Herrens aftensmåltid — en højtid der ærer Gud

KRISTNE har fået befaling til at holde en højtid til minde om Jesu død. Denne mindehøjtid kaldes også „Herrens aftensmåltid“. (1 Korinther 11:20) Hvorfor er den så betydningsfuld? Hvornår og hvordan skal den holdes?

Jesus Kristus indstiftede højtiden den samme aften som den jødiske påske i år 33 blev fejret. Påsken var en højtid der kun blev fejret én gang om året, den 14. dag i den jødiske måned nisan. For at regne sig frem til den rigtige dato tog jøderne udgangspunkt i forårsjævndøgnet, hvor dag og nat er lige lange. Nisan måned begyndte på det tidspunkt hvor den nymåne der ligger nærmest forårsjævndøgn, kunne iagttages. Påsken faldt 14 dage senere, efter solnedgang.

Jesus fejrede påsken med sine apostle, sendte Judas Iskariot bort og indstiftede derefter Herrens aftensmåltid. Denne højtid erstattede den jødiske påske og skulle derfor kun fejres én gang om året.

Mattæus’ evangelium beretter: „Jesus [tog] et brød, og efter at have udtalt en velsignelse brækkede han det i stykker, og idet han gav det til disciplene sagde han: ’Tag, spis. Dette betyder mit legeme.’ Så tog han et bæger, og efter at have sagt tak gav han det til dem, idet han sagde: ’Drik alle af det, for dette betyder mit blod, „pagtens blod“, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse.’“ — Mattæus 26:26-28.

Nogle tror at Jesus forvandlede brødet til sit bogstavelige kød og vinen til sit blod. Men Jesu kødelige legeme var stadig intakt da han tilbød sine apostle dette brød. Spiste apostlene virkelig Jesu bogstavelige kød og drak hans blod? Nej, for det ville have været kannibalisme og en overtrædelse af Guds lov. (1 Mosebog 9:3, 4; 3 Mosebog 17:10) Ifølge Lukas 22:20 sagde Jesus: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ Blev dette bæger bogstavelig talt til „den nye pagt“? Eftersom pagten er en aftale og ikke en håndgribelig genstand, kan det ikke være tilfældet.

Brødet og vinen er altså kun symboler. Brødet symboliserer Kristi fuldkomne legeme. Jesus brugte et brød der var tilovers fra påskemåltidet, og som var blevet bagt uden surdej eller gær. (2 Mosebog 12:8) I Bibelen bruges surdej ofte som et symbol på synd eller fordærv. Brødet repræsenterer derfor det fuldkomne legeme Jesus ofrede. Det var fri for synd. — Mattæus 16:11, 12; 1 Korinther 5:6, 7; 1 Peter 2:22; 1 Johannes 2:1, 2.

Den røde vin repræsenterer Jesu blod. Dette blod gør den nye pagt gyldig. Jesus sagde at hans blod blev udgydt til „synders tilgivelse“. Mennesker kan således blive rene i Guds øjne og blive bragt ind i den nye pagt med Jehova. (Hebræerne 9:14; 10:16, 17) Denne pagt, eller aftale, gør det muligt for 144.000 trofaste kristne at komme i himmelen. Dér skal de tjene som konger og præster til velsignelse for hele menneskeheden. — 1 Mosebog 22:18; Jeremias 31:31-33; 1 Peter 2:9; Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1-3.

Hvem skal nyde mindehøjtidens symboler, brødet og vinen? Logisk nok er det kun dem der er med i den nye pagt — det vil sige dem der har håb om at komme i himmelen. Det er Guds hellige ånd der overbeviser dem om at de er udvalgt til at være konger i himmelen. (Romerne 8:16) De er også med i pagten om et rige med Jesus. — Lukas 22:29.

Hvad med dem der har håb om at leve evigt i et paradis på jorden? De adlyder Jesu befaling og overværer Herrens aftensmåltid, ikke som deltagere, men som respektfulde iagttagere. Jehovas Vidner holder denne mindehøjtid én gang om året, efter solnedgang den 14. nisan. Selvom kun nogle få tusind verden over har det himmelske håb, er denne højtid af stor betydning for alle kristne. Det er en lejlighed til at tænke over Jehova Guds og Jesu Kristi enestående kærlighed. — Johannes 3:16.