Dommerne

8 Så sagde Efraims mænd til ham: “Hvad er det du har gjort imod os? Hvorfor tilkaldte du ikke os da du tog afsted for at kæmpe mod Midjan?”+ Og de skældte ham ud.+ 2 Men han sagde til dem: “Hvad har jeg udrettet sammenlignet med jer? Er Efraims efterhøst*+ ikke bedre end hele Abiezers vinhøst?+ 3 Det var jer Gud gav sejren over Midjans fyrster, Oreb og Zeeb,+ så hvad har jeg udrettet sammenlignet med jer?” Da han sagde det,* faldt de til ro.*

4 Gideon kom så til Jordan og gik over den. Han og de 300 mand der var med ham, var trætte, men de fortsatte forfølgelsen. 5 Så sagde han til mændene i Sukkot: “Jeg beder jer, giv dem der er med mig, nogle brød, for de er trætte, og jeg er ved at forfølge Midjans konger, Zeba og Salmunna.” 6 Men Sukkots fyrster sagde: “Har du allerede fanget Zeba og Salmunna, siden vi skal give din hær brød?” 7 Til det sagde Gideon: “Når Jehova giver mig sejren over Zeba og Salmunna, vil jeg piske jer med ørkentjørn og tidsler.”+ 8 Og han drog derfra op til Penuel og bad om det samme, men mændene i Penuel gav ham samme svar som mændene i Sukkot. 9 Så sagde han også til mændene i Penuel: “Når jeg vender tilbage som sejrherre,* vil jeg rive jeres tårn ned.”+

10 Nu var Zeba og Salmunna i Karkor med deres hære, omkring 15.000 mand. Det var alt hvad der var tilbage af hele østerlændingenes hær,+ for der var faldet 120.000 bevæbnede mænd. 11 Gideon fortsatte op ad teltboernes vej øst for Noba og Jogbeha+ og angreb lejren mens folkene i den ikke var på vagt. 12 Da de to midjanitiske konger, Zeba og Salmunna, flygtede, forfulgte han dem og tog dem til fange, og der udbrød panik i lejren.

13 Så vendte Gideon, Joashs søn, tilbage fra krigen gennem Herespasset. 14 Undervejs tog han en ung mand fra Sukkot til fange og udspurgte ham. Den unge mand skrev så navnene på Sukkots fyrster og ældste op til ham, 77 mænd. 15 Derefter tog han hen til mændene i Sukkot og sagde: “Her er Zeba og Salmunna som I hånede mig for da I sagde: ‘Har du allerede fanget Zeba og Salmunna, siden vi skal give dine udmattede mænd brød?’”+ 16 Så tog han ørkentjørn og tidsler og gav de ældste i Sukkot en lærestreg.+ 17 Og han rev tårnet i Penuel ned+ og dræbte mændene i byen.

18 Han spurgte Zeba og Salmunna: “Hvad var det for nogle mænd I dræbte på Tabor?” De svarede: “De var som dig, hver af dem lignede en kongesøn.” 19 Til det sagde han: “Det var mine brødre, min mors sønner. Så sandt Jehova lever: Hvis I havde ladet dem leve, ville jeg ikke være nødt til at dræbe jer.” 20 Han sagde nu til sin førstefødte, Jeter: “Rejs dig, dræb dem.” Men den unge mand trak ikke sit sværd; han var bange, for han var stadig en ung mand. 21 Så sagde Zeba og Salmunna: “Rejs dig selv og dræb os, for en mand bliver bedømt på sin styrke.”* Så rejste Gideon sig og dræbte Zeba og Salmunna+ og tog de halvmåneformede smykker der var om halsen på deres kameler.

22 Senere sagde Israels mænd til Gideon: “Hersk over os, både du og din søn og din sønnesøn, for du befriede os fra midjanitterne.”+ 23 Men Gideon sagde til dem: “Jeg skal ikke herske over jer, og min søn skal heller ikke herske over jer. Det er Jehova der skal herske over jer.”+ 24 Gideon fortsatte: “Lad mig bede jer om én ting: at I hver giver mig en næsering fra jeres bytte.” (Fjenden havde nemlig guldnæseringe, for de var ismaelitter).+ 25 De svarede: “Det vil vi gerne give.” Så bredte de en kappe ud, og hver mand kastede en næsering fra sit bytte på den. 26 Vægten på de guldnæseringe han havde bedt om, kom op på 1.700 sekel* guld, foruden de halvmåneformede smykker, øresmykkerne, de purpurfarvede uldklæder som Midjans konger havde gået med, og halskæderne fra kamelerne.+

27 Gideon lavede en efod+ af det og udstillede den i sin hjemby, Ofra;+ og hele Israel tilbad* den der,+ og den blev en fælde for Gideon og hans husstand.+

28 Sådan blev midjanitterne+ overvundet af israelitterne, og de udfordrede dem ikke* igen; og der var fred i landet i 40 år, så længe Gideon levede.+

29 Joashs søn Jerubbaal+ vendte nu hjem og blev der.

30 Gideon blev far til 70 sønner,* for han havde mange hustruer. 31 Hans medhustru i Sikem fødte ham også en søn, og han gav ham navnet Abimelek.+ 32 Og Gideon, Joashs søn, døde efter at have levet et langt og godt liv og blev begravet i sin fars, Joashs, grav i abiezritternes Ofra.+

33 Så snart Gideon var død, tilbad israelitterne igen* baalerne,+ og de gjorde Baal-Berit til deres gud.+ 34 Israelitterne huskede ikke Jehova deres Gud,+ der havde befriet dem fra alle deres fjender omkring dem;+ 35 de viste heller ikke Jerubbaals, det vil sige Gideons, husstand loyal kærlighed til gengæld for alt det gode han havde gjort for Israel.+