Fodnote

„Jehova“. Hebr.: יְהוָה (JHWH, her med vokalpunkter for Jehwahʹ), der betyder „Han lader blive“ (af hebr.: הָוָה [hawahʹ, „at blive“]); LXX^A(gr.): kyʹrios; syr.: Marja’; lat.: Doʹminus. Det første sted hvor Guds enestående personlige navn, יהוה (JHWH), forekommer; disse fire hebr. bogstaver kaldes „tetragrammet“. Det guddommelige navn betegner Jehova som „den der har en hensigt“. Kun den sande Gud har ret til at bære dette navn. Se Till. 1A.