Første Krønikebog*

5 Jaʹfets sønner var Goʹmer og Maʹgog+ og Maʹdaj+ og Jaʹvan+ og Tuʹbal og Meʹsjek+ og Tiʹras.+

6 Og Goʹmers sønner var Asjʹkenaz+ og Riʹfat*+ og Togarʹma.+

7 Og Jaʹvans sønner var Eliʹsja+ og Tarʹsis,*+ Kitʹtim+ og Roʹdanim.*+

8 Kams sønner var Kusj+ og Mizʹrajim,+ Put+ og Kaʹna’an.+

9 Og Kusj’ sønner var Seʹba+ og Haviʹla og Sabʹta+ og Raʹema+ og Sabteʹka.+

Og Raʹemas sønner var Saʹba og Deʹdan.+

10 Og Kusj blev fader til Nimʹrod.+ Han var den første der blev en vældig [hersker] på jorden.+

11 Og Mizʹrajim blev fader til Luʹdim+ og Aʹnamim og Leʹhabim og Nafʹtuhim+ 12 og Patruʹsim+ og Kasʹluhim+ (som filistrene+ udgik fra) og Kafʹtorim.+

13 Og Kaʹna’an blev fader til Ziʹdon,+ hans førstefødte, og Het+ 14 og jebusitterne+ og amoritterne+ og girgasjitterne+ 15 og hivvitterne+ og arkitterne og sinitterne+ 16 og arvaditterne+ og zemaritterne+ og hamatitterne.+

17 Sems+ sønner var Eʹlam+ og Asʹsur+ og Arpakʹsjad+ og Lud+ og Aʹram,

og Uz* og Hul og Geʹter og Masj.*+

18 Og Arpakʹsjad blev fader til Sjeʹla,+ og Sjeʹla blev fader til Eʹber.+

19 Og Eʹber fødtes der to sønner. Navnet på den ene var Peʹleg,*+ for i hans dage blev jordens befolkning* splittet; og navnet på hans broder var Jokʹtan.

20 Og Jokʹtan blev fader til Almoʹdad og Sjeʹlef og Hazarmaʹvet og Jeʹra+ 21 og Haʹdoram og Uʹzal og Dikʹla+ 22 og Oʹbal* og Abiʹmael og Saʹba+ 23 og Oʹfir+ og Haviʹla+ og Joʹbab;+ alle disse var Jokʹtans sønner.

28 Abrahams sønner var Isak+ og Isʹmael.+

29 Dette er deres slægtsfortegnelser: Isʹmaels førstefødte, Neʹbajot,+ samt Keʹdar+ og Adʹbe’el og Mibʹsam,+ 30 Misjʹma og Duʹma,+ Masʹsa, Haʹdad+ og Teʹma, 31 Jeʹtur, Naʹfisj og Kedʹma.+ Dette var Isʹmaels sønner.

32 Og Ketuʹras,+ Abrahams medhustrus, sønner:+ hun fødte Zimʹran og Jokʹsjan og Meʹdan+ og Midʹjan+ og Jisjʹbak+ og Sjuʹa.+

Og Jokʹsjans sønner var Saʹba og Deʹdan.+

33 Og Midʹjans sønner var Eʹfa+ og Eʹfer og Haʹnok og Abiʹda og Eldaʹa.+

Alle disse var Ketuʹras sønner.

34 Og Abraham blev fader til Isak.+ Isaks sønner var Esau+ og Israel.+

35 Esaus sønner var Eʹlifaz, Reʹuel+ og Jeʹusj og Jaʹlam og Koʹra.+

36 Eʹlifaz’ sønner var Teʹman+ og Oʹmar, Zeʹfo* og Gaʹtam, Keʹnaz+ og Timʹna+ og Aʹmalek.+

37 Reʹuels sønner var Naʹhat, Zeʹra, Sjamʹma og Mizʹza.+

38 Og Seʹirs+ sønner var Loʹtan og Sjoʹbal og Ziʹbeon og Aʹna+ og Diʹsjon og Eʹzer og Diʹsjan.+

39 Og Loʹtans sønner var Hoʹri og Hoʹmam.* Og Loʹtans søster var Timʹna.+

40 Sjoʹbals sønner var Alʹvan* og Maʹnahat og Eʹbal, Sjeʹfo* og Oʹnam.+

Og Ziʹbeons sønner var Ajʹja og Aʹna.+

41 Aʹnas sønner var Diʹsjon.+

Og Diʹsjons sønner var Hemʹdan* og Esjʹban og Jitʹran og Keʹran.+

42 Eʹzers+ sønner var Bilʹhan og Zaʹavan og Aʹkan.*+

Diʹsjans* sønner var Uz og Aʹran.+

43 Og dette er kongerne som regerede i Eʹdoms+ land før nogen konge+ regerede over Israels sønner: Beʹla, Beʹors søn, og navnet på hans by var Dinhaʹba.+ 44 Da Beʹla døde, kom Joʹbab, Zeʹras søn, fra Bozʹra+ til at regere i hans sted.+ 45 Da Joʹbab døde, kom Huʹsjam fra temanitternes+ land til at regere i hans sted.+ 46 Da Huʹsjam døde, kom Haʹdad, Beʹdads søn, som besejrede Midʹjan+ i Moʹabs område, til at regere i hans sted, og navnet på hans by var Aʹvit.+ 47 Da Haʹdad døde, kom Samʹla fra Masreʹka til at regere i hans sted.+ 48 Da Samʹla døde, kom Sjaʹul fra Reʹhobot ved Floden til at regere i hans sted.+ 49 Da Sjaʹul døde, kom Baʹal-Haʹnan, Akʹbors søn, til at regere i hans sted.+ 50 Da Baʹal-Haʹnan døde, kom Haʹdad* til at regere i hans sted; og navnet på hans by var Paʹu,* og navnet på hans hustru var Meheʹtab’el; [hun var] datter af Maʹtred, datter af Meʹzahab.+ 51 Da døde Haʹdad.

Og Eʹdoms sheiker var sheik Timʹna, sheik Alʹva,* sheik Jeʹtet,+ 52 sheik Oholibaʹma, sheik Eʹla, sheik Piʹnon,+ 53 sheik Keʹnaz, sheik Teʹman, sheik Mibʹzar,+ 54 sheik Magʹdiel, sheik Iʹram.+ Dette var Eʹdoms sheiker.+

2 Dette var Israels+ sønner: Ruben,+ Siʹmeon,+ Leʹvi+ og Juda,+ Isʹsakar+ og Zeʹbulon,+ 2 Dan,+ Josef+ og Benjamin,+ Nafʹtali,+ Gad+ og Aʹser.+

3 Judas sønner var Er+ og Oʹnan+ og Sjeʹla.+ De tre fødtes ham af Sjuʹas datter, kana’anæerinden. Men Er, Judas førstefødte, viste sig at være slet i Jehovas øjne; derfor lod han ham dø.+ 4 Og det var hans svigerdatter Taʹmar+ som fødte ham Peʹrez+ og Zeʹra. I alt havde Juda fem sønner.

5 Peʹrez’ sønner var Hezʹron og Haʹmul.+

6 Og Zeʹras+ sønner var Zimʹri og Eʹtan og Heʹman og Kalʹkol og Daʹra.+ Der var fem i alt.

7 Og Karʹmis+ sønner var Aʹkar,* den der styrtede Israel i ulykke,*+ idet han handlede troløst med det der var viet til udslettelse.+

8 Og Eʹtans+ sønner var Azarʹja.

9 Og Hezʹrons+ sønner som fødtes ham, var Jeraʹme’el+ og Ram+ og Keʹlubaj.*

10 Og Ram blev fader til Amminaʹdab.+ Og Amminaʹdab blev fader til Nahʹsjon,+ Judas sønners høvding. 11 Og Nahʹsjon blev fader til Salʹma.+ Og Salʹma blev fader til Boʹaz.+ 12 Og Boʹaz blev fader til Oʹbed.+ Og Oʹbed blev fader til Iʹsaj.+ 13 Og Iʹsaj blev fader til Eʹliab,+ hans førstefødte, og Abinaʹdab,+ den anden, og Sjimʹa,+ den tredje; 14 Netanʹel, den fjerde; Radʹdaj, den femte; 15 Oʹzem, den sjette; David,+ den syvende. 16 Og deres søstre var Zeruʹja og Abigaʹjil;+ og Zeruʹjas sønner var Aʹbisjaj+ og Joʹab+ og Aʹsael,+ tre. 17 Og Abigaʹjil fødte Amaʹsa;+ og Amaʹsas fader var ismaelitten Jeʹter.+

18 Og Hezʹrons+ søn Kaʹleb* blev fader til sønner med sin hustru Azuʹba og med Jeʹriot; og dette var hendes sønner: Jeʹsjer og Sjoʹbab og Arʹdon. 19 Da Azuʹba døde, tog Kaʹleb Eʹfrat+ til ægte, og hun fødte ham Hur.+ 20 Og Hur blev fader til Uʹri.+ Og Uʹri blev fader til Beʹzalel.+

21 Og derefter gik Hezʹron ind til Giʹleads+ fader Maʹkirs+ datter. Og han tog hende til ægte da han var tres år gammel, og hun fødte ham Seʹgub. 22 Og Seʹgub blev fader til Jaʹir,+ som fik treogtyve byer+ i Giʹleads land. 23 Senere tog Geʹsjur+ og Aʹram+ Havʹvot-Jaʹir+ fra dem, med Keʹnat+ og dens småbyer,* tres byer. Alle disse var sønner af Maʹkir, Giʹleads fader.

24 Og efter Hezʹrons+ død i Kaʹleb-Eʹfrata fødte Hezʹrons hustru Abiʹja ham Asjʹhur, Tekoʹas+ fader.

25 Og Hezʹrons førstefødtes, Jeraʹme’els,+ sønner var Ram,+ den førstefødte, og Buʹna og Oʹren og Oʹzem, Ahiʹja.* 26 Og Jeraʹme’el fik en anden hustru hvis navn var Ataʹra. Hun [blev] moder til Oʹnam. 27 Og Jeraʹme’els førstefødtes, Rams,+ sønner var Maʹaz og Jaʹmin og Eʹker. 28 Og Oʹnams+ sønner var Sjamʹmaj og Jaʹda. Og Sjamʹmajs sønner var Naʹdab og Aʹbisjur. 29 Og navnet på Aʹbisjurs hustru var Abihaʹjil, og hun fødte ham Aʹban og Moʹlid. 30 Og Naʹdabs+ sønner var Seʹled og Apʹpajim. Men Seʹled døde uden sønner. 31 Og Apʹpajims sønner var Jisjʹi. Og Jisjʹis sønner var Sjeʹsjan;+ og Sjeʹsjans sønner, Aʹlaj. 32 Og Sjamʹmajs broder Jaʹdas sønner var Jeʹter og Joʹnatan. Men Jeʹter døde uden sønner. 33 Og Joʹnatans sønner var Peʹlet og Zaʹza. Dette var Jeraʹme’els sønner.

34 Og Sjeʹsjan+ fik ingen sønner, kun døtre. Nu havde Sjeʹsjan en ægyptisk tjener+ hvis navn var Jarʹha. 35 Så gav Sjeʹsjan sin datter som hustru til sin tjener Jarʹha, og hun fødte ham Atʹtaj. 36 Og Atʹtaj blev fader til Natan. Og Natan blev fader til Zaʹbad.+ 37 Og Zaʹbad blev fader til Efʹlal. Og Efʹlal blev fader til Oʹbed. 38 Og Oʹbed blev fader til Jeʹhu. Og Jeʹhu blev fader til Azarʹja. 39 Og Azarʹja blev fader til Heʹlez. Og Heʹlez blev fader til El’aʹsa. 40 Og El’aʹsa blev fader til Sisʹmaj. Og Sisʹmaj blev fader til Sjalʹlum. 41 Og Sjalʹlum blev fader til Jekamʹja. Og Jekamʹja blev fader til Elisjaʹma.

42 Og Jeraʹme’els broder Kaʹlebs*+ sønner var Meʹsja, hans førstefødte, som [blev] fader til Zif, og Heʹbrons fader Mareʹsjas sønner. 43 Og Heʹbrons sønner var Koʹra og Tapʹpua og Reʹkem og Sjeʹma. 44 Og Sjeʹma blev fader til Raʹham, Jorʹkeams fader. Og Reʹkem blev fader til Sjamʹmaj. 45 Og Sjamʹmajs søn var Maʹon; og Maʹon var fader til Bet-Zur.+ 46 Og Eʹfa, Kaʹlebs medhustru, fødte Kaʹran og Moʹza og Gaʹzez. Og Kaʹran blev fader til Gaʹzez. 47 Og Jaʹdajs sønner var Reʹgem og Joʹtam og Geʹsjan og Peʹlet og Eʹfa og Sjaʹaf. 48 Og Kaʹlebs medhustru Maʹaka fødte Sjeʹber og Tirhaʹna. 49 Siden fødte hun Sjaʹaf, Madmanʹnas+ fader; Sjeʹva, Makbeʹnas fader og Giʹbeas+ fader. Og Kaʹlebs+ datter var Akʹsa.+ 50 Dette var Kaʹlebs sønner.

Eʹfratas+ førstefødtes, Hurs,+ sønner: Sjoʹbal,+ Kirʹjat-Jeʹarims+ fader; 51 Salʹma, Betlehems+ fader; Haʹref, Bet-Gaʹders fader. 52 Og Sjoʹbal,+ Kirʹjat-Jeʹarims fader, fik sønner: Haʹro’e, halvdelen af menuhotitterne. 53 Og Kirʹjat-Jeʹarims slægter var jitritterne+ og putitterne og sjumatitterne og misjraitterne. Det var fra disse at zoratitterne+ og esjtaolitterne+ udgik. 54 Salʹmas sønner var Betlehem+ og netofatitterne,+ Atʹrot-Bet-Joʹab og halvdelen af manahatitterne, zoritterne. 55 Og de skriftlærdes slægter der boede i Jaʹbez+ var tiratitterne, sjim’atitterne, sukatitterne. Dette var kenitterne+ som kom fra Hamʹmat, Reʹkabs+ hus’ fader.

3 Og dette var Davids sønner+ som fødtes ham i Heʹbron:+ den førstefødte var Amʹnon,+ [søn] af jizre’elitten+ Ahiʹnoam;+ den anden var Daniel, [søn] af karmelitten+ Abigaʹjil;+ 2 den tredje var Abʹsalom,+ søn af Maʹaka,+ datter af Talʹmaj,+ Geʹsjurs+ konge; den fjerde var Adoniʹja,+ søn af Hagʹgit;+ 3 den femte var Sjefatʹja, [søn] af Aʹbital;+ den sjette var Jitʹream, [søn] af Egʹla,+ hans hustru. 4 Det var de seks der fødtes ham i Heʹbron; og dér regerede han så i syv år og seks måneder, og i Jerusalem regerede han i treogtredive år.+

5 Og disse fødtes ham i Jerusalem:+ Sjimʹa+ og Sjoʹbab+ og Natan+ og Salomon,+ fire [sønner] af Batʹseba,*+ Amʹmiels+ datter, 6 og Jibʹhar+ og Elisjaʹma*+ og Elifeʹlet,+ 7 og Noʹga og Neʹfeg og Jafiʹa,+ 8 og Elisjaʹma+ og Eljaʹda og Elifeʹlet,+ ni [sønner], 9 alle Davids sønner foruden medhustruernes sønner, og Taʹmar,+ deres søster.

10 Og Salomons søn var Rehaʹbeam;+ hans søn var Abiʹja;+ hans søn var Aʹsa;+ hans søn var Joʹsafat;+ 11 hans søn var Joʹram;+ hans søn var Ahazʹja;+ hans søn var Joʹasj;+ 12 hans søn var Amazʹja;+ hans søn var Azarʹja;+ hans søn var Joʹtam;+ 13 hans søn var Aʹkaz;+ hans søn var Ezekiʹas;+ hans søn var Manasʹse;+ 14 hans søn var Aʹmon;+ hans søn var Josiʹas.+ 15 Og Josiʹas’ sønner: den førstefødte Johaʹnan,* den anden Joʹjakim,+ den tredje Zedekiʹas,+ den fjerde Sjalʹlum. 16 Og Joʹjakims sønner: hans søn Jekonʹja;+ hans søn Zidkiʹja. 17 Og den fængslede Jekonʹjas sønner var hans søn Sjealʹtiel+ 18 og Malkiʹram og Pedaʹja og Sjen’azʹzar, Jekamʹja, Hosjaʹma og Nedabʹja. 19 Og Pedaʹjas sønner var Zerubbaʹbel+ og Sjimʹi; og Zerubbaʹbels sønner var Mesjulʹlam og Hananʹja (og Sjeʹlomit var deres søster); 20 og Hasjuʹba og Oʹhel og Berekʹja og Hasadʹja, Juʹsjab-Heʹsed, fem [sønner]. 21 Og Hananʹjas sønner var Pelatʹja+ og Jesjaʹja; [Jesjaʹjas] sønner var Refaʹja; [Refaʹjas] sønner var Arʹnan; [Arʹnans] sønner var Obadʹja; [Obadʹjas] sønner var Sjekanʹja; 22 og Sjekanʹjas sønner var Sjemaʹja, og Sjemaʹjas sønner var Hatʹtusj og Jiʹgal og Bariʹa og Nearʹja og Sjaʹfat, seks [sønner]. 23 Og Nearʹjas sønner var Eljoeʹnaj og Hizkiʹja og Azʹrikam, tre [sønner]. 24 Og Eljoeʹnajs sønner var Hodavʹja og Elʹjasjib og Pelaʹja og Akʹkub og Johaʹnan og Delaʹja og Anaʹni, syv [sønner].

4 Judas sønner var Peʹrez,+ Hezʹron+ og Karʹmi+ og Hur+ og Sjoʹbal.+ 2 Og Sjoʹbals søn Reaʹja+ blev fader til Jaʹhat; og Jaʹhat blev fader til Aʹhumaj og Laʹhad. Dette var zoratitternes+ slægter. 3 Og dette var Eʹtams+ faders [sønner]: Jizʹre’el+ og Jisjʹma og Jidʹbasj (og navnet på deres søster var Hazlelpoʹni), 4 og Peʹnuel, Geʹdors+ fader, og Eʹzer, Huʹsjas fader. Dette var Hurs+ sønner; [han var] Eʹfratas førstefødte, Betlehems+ fader. 5 Og Tekoʹas+ fader Asjʹhur+ havde to hustruer, Heʹla og Na’aʹra. 6 Med tiden fødte Na’aʹra ham Ahuzʹzam og Heʹfer og Teʹmeni og Ha’ahasjʹtari. Dette var Na’aʹras sønner. 7 Og Heʹlas sønner var Zeʹret, Jizʹhar* og Etʹnan. 8 Og Koz blev fader til Aʹnub og Zobeʹba og Haʹrums søn Aharʹhels slægter.

9 Og Jaʹbez+ nød større ære+ end sine brødre; og det var hans moder der gav ham navnet Jaʹbez, idet hun sagde: „Jeg har født ham med smerte.“+ 10 Da Jaʹbez påkaldte Israels Gud+ idet han sagde: „Hvis du helt sikkert vil velsigne+ mig og gøre mit område større,+ og din hånd+ viser sig at være med mig, og du griber ind mod ulykke,+ så den ikke skader mig+ — “, opfyldte Gud hvad han havde bedt om.+

11 Og Sjuʹhas broder Keʹlub* blev fader til Meʹhir, som [blev] fader til Esjʹton. 12 Og Esjʹton blev fader til Bet-Raʹfa og Paseʹa og Tehinʹna, Ir-Naʹhasj’ fader. Dette var Reʹkas mænd. 13 Og Keʹnaz’+ sønner var Otʹniel+ og Seraʹja, og Otʹniels sønner var Haʹtat. 14 Og Meoʹnotaj blev fader til Ofʹra. Og Seraʹja blev fader til Joʹab, Ge-Haʹrasjims* fader; de blev nemlig håndværkere.+

15 Og Jefunʹnes+ søn Kaʹlebs+ sønner var Iʹru, Eʹla og Naʹam; og Eʹlas sønner var Keʹnaz. 16 Og Jehalʹlelels sønner var Zif og Ziʹfa, Tirʹja og Aʹsarel. 17 Og Ezʹras sønner var Jeʹter og Meʹred og Eʹfer og Jaʹlon; og hun undfangede Mirʹjam og Sjamʹmaj og Jisjʹba, Esjtemoʹas+ fader — 18 hans jødiske hustru fødte imidlertid Jeʹred, Geʹdors fader, og Heʹber, Soʹkos fader, og Jekuʹtiel, Zanoʹas fader — og dette var sønnerne af Faraos datter Bitʹja, som Meʹred tog til ægte.

19 Og de sønner Hodiʹjas hustru, Naʹhams søster, fik, var garmitten Ke’iʹlas+ fader og ma’akatitten Esjtemoʹa. 20 Og Sjiʹmons sønner var Amʹnon og Rinʹna, Ben-Haʹnan og Tiʹlon. Og Jisjʹis sønner var Zoʹhet og Ben-Zoʹhet.

21 Judas søn Sjeʹlas+ sønner var Er, Leʹkas fader, og Laʹeda, Mareʹsjas fader, og de slægter som hører til huset der laver fint linned,+ Asjbeʹas hus; 22 og Joʹkim og mændene fra Kozeʹba og Joʹasj og Saʹraf, som tog moabitiske hustruer i eje,*+ og Jaʹsjubi-Laʹhem. Og beretningerne er gamle overleveringer.+ 23 Det var dem der var pottemagere+ og indbyggere i Neʹta’im og Gedeʹra. Dér boede de, hos kongen, [og var] i arbejde hos ham.+

24 Siʹmeons sønner var Neʹmuel+ og Jaʹmin,+ Jaʹrib, Zeʹra, Sjaʹul,+ 25 hans søn Sjalʹlum, hans søn Mibʹsam, hans søn Misjʹma. 26 Og Misjʹmas sønner var hans søn Hamʹmuel, hans søn Zakʹkur, hans søn Sjimʹi. 27 Og Sjimʹi havde seksten sønner og seks døtre; men hans brødre havde ikke mange sønner, og ingen af deres slægter havde så mange som Judas sønner.+ 28 Og de blev boende i Beʹer-Sjeʹba+ og Molaʹda+ og Haʹzar-Sjuʹal+ 29 og i Bilʹha+ og i Eʹzem+ og i Toʹlad+ 30 og i Beʹtuel+ og i Horʹma+ og i Zikʹlag+ 31 og i Bet-Marʹkabot og i Haʹzar-Suʹsim+ og i Bet-Birʹi og i Sja’araʹjim.+ Dette var deres byer indtil Davids regeringstid.

32 Og deres fritliggende bebyggelser var Eʹtam og Aʹjin, Rimʹmon og Toʹken og Aʹsjan,+ fem byer. 33 Og alle deres fritliggende bebyggelser som lå hele vejen rundt om disse byer, strakte sig helt til Baʹal.+ Dette var de steder hvor de boede og deres slægtsregistre. 34 Og Meʹsjobab og Jamʹlek og Joʹsja, Amazʹjas søn, 35 og Joel og Jeʹhu, søn af Josjibʹja, søn af Seraʹja, søn af Aʹsiel, 36 og Eljoeʹnaj og Ja’akoʹba og Jesjohaʹja og Asaʹja og Aʹdiel og Jesiʹmiel og Benaʹja, 37 og Ziʹza, søn af Sjifʹi, søn af Alʹlon, søn af Jedaʹja, søn af Sjimʹri, søn af Sjemaʹja. 38 Disse, som er indgået [i slægtsfortegnelsen] med navns nævnelse, var høvdinger i deres slægter,+ og deres fædrenehuse bredte sig til en mængde. 39 Da drog de hen til indgangen til Geʹdor, helt til den østlige del af dalen, for at søge græsning til deres småkvæg. 40 Til sidst fandt de fed og god græsning,+ og landet var vidtstrakt til begge sider og roligt+ og uforstyrret; for de som boede der tidligere, stammede fra Kam.+ 41 Og disse, som er indskrevet [i slægtsfortegnelsen] med navns nævnelse, gik derind i kong Ezekiʹas*+ af Judas dage og slog+ hamitternes telte* og me’unitterne som fandtes dér, og de viede dem til udslettelse,+ hvilket gælder den dag i dag; så bosatte de sig dér i deres sted, fordi der var græsning+ til deres småkvæg dér.

42 Og nogle af dem, af Siʹmeons sønner, drog hen til Seʹirs bjergland,+ fem hundrede mand, med Pelatʹja og Nearʹja og Refaʹja og Uzʹziel, Jisjʹis sønner, i spidsen for sig. 43 Derpå slog de den rest der var undsluppet af Aʹmalek,+ og de er blevet boende dér indtil den dag i dag.

5 Og Israels førstefødtes, Rubens,+ sønner — for han var den førstefødte;+ men fordi han vanhelligede sin faders leje,+ blev hans førstefødselsret givet til Israels søn Josefs sønner,+ så han ikke skulle indføres i slægtsregisteret som den der havde førstefødselsretten. 2 For Juda+ var den mægtigste blandt sine brødre, og den der skulle være fører skulle komme fra ham;+ men førstefødselsretten tilhørte Josef+ — 3 Israels førstefødtes, Rubens, sønner var Haʹnok+ og Palʹlu,+ Hezʹron og Karʹmi.+ 4 Joels sønner var hans søn Sjemaʹja, hans søn Gog, hans søn Sjimʹi, 5 hans søn Miʹka, hans søn Reaʹja, hans søn Baʹal, 6 hans søn Be’eʹra, som Assyriens konge Tilʹgat-Pilneʹser+ førte i landflygtighed; han var rubenitternes høvding. 7 Og hans brødre, efter deres slægter, sådan som de var indregistreret ifølge deres slægtsfortegnelser,+ var, som overhoved, Jeʹiel, samt Zekarʹja 8 og Beʹla, søn af Aʹzaz, søn af Sjeʹma, søn af Joel+ — han boede i Aʹroer+ og helt til Neʹbo+ og Baʹal-Meʹon.+ 9 Og mod øst boede han helt indtil dér hvor man kommer ind i ørkenen ved Euʹfratfloden,+ for deres hjorde var blevet talrige i Giʹleads land.+ 10 Og i Sauls dage førte de krig mod hagritterne,+ som faldt for deres hånd, hvorpå de bosatte sig i deres telte langs hele østsiden* af Giʹlead.

11 Og Gads sønner+ foran dem boede i Baʹsans land,+ helt til Salʹka.+ 12 Joel var overhovedet og Sjaʹfam var den næstøverste, og Jaʹnaj og Sjaʹfat i Baʹsan. 13 Og deres brødre som tilhørte deres fædrenehus var Mikael og Mesjulʹlam og Sjeʹba og Joʹraj og Jaʹkan og Ziʹa og Eʹber, syv [i alt]. 14 Disse var sønner af Abihaʹjil, søn af Huʹri, søn af Jaroʹa, søn af Giʹlead, søn af Mikael, søn af Jesjiʹsjaj, søn af Jaʹdo, søn af Buz; 15 Aʹhi, søn af Abʹdiel, søn af Guʹni, var overhoved for deres fædrenehus. 16 Og de blev boende i Giʹlead,+ i Baʹsan+ og i dets småbyer+ og på alle Saʹrons græsgange lige til deres yderste grænser. 17 De blev alle indført i slægtsregisteret i kong Joʹtam+ af Judas dage og i kong Jeroʹboam*+ af Israels dage.

18 Med hensyn til Rubens sønner og gaditterne og Manasʹses halve stamme: af dygtige folk,+ mænd som bar skjold og sværd og spændte buen* og var kamptrænede, var der fireogfyrre tusind syv hundrede og tres der kunne drage ud med hæren.+ 19 De førte da krig mod hagritterne,+ samt Jeʹtur+ og Naʹfisj+ og Noʹdab. 20 Og de fik hjælp mod dem, så hagritterne og alle der var med dem blev overgivet i deres hånd, for det var Gud de råbte til om hjælp+ i krigen, og han bønhørte dem fordi de stolede på ham.+ 21 De bortførte så deres hjorde:+ deres kameler, halvtreds tusind, og to hundrede og halvtreds tusind får, og to tusind æsler, og et hundrede tusind menneskesjæle.*+ 22 Mange var nemlig faldet som slagne, for det var en krig fra den [sande] Gud.+ Derpå boede de på deres sted indtil landflygtigheden.+

23 Og sønnerne af Manasʹses halve stamme+ boede i landet fra Baʹsan+ til Baʹal-Herʹmon+ og Seʹnir+ og Herʹmons Bjerg.+ De blev talrige. 24 Og dette var overhovederne for fædrenehusene: Eʹfer og Jisjʹi og Eʹliel og Azʹriel og Jirmeʹja og Hodavʹja og Jaʹdiel, mænd der var dygtige krigere, mænd med et navn,* overhoveder for deres fædrenehuse. 25 Men de handlede troløst mod deres forfædres Gud og bedrev utugt+ med guderne+ blandt landets folkeslag, hvem Gud havde tilintetgjort foran dem. 26 Da vakte Israels Gud kong Pul+ af Assyriens+ ånd,+ ja, kong Tilʹgat-Pilneʹser+ af Assyriens ånd, så han førte dem i landflygtighed+ — rubenitterne og gaditterne og Manasʹses halve stamme — og bragte dem til Haʹla+ og Haʹbor og Haʹra og floden Goʹzan, hvor de er den dag i dag.*

6 Leʹvis+ sønner var Gerʹsjon,+ Keʹhat+ og Meraʹri.+ 2 Og Keʹhats sønner var Amʹram,+ Jizʹhar+ og Heʹbron+ og Uzʹziel.+ 3 Og Amʹrams+ sønner var Aron+ og Moses,+ samt [datteren] Mirʹjam.+ Og Arons sønner var Naʹdab+ og Aʹbihu,+ Eleaʹzar+ og Iʹtamar.+ 4 Eleaʹzar+ blev fader til Piʹnehas.+ Piʹnehas blev fader til Abisjuʹa.+ 5 Og Abisjuʹa blev fader til Bukʹki; og Bukʹki blev fader til Uzʹzi.+ 6 Og Uzʹzi blev fader til Zeraʹja; og Zeraʹja blev fader til Meʹrajot.+ 7 Meʹrajot blev fader til Amarʹja; og Amarʹja blev fader til Aʹhitub.+ 8 Og Aʹhitub blev fader til Zaʹdok;+ og Zaʹdok blev fader til Ahiʹma’az.+ 9 Og Ahiʹma’az blev fader til Azarʹja. Og Azarʹja blev fader til Johaʹnan. 10 Og Johaʹnan blev fader til Azarʹja.+ Det var ham der virkede som præst i det hus som Salomon byggede i Jerusalem.

11 Derpå blev Azarʹja fader til Amarʹja.+ Og Amarʹja blev fader til Aʹhitub.+ 12 Og Aʹhitub blev fader til Zaʹdok.+ Og Zaʹdok blev fader til Sjalʹlum. 13 Og Sjalʹlum blev fader til Hilkiʹja. Og Hilkiʹja+ blev fader til Azarʹja. 14 Og Azarʹja blev fader til Seraʹja.+ Og Seraʹja blev fader til Joʹzadak.+ 15 Og Joʹzadak måtte vandre af sted dengang Jehova førte Juda og Jerusalem i landflygtighed ved Nebukadneʹzars hånd.*

16 Leʹvis sønner+ var Gerʹsjom,* Keʹhat og Meraʹri. 17 Og dette er navnene på Gerʹsjoms sønner: Libʹni+ og Sjimʹi.+ 18 Og Keʹhats+ sønner var Amʹram+ og Jizʹhar og Heʹbron og Uzʹziel.+ 19 Og Meraʹris sønner var Maʹli og Muʹsji.+

Og dette var levitternes slægter efter deres forfædre:+ 20 Fra Gerʹsjom: hans søn Libʹni,+ hans søn Jaʹhat, hans søn Zimʹma, 21 hans søn Joʹa,+ hans søn Idʹdo, hans søn Zeʹra, hans søn Jeaʹteraj. 22 Keʹhats sønner var hans søn Amminaʹdab, hans søn Koʹra,+ hans søn Asʹsir, 23 hans søn Elkaʹna og hans søn Ebʹjasaf+ og hans søn Asʹsir, 24 hans søn Taʹhat, hans søn Uʹriel, hans søn Uzziʹja og hans søn Sjaʹul. 25 Og Elkaʹnas+ sønner var Amaʹsaj og Aʹhimot. 26 Elkaʹna; Elkaʹnas sønner var hans søn Zoʹfaj+ og hans søn Naʹhat, 27 hans søn Eʹliab,+ hans søn Jeʹroham, hans søn Elkaʹna.+ 28 Og Samuels+ sønner var den førstefødte, [Joel,] og den anden, Abiʹja.*+ 29 Meraʹris sønner var Maʹli,+ hans søn Libʹni, hans søn Sjimʹi, hans søn Uzʹza, 30 hans søn Sjimʹa, hans søn Haggiʹja, hans søn Asaʹja.

31 Og følgende var dem som David+ satte til at stå for ledelsen af sangen ved Jehovas hus efter at arken havde fået et hvilested.+ 32 Derpå virkede de som tjenere*+ i forbindelse med sangen+ foran teltboligen, mødeteltet, indtil Salomon byggede Jehovas hus i Jerusalem;+ og de tog vare på deres tjeneste i overensstemmelse med det de var bemyndiget til.+ 33 Og disse, samt deres sønner, tog vare [på tjenesten]: Af kehatitternes sønner sangeren Heʹman,+ søn af Joel,+ søn af Samuel,+ 34 søn af Elkaʹna,+ søn af Jeʹroham, søn af Eʹliel,+ søn af Toʹa, 35 søn af Zuf,+ søn af Elkaʹna, søn af Maʹhat, søn af Amaʹsaj, 36 søn af Elkaʹna, søn af Joel, søn af Azarʹja, søn af Zefanʹja, 37 søn af Taʹhat, søn af Asʹsir, søn af Ebʹjasaf,+ søn af Koʹra,+ 38 søn af Jizʹhar,+ søn af Keʹhat, søn af Leʹvi, søn af Israel.

39 Og hans broder Aʹsaf,+ som stod til højre for ham: Aʹsaf var søn af Berekʹja,+ søn af Sjimʹa, 40 søn af Mikael, søn af Ba’aseʹja, søn af Malkiʹja, 41 søn af Etʹni, søn af Zeʹra, søn af Adaʹja, 42 søn af Eʹtan, søn af Zimʹma, søn af Sjimʹi, 43 søn af Jaʹhat,+ søn af Gerʹsjom,+ søn af Leʹvi.

44 Og af deres brødre Meraʹris+ sønner, som stod til venstre, var der Eʹtan,+ søn af Kiʹsji,+ søn af Abʹdi, søn af Malʹluk, 45 søn af Hasjabʹja, søn af Amazʹja, søn af Hilkiʹja, 46 søn af Amʹzi, søn af Baʹni, søn af Sjeʹmer, 47 søn af Maʹli, søn af Muʹsji,+ søn af Meraʹri,+ søn af Leʹvi.

48 Og deres brødre levitterne+ var overgivet til hele tjenesten+ ved teltboligen, den [sande] Guds hus. 49 Og Aron+ og hans sønner bragte røgofre+ på brændofferalteret+ og på røgelsesalteret+ for alt arbejdet med det højhellige og for at skaffe Israel+ soning,+ ifølge alt hvad den [sande] Guds tjener Moses havde påbudt. 50 Og dette var Arons sønner:+ hans søn Eleaʹzar,+ hans søn Piʹnehas,+ hans søn Abisjuʹa,+ 51 hans søn Bukʹki, hans søn Uzʹzi, hans søn Zeraʹja,+ 52 hans søn Meʹrajot,+ hans søn Amarʹja, hans søn Aʹhitub,+ 53 hans søn Zaʹdok,+ hans søn Ahiʹma’az.+

54 Og følgende var de steder hvor de boede, deres indhegnede lejre i deres område:+ Arons sønner af kehatitternes+ slægt, for loddet faldt [først] for dem, 55 gav de Heʹbron+ i Judas land, med dens græsgange rundt om den. 56 Men byens opland med dets fritliggende bebyggelser+ gav de til Kaʹleb,+ Jefunʹnes søn.+ 57 Og Arons sønner gav de tilflugtsbyerne+ Heʹbron+ og Libʹna+ med tilhørende græsgange, og Jatʹtir+ og Esjtemoʹa+ med tilhørende græsgange, 58 og Hiʹlen+ med dens græsgange, Deʹbir+ med dens græsgange, 59 og Aʹsjan+ med dens græsgange, og Bet-Sjeʹmesj+ med dens græsgange; 60 og fra Benjamins stamme Geʹba+ med dens græsgange, og Aʹlemet+ med dens græsgange, og Aʹnatot+ med dens græsgange. Deres byer udgjorde i alt tretten+ byer blandt deres slægter.

61 Og til de øvrige af Keʹhats sønner [gav de] ved lodkastning ti+ byer fra stammens slægt, fra den halve stamme, halvdelen af Manasʹse.

62 Og til Gerʹsjoms+ sønner efter deres slægter [gav de] tretten byer fra Isʹsakars stamme+ og fra Aʹsers stamme+ og fra Nafʹtalis stamme+ og fra Manasʹses stamme+ i Baʹsan.

63 Til Meraʹris sønner+ efter deres slægter [gav de] ved lodkastning tolv byer fra Rubens stamme+ og fra Gads stamme+ og fra Zeʹbulons stamme.+

64 Således gav Israels sønner levitterne+ de [nævnte] byer med deres græsgange,+ 65 og ved lodkastning gav de fra Judas sønners stamme+ og fra Siʹmeons sønners stamme+ og fra Benjamins sønners stamme+ disse byer, som de nævnte ved navn.

66 Og nogle af Keʹhats sønners slægter fik byerne i deres område fra Eʹfraims stamme.+ 67 Således gav de dem tilflugtsbyerne Siʹkem+ med dens græsgange i Eʹfraims bjergland, og Geʹzer+ med dens græsgange, 68 og Jokʹmeam+ med dens græsgange, og Bet-Hoʹron+ med dens græsgange, 69 og Ajʹjalon+ med dens græsgange, og Gat-Rimʹmon+ med dens græsgange; 70 og fra Manasʹses halve stamme Aʹner+ med dens græsgange, og Biʹleam+ med dens græsgange, til de øvrige af Keʹhats sønners slægt.+

71 Og til Gerʹsjoms sønner+ [gav man] fra Manasʹses halve stammes slægt Goʹlan+ i Baʹsan med dens græsgange, og Asjʹtarot+ med dens græsgange; 72 og fra Isʹsakars stamme, Keʹdesj+ med dens græsgange, og Dabʹrat+ med dens græsgange, 73 og Raʹmot+ med dens græsgange, og Aʹnem+ med dens græsgange; 74 og fra Aʹsers stamme, Maʹsjal med dens græsgange, og Abʹdon+ med dens græsgange, 75 og Huʹkok+ med dens græsgange, og Reʹhob+ med dens græsgange; 76 og fra Nafʹtalis stamme,+ Keʹdesj+ i Galilæʹa+ med dens græsgange, og Hamʹmon med dens græsgange, og Kirjataʹjim+ med dens græsgange.

77 Til de øvrige af Meraʹris sønner [gav man] fra Zeʹbulons+ stamme Rimʹmono+ med dens græsgange, Taʹbor med dens græsgange, 78 og i egnen ved Jordan, ved Jeriko, øst for Jordan, fra Rubens stamme,+ Beʹzer+ i ørkenen med dens græsgange, og Jaʹhaz*+ med dens græsgange, 79 og Keʹdemot+ med dens græsgange, og Meʹfa’at+ med dens græsgange; 80 og fra Gads stamme,+ Raʹmot+ i Giʹlead med dens græsgange, og Mahanaʹjim+ med dens græsgange, 81 og Hesjʹbon+ med dens græsgange, og Jaʹzer+ med dens græsgange.

7 Og Isʹsakars sønner var Toʹla+ og Puʹa,+ Jaʹsjub og Sjimʹron,+ fire [i alt]. 2 Og Toʹlas sønner var Uzʹzi og Refaʹja og Jeʹriel og Jaʹmaj og Jibʹsam og Sjeʹmuel, overhoveder for deres fædrenehuse. Fra Toʹla stammede der dygtige krigere ifølge deres slægtsfortegnelser. I Davids dage+ var deres antal toogtyve tusind og seks hundrede. 3 Og Uzʹzis sønner var Jizraʹja; og Jizraʹjas sønner var Mikael og Obadʹja og Joel, Jissjiʹja,      , fem* [i alt]; de var alle overhoveder. 4 Og sammen med dem, ifølge deres slægtsfortegnelser, efter deres fædrenehuse, var der tropper på seksogtredive tusind til krigshæren, for de havde mange* hustruer og sønner.+ 5 Og deres brødre af alle Isʹsakars slægter var dygtige krigere,+ syvogfirs tusind, ifølge indregistreringen af dem alle.+

6 Benjamins+ [sønner] var Beʹla+ og Beʹker+ og Jediʹael,+ tre [i alt]. 7 Og Beʹlas+ sønner var Ezʹbon og Uzʹzi og Uzʹziel og Jeʹrimot og Iʹri, fem [i alt], overhoveder for deres fædrenehuse, dygtige krigere; og ifølge indregistreringen+ af dem var de toogtyve tusind og fireogtredive. 8 Og Beʹkers sønner var Zemiʹra og Joʹasj og Elieʹzer og Eljoeʹnaj og Omʹri og Jeʹremot og Abiʹja og Aʹnatot og Aʹlemet; alle disse var Beʹkers sønner. 9 Og ifølge indregistreringen+ af dem i deres slægtsfortegnelser var der som overhoveder for deres fædrenehuse, dygtige krigere, tyve tusind og to hundrede. 10 Og Jediʹaels+ sønner var Bilʹhan; og Bilʹhans sønner var Jeʹusj og Benjamin og Eʹhud og Kenaʹana og Zeʹtan og Tarʹsjisj og Ahisjaʹhar. 11 Alle disse var Jediʹaels sønner, efter overhovederne for deres fædrenehuse, dygtige krigere,+ sytten tusind og to hundrede der kunne drage ud med hæren i krig.

12 Og Sjupʹpim+ og Hupʹpim+ var sønner af Ir;+ Huʹsjim var sønner af Aʹher.

13 Nafʹtalis+ sønner var Jahaʹziel+ og Guʹni+ og Jeʹzer og Sjalʹlum,*+ Bilʹhas+ sønner.

14 Manasʹses+ sønner var Asʹriel, som hans aramaiske medhustru fødte [ham]. (Hun fødte Maʹkir,+ Giʹleads fader. 15 Og Maʹkir tog hustruer til Hupʹpim og Sjupʹpim, og navnet på hans søster var Maʹaka.) Og navnet på den anden [søn] var Zeʹlofhad,+ men Zeʹlofhad fik kun døtre.+ 16 Siden fødte Maʹaka, Maʹkirs hustru, en søn og gav ham navnet Peʹresj; og navnet på hans broder var Sjeʹresj; og hans sønner var Uʹlam og Reʹkem. 17 Og Uʹlams sønner var Beʹdan. Disse var sønner af Giʹlead, en søn af Maʹkir, en søn af Manasʹse. 18 Og hans søster var Hammoleʹket. Hun fødte Isjʹhod og Abi’eʹzer+ og Maʹla. 19 Og Sjemiʹdas sønner var Aʹjan og Sjeʹkem og Likʹhi og Aʹniam.

20 Og Eʹfraims sønner+ var Sjuteʹla,+ og hans søn Beʹred, og hans søn Taʹhat, og hans søn El’aʹda, og hans søn Taʹhat, 21 og hans søn Zaʹbad, og hans søn Sjuteʹla, og Eʹzer og Elʹad. Mændene i Gat,+ der var født i landet, dræbte dem imidlertid fordi de kom ned for at tage deres hjorde. 22 Derpå sørgede deres fader Eʹfraim i mange dage,+ og hans brødre kom for at trøste ham. 23 Senere gik han ind til sin hustru, og hun undfangede+ og fødte en søn. Men han* kaldte ham Beriʹa fordi det var med ulykke+ hun var i hans hus. 24 Og hans datter var Sje’eʹra, og hun byggede Nedre+ og Øvre+ Bet-Hoʹron+ og Uzʹzen-Sje’eʹra. 25 Og der var hans søn Reʹfa, og Reʹsjef, og hans søn Teʹla, og hans søn Taʹhan, 26 hans søn Laʹdan, hans søn Amʹmihud, hans søn Elisjaʹma, 27 hans søn Nun,*+ hans søn Josua.*+

28 Og deres ejendom og de steder hvor de boede var Beʹtel+ og dens småbyer og mod øst Naʹaran+ og mod vest Geʹzer+ og dens småbyer, og Siʹkem+ og dens småbyer, lige til Gaʹza* og dens småbyer; 29 og ved siden af Manasʹses sønner Bet-Sjeʹan+ og dens småbyer, Taʹanak+ og dens småbyer, Megidʹdo+ og dens småbyer, Dor+ og dens småbyer. I disse [byer] boede Israels søn Josefs+ sønner.

30 Aʹsers+ sønner var Jimʹna+ og Jisjʹva og Jisjʹvi+ og Beriʹa;+ og Seʹra var deres søster. 31 Og Beriʹas sønner var Heʹber og Malʹkiel, som var fader til Birʹzajit. 32 Og Heʹber blev fader til Jafʹlet og Sjoʹmer og Hoʹtam, og til deres søster Sjuʹa. 33 Og Jafʹlets sønner var Paʹsak og Bimʹhal og Asjʹvat. Dette var Jafʹlets sønner. 34 Og Sjeʹmers* sønner var Aʹhi og Roʹga, Jehubʹba og Aʹram. 35 Og hans broder Heʹlems sønner var Zoʹfa og Jimʹna og Sjeʹlesj og Aʹmal. 36 Og Zoʹfas sønner var Suʹa og Harʹnefer og Sjuʹal og Beʹri og Jimʹra, 37 Beʹzer og Hod og Sjamʹma og Sjilʹsja og Jitʹran og Be’eʹra. 38 Og Jeʹters sønner var Jefunʹne og Pisʹpa og Aʹra. 39 Og Ulʹlas sønner var Aʹra og Hanʹniel og Rizʹja. 40 Alle disse var sønner af Aʹser, overhoveder+ for fædrenehuse, udvalgte, dygtige+ krigere, overhoveder for høvdingerne; og ifølge deres indregistrering+ i hæren til krig var antallet af dem seksogtyve tusind mænd.+

8 Og Benjamin+ blev fader til Beʹla,+ sin førstefødte, Asjʹbel,+ den anden, og Aheʹra,+ den tredje, 2 Noʹha,+ den fjerde, og Raʹfa, den femte. 3 Og Beʹla fik sønner, Adʹdar og Geʹra+ og Aʹbihud, 4 og Abisjuʹa og Na’aʹman og Ahoʹa, 5 og Geʹra og Sjefuʹfan+ og Huʹram.+ 6 Og følgende var Eʹhuds sønner: Disse var overhoveder for fædrenehuse blandt indbyggerne i Geʹba,+ og man førte dem i landflygtighed til Maʹnahat, 7 nemlig Na’aʹman og Ahiʹja samt Geʹra — det var ham der førte dem i landflygtighed, og han blev fader til Uzʹza og Aʹhihud. 8 Og Sjaharaʹjim blev fader til [børn] i Moʹabs område+ efter at han havde sendt dem — sine hustruer Huʹsjim og Baʹara — bort. 9 Og med sin hustru Hoʹdesj blev han fader til Joʹbab og Zibʹja og Meʹsja og Malʹkam, 10 og Jeʹuz og Sakeʹja og Mirʹma. Disse var hans sønner, overhoveder for fædrenehusene.

11 Og med Huʹsjim blev han fader til Aʹbitub og Elpaʹal. 12 Og Elpaʹals sønner var Eʹber og Miʹsjam og Sjeʹmed, som byggede Oʹno+ og Lod+ og dens småbyer, 13 og Beriʹa og Sjeʹma. Dette var overhoveder for fædrenehuse blandt indbyggerne i Ajʹjalon.+ Det var dem der jog indbyggerne i Gat bort. 14 Og [der var] Aʹjo,* Sjaʹsjak og Jeʹremot 15 og Zebadʹja og Aʹrad og Eʹder 16 og Mikael og Jisjʹpa og Joʹha, Beriʹas+ sønner; 17 og Zebadʹja og Mesjulʹlam og Hizʹki og Heʹber 18 og Jisjʹmeraj og Jizliʹa og Joʹbab, Elpaʹals sønner; 19 og Jaʹkim og Zikʹri og Zabʹdi 20 og Elieʹnaj og Zilʹletaj og Eʹliel 21 og Adaʹja og Beraʹja og Sjimʹrat, Sjimʹis+ sønner; 22 og Jisjʹpan og Eʹber og Eʹliel 23 og Abʹdon og Zikʹri og Haʹnan 24 og Hananʹja og Eʹlam og Antotiʹja 25 og Jifdeʹja og Peʹnuel, Sjaʹsjaks sønner; 26 og Sjamʹsjeraj og Sjeharʹja og Atalʹja 27 og Ja’aresjʹja og Eliʹja og Zikʹri, Jeʹrohams sønner. 28 Disse var overhoveder for fædrenehusene, overhoveder ifølge deres slægtsfortegnelser. Disse boede i Jerusalem.+

29 Og i Giʹbeon+ boede Giʹbeons fader [Jeʹiel],* og hans hustrus navn var Maʹaka.+ 30 Og hans søn, den førstefødte, var Abʹdon, og Zur og Kisj og Baʹal og Naʹdab+ 31 og Geʹdor og Aʹjo og Zeʹker.+ 32 Og Mikʹlot blev fader til Sjimʹa.+ Også de boede over for deres brødre i Jerusalem, sammen med [andre af] deres brødre.

33 Og Ner+ blev fader til Kisj;+ og Kisj blev fader til Saul;+ og Saul blev fader til Joʹnatan*+ og Malkisjuʹa+ og Abinaʹdab+ og Esjʹba’al.+ 34 Og Joʹnatans søn var Meʹribba’al.+ Og Meʹribba’al blev fader til Miʹka.+ 35 Og Miʹkas sønner var Piʹton og Meʹlek og Tareʹa+ og Aʹhaz. 36 Og Aʹhaz blev fader til Jehoadʹda; og Jehoadʹda blev fader til Aʹlemet og Azʹmavet og Zimʹri. Og Zimʹri blev fader til Moʹza; 37 og Moʹza blev fader til Binʹa; hans søn var Raʹfa,+ hans søn El’aʹsa, hans søn Aʹzel. 38 Og Aʹzel havde seks sønner, og dette var deres navne: Azʹrikam, Boʹkeru og Jisjʹmael og Sjearʹja og Obadʹja og Haʹnan. Alle disse var Aʹzels sønner. 39 Og hans broder Eʹsjeks sønner var Uʹlam, hans førstefødte, Jeʹusj, den anden, og Elifeʹlet, den tredje. 40 Og Uʹlams sønner blev dygtige+ krigere som spændte buen+ og havde mange sønner+ og sønnesønner, et hundrede og halvtreds. Alle disse stammede fra Benjamins sønner.

9 Og alle israelitterne blev indregistreret;+ og se, de står skrevet i Bogen om Israels Konger. Juda blev imidlertid ført i landflygtighed+ til Babylon* for sin troløshed. 2 Og de første indbyggere som [igen] var på deres ejendom* i deres byer var [nogle] israelitter,*+ præsterne,+ levitterne+ og neʹtinim-folkene.*+ 3 Og i Jerusalem+ boede der nogle af Judas sønner+ og nogle af Benjamins sønner+ og nogle af Eʹfraims og Manasʹses sønner: 4 Uʹtaj, søn af Amʹmihud, søn af Omʹri, søn af Imʹri, søn af Baʹni, af Judas+ søn Peʹrez’ sønner.*+ 5 Og af sjelanitterne:*+ Asaʹja, den førstefødte, og hans sønner. 6 Og af Zeʹras+ sønner: Jeʹuel, og seks hundrede og halvfems af deres brødre.

7 Og af Benjamins sønner: Salʹlu, søn af Mesjulʹlam, søn af Hodavʹja, søn af Hassenuʹa; 8 og Jibneʹja, søn af Jeʹroham; og Eʹla, søn af Uzʹzi, søn af Mikʹri; og Mesjulʹlam, søn af Sjefatʹja, søn af Reʹuel, søn af Jibniʹja. 9 Og deres brødre ifølge deres slægtsfortegnelser udgjorde ni hundrede og seksoghalvtreds. Alle disse mænd var overhoveder for deres respektive fædrenehuse.*

10 Og af præsterne var der Jedaʹja og Jehoʹjarib og Jaʹkin;+ 11 og Azarʹja,+ søn af Hilkiʹja, søn af Mesjulʹlam, søn af Zaʹdok, søn af Meʹrajot, søn af Aʹhitub, en fører ved* den [sande] Guds hus; 12 og Adaʹja, søn af Jeʹroham, søn af Pasjʹhur, søn af Malkiʹja; og Maʹesaj, søn af Aʹdiel, søn af Jazeʹra, søn af Mesjulʹlam, søn af Mesjilʹlemit,+ søn af Imʹmer; 13 og deres brødre, overhoveder for deres fædrenehuse, et tusind syv hundrede og tres; stærke og dygtige mænd+ til arbejdet i forbindelse med tjenesten ved den [sande] Guds hus.

14 Og af levitterne var der Sjemaʹja, søn af Hasʹsjub, søn af Azʹrikam, søn af Hasjabʹja+ af Meraʹris sønner; 15 og Bakbakʹkar, Heʹresj og Gaʹlal; og Mattanʹja,+ søn af Miʹka,+ søn af Zikʹri,+ søn af Aʹsaf;+ 16 og Obadʹja, søn af Sjemaʹja,+ søn af Gaʹlal, søn af Jeduʹtun;+ og Berekʹja, søn af Aʹsa, søn af Elkaʹna, som boede i netofatitternes+ bebyggelser.

17 Og portvagterne+ var Sjalʹlum+ og Akʹkub og Talʹmon og Aʹhiman, og deres broder Sjalʹlum var overhoved, 18 og indtil da havde han været i kongens port+ mod øst. Dette var portvagterne fra Leʹvis sønners lejre.+ 19 Og Sjalʹlum, søn af Koʹre, søn af Ebʹjasaf,+ søn+ af Koʹra,+ og hans brødre fra hans faders hus, koraitterne,+ havde ansvar for arbejdet med at tjene som teltets dørvogtere;+ deres fædre havde nemlig haft ansvar for Jehovas lejr som vagter ved indgangen. 20 Og det var Piʹnehas,+ Eleaʹzars+ søn, som førhen havde været fører* for dem. Jehova var med ham.+ 21 Zekarʹja,+ Mesjelemʹjas søn, var portvagt ved indgangen til mødeteltet.

22 Alle de der var udvalgt til at være portvagter ved tærsklerne udgjorde to hundrede og tolv. De [boede] i deres bebyggelser+ sådan som de var indregistreret.+ Dem havde David+ og seeren+ Samuel indsat* i deres betroede embede.+ 23 Og de og deres sønner havde ansvar for portene ved Jehovas hus, ja, ved telthuset, med hensyn til vagttjenesten.+ 24 Portvagterne var [placeret] i de fire vindretninger,* mod øst,+ mod vest,+ mod nord+ og mod syd.+ 25 Og deres brødre i deres bebyggelser skulle komme på skift i syv+ dage sammen med dem. 26 For i det betroede embede var der fire vældige krigere af portvagterne. De var levitter, og de havde ansvar for spiserummene+ og for den [sande] Guds hus’ skatte.+ 27 Og de tilbragte natten rundt om den [sande] Guds hus; for vagttjenesten+ påhvilede dem, og de havde ansvar for nøglen og [for at lukke op]* morgen efter morgen.+

28 Og nogle af dem havde ansvar for redskaberne+ til tjenesten, for de blev talt når de bragte dem ind, og de blev talt når de bragte dem ud. 29 Og nogle af dem havde fået tildelt ansvaret for redskaberne og for alle de hellige redskaber+ og for det fine mel+ og vinen+ og olien+ og virakken+ og balsamolien.+ 30 Og nogle af præsternes sønner lavede salveblandingen+ af balsamolien. 31 Og Mattitʹja, en af levitterne — han var koraitten Sjalʹlums+ førstefødte — havde det betroede embede at sørge for det der blev bagt på bageplader.+ 32 Og nogle af kehatitternes sønner, deres brødre, havde ansvar for det stablede brød,+ så det blev tilberedt sabbat efter sabbat.+

33 Og dette var sangerne,+ overhovederne for levitternes fædrenehuse, som var i spiserummene,+ fritaget for [andre] pligter;+ for det påhvilede dem dag og nat at være parate til arbejdet.+ 34 Disse var overhoveder for levitternes fædrenehuse, overhoveder ifølge deres slægtsfortegnelser. Disse boede i Jerusalem.+

35 Og i Giʹbeon+ boede Giʹbeons fader Jeʹiel, og hans hustrus navn var Maʹaka. 36 Og hans søn, den førstefødte, var Abʹdon, og Zur og Kisj og Baʹal og Ner og Naʹdab 37 og Geʹdor og Aʹjo og Zekarʹja+ og Mikʹlot. 38 Og Mikʹlot blev fader til Sjimʹam. Også de boede over for deres brødre i Jerusalem, sammen med [andre af] deres brødre. 39 Og Ner+ blev fader til Kisj;+ og Kisj blev fader til Saul;+ og Saul blev fader til Joʹnatan+ og Malkisjuʹa+ og Abinaʹdab+ og Esjʹba’al.+ 40 Og Joʹnatans søn var Meʹribba’al.+ Og Meʹribba’al blev fader til Miʹka.+ 41 Og Miʹkas sønner var Piʹton og Meʹlek og Tareʹa [og Aʹhaz].*+ 42 Og Aʹhaz blev fader til Jaʹra; og Jaʹra blev fader til Aʹlemet og Azʹmavet og Zimʹri. Og Zimʹri blev fader til Moʹza. 43 Og Moʹza blev fader til Binʹa, og hans søn var Refaʹja,+ hans søn El’aʹsa, hans søn Aʹzel. 44 Og Aʹzel havde seks sønner, og dette var deres navne: Azʹrikam, Boʹkeru og Jisjʹmael og Sjearʹja og Obadʹja og Haʹnan. Dette var Aʹzels+ sønner.

10 Og filistrene+ førte krig mod Israel; og Israels mænd flygtede for filistrene, så de faldt slagne på Gilboʹas Bjerg.+ 2 Og filistrene fulgte tæt efter Saul og hans sønner, og filistrene slog Sauls sønner Joʹnatan+ og Abinaʹdab+ og Malkisjuʹa+ ihjel.+ 3 Og kampen blev hård for Saul, og bueskytterne fandt ham, og han blev såret af skytterne.+ 4 Da sagde Saul til sin våbendrager:+ „Træk dit sværd+ og jag det gennem mig; ellers kommer disse uomskårne+ og mishandler+ mig.“ Men hans våbendrager ville ikke,+ for han var meget bange. Så tog Saul sværdet og kastede sig i det.+ 5 Da våbendrageren så at Saul var død, kastede også han sig i sit sværd og døde.+ 6 Således døde Saul og tre af hans sønner,+ og hele hans hus døde på én gang. 7 Da alle Israels mænd som var på lavsletten, så at man var flygtet og at Saul og hans sønner var døde, forlod de byerne og flygtede,+ hvorpå filistrene kom og bosatte sig i dem.

8 Dagen efter, da filistrene kom for at plyndre+ de slagne, fandt de Saul og hans sønner faldne på Gilboʹas Bjerg.+ 9 De plyndrede ham så og tog hans hoved+ og hans våben og sendte bud rundt i filistrenes land for at fortælle nyheden+ til deres gudebilleder+ og til folket. 10 Derpå anbragte de hans våben i deres guds* hus,+ og hans hovedskal fæstede de til Daʹgons hus.+

11 Da alle i Jaʹbesj+ i Giʹlead hørte om alt hvad filistrene havde gjort mod Saul,+ 12 brød alle de brave mænd op og tog Sauls lig og hans sønners lig og bragte dem til Jaʹbesj og begravede deres knogler under det store træ+ i Jaʹbesj;+ derpå fastede+ de i syv dage.

13 Således døde Saul for den troløshed+ som han havde vist mod Jehova ved at han ikke overholdt Jehovas ord og også fordi han havde bedt et åndemedium+ om at rådspørge [ånderne]; 14 og han rådspurgte ikke Jehova.+ Da lod han ham dø og overdrog kongedømmet til David, Iʹsajs søn.+

11 Alle israelitterne+ samlede sig så hos David i Heʹbron+ idet de sagde: „Se, vi er dine ben og dit kød.+ 2 Hidtil,* mens Saul var konge, har det været dig som førte Israel ud og hjem.+ Jehova din Gud sagde da til dig: ’Det er dig der skal være hyrde+ for mit folk Israel, og dig der skal være fører+ for mit folk Israel.’“ 3 Da nu alle Israels ældste* kom til kongen i Heʹbron, sluttede David pagt med dem i Heʹbron for Jehovas ansigt, hvorpå de salvede+ David til konge over Israel, ifølge Jehovas ord+ ved Samuel.+

4 Senere drog David og hele Israel til Jerusalem,+ det vil sige Jeʹbus,+ dér hvor jebusitterne+ boede i landet. 5 Men indbyggerne i Jeʹbus sagde til David: „Her kommer du ikke ind.“+ Ikke desto mindre indtog David klippeborgen Zion,+ det er Davidsbyen.+ 6 David sagde nemlig: „Hvem der end slår+ jebusitterne først, han vil blive overhoved og fyrste.“ Så gik Joʹab,+ søn af Zeruʹja, derop først, og han blev overhoved. 7 David bosatte sig nu i klippeborgen.+ Af den grund kalder man den Davidsbyen.+ 8 Derpå byggede han byen op hele vejen rundt, fra Milʹlo og til [muren] rundt om, mens Joʹab fik liv+ i resten af byen. 9 Således blev David stadig større og større,+ og Hærstyrkers Jehova var med ham.+

10 Og dette er anførerne for de vældige+ krigere som David havde, dem som støttede ham modigt i hans kongedømme sammen med hele Israel, for at gøre ham til konge ifølge Jehovas ord+ om Israel. 11 Og dette er listen over de vældige krigere som David havde: Jasjoʹbeam,+ søn af en hakmonit, anføreren for de tre.* Han svang sit spyd over tre hundrede slagne på én gang.+ 12 Og efter ham kom Eleaʹzar,+ søn af ahohitten+ Doʹdo. Han var blandt de tre vældige krigere.+ 13 Det var ham der var sammen med David ved Pas-Damʹmim,+ hvor filistrene havde samlet sig til kamp. Nu var der en marklod fyldt med byg; og folkene flygtede for filistrene,+ 14 men han* holdt stillingen midt på jordlodden og befriede den, idet han slog filistrene, således at Jehova udvirkede en stor frelse.+

15 Og tre af de tredive+ anførere drog ned til klippen, til David i Adulʹlams hule,+ mens filistrenes lejr var lejret i Reʹfa’imlavningen.+ 16 Og David var på det tidspunkt i bjergfæstningen,+ og dengang var der en filistergarnison+ i Betlehem. 17 Da gav David udtryk for sin længsel og sagde: „Hvem der kunne give mig noget vand at drikke+ fra den cisterne i Betlehem+ der er ved porten!“ 18 Så brød de tre gennem filistrenes lejr og trak vand op af Betlehems cisterne, den der er ved porten, og tog det med og bragte det til David.+ David ville dog ikke drikke det, men udgød det for Jehova+ 19 og sagde: „Af respekt for min Gud kunne det aldrig falde mig ind at gøre dette! Skulle jeg drikke disse mænds blod+ og dermed deres sjæl?* For det var med fare for deres sjæl de bragte det hertil.“ Og han ville ikke drikke det.+ Dette udrettede de tre vældige krigere.

20 Og Aʹbisjaj,+ Joʹabs+ broder, blev anfører for de tre; og han havde svunget sit spyd over tre hundrede slagne, og han havde et ry som de tre.* 21 Blandt de tre* var han mere anset end de to andre, og han blev øverste for dem; alligevel kom han ikke på højde med de [første] tre.+

22 Og Benaʹja,+ Joʹjadas+ søn, søn af en dygtig mand, som udførte mange bedrifter i Kabʹze’el,+ slog de to Aʹrielsønner fra Moʹab ihjel; og det var ham som steg ned og slog en løve+ ihjel i en cisterne en dag det havde sneet. 23 Og det var ham der slog den ægyptiske mand, en mand af usædvanlig størrelse, fem alen,*+ ihjel. Og selv om ægypteren havde et spyd+ som en vævebom i hånden, gik han ned imod ham med en stav og vristede spyddet ud af hånden på ægypteren og dræbte ham med hans eget spyd.+ 24 Dette gjorde Benaʹja, Joʹjadas søn, og han havde et ry blandt de tre vældige krigere. 25 Selv om han var mere anset end de tredive, kom han ikke på højde med de [første] tre.+ David satte ham imidlertid over sin livvagt.+

26 De vældige krigere i kampstyrkerne var: Joʹabs broder Aʹsael;+ Elhaʹnan,+ Doʹdos søn fra Betlehem; 27 haroritten Sjamʹmot;+ pelonitten Heʹlez;+ 28 Iʹra,+ søn af tekoitten Ikʹkesj; anatotitten Abi’eʹzer;+ 29 husjatitten Sibʹbekaj;+ ahohitten+ Iʹlaj; 30 netofatitten Maʹharaj;+ Heʹled,+ søn af netofatitten Baʹana; 31 Iʹtaj, søn af Riʹbaj+ fra Benjamins+ sønners Giʹbea;+ pir’atonitten Benaʹja;+ 32 Huʹraj fra Gaʹasj’+ regnflodsdale; arbatitten Aʹbiel; 33 baharumitten Azʹmavet;+ sja’albonitten Eljaʹba; 34 gizonitten Haʹsjems sønner; Joʹnatan,+ søn af hararitten Sjaʹge; 35 Aʹhiam, søn af hararitten Saʹkar;+ Eʹlifal,+ søn af Ur; 36 mekeratitten Heʹfer; pelonitten Ahiʹja; 37 karmelitten Hezʹro;+ Naʹaraj, søn af Ezʹbaj; 38 Joel, Natans+ broder; Mibʹhar, søn af Hagʹri; 39 ammonitten Zeʹlek; berotitten Naʹharaj, Joʹabs, Zeruʹjas søns, våbendrager; 40 jitritten Iʹra; jitritten Gaʹreb;+ 41 hetitten+ Uʹrias;+ Zaʹbad, søn af Aʹlaj; 42 Adiʹna, søn af rubenitten Sjiʹza, et af rubenitternes overhoveder, og med hvem der var tredive; 43 Haʹnan, søn af Maʹaka; og mitnitten Joʹsjafat; 44 asjteratitten Uzziʹja; Sjaʹma og Jeʹiel, aroeritten Hoʹtams sønner; 45 Jediʹael, Sjimʹris søn; og hans broder tizitten Joʹha; 46 mahavitten Eʹliel; og Jeʹribaj og Josjavʹja, Elnaʹams sønner; og moabitten Jitʹma. 47 Eʹliel og Oʹbed og mezobajitten Ja’aʹsiel.

12 Og følgende er de der kom til David i Zikʹlag+ mens han endnu havde begrænset råderum på grund af Kisj’ søn Saul;+ og de hørte til blandt de vældige krigere+ som hjalp [ham] i krigen; 2 de var bevæbnede med bue, kunne bruge højre hånd og venstre+ hånd med sten+ og med pile+ på buen.+ Det var nogle af Sauls brødre, fra Benjamin. 3 Der var overhovedet Ahi’eʹzer og Joʹasj, sønner af gibeatitten+ Sjemaʹa, og Jeʹziel og Peʹlet, sønner af Azʹmavet,+ og Beraʹka og anatotitten+ Jeʹhu, 4 og gibeonitten+ Jisjmaʹja, en vældig kriger blandt de tredive+ og over de tredive; og Jirmeʹja og Jahaʹziel og Johaʹnan og gederatitten+ Joʹzabad, 5 El’uʹzaj og Jeʹrimot og Bealʹja og Sjemarʹja og harifitten Sjefatʹja, 6 Elkaʹna og Jissjiʹja og Aʹzarel og Jo’eʹzer og Jasjoʹbeam, koraitterne,+ 7 og Jo’eʹla og Zebadʹja, sønner af Jeʹroham fra Geʹdor.

8 Og nogle af gaditterne havde skilt sig ud [og var gået over] til David i bjergfæstningen i ørkenen;+ det var dygtige krigere, stridsmænd fra hæren, der kunne stille op med stort skjold og lanse,+ og deres ansigter var som løveansigter,+ og de var hurtige som gazeller på bjergene.+ 9 Eʹzer var overhoved, Obadʹja var den anden, Eʹliab den tredje, 10 Masjmanʹna den fjerde, Jirmeʹja* den femte, 11 Atʹtaj den sjette, Eʹliel den syvende, 12 Johaʹnan den ottende, Elzaʹbad den niende, 13 Jirmeʹja* den tiende, Makbanʹnaj den ellevte. 14 Disse var sønner af Gad,+ anførere i hæren. Den ringeste svarede til hundrede, og den største til tusind.+ 15 Det var dem der gik over Jordan+ i den første måned mens den overskyllede alle sine bredder,+ hvorpå de drev alle i lavningerne på flugt, mod øst og mod vest.

16 Endvidere kom der nogle af Benjamins og Judas sønner til David i bjergfæstningen.+ 17 Så gik David ud foran dem og tog til orde og sagde til dem: „Hvis det er med fred+ I er kommet til mig for at hjælpe mig, vil mit hjerte være forenet med jer.+ Men hvis det er for at forråde mig til mine modstandere uden at der er uret på mine hænder,+ [så] lad vore forfædres Gud+ se det og afgøre sagen.“+ 18 Og ånd+ iklædte sig Amaʹsaj, anføreren for de tredive:

Så tog David imod dem og gjorde dem til anførere for tropperne.+

19 Og der var nogle fra Manasʹse som gik over* til David da han sammen med filistrene+ var på vej til kamp mod Saul; dog kom han* ikke til at hjælpe dem, for efter rådslagning sendte filistrenes forbundsfyrster+ ham bort idet de sagde: „Han vil gå over til sin herre* Saul, og vore hoveder vil være i fare.“+ 20 Da han tog af sted til Zikʹlag,+ gik [følgende] over til ham fra Manasʹse: Adʹna og Joʹzabad og Jediʹael og Mikael og Joʹzabad og Eʹlihu og Zilʹletaj, tusindførere+ der hørte til Manasʹse. 21 Og de blev en hjælp for David mod røverbanden,+ for de var alle dygtige krigere,+ og de blev øverster i hæren; 22 dag for dag kom+ der nemlig nogle til David for at hjælpe ham, indtil det var en stor+ lejr, som Guds lejr.+

23 Og dette er tallene på de anførere for de udrustede til hæren som kom til David i Heʹbron+ for at overdrage Sauls kongedømme+ til ham ifølge Jehovas befaling.+ 24 Judas sønner som bar stort skjold og lanse udgjorde seks tusind og otte hundrede, udrustede til hæren. 25 Af Siʹmeons sønner var der syv tusind og et hundrede dygtige krigere til hæren.

26 Af levitternes sønner var der fire tusind og seks hundrede. 27 Og Joʹjada var fører+ for Aron[s sønner],*+ og sammen med ham var der tre tusind og syv hundrede. 28 Og Zaʹdok,+ en ung mand, en dygtig kriger, og hans fædrenehus: toogtyve øverster.

29 Og af Benjamins sønner,+ Sauls+ brødre, var der tre tusind; men indtil da havde hovedparten af dem holdt vagt over Sauls hus. 30 Og af Eʹfraims sønner var der tyve tusind og otte hundrede, dygtige krigere,+ mænd med et navn,* efter deres fædrenehuse.

31 Og af Manasʹses+ halve stamme var der atten tusind som var udpeget ved navn til at gå hen og gøre David til konge. 32 Og af Isʹsakars+ sønner, som var kloge nok til at forstå tiderne+ og erkende hvad Israel burde gøre,+ var der to hundrede af deres overhoveder, med alle deres brødre under deres befaling. 33 Af Zeʹbulon+ var der halvtreds tusind som kunne drage ud med hæren [og] kunne stille op til kamp med alle slags kampvåben; og med hensyn til at slutte op [om David]* havde de ikke to hjerter.* 34 Og af Nafʹtali+ var der tusind øverster, og sammen med dem var der syvogtredive tusind med stort skjold og spyd. 35 Og af danitterne var der otteogtyve tusind og seks hundrede som kunne stille op til kamp. 36 Og af Aʹser+ var der fyrre tusind som kunne drage ud med hæren og stille op til kamp.

37 Og fra den anden side af Jordan+ var der af rubenitterne og gaditterne og Manasʹses halve stamme et hundrede og tyve tusind med alle slags kampvåben til en hær. 38 Alle disse var stridsmænd, vant til at slutte op i slagrækken; med et helt hjerte+ kom de til Heʹbron for at gøre David til konge over hele Israel; og også hele resten af Israel var med ét hjerte indstillet på at gøre David til konge.+ 39 Så blev de dér sammen med David i tre dage, idet de spiste og drak,+ for deres brødre havde tilberedt [mad] til dem. 40 Og også de der [boede] nær ved dem, helt til Isʹsakar+ og Zeʹbulon+ og Nafʹtali,+ kom med mad* på æsler+ og kameler og muldyr og kvæg — fødevarer af mel,+ figenkager+ og rosinkager+ og vin+ og olie+ og kvæg+ og får+ i mængde, for der var fryd+ i Israel.

13 Derpå rådslog David med tusindførerne og hundredførerne, med alle anførerne;+ 2 og David sagde da til hele Israels menighed:* „Hvis det efter jeres mening er godt og det har Jehova vor Guds godkendelse, så lad os sende bud til de øvrige af vore brødre i alle Israels landområder+ og sammen med dem til præsterne+ og levitterne+ i deres byer+ med græsgange, og lad dem samle sig hos os. 3 Og lad os føre vor Guds ark+ over til os.“ De havde nemlig ikke interesseret sig for den i Sauls dage.+ 4 Da sagde hele menigheden at man skulle gøre således, for det var ret i hele folkets øjne.+ 5 Altså sammenkaldte+ David hele Israel fra Sjiʹhor i Ægypten*+ til indgangen til Haʹmat*+ for at hente den [sande] Guds ark+ fra Kirʹjat-Jeʹarim.+

6 Og David og hele Israel tog op til Baʹala,+ til Kirʹjat-Jeʹarim, som tilhører Juda, for at bringe den [sande] Guds ark op derfra, [arken for] Jehova, som troner på keruber,+ hvor [hans] navn påkaldes. 7 De lod imidlertid den [sande] Guds ark køre på en ny vogn+ fra Abinaʹdabs hus, og Uzʹza og Aʹjo+ førte vognen. 8 Og David og hele Israel fejrede+ det med fuld styrke foran den [sande] Gud og med sange+ og lyrer+ og harper+ og tamburiner+ og cymbler og trompeter.+ 9 Men da de kom til Kiʹdons tærskeplads,+ rakte Uzʹza hånden ud for at gribe fat i arken,+ fordi okserne næsten fik [vognen] til at vælte. 10 Da blussede Jehovas vrede op mod Uzʹza, så han slog ham fordi han havde rakt hånden ud mod arken,+ og han døde dér foran Gud.+ 11 Men David blev vred+ fordi Jehova havde tilføjet Uzʹza et brud. Og den dag i dag kalder man stedet dér Peʹrez-Uzʹza.*

12 Og David blev på den dag bange for den [sande] Gud+ og sagde: „Hvordan kan jeg bringe den [sande] Guds ark hjem til mig?“+ 13 Og David flyttede ikke arken hen til sig i Davidsbyen, men han fik den sat til side i gittitten+ Oʹbed-Eʹdoms+ hus. 14 Den [sande] Guds ark blev nu hos Oʹbed-Eʹdoms husstand, i hans hus,+ i tre måneder; og Jehova velsignede+ Oʹbed-Eʹdoms hus og alt hvad der var hans.

14 Kong Hiʹram+ af Tyʹrus+ sendte nu sendebud til David, samt cedertræ+ og håndværkere der kunne opføre mure, og håndværkere der kunne arbejde i tømmer, for at bygge ham et hus.+ 2 David vidste således at Jehova havde befæstet hans stilling+ som konge over Israel, for hans kongedømme var blevet hævet højt for Hans folk Israels skyld.+

3 David tog imidlertid flere hustruer+ i Jerusalem, og David blev fader til flere sønner og døtre.+ 4 Og dette er navnene på de børn han fik i Jerusalem: Sjammuʹa+ og Sjoʹbab,+ Natan+ og Salomon+ 5 og Jibʹhar+ og Elisjuʹa og Elpeʹlet+ 6 og Noʹga og Neʹfeg+ og Jafiʹa 7 og Elisjaʹma+ og Be’eljaʹda og Elifeʹlet.+

8 Filistrene hørte nu at David var blevet salvet til konge over hele Israel,+ så alle filistrene drog op for at søge efter David.+ Da David hørte det, drog han ud imod dem.* 9 I mellemtiden kom filistrene og gjorde indfald i Reʹfa’imlavningen;+ 10 David spurgte så Gud:+ „Skal jeg drage op mod filistrene, og vil du overgive dem i min hånd?“ Og Jehova sagde til ham: „Drag op, for jeg vil overgive dem i din hånd.“ 11 Da drog David op til Baʹal-Peʹrazim+ og slog dem dér. Og David sagde: „Den [sande] Gud er brudt igennem mine fjender ved min hånd, som vand bryder igennem.“ Af den grund kaldte de stedet+ Baʹal-Peʹrazim. 12 Da de efterlod deres guder* dér,+ sagde David [hvad der skulle gøres], og de blev brændt i ild.+

13 Men filistrene gjorde endnu en gang indfald i lavningen.+ 14 Da David atter spurgte+ Gud, sagde den [sande] Gud til ham: „Du må ikke drage op efter dem. Gå en omvej så du ikke kommer direkte imod dem, og gå imod dem foran bakabuskene.*+ 15 Og når du hører lyden af skridtene i bakabuskenes toppe,+ da skal du drage ud til kamp,+ for da er den [sande] Gud draget ud foran dig+ for at slå filistrenes lejr.“ 16 Så gjorde David sådan som den [sande] Gud havde påbudt ham,+ og de slog filistrenes lejr fra Giʹbeon+ til Geʹzer.+ 17 Derpå kom Davids ry*+ ud i alle landene, og Jehova lod rædsel for ham komme over alle nationerne.+

15 Så opførte han huse+ til sig selv i Davidsbyen, og han gjorde et sted+ klar til den [sande] Guds ark og rejste et telt til den. 2 Dengang sagde David: „Ingen må bære den [sande] Guds ark undtagen levitterne, for det er dem Jehova har udvalgt til at bære Jehovas* ark+ og gøre tjeneste+ for ham til fjerne tider.“ 3 David sammenkaldte så hele Israel i Jerusalem+ for at føre Jehovas ark+ op til det sted som han havde gjort klar til den.

4 Endvidere samlede David Arons sønner+ og levitterne; 5 af Keʹhats sønner øversten Uʹriel+ og hans brødre, et hundrede og tyve; 6 af Meraʹris+ sønner øversten Asaʹja+ og hans brødre, to hundrede og tyve; 7 af Gerʹsjoms+ sønner øversten Joel+ og hans brødre, et hundrede og tredive; 8 af Elizaʹfans+ sønner øversten Sjemaʹja+ og hans brødre, to hundrede; 9 af Heʹbrons sønner øversten Eʹliel og hans brødre, firs; 10 af Uzʹziels+ sønner øversten Amminaʹdab og hans brødre, et hundrede og tolv. 11 Desuden tilkaldte David præsterne Zaʹdok+ og Ebʹjatar+ samt levitterne Uʹriel,+ Asaʹja+ og Joel,+ Sjemaʹja+ og Eʹliel+ og Amminaʹdab, 12 og han sagde til dem: „I er overhoveder+ for levitternes fædrenehuse. I skal hellige+ jer, I og jeres brødre, og føre Jehovas, Israels Guds, ark op til det sted som* jeg har gjort klar til den. 13 Fordi I ikke gjorde det første gang,+ brød Jehova vor Gud igennem mod os;+ for vi søgte ham ikke på rette måde.“+ 14 Da helligede+ præsterne og levitterne sig for at føre Jehovas, Israels Guds, ark op.

15 Og levitternes sønner bar+ den [sande] Guds ark på skuldrene, sådan som Moses havde påbudt ifølge Jehovas ord, med stængerne hvilende på dem.+ 16 Endvidere sagde David til levitternes øverster at de skulle opstille deres brødre sangerne+ med instrumenterne til ledsagelse af sangen,+ harper+ og lyrer+ og cymbler,+ og lade [musikken] lyde så der løftede sig en frydefuld klang.

17 Levitterne opstillede da Joels søn Heʹman+ og af hans brødre: Berekʹjas søn Aʹsaf;+ og af Meraʹris sønner, deres brødre: Kusjaʹjas søn Eʹtan;+ 18 og sammen med dem deres brødre i underordnede stillinger:+ Zekarʹja,+ Ben og Ja’aʹziel og Sjemiʹramot og Jeʹhiel og Unʹni, Eʹliab og Benaʹja og Ma’aseʹja og Mattitʹja og Elifeleʹhu og Mikneʹja, og portvagterne Oʹbed-Eʹdom+ og Jeʹiel; 19 og sangerne Heʹman,+ Aʹsaf+ og Eʹtan med kobbercymbler som de skulle lade lyde;+ 20 og Zekarʹja og Aʹziel+ og Sjemiʹramot og Jeʹhiel og Unʹni og Eʹliab og Ma’aseʹja og Benaʹja med harper stemt til Aʹlamot;*+ 21 og Mattitʹja+ og Elifeleʹhu og Mikneʹja og Oʹbed-Eʹdom og Jeʹiel og Azazeʹja med lyrer+ stemt til Sjeʹminit,*+ til at dirigere; 22 og Kenanʹja+ som øverste for levitterne med hensyn til bæretransporten, idet han gav instruktion* om bæretransporten, for han havde forstand på det;+ 23 og arkens portvagter+ Berekʹja og Elkaʹna; 24 og præsterne Sjebanʹja og Joʹsjafat og Netanʹel og Amaʹsaj og Zekarʹja og Benaʹja og Elieʹzer til at blæse i trompeterne+ foran den [sande] Guds ark; og arkens portvagter Oʹbed-Eʹdom og Jehiʹja.

25 Derpå drog David+ og Israels ældste+ og tusindførerne+ så hen for at føre Jehovas pagts ark op fra Oʹbed-Eʹdoms hus+ med fryd.+ 26 Og idet den [sande] Gud hjalp+ levitterne som bar Jehovas pagts ark, ofrede de syv tyre og syv væddere.+ 27 Og David var klædt i en ærmeløs overklædning af fint linned, og det samme var alle levitterne, de der bar arken og de der sang, samt Kenanʹja,+ øversten for bæretransporten ved sangerne;+ men David havde en efod+ af linned på. 28 Og alle israelitterne førte Jehovas pagts ark op med jubelråb+ og hornklang+ og med trompeter+ og cymbler+ [og] lod harper og lyrer lyde.+

29 Da nu Jehovas pagts ark+ kom til Davidsbyen, kiggede Miʹkal,+ Sauls datter, ned fra vinduet, og da hun så kong David danse omkring og fejre begivenheden,+ ringeagtede+ hun ham i sit hjerte.

16 De bragte så den [sande] Guds ark ind+ og stillede den inde i det telt som David havde rejst til den.+ Derpå frembar de brændofre og fællesskabsofre for den [sande] Guds* ansigt.+ 2 Da David var færdig med at ofre brændofrene+ og fællesskabsofrene,+ velsignede+ han folket i Jehovas navn.+ 3 Desuden uddelte+ han et rundt brød, en kage af dadler og en kage af rosiner til hver enkelt af israelitterne, både mand og kvinde. 4 Derpå indsatte han nogle af levitterne+ som tjenere*+ foran Jehovas ark, både til at minde om+ og takke+ og lovsynge+ Jehova, Israels Gud: 5 Aʹsaf+ som overhoved, og næst efter ham Zekarʹja, [samt] Jeʹiel og Sjemiʹramot og Jeʹhiel og Mattitʹja og Eʹliab og Benaʹja og Oʹbed-Eʹdom og Jeʹiel+ med harpeinstrumenter og lyrer,+ og Aʹsaf+ med cymblerne, som han lod lyde,+ 6 og præsterne Benaʹja og Jahaʹziel med trompeterne+ [til at blæse i] til stadighed foran den [sande] Guds pagts ark.

7 Dengang, på den dag, bidrog+ David for første gang med takkesang+ til Jehova ved Aʹsaf+ og hans brødre:

36 Velsignet være Jehova, Israels Gud, fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid.’“+

Så sagde hele folket: „Amen!“ og der var lovsang til Jehova.*+

37 Derpå efterlod han Aʹsaf+ og hans brødre dér foran Jehovas pagts ark til at gøre tjeneste+ foran arken til stadighed i overensstemmelse med hvad der krævedes dag for dag;+ 38 og Oʹbed-Eʹdom og hans brødre, otteogtres; og Jeduʹtuns søn Oʹbed-Eʹdom og Hoʹsa som portvagter; 39 og præsten Zaʹdok+ og hans brødre præsterne foran Jehovas teltbolig på den høj som var i Giʹbeon,+ 40 for at de til stadighed skulle bringe brændofre til Jehova på brændofferalteret morgen og aften og [sørge] for alt hvad der stod skrevet i den lov som Jehova havde pålagt Israel;+ 41 og sammen med dem Heʹman+ og Jeduʹtun og resten af de udvalgte mænd som var udpeget+ ved navn til at takke Jehova,+ for „hans loyale hengivenhed varer evindelig“;+ 42 og sammen med dem Heʹman+ og Jeduʹtun+ til at lade trompeterne+ og cymblerne lyde, samt instrumenterne til ledsagelse af sangen til den [sande] Gud; og Jeduʹtuns sønner+ ved porten. 43 Til sidst drog hele folket bort, hver til sit hus,+ og David vendte om for at velsigne sin husstand.

17 Så snart David nu var bosat i sit hus,+ sagde David til profeten Natan:+ „Her bor jeg i et hus af cedertræ,+ men Jehovas pagts ark+ står under teltduge.“+ 2 Natan sagde da til David: „Gør alt hvad du har på hjerte,+ for den [sande] Gud er med dig.“+

3 Men samme nat kom Guds ord+ til Natan: 4 „Gå hen og sig til min tjener David: ’Således har Jehova sagt: „Det er ikke dig der skal bygge mig et hus at bo i.+ 5 Jeg har jo ikke boet i et hus fra den dag jeg førte Israel op [fra Ægypten] frem til denne dag;+ men jeg var fortsat [på vandring], fra telt til telt og fra teltbolig [til teltbolig].+ 6 Har jeg, i al den tid hvor jeg vandrede+ omkring i hele Israel, med et ord sagt til en eneste af Israels dommere som jeg påbød at være hyrde for mit folk: ’Hvorfor har I ikke bygget mig et hus af cedertræ?’“’+

7 Og nu skal du sige således til min tjener David: ’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Det var mig som tog dig fra græsgangen, fra din plads bag hjorden,+ til at være fører+ for mit folk Israel. 8 Og jeg vil være med dig hvor du end går,+ og jeg vil udrydde alle dine fjender+ foran dig; og jeg vil skænke dig et navn,+ som navnet på de største der er på jorden.+ 9 Og jeg vil tildele mit folk Israel et sted og plante dem,+ og de skal bo hvor de er, og de skal ikke mere bæve, og uretfærdige+ skal ikke slide dem op igen, sådan som førhen,+ 10 ja, siden de dage da jeg satte dommere+ over mit folk Israel. Og jeg vil ydmyge alle dine fjender.+ Og jeg fortæller dig: ’Jehova vil endog bygge dig et hus.’*+

11 Når engang dine dage er til ende og du går bort til dine fædre,+ så vil jeg oprejse dit afkom efter dig — det vil være en af dine sønner+ — og jeg vil grundfæste hans kongedømme.+ 12 Han skal bygge mig et hus,+ og jeg vil grundfæste hans trone for stedse.+ 13 Jeg vil være ham en fader,+ og han vil være mig en søn;+ og min loyale hengivenhed vil jeg ikke lade vige fra ham,+ som jeg lod den vige fra ham der var før dig.+ 14 Og jeg vil lade ham blive stående i mit hus+ og i mit kongedømme+ for stedse, og hans trone+ vil være grundfæstet for stedse.“’“

15 Alle disse ord og hele dette syn overbragte Natan David.+

16 Kong David gik da ind og satte sig for Jehovas ansigt+ og sagde: „Hvem er jeg,+ Jehova Gud, og hvad er mit hus,+ siden du har bragt mig så vidt?+ 17 Som om dette er for lidt i dine øjne,+ Gud,+ så taler du om din tjeners hus i en fjern fremtid,+ og du har set på mig som på et menneske der har udsigt til at nå højt,+ Jehova Gud. 18 Hvad mere kan David tilføje over for dig om den ære der vises din tjener?+ Du kender jo selv din tjener.+ 19 Jehova, for din tjeners skyld og efter dit hjerte+ har du gjort alt dette store, idet du har gjort al denne storhed kendt.+ 20 Jehova, der er ingen som du,+ og der er ingen Gud* uden dig+ blandt alle dem vi har hørt om med vore ører. 21 Og hvilken anden nation på jorden er som dit folk Israel,+ det den [sande] Gud drog [ud] for at løskøbe til sig selv som et folk,+ for at du kunne gøre dig et navn, [kendt] for store og frygtindgydende gerninger,+ ved at uddrive nationer+ foran dit folk, det som du løskøbte fra Ægypten? 22 Derpå gjorde du dit folk Israel til dit folk+ for stedse, og du, Jehova, blev deres Gud.+ 23 Og nu, Jehova, lad det ord som du har udtalt vedrørende din tjener og hans hus stå fast for stedse og gør sådan som du har sagt. 24 Og lad dit navn+ stå fast og være stort+ for stedse, idet man siger: ’Hærstyrkers Jehova,+ Israels Gud,+ er Gud for Israel,’+ og lad din tjener Davids hus være grundfæstet for dit ansigt.+ 25 For du, min Gud, har røbet for din tjener* at du vil bygge ham et hus.+ Derfor har din tjener fundet anledning til at bede for dit ansigt. 26 Og nu, Jehova, du er den [sande] Gud,+ og du lover din tjener denne lykke.+ 27 Og måtte du nu være besluttet på at velsigne din tjeners hus, så det bliver for stedse for dit ansigt;+ for du, Jehova, har velsignet, og det er velsignet for stedse.“+

18 Efter dette slog David så filistrene+ og underlagde sig dem og tog Gat+ og dens småbyer* ud af filistrenes vold. 2 Han slog desuden Moʹab,+ og moabitterne blev Davids tjenere og måtte betale tribut.*+

3 David slog derpå Hadad’eʹzer,+ konge over Zoʹba,+ ved Haʹmat,+ da han drog hen for at etablere sit herredømme* ved floden Euʹfrat.+ 4 Og David [erobrede] et tusind stridsvogne fra ham og tog syv tusind mand af rytteriet og tyve tusind mand fodfolk til fange.+ David skar derpå haserne over på alle vognhestene,+ men lod dog hundrede vognheste* af dem tilbage. 5 Da aramæerne* fra Damaskus kom kong Hadad’eʹzer af Zoʹba+ til hjælp, slog David toogtyve tusind mand af aramæerne ihjel. 6 David anbragte desuden [garnisoner]* i det damaskenske Aʹram,+ og aramæerne blev således Davids tjenere og måtte betale tribut.+ Og Jehova frelste David hvor som helst han drog hen.+ 7 Og David tog rundskjoldene+ af guld som Hadad’eʹzers tjenere havde båret, og bragte dem til Jerusalem.+ 8 Og fra Hadad’eʹzers byer Tibʹhat+ og Kun tog David kobber i store mængder. Af det lavede Salomon kobberhavet+ og søjlerne+ og kobberredskaberne.+

9 Da kong Toʹu* af Haʹmat+ hørte at David havde slået alle kong Hadad’eʹzer+ af Zoʹbas styrker, 10 sendte han sin søn Haʹdoram+ til kong David for at spørge til hans velbefindende og for at lykønske* ham fordi han havde ført krig mod Hadad’eʹzer og slået ham (for Hadad’eʹzer havde ligget i krig med Toʹu);* og [med sig havde han] alle slags varer af guld og sølv+ og kobber. 11 Også dem helligede+ kong David til Jehova sammen med sølvet og guldet som han havde ført bort fra alle nationerne,+ fra Eʹdom og Moʹab+ og Amʹmons sønner+ og fra filistrene+ og Aʹmalek.+

12 Og Zeruʹjas+ søn Aʹbisjaj+ slog edomitterne i Saltdalen,+ atten tusind. 13 Derpå anbragte han garnisoner i Eʹdom, og alle edomitterne blev således Davids tjenere.+ Og Jehova frelste David hvor som helst han drog hen.+ 14 David var nu konge over hele Israel,+ og han øvede til stadighed ret og retfærdighed mod hele sit folk.+ 15 Og Joʹab, Zeruʹjas søn, var over hæren;+ og Joʹsafat,+ Aʹhiluds søn, var kansler;* 16 og Zaʹdok,+ Aʹhitubs søn, og Ahimeʹlek,*+ Ebʹjatars søn, var præster; og Sjavʹsja+ var statsskriver; 17 og Benaʹja,+ Joʹjadas+ søn, var over keretitterne+ og peletitterne;+ og Davids sønner havde høje stillinger ved kongens side.+

19 Efter dette døde Naʹhasj,+ Amʹmons sønners konge, og hans søn blev konge i hans sted.+ 2 David sagde da: „Jeg vil vise Naʹhasj’ søn Haʹnun loyal hengivenhed,+ fordi hans fader viste mig loyal hengivenhed.“+ Så David sendte sendebud hen for at trøste ham over [tabet af] hans fader. Men da Davids tjenere kom til Amʹmons+ sønners land, til Haʹnun for at trøste ham, 3 sagde Amʹmons sønners fyrster til Haʹnun: „Tror du det er for at ære din fader at David har sendt nogle som skal trøste dig? Mon ikke det er for at udforske og omstyrte og udspionere+ landet at hans tjenere er kommet til dig?“+ 4 Da tog Haʹnun Davids tjenere+ og barberede dem+ og skar halvdelen af deres dragt af op til sædet+ og lod dem gå.+ 5 Da man gik hen og fortalte David om mændene, sendte han dem nogle i møde, for mændene følte sig meget ydmygede; og kongen sagde: „Bliv i Jeriko+ til jeres skæg er vokset ordentligt ud, og kom så tilbage.“

6 Amʹmons sønner så nu at de var blevet en stank+ for David, så Haʹnun+ og Amʹmons sønner sendte et tusind sølvtalenter*+ for at leje sig stridsvogne+ og rytteri fra Mesopotaʹmien* og fra Aʹram-Maʹaka+ og fra Zoʹba.+ 7 Således lejede de sig toogtredive tusind stridsvogne+ samt kongen af Maʹaka og hans folk.+ Derpå kom de og lejrede sig foran Meʹdeba;+ og Amʹmons sønner samlede sig fra deres byer og kom til kampen.

8 Da David hørte det, sendte han Joʹab+ og hele hæren [og] de vældige krigere*+ af sted. 9 Men Amʹmons sønner rykkede ud og stillede op til kamp ved indgangen til byen, mens de konger+ som var kommet, [stod] for sig selv på åben mark.

10 Da Joʹab så at han i kampen ville blive angrebet* både forfra og bagfra, valgte han nogle ud af alle de udvalgte mænd i Israel og stillede dem op for at de skulle møde aramæerne,+ 11 men resten af folkene overlod han til sin broder Aʹbisjaj,+ og de stillede sig op for at møde Amʹmons sønner.+ 12 Han sagde desuden: „Hvis aramæerne+ bliver for stærke for mig, må du frelse mig,+ og hvis Amʹmons sønner bliver for stærke for dig, kommer jeg og frelser dig.+ 13 Vær stærk,+ så vi kan vise os modige for vort folks skyld og for vor Guds byers skyld.+ Jehova vil så gøre hvad der synes godt i hans øjne.“+

14 Derpå rykkede Joʹab og folkene som var med ham frem til kamp mod aramæerne,+ og de flygtede+ for ham. 15 Da Amʹmons sønner så at aramæerne var flygtet, flygtede+ også de for hans broder Aʹbisjaj og søgte ind i byen.+ Derpå drog Joʹab hjem til Jerusalem.

16 Da aramæerne så at de havde lidt nederlag+ over for Israel, sendte de sendebud af sted og lod de aramæere som var i egnen ved Floden,*+ rykke ud med Sjoʹfak,* Hadad’eʹzers hærfører, i spidsen for dem.

17 Da man fortalte David dette, samlede han hele Israel og gik over Jordan og nåede frem til dem og stillede op [til kamp] mod dem.+ Da David stillede op til kamp for at møde aramæerne, gik de i kamp mod ham. 18 Men aramæerne flygtede+ for Israel, og David dræbte blandt aramæerne syv tusind vognstyrere og fyrre tusind mand fodfolk, og Sjoʹfak, deres hærfører, lod han lide døden.+ 19 Da Hadad’eʹzers tjenere så at de havde lidt nederlag over for Israel,+ sluttede de fred med David og tjente ham,+ og Aʹram ville ikke mere komme Amʹmons sønner til undsætning.+

20 Næste forår,+ ved den tid kongerne drager ud,+ anførte Joʹab hærens kampstyrker+ og hærgede Amʹmons sønners land og kom og belejrede Rabʹba,+ mens David blev i Jerusalem; derpå slog Joʹab Rabʹba+ og nedrev den. 2 Men David tog kronen af Malʹkams* hoved+ og fandt at den havde en vægt på en guldtalent,* og der var kostbare sten* på den; og den blev sat på Davids hoved. Og byttet fra byen bragte han ud i store mængder.+ 3 Og folkene som var i den, førte han ud, og han satte dem til at arbejde+ ved stensave og jernhakker og økser,*+ og sådan gjorde David ved alle Amʹmons sønners byer. Derpå vendte David og hele folket tilbage til Jerusalem.

4 Og efter dette udbrød der krig med filistrene+ ved Geʹzer.+ Da var det at husjatitten Sibʹbekaj+ slog Sipʹpaj* ihjel, en af refaitternes*+ efterkommere, så de blev undertvunget.

5 Og der blev atter krig med filistrene; Jaʹirs søn Elhaʹnan+ slog da Lahʹmi ihjel, gittitten Goʹliats*+ broder, hvis spydskaft var som en vævebom.+

6 Og der blev atter krig, ved Gat.+ Og der var en mand af usædvanlig størrelse,+ med seks fingre [på hver hånd] og seks tæer [på hver fod], i alt fireogtyve,+ og også han nedstammede fra refaitterne.*+ 7 Da han smædede+ Israel, slog Joʹnatan,* en søn af Davids broder Sjimʹa,+ ham ihjel.

8 Disse nedstammede fra refaitterne+ i Gat,+ men de faldt+ for Davids hånd og for hans tjeneres hånd.

21 Senere trådte Satan* op imod Israel og æggede+ David til at holde folketælling over Israel. 2 David sagde derfor til Joʹab+ og folkets øverster: „Gå hen og tæl+ Israel fra Beʹer-Sjeʹba+ til Dan+ og bring [resultatet] til mig, så jeg kender tallet på dem.“+ 3 Men Joʹab sagde: „Måtte Jehova føje hundrede gange så mange til sit folk som de er.+ Min herre konge, tilhører de ikke alle min herre som tjenere? Hvorfor søger min herre dette?+ Hvorfor skulle han blive årsag til skyld for Israel?“

4 Kongen stod imidlertid fast på sit ord+ over for Joʹab, så Joʹab gik ud+ og rejste omkring i hele Israel, hvorpå han kom hjem til Jerusalem.+ 5 Joʹab overgav nu tallet på de mønstrede i folket til David; og hele Israel udgjorde en million* og et hundrede tusind mænd bevæbnede med sværd,+ og Juda udgjorde fire hundrede og halvfjerds tusind mænd bevæbnede med sværd. 6 Leʹvi+ og Benjamin mønstrede han dog ikke iblandt dem,+ for kongens ord havde vakt afsky hos Joʹab.

7 Imidlertid var dette ondt i den [sande] Guds øjne,+ og han slog Israel. 8 Da sagde David til den [sande] Gud: „Jeg har begået en stor synd+ ved at jeg har gjort dette. Så bær dog nu over med din tjeners misgerning,+ for jeg har handlet meget tåbeligt.“+ 9 Så talte Jehova til Gad,+ Davids seer,+ og sagde: 10 „Gå hen og tal til David og sig: ’Således har Jehova sagt: „Jeg tilbyder dig tre ting.+ Vælg dig en af dem, og så vil jeg gøre det mod dig.“’“+ 11 Gad gik så ind til David+ og sagde til ham: „Således har Jehova sagt: ’Bestem dig for at modtage: 12 enten tre år med hungersnød,+ eller tre måneder hvor du fejes bort foran dine modstandere+ og hvor dine fjenders sværd indhenter [dig], eller tre dage med Jehovas sværd,+ ja, pest,+ i landet, idet Jehovas engel bringer ødelæggelse+ i hele Israels område.’ Og afgør nu hvad jeg skal svare den der sendte mig.“ 13 David sagde da til Gad: „Jeg er meget hårdt trængt. Lad mig hellere falde i Jehovas hånd,+ for hans barmhjertighed er meget stor;+ men lad mig ikke falde i menneskers hånd.“+

14 Da bragte Jehova pest+ over Israel, og halvfjerds tusind mand i Israel døde.+ 15 Desuden sendte den [sande] Gud en engel til Jerusalem for at lægge den øde;+ men da ødelæggelsen tog fat, så Jehova det og fortrød ulykken,+ så han sagde til engelen der forårsagede ødelæggelsen: „Nu er det nok;+ lad din hånd synke.“ Jehovas engel stod da lige ved jebusitten+ Orʹnans* tærskeplads.+

16 Da David løftede sine øjne, så han Jehovas engel+ stå mellem jorden og himmelen med sit dragne sværd+ i hånden, rakt ud imod Jerusalem. David og de ældste, klædte i sæk,+ faldt straks på deres ansigter,+ 17 og David sagde til den [sande] Gud: „Var det ikke mig der gav ordre til at tælle folket, og er det ikke mig* der har syndet og handlet virkelig ondt?+ Men denne hjord,+ hvad har den gjort? Jehova, min Gud, lad dog din hånd komme over mig og mit fædrenehus, men ikke over dit folk,+ som en plage.“

18 Og Jehovas engel sagde til Gad+ at han skulle sige til David at David skulle gå op og rejse Jehova et alter på jebusitten Orʹnans tærskeplads.+ 19 Da gik David derop på det ord som Gad havde fremført i Jehovas navn.+ 20 I mellemtiden vendte Orʹnan+ tilbage og så engelen; og hans fire sønner der var hos ham gemte sig. Orʹnan var i færd med at tærske hvede. 21 Da David nåede hen til Orʹnan, så Orʹnan op og fik øje på David+ og gik ud fra tærskepladsen og bøjede sig for David med ansigtet mod jorden. 22 Derpå sagde David til Orʹnan: „Giv mig stedet med tærskepladsen, så jeg kan bygge et alter for Jehova på den. Giv mig+ den for den fulde pris,+ så plagen+ blandt folket kan standse.“ 23 Da sagde Orʹnan til David: „Tag den+ og lad den tilhøre dig, og måtte min herre kongen gøre hvad der synes godt i hans øjne. Se, jeg giver hornkvæget+ til brændofrene, og tærskeslæden+ til brændsel,+ og hveden som et kornoffer. Jeg giver det hele.“+

24 Men kong David sagde til Orʹnan: „Nej, jeg vil virkelig købe det for den fulde pris;+ jeg vil nemlig ikke frembære noget som er dit for Jehova eller ofre brændofre som ikke koster noget.“ 25 Så gav David Orʹnan seks hundrede sekel* guld efter vægt for stedet.+ 26 Derpå byggede David et alter+ for Jehova dér og ofrede brændofre og fællesskabsofre og påkaldte Jehova,+ som da svarede ham med ild+ fra himmelen på brændofferalteret. 27 Og Jehova gav ordre til engelen,+ og den stak sit sværd i skeden igen. 28 På det tidspunkt, da David så at Jehova havde svaret ham på jebusitten Orʹnans tærskeplads, fortsatte han med at bringe ofre dér.+ 29 Men Jehovas teltbolig, som Moses havde lavet i ørkenen, samt brændofferalteret var på det tidspunkt på højen i Giʹbeon.+ 30 Dog havde David ikke kunnet gå hen foran det for at søge Gud,* for han var blevet skræmt+ af Jehovas engels sværd.

22 Så sagde David: „Dette er den [sande] Gud Jehovas* hus,+ og dette er et brændofferalter+ for Israel.“

2 Derpå gav David ordre til at samle de fastboende udlændinge*+ der var i Israels land, og han satte dem som stenhuggere+ til at udhugge kvadersten+ til bygningen af den [sande] Guds hus. 3 Og David gjorde en mængde jern klar til søm til portfløjene og til kramper, samt så meget kobber at det ikke blev vejet,+ 4 og cedertræ+ uden tal; for zidonierne+ og tyrierne+ kom med en mængde cedertræ til David. 5 Og David sagde: „Min søn Salomon er ung og ufærdig,+ og huset der skal bygges til Jehova skal være overmåde storslået,+ til berømmelse og hæder*+ i alle landene. Lad mig hellere gøre nogle forberedelser for ham.“ Altså gjorde David store forberedelser før sin død.+

6 Endvidere tilkaldte han sin søn Salomon og påbød ham at bygge et hus til Israels Gud Jehova. 7 Da sagde David til sin søn Salomon: „Det lå mig selv på hjerte+ at bygge et hus for min Gud Jehovas navn.+ 8 Men Jehovas ord gik mig imod, for det lød: ’En mængde blod har du udgydt,+ og store krige har du ført.+ Du skal ikke bygge et hus for mit navn,+ for du har udgydt meget blod* på jorden for mit ansigt. 9 Se, der fødes dig en søn.+ Han bliver en hvilens mand, og jeg vil give ham hvile for alle sine fjender rundt om;+ for hans navn skal være Salomon,*+ og jeg vil give Israel fred+ og ro i hans dage. 10 Han skal bygge et hus for mit navn,+ og han skal blive en søn+ for mig og jeg en fader+ for ham. Og jeg vil grundfæste hans kongedømmes+ trone over Israel for stedse.’

11 Nu, min søn, måtte Jehova være med dig, så det lykkes for dig at bygge din Gud Jehovas hus, sådan som han har udtalt at du skulle.+ 12 Måtte Jehova dog blot give dig indsigt og forstand,+ og måtte han give dig påbud angående Israel så Jehova din Guds lov bliver overholdt.+ 13 Da vil det lykkes for dig,+ hvis du sørger for at følge de forordninger+ og lovbud+ som Jehova påbød+ Moses vedrørende Israel. Vær modig og stærk.+ Vær ikke frygtsom+ eller skrækslagen.+ 14 Og se, på trods af mine vanskeligheder+ har jeg til Jehovas hus gjort et hundrede tusind talenter guld*+ og en million* talenter sølv* parat, og på kobber+ og jern+ er der ingen vægt, så meget er der nemlig; og jeg har gjort tømmer og sten parat, men du skal føje mere til. 15 Og hos dig har du en mængde folk som kan udføre arbejde, stenhuggere og håndværkere der kan arbejde i sten+ og tømmer, samt alle slags kyndige folk til enhver slags arbejde.+ 16 På guldet, sølvet og kobberet og jernet er der ikke tal.+ Tag fat på arbejdet,+ og måtte Jehova være med dig.“+

17 Derpå gav David alle Israels fyrster påbud om at hjælpe hans søn Salomon: 18 „Er jeres Gud Jehova ikke med jer,+ og har han ikke givet jer hvile hele vejen rundt?+ For han har givet landets indbyggere i min hånd, og landet er blevet undertvunget foran Jehova+ og foran hans folk. 19 Overgiv nu jeres hjerte og jeres sjæl+ til at søge Jehova jeres Gud+ og tag fat på at bygge den [sande] Gud Jehovas helligdom,+ så I kan bringe Jehovas pagts ark+ og den [sande] Guds hellige redskaber ind i det hus der bygges for Jehovas navn.“+

23 Men David selv var blevet gammel+ og mæt af dage, og derfor gjorde han sin søn Salomon+ til konge over Israel. 2 Endvidere samlede han alle Israels fyrster+ og præsterne+ og levitterne.+ 3 Og levitterne blev talt fra trediveårsalderen og opefter;+ og deres antal, hoved for hoved, våbenfør mand for våbenfør mand, blev otteogtredive tusind. 4 Af disse var der fireogtyve tusind til at føre tilsyn med arbejdet i Jehovas hus; og som forstandere+ og dommere+ seks tusind; 5 og fire tusind portvagter+ og fire tusind der sang lovsange+ til Jehova med [akkompagnement af] instrumenterne+ hvorom [David sagde:] „Jeg har lavet dem til lovsangen.“

6 Derpå delte David dem i skifter+ efter Leʹvis+ sønner, Gerʹsjon, Keʹhat og Meraʹri. 7 Af gersjonitterne var der Laʹdan og Sjimʹi. 8 Laʹdans sønner var Jeʹhiel,+ overhovedet, og Zeʹtam og Joel,+ tre. 9 Sjimʹis sønner var Sjeʹlomot og Haʹziel og Haʹran, tre. Dette var overhovederne for Laʹdans fædrenehuse. 10 Og Sjimʹis sønner var Jaʹhat, Ziʹna* og Jeʹusj og Beriʹa. Disse fire var Sjimʹis sønner. 11 Og Jaʹhat blev overhoved, og Ziʹza var den anden. Jeʹusj og Beriʹa havde ikke mange sønner, så de blev regnet for [ét] fædrenehus+ og én tilsynsgruppe.

12 Keʹhats sønner+ var Amʹram, Jizʹhar,+ Heʹbron+ og Uzʹziel,+ fire. 13 Amʹrams sønner var Aron+ og Moses.+ Men Aron blev skilt ud+ for at han kunne hellige* Det Allerhelligste,+ han og hans sønner til fjerne tider, for at bringe røgoffer+ foran Jehova, forrette tjeneste for ham+ og udtale velsignelse+ i hans navn til fjerne tider. 14 Hvad angår den [sande] Guds mand*+ Moses, så blev hans sønner fortsat nævnt sammen med levitternes stamme.+ 15 Moses’ sønner var Gerʹsjom+ og Elieʹzer.+ 16 Gerʹsjoms sønner var Sjeʹbuel,*+ som var overhoved. 17 Og Elieʹzers sønner var Rehabʹja,+ som var overhoved; og Elieʹzer fik ikke andre sønner, men Rehabʹjas sønner blev overmåde mange. 18 Jizʹhars sønner+ var Sjeʹlomit,+ som var overhoved. 19 Heʹbrons sønner var Jeriʹja, som var overhoved; Amarʹja var den anden, Jahaʹziel den tredje og Jekamʹam+ den fjerde. 20 Uzʹziels+ sønner var Miʹka, som var overhoved; og Jissjiʹja var den anden.

21 Meraʹris sønner+ var Maʹli og Muʹsji.+ Maʹlis sønner var Eleaʹzar+ og Kisj. 22 Men Eleaʹzar døde, og han havde ingen sønner, kun døtre. Så tog deres brødre, Kisj’ sønner, dem [som hustruer].+ 23 Muʹsjis sønner var Maʹli og Eʹder og Jeʹremot,+ tre.

24 Dette var Leʹvis sønner efter deres fædrenehuse,+ overhovederne for fædrenehusene, deres tilsynsmænd, i det antal navne der var, hoved for hoved,* de der udførte arbejdet med tjenesten+ i Jehovas hus, fra tyveårsalderen og opefter.+ 25 For David havde sagt: „Jehova, Israels Gud, har givet sit folk hvile,+ og han vil blive boende i Jerusalem til fjerne tider.+ 26 Og levitterne skal heller ikke [længere] bære teltboligen eller nogen af alle redskaberne til tjenesten ved den.“+ 27 I overensstemmelse med Davids sidste ord+ var det nemlig antallet af Leʹvis sønner fra tyveårsalderen og opefter [man tog]. 28 For de skulle stå til disposition* for Arons sønner+ ved tjenesten i Jehovas hus, i forbindelse med forgårdene+ og spiserummene+ og renselsen af alt det hellige+ og udførelsen af tjenesten i den [sande] Guds hus, 29 og i forbindelse med de stablede brød+ og det fine mel+ til kornofferet og de usyrede fladbrød+ og bageplade[kagerne]+ og den rørte+ dej og alt med at måle mængde og størrelse;+ 30 og med at stå+ morgen efter morgen+ for at takke+ og lovsynge+ Jehova, og det samme om aftenen; 31 og med til stadighed for Jehovas ansigt at bringe alle brændofre til Jehova på sabbatterne,+ ved nymånerne+ og ved festtiderne,+ i det rette antal som gjaldt for dem. 32 Og de skulle tage vare på bevogtningen+ af mødeteltet og bevogtningen af det hellige sted+ og bevogtningen af Arons sønner, deres brødre, i forbindelse med tjenesten i Jehovas hus.+

24 Og Arons sønner havde deres skifter. Arons sønner var Naʹdab+ og Aʹbihu,+ Eleaʹzar+ og Iʹtamar.+ 2 Imidlertid døde Naʹdab og Aʹbihu+ før deres fader,+ og de havde ingen sønner, men Eleaʹzar+ og Iʹtamar fortsatte som præster. 3 Og David samt Zaʹdok+ af Eleaʹzars sønner og Ahimeʹlek+ af Iʹtamars sønner delte dem så i skifter med henblik på deres hverv i varetagelsen af deres tjeneste.+ 4 Da man fandt at Eleaʹzars sønner havde flere overhoveder end Iʹtamars sønner, delte man dem i skifter, så Eleaʹzars sønner, som overhoveder for [deres]* fædrenehuse, fik seksten, og Iʹtamars sønner, [som overhoveder] for deres fædrenehuse, fik otte.

5 Endvidere delte de dem i skifter ved lodkastning,+ disse sammen med de andre, for der skulle være øverster for det hellige sted+ og øverster for den [sande] Gud [både] blandt Eleaʹzars sønner og blandt Iʹtamars sønner. 6 Derpå skrev levitternes sekretær,+ Netanʹels søn Sjemaʹja, dem ned foran kongen og fyrsterne og præsten Zaʹdok+ og Ebʹjatars+ søn Ahimeʹlek+ og overhovederne for præsternes og levitternes fædrenehuse,+ ét fædrenehus udtaget for Eleaʹzar+ og ét udtaget for Iʹtamar.*+

7 Og loddet faldt således: det første på Jehoʹjarib,+ det andet på Jedaʹja, 8 det tredje på Haʹrim, det fjerde på Seʹorim, 9 det femte på Malkiʹja, det sjette på Mijʹjamin, 10 det syvende på Hakʹkoz, det ottende på Abiʹja,+ 11 det niende på Jeʹsjua, det tiende på Sjekanʹja, 12 det ellevte på Elʹjasjib, det tolvte på Jaʹkim, 13 det trettende på Hupʹpa, det fjortende på Jesjebʹab, 14 det femtende på Bilʹga, det sekstende på Imʹmer, 15 det syttende på Heʹzir, det attende på Happizʹzez, 16 det nittende på Petaʹja, det tyvende på Jehezʹkel, 17 det enogtyvende på Jaʹkin, det toogtyvende på Gaʹmul, 18 det treogtyvende på Delaʹja, det fireogtyvende på Ma’azʹja.

19 Dette var deres hverv+ i forbindelse med deres tjeneste,+ når de skulle gå ind i Jehovas hus ifølge deres lovlige ret+ gennem deres forfader Aron, sådan som Jehova, Israels Gud, havde påbudt ham.

20 Og af de øvrige af Leʹvis sønner var der af Amʹrams+ sønner Sjuʹbael;+ af Sjuʹbaels sønner Jedeʹja; 21 af Rehabʹja:+ af Rehabʹjas sønner overhovedet Jissjiʹja; 22 af jizharitterne+ Sjeʹlomot;+ af Sjeʹlomots sønner Jaʹhat; 23 og [Heʹbrons] sønner:+ overhovedet var Jeriʹja,*+ Amarʹja den anden, Jahaʹziel den tredje, Jekamʹam den fjerde. 24 Uzʹziels sønner: Miʹka; af Miʹkas+ sønner var der Sjaʹmir. 25 Miʹkas broder var Jissjiʹja; af Jissjiʹjas sønner var der Zekarʹja.

26 Meraʹris+ sønner var Maʹli+ og Muʹsji;+ Ja’aziʹjas* sønner var Beʹno. 27 Meraʹris sønner: Af Ja’aziʹja: Beʹno og Sjoʹham og Zakʹkur og Ibʹri. 28 Af Maʹli var der Eleaʹzar, som ikke fik nogen sønner.+ 29 Af Kisj: Kisj’ sønner var Jeraʹme’el. 30 Og Muʹsjis sønner var Maʹli+ og Eʹder og Jeʹrimot.+

Dette var levitternes sønner efter deres fædrenehuse.+ 31 Og de kastede ligeledes lod,+ ligesom deres brødre, Arons sønner, gjorde foran kong David og Zaʹdok og Ahimeʹlek og overhovederne for præsternes og levitternes fædrenehuse. Med hensyn til fædrenehuse+ var overhovedet ligestillet med sin yngste broder.

25 David og øversterne+ for tjenestestyrkerne+ skilte derpå nogle ud til tjenesten, nogle af Aʹsafs, Heʹmans+ og Jeduʹtuns+ sønner, som profeterede med lyrer,+ harper+ og cymbler,+ og tallet på dem, de mænd arbejdet var tildelt, i henhold til deres tjeneste, var: 2 Af Aʹsafs sønner: Zakʹkur og Josef+ og Netanʹja og Asar’eʹla,+ Aʹsafs sønner under ledelse af Aʹsaf,+ som profeterede under kongens ledelse. 3 Af Jeduʹtun:+ Jeduʹtuns sønner Gedalʹja+ og Zeʹri+ og Jesjaʹja+ [og Sjimʹi],* Hasjabʹja og Mattitʹja,+ seks, under ledelse af deres fader Jeduʹtun, som profeterede med lyre i takkesang og lovsang til Jehova.+ 4 Af Heʹman:+ Heʹmans sønner Bukkiʹja,+ Mattanʹja,+ Uzʹziel,+ Sjeʹbuel* og Jeʹrimot, Hananʹja,+ Hanaʹni, Eliaʹta,+ Giddalʹti+ og Romamʹti-Eʹzer,+ Josjbekaʹsja,+ Malloʹti,+ Hoʹtir,+ Mahaʹziot. 5 Alle disse var sønner af Heʹman, kongens seer+ i den [sande] Guds anliggender, til at løfte hans horn; og den [sande] Gud gav Heʹman fjorten sønner og tre døtre.+ 6 Alle disse medvirkede under deres faders ledelse ved sangen i Jehovas hus, med cymbler,+ harper+ og lyrer+ i forbindelse med tjenesten ved den [sande] Guds hus.

Aʹsaf, Jeduʹtun og Heʹman stod under kongens ledelse.+

7 Og tallet på dem tillige med deres brødre som var oplært til at synge for Jehova,+ alle sammen professionelle [sangere],+ var to hundrede og otteogfirs. 8 Så kastede de lod+ om pligterne, idet den mindste var ligestillet med den største,+ den professionelle+ med eleven.

9 Og loddet faldt således: det første for Aʹsaf på Josef;+ det andet på Gedalʹja+ (han og hans brødre og hans sønner var tolv); 10 det tredje på Zakʹkur,+ hans sønner og hans brødre, tolv; 11 det fjerde på Jizʹri,+ hans sønner og hans brødre, tolv; 12 det femte på Netanʹja,+ hans sønner og hans brødre, tolv; 13 det sjette på Bukkiʹja, hans sønner og hans brødre, tolv; 14 det syvende på Jesar’eʹla,+ hans sønner og hans brødre, tolv; 15 det ottende på Jesjaʹja, hans sønner og hans brødre, tolv; 16 det niende på Mattanʹja, hans sønner og hans brødre, tolv; 17 det tiende på Sjimʹi, hans sønner og hans brødre, tolv; 18 det ellevte på Aʹzarel,+ hans sønner og hans brødre, tolv; 19 det tolvte på Hasjabʹja, hans sønner og hans brødre, tolv; 20 det trettende [på] Sjuʹbael,+ hans sønner og hans brødre, tolv; 21 det fjortende [på] Mattitʹja, hans sønner og hans brødre, tolv; 22 det femtende på Jeʹremot, hans sønner og hans brødre, tolv; 23 det sekstende på Hananʹja, hans sønner og hans brødre, tolv; 24 det syttende på Josjbekaʹsja, hans sønner og hans brødre, tolv; 25 det attende på Hanaʹni, hans sønner og hans brødre, tolv; 26 det nittende på Malloʹti, hans sønner og hans brødre, tolv; 27 det tyvende på Eliaʹta, hans sønner og hans brødre, tolv; 28 det enogtyvende på Hoʹtir, hans sønner og hans brødre, tolv; 29 det toogtyvende på Giddalʹti, hans sønner og hans brødre, tolv; 30 det treogtyvende på Mahaʹziot,+ hans sønner og hans brødre, tolv; 31 det fireogtyvende på Romamʹti-Eʹzer,+ hans sønner og hans brødre, tolv.

26 Portvagternes+ skifter var: Af koraitterne+ Mesjelemʹja,+ søn af Koʹre af Aʹsafs sønner. 2 Og Mesjelemʹja havde sønnerne: Zekarʹja, den førstefødte; Jediʹael, den anden; Zebadʹja, den tredje; Jatʹniel, den fjerde; 3 Eʹlam, den femte; Jehohaʹnan,* den sjette; Eljoeʹnaj, den syvende. 4 Og Oʹbed-Eʹdom+ havde sønnerne: Sjemaʹja, den førstefødte; Joʹzabad, den anden; Joʹa, den tredje; og Saʹkar, den fjerde; samt Netanʹel, den femte; 5 Amʹmiel, den sjette; Isʹsakar, den syvende; Pe’ulʹletaj, den ottende; for Gud havde velsignet ham.+

6 Og hans søn Sjemaʹja fødtes der sønner som var herskere i deres fædrenehus, for de var dygtige krigere. 7 Sjemaʹjas sønner var Otʹni og Reʹfael og Oʹbed, Elzaʹbad, hvis brødre var dygtige mænd, Eʹlihu og Semakʹja. 8 Alle disse hørte til Oʹbed-Eʹdoms sønner, de og deres sønner og deres brødre, dygtige mænd med kraft til tjenesten, toogtres som tilhørte Oʹbed-Eʹdom. 9 Og Mesjelemʹja+ havde sønner og brødre, dygtige mænd, atten. 10 Og Hoʹsa, [en] af Meraʹris sønner, havde følgende sønner: Sjimʹri var overhoved, for skønt han ikke var den førstefødte,+ gjorde hans fader ham til overhoved;+ 11 Hilkiʹja var den anden; Tebalʹja, den tredje; Zekarʹja, den fjerde. Hoʹsas sønner og brødre var i alt tretten.

12 Med hensyn til disse portvagtskifter havde overhovederne pligter svarende til deres brødre+ med at forrette tjeneste i Jehovas hus. 13 Altså kastede de lod+ om de forskellige porte for både den mindste og den største efter deres fædrenehuse.+ 14 Og loddet mod øst faldt på Sjelemʹja.+ For hans søn Zekarʹja,+ en rådgiver+ med indsigt, kastede de lod, og hans lod faldt mod nord.+ 15 For Oʹbed-Eʹdom blev det mod syd, og hans sønner+ fik huset med forrådsrummene.+ 16 For Sjupʹpim og Hoʹsa+ blev det mod vest lige ved Sjalʹleketporten, ved landevejen der fører op, vagthold+ svarende til vagthold;+ 17 mod øst var der seks levitter; mod nord daglig fire; mod syd daglig+ fire; og til forrådsrummene,+ to og to; 18 til søjlegangen mod vest, fire ved landevejen,+ to ved søjlegangen. 19 Dette var de skifter der var for portvagterne af koraitternes+ sønner og af Meraʹris+ sønner.

20 Af levitterne var Ahiʹja den der stod for den [sande] Guds hus’ skatte+ og for skattene af helliggaver.+ 21 Af Laʹdans+ sønner, gersjonitternes sønner som tilhørte Laʹdan, overhovederne for de fædrenehuse som tilhørte gersjonitten Laʹdan: Jehi’eʹli.+ 22 Jehi’eʹlis sønner, Zeʹtam og hans broder Joel,+ stod for Jehovas hus’ skatte.+ 23 Af amramitterne, jizharitterne, hebronitterne [og] uzzielitterne+ 24 var endvidere Sjeʹbuel,*+ søn af Moses’ søn Gerʹsjom, leder af skatkamrene. 25 Og hans brødre gennem Elieʹzer:+ dennes søn Rehabʹja+ og dennes søn Jesjaʹja og dennes søn Joʹram og dennes søn Zikʹri og dennes søn Sjeʹlomot. 26 Denne Sjeʹlomot og hans brødre stod for alle skattene af de helliggaver+ som kong David+ og overhovederne for fædrenehusene,+ samt tusind- og hundredførerne og hærens øverster havde helliget. 27 Noget fra krigene,+ ja af byttet,+ havde de helliget til vedligeholdelsen af Jehovas hus. 28 Desuden alt hvad seeren+ Samuel og Saul, Kisj’ søn, og Abʹner,+ Ners søn, og Joʹab,+ Zeruʹjas+ søn, havde helliget. Alt hvad man havde helliget var i Sjeʹlomits* og hans brødres varetægt.

29 Af jizharitterne+ stod Kenanʹja og hans sønner for arbejdet udadtil+ som forstandere og dommere+ over Israel.

30 Af hebronitterne+ stod Hasjabʹja og hans brødre, dygtige mænd,+ et tusind og syv hundrede, for tilsynet med Israel i egnen vest for Jordan med hensyn til alt arbejde for Jehova og tjenesten for kongen. 31 Af hebronitterne var Jeriʹja+ overhoved for hebronitterne, ifølge deres slægtsfortegnelser, efter fædrenehuse. I Davids fyrretyvende+ regeringsår opsøgte man dem og fandt dygtige krigere iblandt dem i Jaʹzer+ i Giʹlead.+ 32 Og hans brødre, dygtige mænd,+ udgjorde to tusind og syv hundrede, overhoveder for fædrenehuse.+ Da overdrog kong David dem tilsynet med rubenitterne og gaditterne og manassitternes halve stamme+ i ethvert anliggende+ der vedrørte den [sande] Gud og kongen.

27 Og med hensyn til antallet af Israels sønner, overhovederne for fædrenehusene+ og tusind- og hundredførerne+ og deres forstandere som ydede kongen tjeneste+ i ethvert anliggende vedrørende skifterne der kom og gik måned efter måned i alle årets måneder, var hvert skifte på fireogtyve tusind.

2 Over det første skifte, i den første måned, stod Zabʹdiels søn Jasjoʹbeam,+ og i hans skifte var der fireogtyve tusind. 3 Af sønnerne af Peʹrez,+ overhovedet for alle øversterne for tjenestestyrkerne, havde nogle den første måned. 4 Og over den anden måneds skifte stod ahohitten+ Doʹdaj+ med sit skifte, og Mikʹlot var fører, og i hans skifte var der fireogtyve tusind. 5 Øversten for den tredje tjenestestyrke, i den tredje måned, var Benaʹja,+ søn af den overordnede præst Joʹjada,+ og i hans skifte var der fireogtyve tusind. 6 Denne Benaʹja+ var en af de tredive+ vældige krigere og [stod] over de tredive; og [over] hans skifte stod hans søn Ammizaʹbad. 7 Den fjerde, for den fjerde måned, var Aʹsael,+ Joʹabs broder,+ og hans søn Zebadʹja efter ham, og i hans skifte var der fireogtyve tusind. 8 Den femte øverste, for den femte måned, var jizraitten Sjamʹhut,+ og i hans skifte var der fireogtyve tusind. 9 Den sjette, for den sjette måned, var Iʹra,+ søn af tekoitten+ Ikʹkesj,+ og i hans skifte var der fireogtyve tusind. 10 Den syvende, for den syvende måned, var pelonitten+ Heʹlez+ af Eʹfraims sønner, og i hans skifte var der fireogtyve tusind. 11 Den ottende, for den ottende måned, var husjatitten Sibʹbekaj+ af zeraitterne,+ og i hans skifte var der fireogtyve tusind. 12 Den niende, for den niende måned, var anatotitten+ Abi’eʹzer+ af benjaminitterne, og i hans skifte var der fireogtyve tusind. 13 Den tiende, for den tiende måned, var netofatitten Maʹharaj+ af zeraitterne,+ og i hans skifte var der fireogtyve tusind. 14 Den ellevte, for den ellevte måned, var pir’atonitten Benaʹja+ af Eʹfraims+ sønner, og i hans skifte var der fireogtyve tusind. 15 Den tolvte, for den tolvte måned, var netofatitten Helʹdaj,+ tilhørende Otʹniel, og i hans skifte var der fireogtyve tusind.

16 Og over Israels stammer:+ af rubenitterne var Zikʹris søn Elieʹzer fører; af simeonitterne, Maʹakas søn Sjefatʹja; 17 af Leʹvi, Keʹmuels søn Hasjabʹja; af Aron, Zaʹdok;+ 18 af Juda, Eʹlihu,+ en af Davids brødre;+ af Isʹsakar, Mikaels søn Omʹri; 19 af Zeʹbulon, Obadʹjas søn Jisjmaʹja; af Nafʹtali, Azʹriels søn Jeʹrimot; 20 af Eʹfraims sønner, Azazeʹjas søn Hosjeʹa; af Manasʹses halve stamme, Pedaʹjas søn Joel; 21 af Manasʹses halve [stamme] i Giʹlead, Zekarʹjas søn Idʹdo; af Benjamin, Abʹners+ søn Ja’aʹsiel; 22 af Dan, Jeʹrohams søn Aʹzarel. Dette var fyrsterne+ over Israels stammer.

23 Men David tog ikke tallet på dem der var tyve år og derunder, for Jehova havde lovet at gøre Israel så talrigt som himmelens stjerner.+ 24 Zeruʹjas søn Joʹab+ var begyndt at tælle [dem], men han gjorde det ikke færdigt;+ og der kom harme+ over Israel for dette, og tallet blev ikke optaget i beretningen om kong Davids historie.

25 Og over kongens forråd+ stod Aʹdiels søn Azʹmavet. Og over forrådene på marken,+ i byerne+ og i landsbyerne og i tårnene stod Uzziʹjas søn Joʹnatan.* 26 Og over dem der udførte markarbejdet,+ dyrkningen af jorden, Keʹlubs søn Ezʹri. 27 Og over vingårdene,+ ramatitten Sjimʹi; og over det der var i vingårdene, forrådene af vin, sjifmitten Zabʹdi. 28 Og over olivenlundene og morbærfigentræerne+ som var i Sjefeʹla,*+ gederitten Baʹal-Haʹnan; og over forrådene af olie,+ Joʹasj. 29 Og over hornkvæget som græssede i Saʹron,+ saronitten Sjitʹraj; og over hornkvæget i lavningerne, Adʹlajs søn Sjaʹfat. 30 Og over kamelerne,+ ismaelitten+ Oʹbil; og over hunæslerne, meronotitten Jedeʹja. 31 Og over småkvæget, hagritten Jaʹziz. Dette var alle øversterne over det som tilhørte kong David.

32 Og Joʹnatan,+ Davids nevø,* var rådgiver, en forstandig+ mand; han var også sekretær; og Hakʹmonis+ søn Jeʹhiel var sammen med kongens sønner.+ 33 Og Akitoʹfel+ var kongens rådgiver;+ og arkitten Huʹsjaj+ var kongens ven.+ 34 Og efter Akitoʹfel kom Benaʹjas+ søn Joʹjada og Ebʹjatar;+ og Joʹab+ var kongens hærfører.

28 Nu sammenkaldte David alle Israels fyrster,+ stammernes fyrster+ og fyrsterne+ for de skifter der ydede kongen tjeneste, og tusindførerne*+ og hundredførerne+ og øversterne* over alle hjordene+ og det der ellers tilhørte+ kongen og hans sønner,+ sammen med hoffolkene+ og de vældige krigere,+ ja, enhver dygtig kriger, i Jerusalem. 2 Så rejste kong David sig op og sagde:

„Hør mig, mine brødre og mit folk. Det lå mig selv på hjerte+ at bygge et hus som hvilested for Jehovas pagts ark og som fodskammel+ for vor Gud, og jeg havde truffet forberedelse til at bygge.+ 3 Men den [sande] Gud sagde til mig: ’Du skal ikke bygge et hus for mit navn;+ du er jo en krigens mand, og du har udgydt blod.’+ 4 Men Jehova, Israels Gud, udvalgte mig af hele min faders hus+ til at være konge+ over Israel for stedse; for det var Juda han valgte til fører,+ og i Judas hus var det min faders hus,+ og blandt min faders sønner+ var det mig han godkendte,+ for at gøre mig til konge over hele Israel; 5 og af alle mine sønner (for Jehova har givet mig mange sønner)+ udvalgte han så min søn Salomon+ til at sidde på Jehovas kongedømmes trone+ over Israel.

6 Endvidere sagde han til mig: ’Det er din søn Salomon der skal bygge mit hus+ og mine forgårde; for jeg har valgt ham som søn+ for mig, og jeg vil være en fader for ham.+ 7 Og jeg vil grundfæste hans kongedømme+ for stedse hvis han vil være fast besluttet på at handle efter mine bud+ og lovbud,+ som i dag.’ 8 Og nu, for øjnene af hele Israel, Jehovas menighed,*+ og i påhør af vor Gud:+ tag vare på og søg alle Jehova jeres Guds bud, for at I kan beholde det gode land+ i jeres besiddelse og give det i arv til jeres sønner efter jer til fjerne tider.

9 Og du, min søn Salomon, kend+ din faders Gud og tjen+ ham af et helt hjerte+ og af en glad sjæl;+ for Jehova undersøger alle hjerter,+ og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han.+ Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig;+ men hvis du forlader ham,+ vil han forstøde dig for evigt.+ 10 Se nu [klart], for Jehova har valgt dig til at bygge et hus som en helligdom. Vær modig og tag fat på arbejdet.“+

11 Derpå gav David sin søn Salomon en plan+ over forhallen+ [til templet] og dets huse og dets skatkamre+ og dets tagkamre+ og dets inderste kamre og huset til sonedækket;*+ 12 og en plan over alt hvad han ved inspiration*+ havde fået om Jehovas hus’ forgårde+ og om alle spiserummene+ hele vejen rundt, om den [sande] Guds hus’ skatte og om skattene af helliggaver;+ 13 og om præsternes og levitternes skifter+ og om hele udførelsen af tjenesten i Jehovas hus og om alle redskaberne til tjenesten i Jehovas hus; 14 om guldet efter vægt, guldet til alle redskaberne til de forskellige former for tjeneste, om alle redskaberne af sølv efter vægt, om alle redskaberne+ til de forskellige former for tjeneste; 15 og [om] vægten af guldlampestanderne+ og deres guldlamper, efter vægten af de forskellige lampestandere og deres lamper, og om sølvlampestanderne efter vægten af lampestanderen og dens lamper i overensstemmelse med den tjeneste de forskellige lampestandere var bestemt til; 16 og [om] guldet efter vægt til bordene med det stablede brød,+ de forskellige borde, og [om] sølvet til sølvbordene; 17 og [om] gaflerne og skålene+ og kanderne af rent guld, og om de små guldskåle+ efter vægt, de forskellige små skåle, og om de små sølvskåle efter vægt, de forskellige små skåle; 18 og om røgelsesalteret+ af lutret guld efter vægt og om det der repræsenterer stridsvognen,+ nemlig guldkeruberne+ som skal brede [vingerne] ud og skærmende dække over Jehovas pagts ark. 19 „Det hele er skrevet ned+ ved at Jehovas hånd har været over mig; han har givet [mig] indsigt i alle planens enkelte arbejder.“+

20 Og David sagde videre til sin søn Salomon: „Vær modig+ og stærk og tag fat på arbejdet. Vær ikke frygtsom+ eller skrækslagen,+ for Jehova Gud, min Gud, er med dig.+ Han vil ikke slippe dig+ eller forlade dig, [men være med dig] indtil hele arbejdet med henblik på tjenesten i Jehovas hus er færdigt. 21 Og her er præsternes+ og levitternes+ skifter til hele tjenesten i den [sande] Guds hus; og hos dig under hele arbejdet har du villige+ folk af enhver slags med kyndighed i alle former for tjeneste,+ samt fyrsterne+ og hele folket til [at udføre] alle dine ord.“

29 Kong David sagde nu til hele menigheden:+ „Min søn Salomon, den ene som Gud har udvalgt,+ er ung+ og ufærdig, og arbejdet er stort; for borgen* er ikke til et menneske,+ men til Jehova Gud. 2 Og af al min kraft+ har jeg til min Guds hus skaffet guld+ til veje+ til guldarbejdet og sølv til sølvarbejdet og kobber til kobberarbejdet, jern+ til jernarbejdet og tømmer+ til tømrerarbejdet; onykssten,+ og sten til at indfatte i hård mørtel, samt mosaiksten og alle slags kostbare sten, og alabaststen i mængde. 3 Og desuden, da jeg glæder+ mig over min Guds hus: jeg har en særlig ejendom+ af guld og sølv — den giver jeg til min Guds hus som noget ekstra foruden alt hvad jeg har skaffet til veje til det hellige hus:+ 4 tre tusind talenter guld, af ofirguld,+ og syv tusind talenter lutret sølv, til at overtrække husenes vægge med; 5 det er guld til guldarbejdet og sølv til sølvarbejdet og til alt hvad der skal forarbejdes af kunsthåndværkere. Hvem fylder nu sin hånd med frivillige gaver til Jehova i dag?“+

6 Da kom fædrenehusenes*+ fyrster+ og Israels stammers fyrster+ og tusind- og hundredførerne+ samt øversterne over kongens arbejde+ frivilligt 7 og gav guld: fem tusind talenter* og ti tusind darejker,* og sølv: ti tusind talenter, og kobber: atten tusind talenter, og jern: et hundrede tusind talenter, til tjenesten i forbindelse med den [sande] Guds hus.+ 8 Og var der nogen hos hvem der fandtes sten, gav de dem til Jehovas hus’ skatkammer i gersjonitten+ Jeʹhiels+ varetægt. 9 Så frydede folket sig over at de gav frivillige gaver, for det var med et helt hjerte de gav frivillige gaver til Jehova;+ og det var også til stor fryd for kong David.+

10 Derpå velsignede+ David Jehova for øjnene af hele menigheden,+ og David sagde: „Måtte du være velsignet,+ Jehova, vor fader Israels Gud,+ fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid. 11 Dig, Jehova, tilhører storheden+ og styrken+ og hæderen+ og glansen+ og værdigheden;+ for alt i himmelen og på jorden [er dit].+ Dig tilhører riget,+ Jehova, og du løfter dig som hoved over alle.+ 12 Rigdommen+ og herligheden+ skyldes dig, og du hersker*+ over alt; og i din hånd er der kraft+ og styrke,+ og det er i din hånd at gøre stor+ og at gøre alle stærke.+ 13 Og nu, vor Gud, takker vi dig+ og lovsynger+ dit hæderværdige+ navn.

14 Men hvem er jeg+ og hvem er mit folk at vi skulle have den fornødne kraft til at give sådanne frivillige gaver?+ For det kommer fra dig alt sammen,+ og det er fra din egen hånd vi har givet dig det. 15 Og vi bor som udlændinge for dit ansigt og er indvandrere+ som alle vore forfædre. Som en skygge er vore dage på jorden+ og uden håb. 16 Jehova vor Gud, hele denne overflod som vi har skaffet til veje for at bygge dig et hus for dit hellige navn, fra din hånd kommer det, og dig tilhører det hele.+ 17 Og jeg ved, min Gud, at du ransager hjertet+ og at det er retskaffenhed du godkender.+ Jeg selv har med et retskaffent hjerte givet alle disse frivillige gaver, og nu har jeg med fryd set dit folk som er til stede her, give dig frivillige gaver. 18 Jehova, vore forfædre Abraham, Isak og Israels Gud,+ bevar til fjerne tider denne tilbøjelighed i dit folks hjertes tanker,+ og vend deres hjerte mod dig.+ 19 Og giv min søn Salomon et helt hjerte+ så han overholder dine bud,+ dine vidnesbyrd*+ og dine forordninger,+ og udfører alt og bygger borgen+ som jeg har truffet forberedelser til.“+

20 David sagde videre til hele menigheden:+ „Velsign+ nu Jehova jeres Gud.“ Da velsignede hele menigheden Jehova, deres forfædres Gud, og bøjede+ sig og kastede sig ned+ for Jehova og for kongen. 21 Derpå bragte+ de slagtofre til Jehova og ofrede brændofre+ til Jehova dagen efter den dag, tusind tyre, tusind væddere, tusind vædderlam og deres drikofre,+ ja, slagtofre i mængde for hele Israel.+ 22 Og de spiste og drak for Jehovas ansigt den dag med stor fryd,+ hvorpå de gjorde Davids søn Salomon til konge+ for anden gang og salvede ham for Jehova til at være fører+ og Zaʹdok+ til at være præst. 23 Så satte Salomon sig på Jehovas trone+ som konge i sin fader Davids sted, og tingene lykkedes for ham,+ og alle israelitterne adlød ham. 24 Alle fyrsterne+ og de vældige krigere+ og også alle kong Davids sønner+ underkastede sig kong Salomon.* 25 Og Jehova gjorde Salomon overmåde stor+ for øjnene af hele Israel og gav ham en kongelig værdighed som ingen konge havde haft før ham i Israel.+

26 Hvad angår David, Iʹsajs søn, regerede han over hele Israel,+ 27 og de dage han regerede over Israel udgjorde fyrre år.+ I Heʹbron regerede han i syv år,+ og i Jerusalem regerede han i treogtredive.+ 28 Så døde han i en god alderdom,+ mæt af dage, rigdom+ og ære,+ hvorpå hans søn Salomon blev konge i hans sted.+ 29 Og kong Davids historie fra først til sidst, se, derom står der skrevet blandt seeren*+ Samuels ord og blandt profeten Natans+ ord og blandt seeren* Gads+ ord, 30 sammen med alt om hans kongedømme og hans styrke og de tider+ som var gået hen over ham og Israel og alle landenes riger.+