Fodnote

a At ældre mennesker kan bevare deres tænkeevne virksom trods alderen fremgik tydeligt af artiklen „Deres Hjerne bliver bedre med Alderen“, et sammendrag fra American Weekly som stod at læse i Det Bedste for april 1959. En gruppe på 127 mennesker der som russer i 1919 havde deltaget i en intelligensprøve, fik udleveret de samme spørgsmål mere end tredive år efter. Ikke alene fik de højere points for deres besvarelse af kundskabsspørgsmål og spørgsmål der krævede moden dømmekraft, men de klarede sig også bedre når det gjaldt logisk og klar tænkning. En anden gruppe har regelmæssigt deltaget i „begrebsanalyseprøver“ siden deres barndom. Deres åndsevner er vokset konstant mellem 20- og 50-års alderen, og der er intet som tyder på at denne udvikling ikke vil fortsætte i de kommende år. Middelmådigt begavede mennesker fik flere og flere points fra prøve til prøve op gennem 70’erne og 80’erne. Er række undersøgelser viste at hukommelsen og læreevnen lige så lidt som den almindelige intelligens sløves med årene. Der er ingen forskel på evnen ti at huske bestemte begivenheder hos unge, midaldrende og gamle. Ved en prøve hvor det drejede sig om at lære en række usammenhængende ord udenad brugte de ældre lidt længere tid til at indprente sig ordene, men huskede dem til gengæld bedre. Ved en anden prøve havde 70-årige lige så let ved at lære russisk og stenografi som yngre der deltog i samme undervisning. Det det drejer sig om er at folk opøver deres tænkeevne mens de er unge, og holder den i træning ved flittig brug gennem årene. Den unge danske doktor, Niels A. Lassen, har også undersøgt dette spørgsmål rent fysiologisk. Dr. Lassen har vist at ilt-optagelsen i hjernen — og dermed muligheden for tankevirksomhed — ikke påvirkes af alderen, som tilfældet er med andre legemlige funktioner.