13:4

Myndighederne er Guds tjenere: De jordiske myndigheder er Guds “tjenere” (græsk: diakonos) i en bestemt forstand. I Bibelen bliver dette græske ord nogle gange brugt om “tjenere”, altså nogle der betjener andre. (Mt 22:13; Joh 2:5, 9) Det beslægtede udsagnsord diakoneo (at tjene; at varte op; at sørge for) bruges også indimellem til at beskrive at nogle udfører forskellige tjenester for andre af personlig karakter. (Se studienote til Lu 8:3). Det er i den forstand at de verdslige myndigheder kan kaldes “tjenere”. De er Guds tjenere fordi han tillader dem for en tid. De udfører forskellige former for tjenesteydelser til gavn for samfundet og sørger dermed for at opretholde en vis ro og orden, der modvirker kaos og anarki. Desuden indeholder Bibelen flere eksempler på at verdslige myndigheder har fungeret som Guds tjenere på andre måder. For eksempel gav kong Kyros af Persien jøderne lov til at rejse ud fra Babylon og genopbygge Guds hus i Jerusalem. (Ezr 1:1-4; Esa 44:28) Den persiske kong Artaxerxes sendte Ezra afsted og sørgede for at han fik et bidrag med så huset kunne blive genopbygget, og senere gav han Nehemias tilladelse til at genopbygge Jerusalems mure. (Ezr 7:11-26; 8:25-30; Ne 2:1-8) De romerske myndigheder kom Paulus til hjælp da han blev overfaldet af en rasende folkemængde i Jerusalem, tog sig af ham efter at han havde lidt skibbrud, og lod ham bo i et lejet hus mens han var fange, indtil hans sag kunne blive ført frem for kejseren. – ApG 21:31, 32; 28:7-10, 30, 31.

sværdet: Refererer her til den ret og magt som de verdslige myndigheder har til at udmåle straf over dem der gør det onde. Når myndighederne bruger denne magt på den rigtige måde, kan det modvirke kriminalitet og sørge for en vis stabilitet i samfundet. Dog vil Gud kræve dem til regnskab for hvordan de bruger denne magt. For eksempel misbrugte kong Herodes Antipas dette symbolske sværd da han fik Johannes Døber halshugget. (Mt 14:1-12) Og kong Herodes Agrippa I overskred sin magtbeføjelse da han fik “Jakob, Johannes’ bror, henrettet med sværd”. (ApG 12:1, 2) Når verdslige myndighedspersoner prøver at få kristne til at overtræde de bud der er i Bibelen, kan man ikke sige at de fungerer som Guds tjener.

lade straffen ramme: Eller “lade vreden ramme”. Når en person overtræder en af de verdslige love som ikke er i modstrid med Guds love, vil den straf som “de der styrer”, udmåler, indirekte være et udtryk for Guds vrede mod enhver der gør det onde. – Ro 13:3.