Respektér andres beslutninger

1-2. Hvorfor træffer vi der tjener Jehova, nogle gange forskellige beslutninger?

HAR du prøvet at nogen er blevet forarget over en beslutning du har truffet? Eller har du selv prøvet at blive lidt forarget over en andens beslutning? Det er sikkert noget de fleste af os kan sige ja til.

² Det skal ikke komme bag på os at trofaste tjenere for Jehova kan træffe helt forskellige beslutninger. Hvorfor ikke? Fordi vi ikke er ens. Vi tænker ikke på samme måde, for vi er påvirket af vores kultur, vores familie og de oplevelser vi har haft i livet. Men vi må ikke lade forskellige holdninger gå ud over freden og enheden i menigheden. – Ef. 4:3.

3. Hvad kunne være grunden til at vi kom til at dømme nogen for en beslutning de træffer?

³ Når en af vores trosfæller træffer en beslutning vi synes er dårlig, føler vi måske at vi er nødt til at overbevise ham om at han skal skifte mening. Eller vi har lyst til at tale med andre om hvad han burde gøre i stedet. Det er sikkert nogle følelser der udspringer af et godt motiv. Vi elsker jo vores brødre og søstre, og vi ønsker det bedste for dem. (Ordsp. 17:17) Vi kan ikke bære tanken om at de træffer en beslutning de senere vil fortryde, eller som vil gå ud over deres forhold til Jehova.

4-5. Hvad skal vi gøre hvis en trosfælle beslutter at gøre noget som vi ikke ville have gjort?

⁴ Skal vi tale med vores bror hvis vi føler at han er ved at træffe en dårlig beslutning? Det afhænger af flere forskellige ting. Hvis vi for eksempel finder ud af at han har tænkt sig at gøre noget der strider mod Bibelen, vil vores kærlighed til ham få os til at hjælpe ham til at forstå hvordan Jehova ser på det. (Ordsp. 27:5, 6) Men hvad hvis en trosfælle beslutter at gøre noget som ikke strider mod Guds Lov, men bare er anderledes end det vi ville have gjort? Så skal vi huske på det der står i temaverset: Vi gør os “ikke til dommere når der er forskellige meninger”. – Rom. 14:1.

⁵ Alligevel synes vi måske det er svært at respektere hans beslutning. Derfor vil vi i den her artikel komme ind på hvorfor vi skal respektere andres beslutninger, og hvad der kan hjælpe os til at gøre det. Men først skal vi se på nogle situationer hvor vi kunne komme til at dømme nogen for en beslutning de træffer.

HVORNÅR KUNNE VI KOMME TIL AT DØMME ANDRE?

6-7. I hvilke situationer kunne vi komme til at dømme andre for deres beslutninger?

⁶ Som tidligere nævnt har vi måske nogle stærke holdninger til forskellige ting på grund af vores baggrund eller oplevelser i livet. Det kan være vi går ud fra at andre har samme syn på en sag som os. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Lad os se på nogle eksempler. Situation nr. 1: En bror der har lært sandheden at kende som voksen, er vokset op med en far der havde et alkoholmisbrug. Ved en sammenkomst lægger broren mærke til at hans trosfæller drikker alkohol. Det bliver han skuffet over, og han siger til dem at det de gør, er forkert. Situation nr. 2: En søster har været alvorligt syg men er blevet rask. Senere finder hun ud af at en anden søster er blevet diagnosticeret med den samme sygdom. Hun vil gerne hjælpe, så hun presser sin veninde til at tage imod den samme behandling som hjalp hende. Måske prøver hun at få hende til at følge en særlig kostplan eller tage imod en bestemt type lægeordineret medicin eller naturmedicin. Situation nr. 3: En bror har tidligere været medlem af et andet trossamfund og tager nu kraftigt afstand fra falsk religion. Da han finder ud af at en af hans trosfæller har været til en begravelse i kirken, bliver han forarget.a

⁷ Her er et par eksempler mere. Situation nr. 4: En bror er vokset op i en tid hvor folk generelt betragtede det som upassende hvis en mand havde skæg, eller hvis en kvinde havde bukser på ved formelle lejligheder. Broren ved godt at vi for nylig har fået nogle justeringer på de områder, men han bliver alligevel ved med at sige til andre at brødre altså ikke skal have skæg, og at søstre skal have kjole eller nederdel på. Situation nr. 5: En ældstebror kender en bror som tog en videregående uddannelse og senere forlod sandheden. Nu er der en ung bror i hans menighed der har besluttet at tage en videregående uddannelse. Ældstebroren er bekymret og prøver at tale den unge bror og hans forældre fra det.

8. (a) Hvad kunne føre til at forældre kommer til at dømme andre forældre? (b) Hvordan kan det påvirke menigheden hvis vi let bliver forarget over det andre gør?

⁸ Tænk på en situation der har at gøre med børneopdragelse. Situation nr. 6: Hvis du har børn, gør du alt hvad du kan for at “opdrage og tilskynde dem sådan som Jehova ønsker”. (Ef. 6:4) Men nogle af de andre forældre i menigheden virker måske til at være mere eftergivende end du er. Det kan være de lader deres børn blive længere oppe, have mere skærmtid eller få en smartphone i en tidlig alder. Det fører til at dit barn føler at du er meget streng, og siger: “Hvorfor kan du ikke være ligesom min vens forældre?” Den situation kunne godt få dig til at tænke negativt om andre forældre. Faktisk kan alle personlige beslutninger føre til at vi kommer til at dømme hinanden. Det kunne for eksempel være i forbindelse med hvordan andre bruger deres penge, hvor ofte de tager på ferie, og hvilken underholdning de vælger. Men vi må ikke lade vores følelser og holdninger blive vigtigere for os end enheden i menigheden.

9. Hvad må vi huske? (Se også billedet).

⁹ Som vi har været inde på, kan vi der tjener Jehova, træffe meget forskellige beslutninger i personlige spørgsmål. Men det behøver ikke at betyde at den ene beslutning er rigtig og den anden er forkert. (Rom. 14:5) Det er rigtigt at Jehova har oplært os til at “have den samme tankegang” når det gælder hans normer. (Flp. 2:2) Men han har ikke oplært os til at tænke ens i forbindelse med personlige spørgsmål. Vi kan sammenligne de beslutninger vi hver især træffer, med de valg vi tager når vi skal ud at rejse. Ofte vil der være flere forskellige ruter der fører til den samme destination, og vi vælger den der passer bedst til os og vores omstændigheder. Det er det samme når det gælder personlige beslutninger. Vi vælger måske noget forskelligt, men vores mål er det samme: Vi vil gerne glæde Jehova. Derfor vil vi ikke dømme andre for deres personlige beslutninger. – Matt. 7:1; 1. Thess. 4:11.

HVORFOR SKAL VI RESPEKTERE ANDRES BESLUTNINGER?

10. Hvad har vi ikke myndighed til ifølge Jakob 4:12?

¹⁰ Bibelen kommer med nogle gode grunde til at vi skal respektere andres personlige beslutninger. Lad os se på nogle af dem. Vi har ikke myndighed til at dømme andre i forbindelse med deres personlige beslutninger. (Læs Jakob 4:12). Jehova er den retfærdige Lovgiver og Dommer. Det er kun ham der har ret til at opstille normer og regler for hvordan man skal leve sit liv. Så vores brødre og søstre skal stå til regnskab over for Jehova, ikke over for os. (Rom. 14:10) Vi har ikke ret til at dømme eller kritisere andres beslutninger ud fra vores egne normer og holdninger.b

11. Hvordan kan vi bidrage til enheden i menigheden? (Se også billedet).

¹¹ Jehova forventer at hans tjenere er forenede, ikke at de er ens. Jehova elsker variation! Det kan vi tydeligt se i det han har skabt. For eksempel er der ikke to snefnug der er ens. Og tænk bare på os mennesker. Ud af de mere end otte milliarder vi er på jorden, er der ikke to der er fuldstændigt ens i udseende og personlighed. Jehova har skabt os til at være forskellige, ikke til at være kloner af hinanden. Men han ønsker at vi skal være forenede. Så i stedet for at lade vores forskelligheder splitte os fokuserer vi på at bevare freden. For os er enheden i menigheden vigtigere end vores egne holdninger og præferencer. – Rom. 14:19.

HVORDAN KAN VI VISE RESPEKT FOR ANDRES HOLDNINGER?

12-13. Hvad skal vi tænke på hvis vi føler at nogen har valgt “en forkert kurs”? (Galaterne 6:1; se også boksen “Hvis du synes en anden træffer en dårlig beslutning”).

¹² Når andre træffer en personlig beslutning. (Læs Galaterne 6:1). Spørg dig selv: “Har vedkommende valgt ‘en forkert kurs’ eller bare en anden kurs end jeg ville have valgt?” Hvis du når frem til at han har valgt “en forkert kurs”, en der strider mod Bibelens normer, så spørg dig selv: “Har jeg de åndelige kvalifikationer der skal til for at kunne hjælpe ham tilbage på den rette vej, eller er der en anden der bedre vil kunne gøre det?” Hvis du er kvalificeret til at hjælpe, må du tale med ham på en mild måde. Men ofte vil du sikkert nå frem til at den kurs han har valgt, bare er en anden end du lige ville have valgt. I den situation skal du ikke sætte spørgsmålstegn ved hans beslutning eller tale negativt om den over for andre. Respektér hans ret til selv at bestemme, og lad være med at dømme ham. – Rom. 14:2-4.

¹³ Tænk over den her illustration: Hvis du tog på restaurant med en god ven, ville du så insistere på at han bestilte det samme at spise som dig? Nej. Du ville respektere hans ret til selv at vælge. Hvad han vælger at spise, påvirker trods alt ikke rigtig dig og dit liv. Og hvis det var omvendt, ville du sikkert heller ikke synes om at din ven bestilte en ret mad til dig udelukkende ud fra hvad han godt selv kan lide. Vi kan altså vise respekt for andre ved at lade dem træffe deres egne beslutninger uden at trække vores holdning ned over hovedet på dem.

14. Hvordan kan vi styrke enheden når vi træffer personlige beslutninger? (1. Korinther 8:12, 13)

¹⁴ Når du selv træffer en personlig beslutning. Du kan styrke enheden ved at gøre dit bedste for ikke at støde andre. (Læs 1. Korinther 8:12, 13). Nogle gange ved du måske at den beslutning du er ved at træffe, er “tilladt”, altså helt i orden ifølge Bibelen. Men hvis det er noget der vil støde din bror eller søster, vil det så være “gavnligt”?c (1. Kor. 10:23, 24) I stedet for at insistere på at du har ret til at gøre hvad du vil, vil det i den slags situationer måske være bedre at lægge dine præferencer til side. (Rom. 15:1) Men har vi ikke lige slået fast at andre skal respektere vores personlige beslutninger? Jo. De skal respektere vores beslutninger ligesom vi skal respektere deres. Men vi må også huske Bibelens vejledning i Romerne 12:18, hvor der står: “Hvis det står til jer, skal I holde fred med alle mennesker.” Vi har altså et personligt ansvar for at gøre hvad vi kan for at bevare freden og enheden med andre og undgå at gøre noget de kunne tage anstød af.

15. Hvordan kan de ældste være med til at styrke enheden i menigheden? (1. Korinther 4:6)

¹⁵ De ældste respekterer andres beslutninger. En måde de ældste kan være med til at styrke enheden i menigheden på, er ved ikke at lave regler for noget som hver enkelt selv må afgøre. De vil “ikke [gå] ud over det der står skrevet” i Bibelen. (Læs 1. Korinther 4:6). Det betyder også at de ikke vil gå ud over den bibelske vejledning der findes i vores publikationer. Hvis en bror eller søster i menigheden beder om hjælp, vil de ældste være opmærksomme på ikke kun at basere deres råd på deres egen erfaring, men sørge for at finde nogle gode principper i Bibelen. – Esa. 48:17, 18.

16. Hvordan kan hver enkelt ældste vise respekt for ældsterådets beslutninger?

¹⁶ En ældste vil også vise respekt for de beslutninger som ældsterådet har truffet. Når ældsterådet har bedt om hellig ånd, taget vejledningen fra Bibelen i betragtning og er nået frem til en afgørelse, vil hver ældste støtte beslutningen, også selvom han ikke havde samme holdning som flertallet. (Ef. 5:17) Desuden er de ældste opmærksomme på ikke at “læse mellem linjerne” i en vejledning fra organisationen. For eksempel vil en ældste ikke tage en sætning i vores publikationer ud af kontekst for at forsøge at finde støtte for sin egen holdning.

17. Hvordan vil det påvirke menigheden hvis alle respekterer hinandens beslutninger?

¹⁷ Som vi har lært i artiklen her, er vi alle forskellige. Vi har vores egne holdninger og præferencer. Men variation er en god ting! Det at vi ikke alle har den samme baggrund eller de samme personlighedstræk, gør menigheden til et skønt sted at være. I stedet for at lade vores forskelligheder skabe splittelser iblandt os styrker vi freden og enheden. Vi gør hvad vi kan for ikke at støde andre, og vi respekterer andres personlige beslutninger. Og det er noget Jehova lægger mærke til og vil belønne os for – vores menighed vil være forenet og glad! – Sl. 133:1; Matt. 5:9.