Nsọn̄idem ye Inemesịt—Nte Mmọ Ẹkeme Ndidi Okwo?
ADAN̄A NTE irenowo ye iban ẹdide mme anana mfọnmma owo ẹdude, mmọ ẹyom nsọn̄idem ye inemesịt. Okposụkedi mmọemi ke akpanikọ ẹdide iba ke otu mme ata akpan udọn̄ owo, mmọ ẹsọsọn̄ ndinyene.
Mme owo ẹtịm ẹkere ẹban̄a, ẹnyụn̄ ẹnọ ekese item, ke ndụn̄ọde emi. Dr. Dennis Jaffe ọkọdọhọ ete: “Mfịn, ukpọhọde nsọn̄idem ye ukụre udọn̄ọ oro ebịghide esiwak ndikọn̄ọ ke edu-uwem fo.” Abraham Lincoln ọkọdọhọ inikiet ete: “Mme owo ẹkop inemesịt adan̄a nte mmọ ẹbierede ndikop.” Nte afo omonyịme ye oro? Ọdọn̄ fi ọkpọsọn̄ ọkpọsọn̄ didie ndikop inemesịt? Ke nso udomo ke edinyene enye ọkọn̄ọ ke ndinyene eti nsọn̄idem?
Mme owo ẹmeyom inemesịt ke kpukpru ebiet, ẹtienede se itiede nte anana-utịt ekikere oro ẹnọde. Mmọ ẹmenam ndụn̄ọde ke ukpepn̄kpọ akwaifiọk owo, ekikere, ye odudu oro akande eke owo. Ke ediyom oro mmọ ẹyomde inemesịt, ndusụk mmọ ẹmedụn̄ọde ifiọk ntaifiọk, utom mbuwed, ye ikwọ. Edi eyịghe idụhe nte ke akpan ubak ata inemesịt enyene ebuana ye edinyene eti nsọn̄idem. Ọwọrọetop usuanetop n̄kpọurua kiet ke television ọkọdọhọ ete, “Edieke afo enyenede nsọn̄idem, afo emekpere ndinyene kpukpru n̄kpọ.”
Ke ndibịne usụn̄ emi, ediwak owo ẹmedụn̄ọde nsio nsio mbet nsọn̄idem, ke ido oro ẹmehede ye oro owo mîmeheke. Ekpere ndidi kpukpru itie ubonn̄wed obio ẹsiwụt anana-utịt usụn̄ ndutịm udia ye orụk usọbọidem. Dr. Paul Dudley White, ata ọkọkudọn̄ọ esịt oro ẹtịmde ẹdiọn̄ọ ọkọdọhọ ete, “Ẹmewet ediwak n̄wed ẹban̄a nsọn̄idem, ọtọn̄ọde ke eset. Kiet ke otu mfọnn̄kan mmọ ekedi Regiment of Helthe, emi ẹkewetde ke n̄kpọ nte tọsịn isua kiet ẹmi ẹkebede.”
Kpa ye kpukpru ẹmi, ediyom oro ẹyomde nsọn̄idem ye inemesịt ẹmedi n̄kpọ oro okpụde ediwak owo. Nte emi akpa fi idem, ke ekerede aban̄a adan̄a nte ẹdọhọde nte ntatenyịn nnyịn akade anyan? Nte an̄wan̄ade, ifiọk ntaifiọk isioho udọn̄ọ, usọn̄, ye n̄kpa ifep.
Edi nte akpakaiso akpa fi idem ndifiọk nte ke nnyịn isụk inyeneke usụn̄ ndomokiet ndidomo inemesịt ye nte ke idụhe eti usụn̄ ndomokiet ndinam se enye edide an̄wan̄a-a? Ke utịn̄ikọ oro okodụn̄ọrede “Mme Ekikere Ẹban̄ade Inemesịt,” Pierre Teilhard de Chardin ekeberi ete: “Ke ediwak isua ikie emi edi ibuotikọ anana-ibat n̄wed, ndụn̄ọde, ọkpọkpọ ndomonse ye eke otu, ke adiana ke adiana; ndien, ke mfụhọ, ẹkpu ofụri ofụri ndisịm ubiere. Ye ediwak nnyịn, ke akpatre, n̄kukụre eti ubiere ndinyene nto ofụri nneme ẹmi edi nte ke edika iso ke ediyom emi inyeneke ufọn.”
Nte oro edi nte afo ekerede aban̄a inemesịt? Bụp idemfo ndusụk mbụme edi ẹdide eke esịt akpanikọ. Nte afo emenen̄ede okop inemesịt idahaemi? Mîdịghe nte ẹdikụt ata inemesịt ke heaven ikpọn̄îkpọn̄? Ndi ata idotenyịn ekededi odu nte ke nnyịn imekeme ndinyene nsọn̄idem ye inemesịt, ndien idem inyenede mmọemi mi ke isọn̄?