Watchtower LIBRARY EKE INTANET
Watchtower
LIBRARY EKE INTANET
Efịk
Ẹ,Ê,Ị,Ọ,Ụ,Û,N̄
  • Ẹ
  • ẹ
  • Ê
  • ê
  • Ị
  • ị
  • Ọ
  • ọ
  • Ụ
  • ụ
  • Û
  • û
  • N̄
  • n̄
  • BIBLE
  • MME N̄WED
  • MBONO ESOP
  • be ukpepn̄kpọ 20 p. 147-p. 149 ikp. 2
  • Edisiak Mme Itie N̄wed Abasi Nte Odotde

Vidio ndomokiet idụhe mi.

Kûyat esịt, n̄kpọ anam vidio emi okûbre.

  • Edisiak Mme Itie N̄wed Abasi Nte Odotde
  • Bọ Ufọn to Ukpepn̄kpọ Ufọkn̄wed Utom Ukara Abasi
  • Ukem Ibuot Nneme
  • Edisịn Udọn̄ Nnọ Edikama Bible
    Bọ Ufọn to Ukpepn̄kpọ Ufọkn̄wed Utom Ukara Abasi
  • Ntọn̄ọikọ Oro Edemerede Udọn̄
    Bọ Ufọn to Ukpepn̄kpọ Ufọkn̄wed Utom Ukara Abasi
  • Nam Itie Bible Emi Oyomde Ndikot Ọdọn̄ Owo Ndikop
    Sịn Idem Kpep Ndikot N̄wed Nnọ Owo Nnyụn̄ N̄kpep Owo N̄kpọ
  • Esịne Ifiọk Ọnọ Otuowo Fo
    Bọ Ufọn to Ukpepn̄kpọ Ufọkn̄wed Utom Ukara Abasi
Se En̄wen En̄wen
Bọ Ufọn to Ukpepn̄kpọ Ufọkn̄wed Utom Ukara Abasi
be ukpepn̄kpọ 20 p. 147-p. 149 ikp. 2

UKPEPN̄KPỌ 20

Edisiak Mme Itie N̄wed Abasi Nte Odotde

Nso ke oyom afo anam?

Tịm ekikere mme andikpan̄ utọn̄ nnọ fi mbemiso okotde itie N̄wed Abasi.

Ntak Emi Enye Edide Akpan N̄kpọ?

Edisiak itie N̄wed Abasi nte odotde ekeme ndin̄wam otuowo fo ndidiọn̄ọ se itien̄wed oro enen̄erede ọwọrọ.

N̄WED Abasi edi itiat idakisọn̄ item oro ẹnọde ke mme mbono esop nnyịn. Mme itie Bible ẹdi akpan n̄kpọ n̄ko ke se nnyịn itịn̄ke ke an̄wautom. Nte ededi, udomo oro mmọ ẹtịpde ẹsịn ke nneme nnyịn ọkọn̄ọ ubak ubak ke nte itịmde isiak mmọ.

Oyom se ikande sụk edisiak itie N̄wed Abasi nnyụn̄ ndọhọ owo etiene fi okot. Ke ini asiakde itien̄wed, domo ndiyọhọ uduak iba: (1) Demede udọn̄, nyụn̄ (2) wụk ntịn̄enyịn ke ntak oro okotde itien̄wed oro. Ẹkeme ndisịm mme uduak emi ke nsio nsio usụn̄.

Bụp Mbụme. Emi editịm inyene uforo edieke otuowo fo mîdiọn̄ọke kan̄a ibọrọ. Domo ndisịn mbụme oro ke usụn̄ oro anamde mme owo ẹkere n̄kpọ. Jesus ama anam emi. Ke ini mme Pharisee ẹkesobode ye enye ke temple ẹnyụn̄ ẹdomode ifiọk esie ke N̄wed Abasi an̄wan̄wa, Jesus ama obụp mmọ ete: “Mbufo ẹkere nso ẹban̄a Christ? Enye edi Eyen anie?” Mmọ ẹbọrọ ẹte: “Eke David.” Ekem Jesus obụp ete: “Nsinam David ke Spirit okotde Enye, ete, Ọbọn̄?” Ndien ke ọtọ emi enye ama ọtọn̄ọ ndikot nto Psalm 110:1. Emi ama anam mme Pharisee ẹdop uyo. Nte ededi, otuowo ẹma ẹkpan̄ utọn̄ ẹnọ Jesus ye idatesịt.—Matt. 22:41-46.

Ke an̄wautom, afo emekeme ndida mme utọ mbụme ntọn̄ọikọ nte: “Ami ye afo imenyene enyịn̄. Nte Abasi enyene enyịn̄? Nnyịn imekeme ndikụt ibọrọ ke Psalm 83:18.” “Nte ubonowo eyenyene ukara kiet tutu amama? Tim fiọk nte ẹbọrọde mbụme emi ke Daniel 2:44.” “Nte Bible enen̄ede etịn̄ aban̄a mme idaha oro ẹdude ke eyo nnyịn? Men se ẹtịn̄de ke 2 Timothy 3:1-5 domo ye mme idaha oro afo emehede.” “Nte ndutụhọ ye n̄kpa ẹyetre tutu amama? Ẹkeme ndikụt ibọrọ oro Bible ọnọde ke Ediyarade 21:4, 5.”

Editịm nda mme mbụme nsiak itien̄wed ke utịn̄ikọ ekeme ndinam otuowo fo ẹnyene obufa udọn̄ ke itien̄wed oro, idem kpa ye mbon oro mmọ ẹmehede. Edi nte mmọ ẹyenam ntre? Oro edikọn̄ọ ke m̀mê mme mbụme oro afo obụpde ẹnen̄ede ẹbehe mmọ m̀mê ibeheke. Idem ke ini otuowo ẹnyenede udọn̄ ke ibuot nneme oro, ekikere mmọ ekeme ndiyo ke ini afo okotde mme itien̄wed oro mmọ ẹma ẹkekop ediwak ini. Man ọbiọn̄ọ oro nditịbe, afo enyene nditịm n̄kere mban̄a n̄kpọ emi man anam utịn̄ikọ fo enyene inem.

Sio Mfịna Wụt. Afo emekeme ndisio mfịna n̄wụt ndien ekem odụri ntịn̄enyịn aka itie N̄wed Abasi oro akamade ibọrọ mfịna oro. Kûnam otuowo odori enyịn ndikop se mmọ mîdikopke. Itie N̄wed Abasi esiwak ndinọ ubak ibọrọ kpọt. Nte ededi, ke adan̄aemi afo okotde itien̄wed oro okụre, afo emekeme ndidọhọ otuowo ẹkere ẹban̄a ndausụn̄ oro enye ọnọde ndida nse mban̄a mfịna oro.

Ke ukem usụn̄ oro, afo emekeme nditịn̄ edumbet eti edu uwem ndien ekem ada mbụk Bible ndiwụt ọniọn̄ oro odude ke nditiene enye. Edieke itie N̄wed Abasi esịnede akpan n̄kpọ iba (m̀mê akande oro) emi ẹnyenede ebuana ye se ẹnemede, ndusụk mme etịn̄ikọ ẹsidọhọ otuowo ẹtịn̄ enyịn ke mme akpan n̄kpọ oro. Edieke mbụme oro obụpde etiede nte ọsọn̄ akaha ọnọ ndusụk otuowo, afo emekeme ndidemede udọn̄ ebe ke ndiwụt nsio nsio usụn̄ oro ẹkpesede ẹban̄a enye ndien ekem ayak itien̄wed ye nte ẹbuande enye ọbọrọ.

Kot to Bible nte Nsọn̄ọ. Edieke edide ama ededemede udọn̄ ke ibuot nneme fo onyụn̄ etịn̄ ekikere kiet m̀mê akande oro emi ẹnyenede ebuana ke ndusụk ikpehe esie, afo emekeme ndisiak itie N̄wed Abasi n̄kukụre ke ndidọhọ ete: “Tịm fiọk se Ikọ Abasi etịn̄de aban̄a n̄kpọ emi.” Emi owụt ntak oro se afo edikotde edide nsọn̄ọ.

Jehovah ama ada mme utọ owo nte John, Luke, Paul, ye Peter ndiwet ndusụk ikpehe Bible. Edi mmọ ẹkedi sụk mme andiwet n̄wed; Jehovah edi Andinyene. Ndidọhọ ke “Peter ekewet ete” m̀mê “Paul ọkọdọhọ ete” akpan akpan ke ini etịn̄de ikọ ye mme owo oro mîdịghe nditọ ukpepn̄kpọ Edisana N̄wed Abasi ekeme nditre ndinyene ukem odudu oro ekpenyenede edieke ẹwụtde nte ke itien̄wed oro edi ikọ Abasi. Odot ẹtịm ẹfiọk nte ke ndusụk idaha, Jehovah ọkọdọhọ Jeremiah ọtọn̄ọ editan̄a etop ke ndidọhọ ete: “Ẹkop uyo Jehovah.” (Jer. 7:2; 17:20; 19:3; 22:2) Edide imasiak enyịn̄ Jehovah ke ini iyomde ndisiak itie N̄wed Abasi m̀mê isiakke, mbemiso nnyịn itrede nneme, nnyịn ikpenyene ndidomo ndiwụt nte ke se idude ke Bible edi ikọ esie.

Nyene Udọn̄ikọ ke Ekikere. Afo ekpenyene ndidiọn̄ọ se udọn̄ikọ etịn̄de aban̄a ke ini ebierede nte akpabuande itie N̄wed Abasi. Ke ndusụk idaha afo eyetịn̄ nnennen nnennen otụk udọn̄ikọ oro; nte ededi, udọn̄ikọ ekeme nditụk se afo etịn̄de ke mme usụn̄ efen. Ke uwụtn̄kpọ, nte afo ọkpọtọn̄ọ mme ikọ Job oro ekedide abak-Abasi ke ukem usụn̄ oro ọkpọtọn̄ọde ikọ oro kiet ke otu nsunsu mbon ndọn̄esịt esie eketịn̄de? Luke ekewet n̄wed Utom, edi enye ama ewet mme ikọ oro James, Peter, Paul, Philip, Stephen, ye mme angel, ọkọrọ ye Gamaliel ye mme Jew eken oro mîkedịghe mme Christian ẹketịn̄de. Anie ke afo ediwụt nte andinyene itien̄wed emi okotde? Ke uwụtn̄kpọ, ti, ete ke idịghe David ekewet kpukpru psalm inyụn̄ idịghe Solomon ikpọn̄ ekewet n̄wed Mme N̄ke. Ọfọn n̄ko ndifiọk owo oro andiwet Bible eketịn̄de ikọ oro ọnọ ye se ẹketịn̄de ẹban̄a ofụri ofụri.

Da Mbụk Aban̄ade Mme Idaha Oro Ẹkedude Nam N̄kpọ. Emi eyetịm ọfọn edieke afo ekemede ndiwụt nte ke mme idaha oro ẹkedude ke ini oro ẹkewetde mbụk Bible oro ẹdi ukem ye mme idaha oro afo etịn̄de aban̄a. Ke mme idaha efen, ẹsiyom ẹnyene ifiọk ẹban̄a mme idaha oro ẹkedude man ẹdiọn̄ọ se akpan itien̄wed ọwọrọde. Ke uwụtn̄kpọ, edieke afo okpokotde Mme Hebrew 9:12, 24 ke utịn̄ikọ aban̄ade ufak, ekeme ndiyom afo ebem iso anam an̄wan̄a ibio ibio se ata esịt ubet ataya emi itien̄wed emi asiakde edide, emi itien̄wed oro owụtde nte adade aban̄a ebiet oro Jesus ekebede odụk ke enye ama ọkọdọk aka heaven. Edi kûyak mbụk aban̄ade mme idaha oro ẹkedude awawak akaha tutu enye ofụk itien̄wed oro asiakde.

Man ofori nte afo asiakde mme itie N̄wed Abasi, dụn̄ọde se mme etịn̄ikọ oro ẹnyenede mbufiọk ẹsinamde. Tịm fiọk nsio nsio usụn̄ oro mmọ ẹsidade. Dụn̄ọde nte mme usụn̄ emi ẹnyenede uforo. Ke nditịm mme utịn̄ikọ fo, diọn̄ọ mme akpan itie N̄wed Abasi, nyụn̄ nọ akpan ntịn̄enyịn ke se itien̄wed kiet kiet enyenede ndisio n̄wụt. Tịn̄ enyịn tịm ntọn̄ọikọ nọ itien̄wed kiet kiet man ekeme ndida enye nnam n̄kpọ ke usụn̄ oro editịmde otụk owo. Ekem, nam ntre ye kpukpru itien̄wed oro okotde. Nte afo anamde n̄kọri ke ikpehe emi ke utịn̄ikọ fo, afo ediwụk akwa ntịn̄enyịn ke Ikọ Abasi.

NTE AKPANAMDE ENYE

  • Ke ini emekde usụn̄ oro edidemerede udọn̄, kere ban̄a se otuowo fo ama ọkọfọfiọk ye nte mmọ ẹkerede ẹban̄a ibuot nneme oro.

  • Kụt ete ke ọmọfiọk se itien̄wed kiet kiet enyenede ndisio n̄wụt, nyụn̄ nam mme ntọn̄ọikọ fo ẹwụt oro.

UTOM: Mek itie N̄wed Abasi oro afo enịmde ke emekeme ndida nnam n̄kpọ uforo uforo ke efakutom mbufo. Diomi (1) utọ mbụme oro afo edibụpde ndida ndemede udọn̄ enyeneufọk ye (2) nte afo ediwụkde ntịn̄enyịn ke ntak oro afo okotde itien̄wed oro.

    Mme N̄wed Ikọ Efịk (1982-2026)
    Wọrọ
    Dụk
    • Efịk
    • Share
    • Mek nte amade
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Nte Ẹkpedade Ikpehe Intanet Emi Ẹnam N̄kpọ
    • Ediomi
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Dụk
    Share