Fodnote

c De juridiske fortilfælde som Moses nedskrev som lov om hvordan der skulle bødes for overtrædelser af Loven — „liv for liv, øje for øje, tand for tand“ — genspejler det hovedprincip som Gud selv anvendte i forbindelse med menneskets frelse. (5 Mosebog 19:21) Et fuldkomment menneske, Adam, havde været ansvarligt for at menneskeslægten blev fordømt. Et andet fuldkomment menneske måtte derfor sone dette tab ved at betale med sit liv. Dennes død kunne således fuldstændig sone Adams synd og dens konsekvenser for menneskeheden. Kun ved at det lovede „afkom“ ofrede sit liv som en retsgyldig løsesum kunne der til fulde tilvejebringes en sådan udfrielse. (1 Mosebog 3:15, Mel) Dette aspekt af Guds hensigt i forbindelse med afkommet behandles yderligere i kaptitlet „Hvem vil føre nationerne til fred?“, paragraf 17 til 20.