endnu mange undersøgelser til før det virkelig er godtgjort at der eksisterer en sådan forbindelse.

Katolsk forfædredyrkelse

● Kardinal Paul Yupin på Formosa har givet udtryk for at han billiger en ceremoni som har forbindelse med forfædredyrkelse. Få dage før ceremonien skulle finde sted, sagde han at han ville deltage i den og at han ville gå ind for flere sådanne ceremonier i fremtiden. Vatikanet hævede sit forbud mod forfædredyrkelse i 1939. De første kristne, derimod, tilbad kun Skaberen.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del