Vi betragter verden
Kirker i økonomisk knibe
● Mange amerikanske kirker er ved at komme i økonomisk knibe fordi de penge der kommer ind i bidrag ikke strækker til at dække udgifterne. Dette har givet sig udslag i drastiske nedskæringer i antallet af ansatte. Amerikas episkopale kirke har måttet nedskære staben ved hovedkontoret til det halve, Den forenede presbyterianske Kirke ophævede halvtreds stillinger i 1969, og i 1970 skete det samme måske med tre gange så mange stillinger, og Kirkernes Nationalråd har nedskåret staben med 15 procent. Den katolske kirke i Amerika har navnlig besvær med at finansiere sine skoler. For nylig måtte ti skoler lukkes i Buffalo i staten New York.
Færre storke
● Storken der „sidder på bondens tag“ er længe blevet betragtet som noget typisk dansk. Men nu daler storkene så hurtigt i antal at de snart er helt forsvundet fra Danmark. For cirka hundrede år siden kom der hvert forår omkring 10.000 storke fra Nordafrika. I 1970 kom der kun 70 par.
Flere prøvesprængninger
● Fra 1945 til 1963 foretog De forenede Stater, Sovjetunionen, England og Frankrig 440 prøvesprængninger af kernevåben, og de fleste af dem blev foretaget i atmosfæren. Det er et gennemsnit på 24 om året. Men i 1963 undertegnede De forenede Stater, Sovjetunionen og England en traktat der forbød alle prøvesprængninger af atomvåben, undtagen dem der foretages under jorden. Siden traktaten blev undertegnet har USA sprængt 224 atombomber under jorden, Sovjet har sprængt mindst 45, og England 2. Frankrig og Kommunistkina, som ikke underskrev traktaten, har sprængt 41, for det meste i atmosfæren. Efter at aftalen mod prøvesprængninger blev indgået i 1963 har der altså været mindst 312 atomsprængninger — et gennemsnit på 42 om året, eller omkring 75 procent flere årligt end før aftalen blev indgået.
Hvor meget må en patient få at vide?
● Loven om offentlighed i forvaltningen har blandt andet åbnet mulighed for at klienter kan få adgang til at se deres egen sygejournal. Derved har nogle fået en ubehagelig overraskelse, idet de er blevet klar over at de er blevet behandlet og opereret for andre og alvorligere sygdomme end de troede. Nogle har fundet at de er blevet opereret for kræft, mens de troede at operationen gjaldt noget helt andet. En del læger mener imidlertid at det kan være farligt for en patient at få lov at se sin lægejournal. Følgen kan blive et chok eller angst og nedtrykthed, mener de. Og for at forebygge den slags chok vil lægerne nu have loven lavet om, sådan at sygejournaler ikke længere bliver tilgængelig for patienterne. På trods af lægernes mening forekommer det rimeligt at den der underkaster sig en behandling eller operation skal være fuldt orienteret om hvad der sker med ham, og at han også skal have adgang til at se i journalerne hvad lægen skriver om sygdomsforløbet. Hvis lægen i stedet for at overtage al myndighed over patienten, på forhånd giver patienten en ærlig men nænsom orientering, vil der sikkert kun i ganske få tilfælde blive tale om „chok eller angst og nedtrykthed“. Læger bør huske på at når de behandler en patient er det i virkeligheden patienten der er lægernes arbejdsgiver, hvis ønsker de bør rette sig efter.
Hvor langt når godgørenheden?
● Visse velgørenhedsorganisationer bruger mindre end halvdelen af de penge de indsamler, til at hjælpe folk der er i nød, fortælles det fra det kommunale kontor for sociale anliggender i Montreal, Canada. En bestemt organisation bruger 56,4 procent af de indsamlede penge til at finansiere sine „giv et bidrag“-kampagner.
Udmeldelse må respekteres
● Det sker at en person der har udmeldt sig af folkekirken, mod sin vilje får en folkekirkelig begravelse fordi vedkommendes pårørende ønsker det. Det er forkasteligt, mener sognepræst Poul Exner fra Albertslund. Han nægter at medvirke ved sådanne begravelser. „Man må tage folk alvorligt, og dermed også disse skriftlige udmeldelser af folkekirken. Gør man ikke det, bliver det at være medlem jo helt uden mening,“ siger han. „Principielt synes jeg, man skal respektere afdødes ønske.“ (Politiken, 6. januar 1971) De der ikke ønsker en sådan begravelse kunne affatte en skriftlig og bevidnet erklæring om det.
Ingen har læber som du
● I 1966 afholdtes der i København en verdenskongres for retsmedicinere, og dér fortalte en brasiliansk tandlæge at de fine læberillers mønster sikkert udgør et identitetsmærke, som er individuelt for hvert levende menneske. To japanere har siden undersøgt 280 menneskers læbeaftryk og har fundet ligesom med fingeraftryk, at ikke to af dem er ens. Dog viser det sig at læbernes mønster er ens hos enæggede tvillinger. Det tyder på at læbernes særpræg er arveligt. I Tokyo er man allerede begyndt at benytte den nye identifikationsmetode. På et trusselsbrev har man for eksempel undersøgt læbemærkerne på bagsiden af kuverten.
Afrikanske biskopper dømt
● En biskop fra Cameroun og en ærkebiskop fra Guinea er begge blevet idømt livsvarigt fængsel ved store retssager, hvor flere blev dømt til døden. Den katolske biskop Albert Ndongmo fra Cameroun blev stillet for en militærdomstol og anklaget for oprør og sammensværgelse. Ifølge en pressemeddelelse den 7. januar skulle biskoppen have erklæret at han havde sat sit håb til en himmelsk intervention der skulle gennemføre et ublodigt kup. Han blev dømt til døden, men dommen ændredes til livsvarigt fængsel. Kort tid efter, nemlig den 24. januar, blev den katolske ærkebiskop af Conakry i Guinea, Raymond Tchidimbo, dømt til tvangsarbejde for livstid. Han mentes at have haft andel i et invasionsforsøg som foretoges i november sidste år. Samtidig blev 92 andre dømt til døden, deraf 34 in absentia. De resterende 58 blev hængt næste morgen. Pave Paul erklærede at den dømte ærkebiskop er uskyldig og at han er blevet truet med tortur.
Hensyn til ikke-rygere
● På offentlige steder som i busser, tog, teatre og restauranter er det yderst sjældent at rygere tager hensyn til folk der ikke ryger. Nu er dr. Jesse L. Steinfeld, amerikansk generallæge, gået i brechen for ikke-rygerne, som er blevet tvunget til at indånde den røgforurenede luft. Han udtaler: „Der dukker flere og flere vidnesbyrd op som bekræfter at ikke-rygeren tager skade af den forurening hans rygende medborger udsætter ham for. Det er på høje tid at bandlyse rygning på alle indendørs steder der er tilgængelige for offentligheden, som for eksempel restauranter, teatre, flyvemaskiner, tog og busser. Det er på tide at vi fortolker Bill of Rights (om borgerrettighederne) til gavn for ikke-rygeren såvel som for rygeren.“
Et stød mod spillelidenskaben
● Nogle mennesker er besat af spillelidenskab. Men ligesom man kan afvænne drankere og narkomaner kan man nu give spilleglade mennesker en afvænningskur. Man benytter sig af elektriske stød på 35 volt. I England har man anvendt kuren på en mand som havde spillet aldeles umådeholdent på heste i 13 år. Han kunne ikke holde op, selv om hans familieliv og økonomiske forhold blev ødelagt. Så sørgede man for at han fik et elektrisk stød hver morgen når han åbnede sin avis for at se på siderne om hestesport. Det samme skete hver gang han lukkede op for radioen for at høre løbsresultaterne. Det hjalp. Af 14 mænd som har fået en lignende kur lod de fem helt være med at spille i et år. Der findes imidlertid mange eksempler på at en stærk, personlig beslutning, uden elektrisk hjælp, kan udrette det samme.
Hvide sydafrikanere udebliver
● Den anglikanske domkirke i Johannesburg i Sydafrika har ikke hidtil været tilgængelig for mennesker af alle racer. Men nu er den blevet åbnet for farvede. Afrikanske præster kan desuden i fuld lighed med deres hvide kolleger overtage ledelsen af en gudstjeneste. Foran kirken opstillede man en stor tavle hvorpå der stod på seks sprog: „Mennesker af alle racer er velkomne.“ Det førte imidlertid til at de hvide blev borte — de ’var ikke vant til’ at sidde sammen med de farvede til gudstjeneste eller at lade sig betjene af en sort præst. — Kristeligt Dagblad, 3. marts 1971.
Marihuanaens virkninger
● Det bliver mere og mere almindeligt at ryge marihuana og hash, hvilket har fået videnskabsmænd til at foretage intensive studier af stoffets virkning på mennesker. Man begynder at se tegn på at det ikke er så ufarligt som nogle hævder. Ifølge dr. Sidney Cohen, tidligere leder af de narkotiske studier ved National Institutes of Mental Health i USA, kan marihuana give nogle mennesker hjerneskader. Dette fremgår af en stigende hyppighed af tilfælde med ’åndelig mørklægning’. Man har også fundet at marihuanarygere er farlige trafikanter, især om natten. Stoffet forlænger virkningen af blændende lys i øjnene. Man gjorde den iagttagelse at marihuanarygerne reagerer lige så usikkert som berusede bilister, idet deres reaktionsevne nedsættes og deres dømmekraft forringes.
Er DDT blevet uundværligt?
● Man har i den senere tid talt en del om hvor farligt det er at bekæmpe skadedyr med DDT. Nu har Verdenssundhedsorganisationen imidlertid advaret imod de eventuelle følger af at ophøre helt med at bruge DDT. Der henvises blandt andet til hvordan det er gået på Ceylon. Efter at man dér var begyndt at anvende DDT i bekæmpelsen af malaria, dalede antallet af dødsfald som følge af denne sygdom fra 12.587 til nul. En beslutning om at inddrage DDT har nu ført til at Ceylon på ny er blevet ramt af en malariaepidemi med 2,5 millioner registrerede tilfælde i 1968 og 1969.