LÆR AF JESUS
Hav Gud med i dit liv
Det vil have en positiv effekt på ens liv hvis man bruger tid på at lære Gud at kende. Det er en måde man kan få dækket sit åndelige behov på. Her er nogle tankevækkende eksempler på hvad Jesus sagde om det.
Hvad Jesus sagde:
“Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.” – Matthæus 5:3.
Vi vil alle sammen gerne kende svarene på spørgsmål som: Hvad er meningen med livet? Hvorfor er der så mange mennesker der kæmper og har det svært? Hvad sker der når man dør? Det er vigtigt at få et godt svar på den slags for at kunne få et godt og meningsfyldt liv.
“Et menneske skal ikke kun leve af brød, men af hvert ord der kommer fra Jehovasa mund.” – Matthæus 4:4.
Ligesom vores krop har brug for fysisk mad, har vores sind brug for åndelig næring. Jesus gjorde det klart at man må inddrage Gud i sit liv for at få dækket sit åndelige behov.
“Dit ord er sandhed.” – Johannes 17:17.
Jesus pegede på at det primært er gennem Bibelen at Gud hjælper os med at få dækket vores åndelige behov.
Hvis du kunne tænke dig at få et liv med endnu mere glæde, indhold og mening, så kunne du prøve at tage dig tid til at lære Gud at kende og få dækket det åndelige behov. Her er nogle forslag til hvordan du kan gøre:
Læs i Bibelen. Den er tilgængelig gratis.
Anmod om et gratis interaktivt bibelkursus med en personlig lærer.
a Jehova er Guds navn. (Salme 83:18) Se artiklen “Hvem er Jehova?”