Fodnote

c I 1971-udgaven af Encyclopædia Judaica, bind 7, finder vi i spalterne 1235-1237 en artikel under overskriften „Hamez . . . ’syret dej’.“ I spalte 1237, under overskriften „Surdej i jødisk tankegang“, læser vi følgende:

„Surdej betragtes som symbol på urenhed og fordærv. ’Gæren i dejen’ er en af de ting der ’forhindrer os i at gøre Guds vilje’ (Ber. 17a). Tanken blev stærkt udviklet i kabbalismen. Det nye Testamente taler også om ’sletheds og ondskabs surdej’, der stilles i kontrast til ’oprigtigheds og sandheds usyrede brød’ (1 Kor. 5:8). Ligeledes anvendes ordet om det der blev betragtet som farisæernes og saddukæernes fordærvede lære (Matt. 16:12; Mark. 8:15).

Det blev især anvendt om elementer af uren herkomst som var kommet ind i en familie. (Gæret) ’dej’ blev i denne sammenhæng stillet i kontrast til det ’rene sigtede mel’. . . .“