Fodnote

a Om trolddomskunst i det gamle Babylon læser vi: „En anden kategori af mennesker var særdeles frygtede af babylonierne. Det var troldmændene og heksene. Det var som regel mænd og kvinder som havde en eller anden deformitet eller fysisk ejendommelighed der fik andre til at tro at de stod i ledtog med djævle og at onde kræfter undertiden tog bolig i dem. Da de var i besiddelse af menneskelig intelligens blev de ofte anset for at være farligere end djævlene selv. Især beherskede de ’det onde øje’ og ’forbandelsen’. De kendte alle de formularer som præsterne brugte til besværgelse af djævle og kunne anvende dem, men gjorde det naturligvis til skade for andre. Præsterne anvendte hvid magi, troldmændene og heksene sort magi. Den besværgelse som i præstens mund gjorde en syg mand rask, ville i heksens mund fremkalde hans død.“ — Babylonian Life and History, af Sir E. A. Wallis Budge, KT., 1925-udgaven, side 150.