Pris Jehova i sang

DET er en stor fornøjelse at høre mange glade stemmer tone sammen i en harmonisk sang. For indviede kristne er det især en glæde at lytte når sangen er en lovprisning at Skaberen, Jehova Gud. Ja, er ikke lovprisningen af Jehova Gud det mest ophøjede formål den menneskelige stemme kan tjene, i betragtning af at det er ham der har skabt den menneskelige stemme samt udrustet mennesket med evnen til at komponere musik?

Ganske naturligt var derfor korsang et led i de gamle israelitters tempeltjeneste. Korene var af en ret betydelig størrelse og indtog ingen ringe plads i tempeltjenesten, hvilket blandt andet fremgår af Ezras Bog og Nehemias’ Bog hvor tempelsangerne nævnes henved tyve gange. Den bog der udelukkende består af sange eller salmer, Salmernes Bog, er den største af Bibelens seksogtres bøger, og heri nævnes sang over 130 gange, lige så mange gange som i den resterende del af Bibelen.

Da tilbedelsen af Jehova overgik til de kristne gjorde de ligeledes brug af sangen i deres lovprisning. Vi læser således at Jesus og apostlene efter indstiftelsen af Herrens aftensmåltid sang lovsangen før de gik ud til Getsemane have. — Matt. 26:30.

Apostelen Paulus erkendte ligeledes værdien og betydningen af at de kristne sang lovsange, hvilket vi ser af hans formaning til de kristne i Kolossæ: „Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange.“ Når vi i sang giver udtryk for de følelser og tanker som sangene indeholder — og de sange som Jehovas vidner synger ved deres møder er ikke blot smukt klingende ord men lovprisninger og formaninger hentet fra Bibelen — ’påminder vi hverandre’ og ikke blot os selv. — Kol. 3:16.

Der er ingen tvivl om at sangen i den kristne menighed tjener et gavnligt formål. Den er ikke blot en tom ceremoni, og derfor bør alle de tilstedeværende synge med af hele deres hjerte. Ofte er sangen jo den eneste måde hvorpå mange af menighedens medlemmer aktivt deltager i mødet. Dette gælder især ved sådanne store sammenkomster som stævnerne, hvor måske ikke engang én af hundrede har lejlighed til at formane sine brødre og søstre fra talerstolen.

Da sangen er en form for gudsdyrkelse og en af de måder hvorpå vi kan formane såvel os selv som andre, må vi passe på ikke at betragte den som noget der ingen betydning har. Ligesom vi under bønnen i Jehovas tjeneres forsamling ikke lader vore tanker eller hænder beskæftige sig med andre ting men står stille og lytter opmærksomt for at blive båret med af bønnens ånd, således skal vi også være opmærksomme under sangen i menigheden. Vi må synge med af hele vort hjerte.

Måtte derfor alle kristne af et helt hjerte synge med på Rigets sange når de samles i menigheden for at tilbede Gud, og det hvad enten de er få eller mange. Vi kan ikke tro andet end at Jehova har behag i at høre sine jordiske tjenere prise ham i sang, og vi kan afgjort ikke prise ham nok for alt hvad han har gjort for os. Lad os derfor ikke overse denne form for tak og lovprisning. Vi bør heller ikke overse den betydning som den fælles sang har. At synge sammen med andre har en gavnlig virkning, i særdeleshed når det er lovprisningssange. Selv om man ikke har lyst til at synge — måske fordi man er træt — vil det alligevel virke både fysisk og åndeligt oplivende på en hvis man alligevel prøver at synge med så godt man kan.

Det er også godt at huske på at det ikke har noget at sige om menigheden er stor eller lille, eller om dens medlemmer har naturlige anlæg for sang; det vigtigste er at de synger med af hjertet og at deres tanker er samlet om det der synges, ligesom under bønnen. En sådan sang vil tjene til lovprisning af Jehova og til velsignelse for dem der deltager i den.

Musikledsagelse er naturligvis en stor hjælp, men et klaver er ikke en absolut nødvendighed. En violin, en guitar, ja endog en mundharmonika er udmærkede til akkompagnement af sangen, og mange steder bruger man disse instrumenter.

Måtte derfor alle prise Jehova i sang og gøre det på en måde der vil være til ære for ham og til velsignelse for dem selv!