Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g70 22/12 s. 19-20
  • Vi betragter verden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi betragter verden
  • Vågn op! – 1970
  • Underoverskrifter
  • Behandles uden forældrenes tilladelse
  • Tvungen fødselskontrol?
  • Forurenet luft over byer
  • Forældre svigter
  • Sodoma og Gomorra i vor tid
  • Lægpræster
  • Hvor kommer haglene fra?
  • Fri hash — „uansvarlig tale“
  • Kræft blandt danske kvinder
  • Farligere end krig
  • Hvad alkoholismen koster
  • Pavens hær opløses
  • Uro i Holland
Vågn op! – 1970
g70 22/12 s. 19-20

Vi betragter verden

Behandles uden forældrenes tilladelse

● Hvis Deres barn havde en kønssygdom, ville De sikkert gerne vide det. I USA ser det ud til at dette ikke altid er muligt. For nylig underskrev staten New Yorks guvernør en lov der tillader at mindreårige undersøges og behandles for kønssygdomme uden at barnets forældre eller værge ved det eller har tilladt det. Det pågældende stykke i sundhedsloven blev ændret så det nu lyder som følger: „En lovligt praktiserende læge kan, uden først at underrette patientens forældre eller værge og uden at indhente deres samtykke, undersøge, behandle eller anvise behandling for en kønssygdom selv om patienten er under 21 år gammel.“ Men er det rigtigt at behandle et barn uden forældrenes viden eller samtykke? Har man ikke derved frataget forældrene en ret og et ansvar som tilhører dem?

Tvungen fødselskontrol?

● Eksperter er i stigende grad bekymrede over at der ikke på verdensplan gøres noget for at standse „befolkningseksplosionen“. Hvad kan der gøres? I en rapport til New York Times bemærker Gladwin Hill: „Der findes kun to veje. Man kan enten overtale folk til frivilligt at begrænse familiens størrelse ved hjælp af forebyggende midler, sterilisation eller svangerskabsafbrydelse. Eller man kan bruge tvang, for eksempel ved at lade fødemidler og drikkevand tilsætte kemikalier der i det mindste for en tid gør folk ufrugtbare.“ Denne udtalelse viser hvor desperat en situation verden er kommet ud i, fordi man ikke har taget Guds retfærdige love og hans hensigt med menneskeheden i betragtning.

Forurenet luft over byer

● Et hundrede millioner japanere bor tæt sammen på et forholdsvis lille område. Her har forureningen af jorden, vandet og atmosfæren nået et kritisk omfang. Tusinder er under behandling på Tokyos hospitaler for øjensvie, halsbrand og andre lidelser der er opstået som følge af en hvid røgtåge der indhyller store dele af byen.

Også over Sydney i Australien har der været en tung, giftig fabriksrøg. Borgerne protesterede, og byens „fædre“ lovede at skride ind. Man sporede den ildelugtende røg til en oliefabrik, men på grund af „utilstrækkeligt bevismateriale“ mod firmaet kunne man ikke foretage sig noget i sagen.

På årets varmeste dag blev også byen New York klar over luftforureningens alvor, samtidig med at elektricitetsforsyningen blev belastet til det yderste. Hele den amerikanske østkyst led under virkningerne af den snavsede, røgfyldte luft.

Forældre svigter

● Ved et byrådsmøde i Nakskov kom et af medlemmerne, underdirektør Erik Sørensen, med følgende udtalelse: „Det er en kendsgerning, at forældre i stigende grad svigter tilsynet med deres børn. Børn er for mange blot blevet et stykke inventar, som man med mellemrum må stille til side, når de er til ulejlighed. Så påkalder man sig det offentliges indsats for at klare de mange forpligtelser, der — hævet over enhver tvivl — burde klares af hjemmene.“ (Berlingske Tidende, 16. september 1970) Kristne forældre svigter ikke deres børn; de er opmærksomme på børnenes behov og tilbringer megen tid sammen med dem.

Sodoma og Gomorra i vor tid

● „Præcis som i Sodoma og Gomorra,“ har man sagt om en popfestival der blev afholdt i byen Byron i Georgia, USA. Der blev handlet ganske åbenlyst med narkotika. Repræsentanter for statens regering fortalte at de havde set tilfælde hvor flere hundrede mennesker var på „narkotikatrip“ samtidig. Nogle steder færdedes festivalens deltagere nøgne på åben gade, og der foregik umoralske handlinger ved højlys dag. Man anslog at der på visse tidspunkter var 500.000 til stede. Findes der noget bedre bevis på at den nuværende civilisation hastigt bevæger sig mod sin udslettelse?

Lægpræster

● Der bliver færre og færre præster i Latinamerika. Det katolske stift i byen São Paulo i Brasilien, der har 6 millioner indbyggere, lider af en akut mangel på præster. Derfor fik 90 lægmænd den 28. juni, efter seks dages særlig forberedelse, tilladelse til at uddele nadverens symboler; men mange gejstlige synes ikke om denne løsning. En af dem er biskop Koop af Lins. I et brev til sine medbiskopper gentager biskoppen sit forslag fra Det andet vatikanske Koncil, et forslag der går ud på at lade gifte mænd ordinere som præster.

Hvor kommer haglene fra?

● Hagl anretter større skader i Amerika end tornadoer — hagl ødelægger hvert år afgrøder og ejendomme for en værdi af 300.000.000 dollars (2.250.000.000 kroner). Somme tider såres mennesker dødeligt af haglsten der vejer op til trekvart kilo og er så store som 13 centimeter i diameter. Hvordan kan det være at der somme tider falder hagl under tordenvejr, mens det til andre tider kun regner, selv om det ene uvejr umiddelbart ligner det andet? Da det for nylig haglede over Tennessee i USA faldt der haglsten med usædvanlige former ned fra himmelen — nogle lignede søstjerner, andre skildpadder og dolke. „Det var de mærkeligste hagl vi nogen sinde har set,“ sagde dr. C. A. Knight. Man kan også spørge: Hvordan kan det være at haglene bliver deroppe længe nok til at blive så store som de gør? Hvorfor falder de ikke ned længe inden? Iseksperter foretager ihærdige undersøgelser, men foreløbig har de ikke fundet ud af hvordan man kan hindre haglene i at falde ned.

Fri hash — „uansvarlig tale“

● Der går stadig en livlig debat om hvorvidt hashrygning er skadelig eller ikke. Angående hashrygningens farer skrev overlæge Bent Florian Sørensen fra Retspsykiatrisk Klinik i Risskov den 17. september en kronik i Berlingske Tidende. Han skrev blandt andet: „Vi ved, at den akutte rus kan føre til sindssygelige episoder hos personer, der ellers ikke havde behøvet at blive sindssyge. Vi kender billedet af det kroniske hashmisbrug og ved, at det meget hyppigt fører misbrug af andre stoffer med sig. Vi ved, hvordan børn reagerer på hash. . . . Vi ved, at ’disse nye samlivsformer’, som de falske profeter vil have os til at være åbne for’, er behæftede med gammelkendte onder som lus, fnat og gonorhoé. . . . det er videnskabeligt krukkeri, hvis man forlanger yderligere bevis for hashens skadelige virkninger.“ Angående frigivelse af hash skriver kronikøren: „De, der taler om, at hashen skal legaliseres, fører uansvarlig tale.“

Kræft blandt danske kvinder

● I august forelå resultatet af en undersøgelse der omfattede 7700 københavnske kvinder på 49-50 år. Kvinderne blev indbudt til selv at foretage nogle prøver der ville afsløre underlivskræft. Der var 274 af prøverne der viste „abnorme cellefund“, heraf var der tale om kræft i 131 tilfælde, resten var andre gynækologiske lidelser. — Politiken, 7. august 1970.

Farligere end krig

● Flere amerikanere har mistet livet ved automobiluheld end i alle de krige De forenede Stater har udkæmpet. Efter at bilen blev taget i anvendelse har omkring 1.750.000 mennesker mistet livet ved bilheld. I løbet af de første ni år af krigen i Indokina mistede 40.000 amerikanere livet i kamp; samtidig blev 437.000 mennesker dræbt ved biluheld — 11 gange så mange.

Hvad alkoholismen koster

● Ved et møde for læger i byen Calgary i Alberta, Canada, fortalte dr. A. W. Stinton at alle samfundslag berøres af alkoholisme. Han sagde at en alkoholiker koster sin arbejdsgiver omkring 1600 dollars (12.000 kroner) om året i tabt arbejdstid og nedsat produktion. Dr. Stinton fortalte at alkoholisme nu menes at være Canadas fjerdestørste sociale problem, idet den i staten Alberta tegner sig for et økonomisk tab på 14 millioner dollars (105 millioner kroner) hvert år. Man har anslået at spiritus er årsag til mellem 25 og 50 procent af alle færdselsuheld, og dr. Stinton tilføjede at „mange helt sagesløse mennesker derved mister livet“.

Pavens hær opløses

● Paven har meddelt at Vatikanets hær vil blive opløst. Desuden opløses et æreskorps bestående af 498 „frie borgere“ og et andet æreskorps der består af 60 romerske adelsmænd fra de såkaldte „sorte“ (klerikale) adelsfamilier. Der har været både strejker, demonstrationer og mytteri i Vatikanstaten, og endda også et overfaldsforsøg på paven, hævder nogle. I september havde pavens gendarmer planlagt en protestmarch fra Vatikanet gennem Rom til pavens sommerresidens. Marchen blev forhindret, og få dage efter bekendtgjorde paven at gendarmeriet ville blive opløst. Den første strejke i Vatikanets historie fandt sted sidste sommer, og den blev efterfulgt af en lønforhøjelse, som de ansatte i Vatikanet dog ikke var tilfredse med. Flere strejker fulgte efter, og nu har også schweizergarden, det eneste militærkorps der er tilbage i Vatikanet, truet med at strejke. — Politiken, 16. september 1970.

Uro i Holland

● I de sidste måneder har der været en stærk uro i Holland. Strejker, demonstrationer og voldsomme aktioner er blevet mere og mere almindelige. Ved åbningen af det hollandske parlament sagde dronning Juliana i sin trontale at regeringen nu med kraft og alle til rådighed stående midler vil skride ind mod alle grupper der forsøger at ødelægge den bestående samfundsorden. Senere gjorde ministerpræsident Piet de Jong klart at der hermed tænktes på maoistiske grupper, som „på en voldsom måde vil omstyrte vort nuværende system hellere i dag end i morgen“. Ifølge ministerpræsidenten var faren dog lige så stor fra højreorienterede som fra venstreorienterede grupper. Han erklærede sig enig med dem der råber på „en stærk mand“ — en mand der kan tage hele regeringsmagten i sin hånd og indføre lov og orden. Da dronningen kørte til Parlamentet for at holde sin trontale, blev hun bevogtet af en tusindtallig politistyrke foruden 1500 mand fra militæret. — Politiken, 16. september 1970.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del