Fodnote

a „Den grundlæggende forskel [mellem Jesus og farisæerne] forstås kun i lyset af de to modstridende opfattelser af Gud. For farisæerne er Gud først og fremmest den der stiller krav. For Jesus er Gud nådig og medfølende. Naturligvis benægter farisæeren ikke Guds godhed og kærlighed, men for ham kommer disse egenskaber til udtryk i at Gud har givet Toraen [Loven], og i muligheden for at opfylde de krav der stilles heri. . . . Overholdelse af den mundtlige overlevering, med dens regler for fortolkning af loven, blev af farisæeren opfattet som vejen til at opfylde Toraen. . . . Jesu ophøjelse af det dobbelte bud om kærlighed (Matt. 22:34-40) til norm for fortolkning og hans afvisning af den mundtlige overlevering med dens restriktioner . . . bragte ham i konflikt med farisæernes kasuistik.“ — The New International Dictionary of New Testament Theology.