Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w26 februar s. 26-29
  • Børn er “en arv fra Jehova”

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Børn er “en arv fra Jehova”
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2026
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • UDFORDRINGERNE
  • HVAD FORVENTER JEHOVA AF FORÆLDRE?
  • HVAD KAN HJÆLPE JER TIL AT VÆRE GODE FORÆLDRE?
  • Forældre – lær jeres børn at elske Jehova
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2019
  • Hjælp jeres børn til at elske Jehova
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2022
  • I forældre, sørg for at dække jeres børns behov
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2005
  • Forældre, vokser jeres børn åndeligt?
    Rigets Tjeneste – 1981
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2026
w26 februar s. 26-29
En far og mor smiler mens de holder deres datter.

Børn er “en arv fra Jehova”

HVAD kommer du til at tænke på når du hører ordet “arv”? Måske forbinder du det med penge, en ejendom eller en genstand med stor affektionsværdi der har været i familien i generationer. Uanset hvad det er, er en arv noget værdifuldt som man gerne vil passe på.

Bibelen siger at børn er “en arv fra Jehova”. (Sl. 127:3) Forældre der elsker Jehova, ser deres børn som værdifulde gaver fra ham. De gør alt hvad de kan, for at passe godt på dem og sørge for at de har det godt fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt.

Det er desværre ikke alle forældre der ser deres børn som en gave fra Gud. (Esa. 49:15; 2. Tim. 3:1-3) Og selv for forældre der gerne vil give deres børn de bedst mulige betingelser, er det ikke altid så let. Hvilke udfordringer kan gøre det svært for forældre at tage sig godt af deres børn? Hvad forventer Jehova af forældre? Og hvad kan forældre gøre for at deres børn vokser op og får et godt liv?

UDFORDRINGERNE

  • Pres fra familien og samfundet. I nogle dele af verden bliver det i samfundet forbundet med stor ære og respekt at have mange børn. Derfor kan det være at et par føler et vist pres fra familie og bekendte til at få mange børn – måske endda flere end parret selv kan tage sig af.

  • Bekymringer for fremtiden. I lande hvor spædbarnsdødeligheden er høj på grund af fejlernæring, sygdomme og begrænset adgang til sundhedsydelser, vælger nogle par at få mange børn for at sikre at i det mindste nogle af dem overlever til de bliver voksne. Andre par vælger måske at få mange børn for at der vil være nogle til at tage sig af dem når de bliver gamle. Det gælder især i lande hvor det offentlige ikke tilbyder pension og ældrepleje.

  • Graviditetsforebyggelse. I nogle områder er der begrænset adgang til prævention. Andre er bekymret for bivirkninger fordi den prævention de kan få fat i, er af lav kvalitet. Der er også par der ikke har råd til at købe prævention fordi det er for dyrt.a

HVAD FORVENTER JEHOVA AF FORÆLDRE?

En familie hygger sig sammen i en park. Faren lytter opmærksomt til sin teenagedatter der fortæller noget, og moren spiller bold med sønnen.

Brug tid sammen med hvert af jeres børn.

Sørg for at dække jeres børns behov. Jehova har givet forældrene ansvar for at forsørge deres børn indtil de bliver voksne. Han forventer at forældre er villige til at arbejde hårdt for at alle deres børn har mad nok, tøj på kroppen og et trygt sted at bo. Jehova forventer også at forældre opdrager deres børn. Forældre der elsker Jehova, overlader ikke den vigtige opgave til andre. De sender ikke deres børn et andet sted hen at bo, for eksempel på kostskole, men sørger for at de selv er til stede for at oplære dem og bruge tid med dem så børnene føler sig trygge og elsket. Men Jehova er selvfølgelig rimelig, og han forventer ikke at forældre er rige. De forældre han valgte til at opdrage sin egen elskede Søn, Jesus, havde ikke mange penge, men de var flittige og tog sig godt af ham. – Matt. 13:55, 56; Luk. 2:24.

Princip fra Bibelen: “Hvis en ikke sørger for dem han har ansvar for, og især for dem der hører til hans egen familie, har han svigtet troen og er værre end en uden tro.” – 1. Tim. 5:8.

Jehova forstår at forældre kan få brug for hjælp når de bliver ældre. Og han forventer også at børn ærer deres forældre, og en måde de kan gøre det på, er at sørge for at forældrene har det de har brug for når de kommer op i årene. (2. Mos. 20:12; 1. Tim. 5:4) Men det glæder Jehova når forældre først og fremmest tænker på hvordan de kan tage sig af deres børn, og ikke på hvordan deres børn kan tage sig af dem i fremtiden. – 2. Kor. 12:14.

Lær jeres børn om Jehova. Det er også forældrenes ansvar at hjælpe deres børn til at få et venskab med Jehova og vise dem hvordan man tilbeder ham. For Jehova er det det vigtigste forældre kan lære deres børn. – 5. Mos. 6:6, 7.

Princip fra Bibelen: “Bliv ved med at opdrage [jeres børn] og tilskynde dem sådan som Jehova ønsker.” – Ef. 6:4.

HVAD KAN HJÆLPE JER TIL AT VÆRE GODE FORÆLDRE?

Et par taler åbent sammen. En bibel ligger opslået på bordet foran.

Tal sammen om hvor mange børn I gerne vil have.

Tænk over hvor mange børn I vil have. Hvis I gerne vil have børn, så tænk grundigt over jeres omstændigheder. Hvis I fik en stor børneflok, ville I så for eksempel have råd til at forsørge dem og betale for deres skolegang? Hvis ikke, så tal sammen som ægtepar og beslut hvor mange børn I gerne vil have, så I kan tage jer af dem på den måde Jehova ønsker. Jehova forstår selvfølgelig godt at man ikke kan planlægge alle detaljer i livet, og at der sker uforudsete ting. (Præd. 9:11) Men han vil helt sikkert hjælpe jer når I gør hvad I kan for at være gode og ansvarsbevidste forældre.

Principper fra Bibelen: “Den flittiges planer vil føre til noget godt, men alle der handler forhastet, styrer mod fattigdom.” – Ordsp. 21:5.

“Hvem af jer som gerne vil bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har råd til at gøre det færdigt?” – Luk. 14:28.

Sæt Jehova på førstepladsen i jeres familie. Gør tilbedelsen af Jehova til det vigtigste i jeres familie. Hvis I allerede har børn, så tag jer tid til at lære dem at elske Jehova. Hjælp dem til at følge med i og få noget ud af møderne. Studér sammen som familie hver uge. Oplær dem i forkyndelsen. Overlad ikke ansvaret for de her ting til jeres ældre børn eller andre familiemedlemmer. Det kræver tid og energi at lære sine børn at elske Jehova, men det vil være det hele værd.

Princip fra Bibelen: “Der er ikke noget der gør mig mere glad end at høre at mine børn bliver ved med at følge sandhedens vej.” – 3. Joh. 4.b

Stol på Jehova. Uanset om I allerede har børn eller overvejer at få det, må I være overbevist om at det er vigtigere at følge Jehovas normer end kultur og lokale traditioner.

Collage: 1. Forældre sidder sammen med deres søn til et møde. Sønnen rækker hånden op for at svare. 2. En familie går i tjenesten sammen. Faren går sammen med deres teenagedatter, og moren gå sammen med deres to mindre børn.

Det kræver tid og energi at lære jeres børn at elske Jehova.

Jehova skal nok tage sig af jer når I bliver gamle, også hvis I vælger ikke at få så mange børn. Uanset hvad holdningen er der hvor I bor, så skal I ikke se på jeres børn som en slags “pensionsopsparing”. I behøver aldrig være bange for at blive overladt til jer selv. Jehova har lovet at tage sig af jer, og han holder altid hvad han lover. – Jos. 23:14.

Principper fra Bibelen: “Stol på Jehova af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen klogskab. Tag ham i betragtning i alt hvad du gør, så vil han rydde stierne foran dig.” – Ordsp. 3:5, 6.

“Engang var jeg ung, og nu er jeg gammel, men jeg har aldrig set en retfærdig blive overladt til sig selv eller hans børn lede efter brød.” – Sl. 37:25.

“Bliv derfor ved med først at søge Riget og hans retfærdighed, så vil I også få alle de andre ting.” – Matt. 6:33.

Børn er værdifulde gaver Jehova har givet forældre. Og han bliver meget glad når han ser at forældre lever op til den tillid han har vist dem. Forældre der elsker Jehova, sørger for deres børns fysiske, følelsesmæssige og åndelige behov, tænker over hvor mange børn de skal have, og sætter Jehovas normer over kultur og lokale traditioner. På den måde viser de at deres børn er meget værdifulde for dem – de er “en arv fra Jehova”.

De er glade for deres beslutning

En far og mor studerer med deres to små børn.

Giver det udfordringer for forældre hvis de vælger ikke at få så mange børn? Det spørgsmål er der mange der tænker over i lande hvor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen. Læg mærke til hvad fædre fra nogle af de lande har at sige om det.

Var der nogen der prøvede at presse jer til at få en stor familie?

“Ja, endda nogle i menigheden. Et par sagde til os: ‘Hvorfor har I kun én søn? Hvis man kun har én søn her i Afrika, er det som om man ikke har nogen. Og hvis man har to, er det som om man kun har én.’ Selv efter at vi havde fået vores datter, blev folk ved med at presse os.” – Jeremias.

Har det givet jer problemer at I har valgt ikke at få så mange børn?

“Nej. Faktisk er det lige modsat. Det har gjort det lettere for os at forsørge familien og vigtigst af alt at få dækket vores åndelige behov. Jeg er vokset op i en stor familie og har oplevet hvor svært det var for min mor og far at sørge for at vi alle sammen fik det vi havde brug for, og at der var penge til at vi kunne gå i skole.” – Jeremias.

Hvordan har jeres børn det med at de ikke har så mange søskende?

“Vores børn er glade, og de kan godt se at de undgik nogle af de problemer som børn der kom fra en stor børneflok, oplevede. Deres forældre havde ikke altid penge og overskud til at tage sig af dem alle sammen.” – Filipe.

“Mens vores børn voksede op, følte de sig trygge og elskede. Vi havde tit mulighed for at have besøg af brødre og søstre som tog sandheden alvorligt, og som hjalp os til at sætte os åndelige mål. I dag kan vi se at det har haft en positiv indvirkning på vores børn.” – Carlos.

Hvilke fordele har der været ved at I har besluttet ikke at få så mange børn?

“Vi har bedre kunnet få økonomien til at løbe rundt. For tre år siden mistede jeg mit arbejde, som var godt betalt. Det var nemmere for os at klare den store forandring fordi vores lille familie jo ikke har brug for så mange penge.” – Jeremias.

“Vores beslutning har hjulpet os til at kunne sørge for vores børn både materielt og åndeligt. Vi har kunnet tjene i områder hvor der var større behov for forkyndere. Og det har været lettere for os at bruge tid med hvert af vores børn og tage os af deres individuelle behov. Alle vores børn tjener Jehova og har sat sig nogle gode åndelige mål.” – Lenadi.

Er der en erfaring du kunne tænke dig at give videre til andre forældre?

“Jeg har selv oplevet hvor sand den sidste del af Salme 34:10 er: ‘De der søger Jehova, vil aldrig mangle noget godt.’ Jehova har altid sørget for at min familie og jeg har hvad vi skal bruge.” – Rafael.

a Det er et ægtepar selv der beslutter om de vil have børn, hvor mange børn de skal have, hvornår de vil have dem, og om de vil undgå graviditet ved at bruge prævention der ikke er abortfremkaldende. Ingen bør dømme dem for deres personlige beslutninger. (Rom. 14:4, 10-13) Derudover husker ægtepar der tjener Jehova, vejledningen i 1. Korinther 7:3-5.

b De børn der nævnes i verset, henviser til Johannes’ trosfæller, men forældre kan nemt sætte sig ind i de følelser han beskriver.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del