SÆRLIGT EMNE
Hvordan vi har fået Bibelen
DER findes et solidt grundlag for at tro at Bibelen, Guds inspirerede ord, er nøjagtigt afskrevet og overleveret til os. Det solide grundlag består i gamle håndskrifter der findes den dag i dag — omkring 6000 komplette eller fragmentariske håndskrifter til De Hebraiske Skrifter og ca. 5000 til De Kristne Græske Skrifter.
De originale skrifter
De originale bibelhåndskrifter blev skrevet på forgængelige materialer som papyrus og pergament; så vidt man véd, eksisterer ingen af disse originaler i dag
Hebraiske og græske afskrifter
Kort efter at de originale skrifter var blevet nedfældet, begyndte man at afskrive dem. Afskriverne sikrede sig omhyggeligt at de gengav teksten nøjagtigt; masoreterne talte endog alle de bogstaver de afskrev
De første oversættelser
For at Bibelen kunne blive tilgængelig på andre sprog, måtte man oversætte den. Der findes i dag håndskrifter af gamle oversættelser som for eksempel Septuaginta (en græsk oversættelse af De Hebraiske Skrifter fra det 3. og 2. årh. f.v.t.) og Hieronymus’ Vulgata (en latinsk oversættelse af hebraiske og græske skrifter, oprindelig udarbejdet i ca. 400 e.v.t.)
Tekstudgaver
Ud fra et sammenlignende studium af hundreder af bibelhåndskrifter har forskere udarbejdet tekstudgaver. Det er trykte udgaver af bibelteksterne på grundsprogene som indeholder de bedste læsemåder og henleder opmærksomheden på afvigelser i visse håndskrifter. Forskere som Ginsburg og Kittel har udarbejdet udgaver af De Hebraiske Skrifter med fodnoter hvori de angiver alternative læsemåder. Blandt tekstudgaverne af De Kristne Græske Skrifter kan nævnes dem der er udgivet af Westcott og Hort og af Nestle og Aland
Nutidige oversættelser
Bibeloversættere i dag bruger som regel tekstudgaver på grundsprogene når de udarbejder deres oversættelser
[Oversigt på side 321]
De originale skrifter
Hebraiske og græske afskrifter
De første oversættelser
Tekstudgaver
Nutidige oversættelser
De Hebraiske Skrifter
[Illustration på side 322]
Huler i Qumran, nær Det Døde Havs nordvestlige bred, hvor mange gamle skriftruller er blevet fundet
[Illustration på side 322]
Et udsnit af Esajasrullen fra Det Døde Hav (dateret til slutningen af det 2. årh. f.v.t.). Da den blev sammenlignet med den over tusind år yngre masoretiske tekst, fandt man kun mindre forskelle, hovedsagelig i stavemåden
[Illustration på side 322]
Et udsnit af Aleppo-kodeksen. Bemærk at et hebraisk bogstav er højtstillet for at vise at det er det midterste bogstav i Salmernes Bog. Den masoretiske marginalnote henleder opmærksomheden på dette bogstav. De tidlige afskrivere talte endog de bogstaver de afskrev!
De Kristne Græske Skrifter
[Illustration på side 323]
Papyrus Rylands 457 (P52) — begge sider af et fragment af Johannesevangeliet, dateret til første halvdel af det 2. århundrede, kun få årtier efter at originalen var blevet skrevet
[Illustration på side 323]
Det Sinaitiske Håndskrift — en pergamentkodeks fra det 4. århundrede som indeholder alle De Kristne Græske Skrifter og en del af den græske Septuaginta-oversættelse af De Hebraiske Skrifter
[Illustration på side 323]
Sankt Katharinaklosteret ved Sinaj Bjerg, hvor Det Sinaitiske Håndskrift blev fundet. Håndskriftet opbevares nu på British Library
[Tekstcitat på side 323]
Ved et sammenlignende studium af tusinder af gamle håndskrifter har man fastslået at Bibelen er blevet bevaret frem til vor tid i en pålidelig form. Som sir Frederic Kenyon har sagt: „Det samlede resultat af alle disse fund og hele dette studium er at vi er blevet bestyrket i vor tillid til Bibelens ægthed og i vor overbevisning om at vi nu i alt væsentligt har det sande Guds Ord i sin oprindelige skikkelse.“ — The Story of the Bible, 1937, s. 144.