En persons evige fremtid afhænger ikke af hvornår han dør. Husk at Jehova er en fuldkommen dommer, og hans domme er altid helt igennem retfærdige. (Sl. 33:4, 5) Vi kan have tillid til at “hele jordens Dommer” vil gøre det der er rigtigt. Det virker heller ikke logisk at det er hvor en person bor, der er afgørende for om han eller hun får mulighed for at leve evigt. Det er utænkeligt at Jehova automatisk ville stemple millioner af mennesker som “geder” bare fordi de bor i et land hvor de ikke har haft mulighed for at lære ham at kende. (Matt. 25:46) Den retfærdige Dommer elsker de her mennesker utroligt højt. Hans kærlighed og barmhjertighed er langt større end vores. Vi ved ikke præcis hvad Jehova vil gøre under den store trængsel. Måske vil nogle få mulighed for at lære om Jehova, få tro på ham og stille sig på hans side når han gør sit hellige navn kendt for alle på jorden. – Ezek. 38:16. w24.05 12 § 14-15

Jehovas folk elsker at hjælpe hinanden. (2. Kor. 8:4) Men nogle gange kræver det mod at gøre det. Hvis der for eksempel udbryder krig, ved de lokale ældste at deres brødre og søstre kan have brug for opmuntring, støtte, åndelig og bogstavelig mad, tøj og et sted at bo. Deres kærlighed til fårene får dem til at sætte deres egen sikkerhed på spil for at sørge for det der er brug for. I sådan nogle situationer er det vigtigt at vi bliver ved med at være forenede. Følg retningslinjerne fra afdelingskontoret. (Hebr. 13:17) De ældste skal regelmæssigt gennemgå vejledningen for hvordan man skal forberede sig på en katastrofe, og hvad man skal gøre under en katastrofe. (1. Kor. 14:33, 40) Vær modig men forsigtig. (Ordsp. 22:3) Tænk dig om før du gør noget. Og løb ikke nogen unødige risici. Støt dig til Jehova. Han kan hjælpe dig til at sørge for dine brødre og søstre på en sikker måde. w24.07 4 § 8; 5 § 11

Kong David kendte Jehova og havde fuld tillid til ham. I perioder hvor han frygtede for sit liv fordi kong Saul og andre forfulgte ham, bad han inderligt til Jehova om hjælp. Og da Jehova besvarede hans bøn og reddede ham, udbrød han: “Jehova lever!” (Sl. 18:46) Det David sagde, var ikke bare en anerkendelse af at Jehova eksisterer. Ifølge et opslagsværk udtrykte David tillid til at Jehova “som den levende Gud hele tiden gør noget for at hjælpe sine tjenere”. David havde selv erfaret at Jehova lever, og det forstærkede hans beslutning om at blive ved med at tjene og prise ham. (Sl. 18:28, 29, 49) Når vi er overbevist om at Jehova er den levende Gud, kan det hjælpe os til at tjene ham med glæde. Vi vil få styrke til at klare de prøvelser vi kommer ud for, og få lyst til at gøre en ekstra indsats i tjenesten for ham. Og vi vil blive endnu mere besluttet på at holde os tæt til Jehova. w24.06 20 § 3-4