Hvem andre end Jesus Kristus skulle vi vende os til?
„Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord; og vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“ — Joh. 6:68, 69.
1, 2. (a) Hvorfor er vi, i betragtning af det Jesus Kristus sagde, ikke det mindste i tvivl om hvem kristne skal vende sig til? (b) Hvad havde Jesus tidligere sagt om at opnå evigt liv, og hvilke to skarer var hans ord rettet til?
I DENNE tidsperiode hvor menneskene står over for mange vigtige afgørelser, er gudhengivne kristne ikke det mindste i tvivl om hvem de skal vende sig til. Vejen er klart afstukket for dem. Til dem der trofast havde holdt sig til Jesus, selv da han blev udsat for prøvelser, sagde han: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ (Joh. 14:6) Ved samme lejlighed sagde han videre: „Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vinavleren. . . . Den der forbliver i samhørighed med mig, så jeg forbliver i samhørighed med ham, han bærer megen frugt; skilt fra mig kan I nemlig slet intet gøre.“ — Joh. 15:1, 5.
2 At Jesus her talte sandt, kom apostlene og andre af de første disciple til at erfare! Og hans ord har vist sig sande til den dag i dag. Selv om de blev henvendt til nogle som skulle få en plads i Guds himmelske rige, indebærer de nogle sandheder som alle Kristi disciple i dag kan tage ved lære af. På et tidligere tidspunkt i sin tjeneste havde Jesus erklæret: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Disse ord gælder i lige høj grad den ene som den anden kategori af de „får“ Jesus omtaler i Johannes 10:16, hvor han siger: „Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre efter min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“
3. (a) Nævn en måde hvorpå Jesus har været med sine disciple siden sin himmelfart. (b) På hvilken anden måde har han også været med dem?
3 Ved Jesus Kristus har Jehova Gud truffet fuldt tilstrækkelige foranstaltninger til at lede sine indviede tjenere fremad i sandhedens voksende lys, med evigt liv i udsigt. Kort før Jesus steg til himmelen blev omkring 500 af hans disciple, der var forsamlede i Galilæa, styrket i deres tro ved Jesu ord: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Matt. 28:20; 1 Kor. 15:6) Hvordan har Jesus været med dem? Det har han i kraft af sin hellige ånd; men han har også været med dem på en anden måde. Da Jesus fortalte om sin nærværelse og afslutningen på tingenes ordning, forsikrede han sine disciple at han ville udvælge ’en trofast og klog træl’ som skulle varetage hans interesser og forsyne hans disciple i den kristne tidsalder med mad i rette tid. Når trællen havde bevist sin trofasthed ville Jesus ved sit andet komme sætte den over alt hvad han ejede. Ja, også med denne „trofaste og kloge træl“ som mellemled har Jesus været med sine disciple. — Matt. 24:45-47.
„Sandhedens søjle og støtte“
4. (a) Hvad kan vi sige om den kristne menighed, som følge af at Jesus har opfyldt sit løfte? (b) Hvilken opmuntrende profeti får sin opfyldelse på Jesu sande disciple i dag?
4 Som følge af at Jesus har været med sine salvede disciple, har den kristne menighed afgjort været en „sandhedens søjle og støtte“, som apostelen Paulus udtrykte det. (1 Tim. 3:15) Den har bevist at den har Guds ånd, ved at bære åndens frugter. (Gal. 5:22, 23) I disse og mange andre henseender står Jehovas kristne vidner i skarp kontrast til alle de mange trosretninger som udgør kristenheden, der giver sig ud for at være det åndelige Israel. Eftersom Jesus Kristus er med sine disciple, bliver ordene i Esajas 65:13, 14 opfyldt på dem: „Derfor, så siger den Herre [Jehova]: Se, mine tjenere skal spise, men I skal sulte, se mine tjenere skal drikke, men I skal tørste, se, mine tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes, se, mine tjenere skal juble af hjertens fryd, men I skal skrige af hjerteve, jamre af sønderbrudt ånd.“
5, 6. (a) Hvilke to store sandheder gav ’trælleskaren’ tidligt udtryk for sin tro på? (b) Hvorfor kan de der befinder sig i Babylon den Store ikke forstå læren om genløsningen? (c) På hvilken måde var bibelstudenternes forståelse af Jesu andet komme enestående?
5 Denne modsætning begyndte at vise sig tidligt i Jehovas folks historie i nyere tid. De der dengang udgjorde „den trofaste og kloge træl“ under Jesu Kristi ledelse, gav udtryk for deres stærke tro på at Bibelen — skabelsesberetningen i Første Mosebog indbefattet — var Jehova Guds inspirerede ord, ligesom Jesus Kristus havde gjort. (Matt. 4:4-10; 19:4-6) En grundlæggende lære for dem var sandheden om den genløsning der blev tilvejebragt ved Jesu Kristi offerdød. (1 Tim. 2:5, 6) Ingen som befinder sig i Babylon den Store kan virkelig forstå denne lære, fordi de tror på sådanne ubibelske læresætninger som treenigheden, sjælens udødelighed og evig pine, eller fordi de benægter at Jesus har haft en førmenneskelig tilværelse som Logos og at han blev født af en jomfru. — Matt. 1:23; Joh. 1:1.
6 En klar forståelse af læren om genløsningen hænger nøje sammen med den rette forståelse af hvorfor og på hvilken måde Kristi andet komme og hans „nærværelse“ skulle finde sted. „De alvorlige bibelstudenter“, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt, var de eneste der klart erkendte forskellen mellem mennesket Jesus Kristus der udgjorde løsesummen, og den opstandne, herliggjorte åndeskabning der kommer usynligt igen for at herske som konge i Guds rige. — Matt. 24:3; 1 Pet. 3:18.
7. Hvilke skriftsteder og argumenter viser at der er to forskellige muligheder for frelse for dem der får gavn af Kristi genløsning?
7 Disse bibelstudenter blev også på et meget tidligt tidspunkt klar over at der er to muligheder for dem der får gavn af Kristi genløsning; nogle skal i himmelen, andre tilkendes liv på jorden. Under Jesu Kristi ledelse kom de til at forstå sammenhængen mellem de skriftsteder der taler om en himmelsk belønning for Kristi disciple og dem der taler om velsignelserne i et jordisk paradis. Ingen af kristenhedens religiøse grupper har rede på dette spørgsmål, mens de der i de sidste 100 år er blevet undervist af „den trofaste og kloge træl“ har haft en klar forståelse af denne lære. Hvem siger Bibelen tydeligt at Abrahams sæd skulle velsigne? Ikke sig selv, men alle jordens slægter. (1 Mos. 22:17, 18; Gal. 3:16, 29) Hvem er det de 144.000 som står sammen med Lammet på Zions bjerg, skal herske over som konger og præster sammen med Kristus? Ikke over sig selv, men over de øvrige af menneskeslægten, der skal leve på en paradisisk jord. — Åb. 14:1; 20:4, 6; 21:4.
Værdsættelse af Jehova
8. Hvad kom bibelstudenterne til at forstå angående Jehovas navn og egenskaber?
8 Fordi Jesus Kristus benyttede denne ’trælleskare’, blev dens forståelse af Guds ord stadig bedre og mere nøjagtig. Den kom til forståelse af at „Jehova“ var den sande Guds navn, at det var et navn der lå en bestemt betydning i og som kun kunne anvendes på Skaberen, den Højeste. (Sl. 83:18, NW; 100:3, NW) Det er simpelt hen umuligt for nogen der anerkender den athanasianske trosbekendelse at forstå denne sandhed. Bibelstudenterne fik desuden som de eneste forståelse af Jehova Guds ypperste eller mest fremherskende egenskaber: Visdom, magt, retfærdighed og kærlighed. Kristenhedens trosretninger der forkynder skærsild og evig pine og som hævder at Gud prøver på at omvende hele verden, giver et forvrænget billede af en Gud med sådanne storslåede egenskaber. — Rom. 11:33; 1 Mos. 18:14; 5 Mos. 32:4; 1 Joh. 4:8.
9. Hvad har Jehovas folk lært om grunden til at Gud har tilladt det onde? (Job, kap. 1 og 2; Ez. 23:49)
9 I overensstemmelse med princippet i Ordsprogene 4:18 har lyset fra Guds ord skinnet stadig klarere, og Jehovas folk har derfor fået en klarere forståelse af hvorfor Jehova Gud har tilladt alle former for ondskab og lidelser. Ingen andre der hævder at være kristne har kunnet forklare dette. Hvorfor har Jehova Gud tilladt disse forhold? Fordi der ved Satans oprør blev rejst det stridsspørgsmål om det var med rette at Jehova udøvede sit suveræne herredømme i universet, og det beslægtede spørgsmål om mennesket var i stand til at bevare sin integritet på trods af alt det Djævelen kunne gøre.
„Ikke en del af verden“
10, 11. (a) Hvordan har Johannes 17:16 vist sig at gælde Guds folk? (b) Hvilke ord af Jesus gælder kun dem, i betragtning af deres neutrale holdning?
10 Endnu et vidnesbyrd om at Jesus Kristus hele tiden har været med „den trofaste og kloge træl“, er at den fik forståelse af den store forskel mellem Jehovas organisation og Satan Djævelens organisation. Jehovas tjenere kan ikke gå ind for en trossammenslutning. De gør ikke fælles sag med falsk religion eller med nogen anden del af Satans verden. (2 Kor. 4:4; 6:14-16) Jesu ord i Johannes-evangeliet, kapitel 17, vers 16, gælder dem, og dem alene: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ Denne neutrale holdning i forbindelse med verdens stridigheder og politik har i sandhed gjort Jehovas vidner til et folk for sig. Det gjaldt især ved begyndelsen af den anden verdenskrig. Selv om deres neutrale holdning har været, og stadig er, årsag til at mange af dem udsættes for hård forfølgelse, bliver fængslet og endda dræbt, har den dog gang på gang tjent til deres fordel, idet deres liv er blevet skånet; det har været tilfældet i Nordirland, Libanon, Rhodesia og andre urohærgede områder.
11 At Jehovas vidner har indtaget denne neutrale holdning, har også understreget at de er sande kristne. Hvordan det? Jo, kun blandt dem praktiseres Jesu ord i Johannes 13:34, 35: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden“. Denne kærlighed får dem til at afvise ethvert krav om at de skal tage del i stridigheder mellem stammer, nationer, racer eller politiske partier.
12. Hvilket princip har gjort det muligt for kristne at få tilsyneladende modstridende skriftsteder om at underordne sig kejseren, til at stemme overens?
12 Eftersom Jehovas tjenere ikke er en del af verden, står de konsekvent op for det princip som apostlene fremførte over for de jødiske ledere: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apg. 5:29) Samtidig følger de vejledningen i Romerbrevets 13. kapitel om at underordne sig de højere myndigheder. Hvordan har de kunnet få disse tilsyneladende modstridende krav til at stemme overens? Ved at følge princippet om relativ underkastelse. Ja, de adlyder dem der sidder inde med myndighed, hvad enten det er forældre (for mindreåriges vedkommende), ægtemænd (for hustruers vedkommende), arbejdsgivere eller embedsmænd — så længe lydighed mod dem ikke strider mod et af Guds bud. Og fordi de ikke bare adlyder af frygt, men også for samvittighedens skyld, som det er påbudt i Romerbrevet 13:5, er de i hele verden blevet respekteret som fredelige, lovlydige borgere, der ærligt betaler deres skat. Ja, der gøres en oprigtig og kraftig bestræbelse for at indgive alle i den kristne menighed gode moralprincipper i sind og hjerte. Ingen af de grupper der ellers hævder at være kristne, gør en sådan bestræbelse. Det der tæller blandt Jehovas vidner er kvalitet og ikke kvantitet.
13. Hvilket bibelsk standpunkt har Jehovas vidner taget med hensyn til brugen af blod?
13 Endnu en ting der viser at disse kristne ikke er en del af verden, er deres indstilling til brugen af blod. I dag er det kun dem der bærer Jehovas navn der klart anerkender og retter sig efter befalingen om at ’afholde sig fra blod’, en befaling som er givet af hensyn til livets hellighed. De sætter deres åndelige velfærd først. (1 Mos. 9:4-6; Apg. 15:28, 29) Dette standpunkt angående blodet har gjort dem temmelig upopulære hos nogle, eftersom de overholder denne befaling, om det så skal koste dem det nuværende liv. Deres standpunkt har imidlertid i mange tilfælde skånet dem for de uheldige bivirkninger blodtransfusioner ofte har. Som befalingen fremsættes i Bibelen er den ikke til at misforstå, men hvem andre end Jehovas Vidner retter sig helhjertet efter den? Ingen!
Har altid spejdet fremad
14. Hvad har „den trofaste og kloge træl“ spejdet efter og set frem til?
14 Som loyale vægtere har de der udgør „den trofaste og kloge træl“ altid spejdet fremad for at se hvad Jehova Gud havde i beredskab. Fra deres udsigtspost har de set det voksende vidnesbyrd om at vi nærmer os den store trængsel der vil kendetegne afslutningen på den nuværende tingenes ordning, som en opfyldelse af Jesu profetiske ord i Mattæus-evangeliet, kapitel 24 og 25, Markus, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21. Vi kan være sikre på at der i den nye orden, efter den store trængsel, vil være store velsignelser til menneskeheden. Et bogstaveligt, jordisk paradis, befolket med mennesker som Jesus Kristus har genløst! Hvilken storslået fremtid! Alle der elsker sandhed og retfærdighed længes efter Guds riges uhindrede herredømme, og de bliver ved med at bede om dets komme, sådan som Jesus lærte sine disciple at gøre. — Matt. 6:10; Åb. 20:6; 21:4.
15. (a) Hvad har været nødvendigt fordi ’trælleskaren’ aldrig har været fuldkommen? (b) Hvad har dette krævet af dem der har sluttet sig til denne „træl“?
15 På grund af dette håb har „den trofaste og kloge træl“ gjort alle blandt Guds folk vågne for tidernes tegn, de tegn der viser at Guds rige er nær. I den forbindelse må vi imidlertid tænke på at „den trofaste og kloge træl“ aldrig har været inspireret og aldrig har været fuldkommen. De skrifter der blev skrevet af visse medlemmer af ’trælleskaren’ og som kom til at udgøre den kristne del af Guds ord, var inspirerede og ufejlbarlige, men dette gælder ikke noget andet som er skrevet siden da. De publikationer der blev udgivet mens Vagttårnsselskabets første præsident Charles Taze Russell, levede, var ikke fuldkomne. De publikationer der blev udgivet i den næste præsidents, J. F. Rutherfords, tid, var heller ikke fuldkomne. Det voksende lys over Guds ord, såvel som den historiske udvikling, har gentagne gange krævet korrektioner af den ene eller den anden art, lige til den dag i dag. Men lad os aldrig glemme at ’trællens’ motiver altid har været rene og uselviske; den har altid handlet i en god mening. Desuden er ordene i Romerbrevet 8:28 også på deres plads her: „Gud lader alle sine gerninger samvirke til bedste for dem som elsker Gud, dem som i overensstemmelse med hans forsæt er kaldede.“ Hver gang ’trællen’ har måttet korrigere sin forståelse, har dette været en lejlighed for dem der bliver betjent af denne „træl“ til at vise loyalitet og kærlighed, den form for kærlighed som Jesus sagde skulle kendetegne hans disciple. (Joh. 13:34, 35; jævnfør Første Petersbrev 4:8.) For dem der virkelig elsker Guds lov findes der ingen anstødssten. — Sl. 119:165.
Visdommens vej
16. Hvilken slutning må vi drage, i betragtning af det vi her har drøftet?
16 Hvad ser vi når vi således går tilbage i historien og sammenligner Jehovas „trofaste og kloge træl“ med kristenheden? Vi må konstatere at Jesus Kristus har opfyldt sit løfte. Han har været med sin kristne menighed, repræsenteret ved denne ’trælleskare’, fra det tidspunkt han steg op til himmelen til den dag i dag. Jehovas ånd hviler i sandhed i rigt mål over denne ’trælleskare’ og over dem der har sluttet sig til den, mens de fortsat adlyder befalingen om at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre disciple. (Matt. 10:7; 24:14; 28:19, 20) At holde sig til Jesus Kristus er ensbetydende med at holde sig til dem som det behager ham at bruge. Hvis man ikke holder sig til den sande kristne menighed, hvad er der så at holde sig til? Kun Satans organisation, der består af det politiske „vilddyr“ og den falske religions babyloniske verdensimperium. — Åb. 13:1, 14, 15; 17:3-6.
17, 18. (a) Hvorfor var det tåbeligt af nogle at forlade Jesus på grund af det han sagde om at spise hans kød og drikke hans blod? (b) Hvordan kan vi i dag følge visdommens vej?
17 Alle Jesu disciple undrede sig sikkert dengang Jesus sagde til dem at de ikke ville have liv i sig medmindre de spiste hans kød og drak hans blod. Mange af dem tog anstød og færdedes ikke mere sammen med Jesus. På grundlag af denne ene udtalelse som var vanskelig at forstå, blev de så opbragte at de forlod Jesus. Hvor tåbeligt! De så altså bort fra alle de vidunderlige sandheder Jesus havde fortalt dem indtil da. Og hvad med alle de storslåede mirakler Jesus havde udført og som beviste at han var den lovede Messias, Guds søn? — Jævnfør Lukas 7:20-23.
18 Det var rimeligt at Jesus derefter spurgte sine apostle: „Vil I også gå?“ Peter havde det rette svar: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord; og vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“ (Joh. 6:67-69) Det er det samme med os i dag; i betragtning af det foregående må vi komme til den slutning at langt det bedste vil være at følge visdommens vej ved fortsat at vandre sammen med „den trofaste og kloge træl“. Denne „træl“ gør „det evige livs ord“ forståelige for os, og den hjælper os til at anvende disse ord i vort liv, til gavn for os både nu og i al evighed. Bør vi ikke være Jehova Gud og Jesus Kristus taknemmelige for at vi har denne „træl“ iblandt os?
19. På hvilke forskellige måder kan vi vise at vi er Jehova Gud taknemmelige for det „den trofaste og kloge træl“ har gjort for os?
19 Hvordan kan vi vise vores taknemmelighed? På flere måder. Vi kan vise den ved at samarbejde med ’den trofaste træl’ i forkyndelsen og i arbejdet med at gøre disciple. Vi kan også vise vores taknemmelighed ved ivrigt at tilegne os den åndelige føde som denne „træl“ tilvejebringer i form af bøger og blade, og ved at overvære menighedens møder. Vi må heller ikke glemme at vi har den forret at bede om at Jehovas ånd må lede og styrke ’trælleskaren’ i det arbejde Jehova har overdraget den. Og alt efter vore muligheder har vi også det privilegium at bidrage materielt til afholdelsen af de udgifter som denne ’træls’ verdensomspændende virksomhed medfører. Ja, på alle disse måder kan vi vise at vi værdsætter den måde hvorpå Jehova Gud bruger og velsigner „den trofaste og kloge træl“; dermed viser vi også at vi har en levende og virksom tro der kommer til udtryk i gerninger. — Jak. 2:17, 26.
[Ramme/illustrationer på side 20]
Vigtige bibelske lærepunkter som Jehovas Vidner lægger vægt på
● Ophøjelsen af Jehovas navn og suverænitet
● Kristi „nærværelse“ i Rigets magt ved „endens tid“
● Jesu genløsning er grundlag for opstandelse og evigt liv
● Faderen, Sønnen og den hellige ånd ikke en treenighed
● Skabelse i modsætning til udvikling
● Menneskesjælen ikke udødelig
● Holde sig adskilt fra verdens politik og vold
● Respekt for Guds lov angående blod og moral
● Kristenheden den vigtigste del af „Babylon den Store“
● Opdyrke kærlighed og iføre sig den kristne personlighed
● Den kristnes pligt at forkynde og gøre disciple
● Dåb ved fuldstændig nedsænkning i vand