Fodnote

b Theological Dictionary of the New Testament siger om sanhedrinet i Jerusalem: „Som formand for rådet, der samledes i boule [rådssalen] . . . stod ypperstepræsten. Han var det jødiske folks leder. Han alene kunne præsidere i sanhedrinet. Omkring sig havde han archiereis [de øverste præster], det præstelige aristokrati, der sympatiserede med saddukæerne. I kraft af deres embede havde de øverste præster i templet sæde og stemme i sanhedrinet, og de udgjorde et fast parti. En anden gruppe udgjordes af de ældste. Oprindelig blev alle medlemmer af gerousia [ældsterådet] kaldt ældste; men efterhånden fik dette udtryk en mere begrænset betydning så at kun overhovederne for de indflydelsesrige lægfamilier i Jerusalem blev kaldt presbyteroi [ældste]. Disse patriciere var også uden undtagelse saddukæere af overbevisning. Det lykkedes farisæerne at komme ind i det store råd på dronning Alexandras tid [76-67 f.v.t.]. Fra da af voksede grammateis’ [de skriftlærdes] magt og indflydelse støt i sanhedrinet. I den romerske periode havde archiereis [de øverste præster] stadig den højeste rang, men i virkeligheden kunne der ikke træffes afgørelser og ingen beslutninger kunne føres ud i livet uden de skriftlærde farisæeres samtykke.“