Den hjælper børn til at lære at læse

AT LÆSE er en af de vigtigste færdigheder man kan opnå — det åbner for mange slags viden. Men millioner af unge der sidder klistret til fjernsynet meget af deres tid, er ude af stand til at mestre denne færdighed. Det betyder at de går glip af mange værdifulde ting, for eksempel den viden om Guds hensigter som man får ved at læse Bibelen eller bibelsk litteratur. Men hvordan kan man lære et barn at læse?

En kristen moder fra Manitoba i Canada beskriver de resultater hun nåede ved at bruge Min bibelhistoriebog i forbindelse med albummet med de fire kassettebånd hvor bogens tekst er indtalt. Hun fortæller:

„Peter var fire år gammel. Hans storebroder og storesøster var begge begyndt i skolen, og han var derhjemme. Lige så snart de andre børn tog i skole plejede Peter at gå ind i stuen og sætte kassettebåndene med Min bibelhistoriebog i båndoptageren. I begyndelsen sad jeg sammen med ham, og når historierne blev læst op på båndet fulgte jeg ordene i bogen med min finger. Peter forstod straks meningen. Snart kunne han klare det selv. Dette fortsatte til han begyndte i børnehaven.

En dag, da Peter endnu var fire år gammel, tog børnehavelæreren klassen med ud at gå en tur, og Peter viste læreren et temmelig ordrigt skilt. Hun spurgte: ’Kan du læse hvad der står?’ Peter læste så hele teksten for hende. Læreren var meget forbavset. Da hun havde fulgt klassen tilbage til skolen, fik hun fat i en bog på biblioteket og satte sig ned sammen med Peter. Han læste adskillige historier for hende, og hun var målløs.

Snart spredtes rygtet om Peters læsefærdighed til de andre lærere og nåede til sidst skoleinspektøren. Han kaldte Peter op til sit kontor og bad ham læse. En anden lærer var også til stede. De spurgte ham hvordan han havde lært at læse så godt. Han svarede at hans fader og moder havde hjulpet ham, men at båndene med Min bibelhistoriebog havde hjulpet ham mest.

Efterhånden hørte andre børn i skolen om Peters læsefærdighed og sneg sig endda ind i børnehaveklassen for at få ham til at læse, så de kunne høre om det var rigtigt hvad man havde fortalt dem. Til sidst besluttede inspektøren at Peter skulle læse for alle skolens elever i aulaen.

Inspektøren, der var temmelig imponeret, ringede mig op. Han sagde at når han ringede til børnenes forældre var det gerne for at fortælle dem om noget slemt som deres børn havde gjort, men denne gang var det for at fortælle os hvor godt Peter læste og hvor stolte de var af ham. Han sagde at Peter endda læste med betoning som i almindelig tale og at han læste uden tøven. Videre forklarede han at han havde spurgt Peter hvordan han havde lært at læse og at Peter havde tilskrevet båndene med Min bibelhistoriebog det meste af æren. Han spurgte om Peter kunne læse Min bibelhistoriebog helt, og jeg svarede: ’Ja, det kan han.’

Dernæst bad han om lov til at låne vore bånd for at kunne vurdere hvilket klassetrin tekstens sværhedsgrad svarede til. En uge senere ringede han og sagde at han var imponeret over båndene og den fine oplæsning på dem. Han rekvirerede et sæt til sig selv fordi han ville vise dem til sine niecer og nevøer.“

Kender du et barn der kunne lære at læse eller forbedre sin læsefærdighed ved at lytte til bibelske beretninger og følge med, ord for ord, i den publikation der bliver læst op fra? „Vi er meget glade for den hjælp båndene har været for os,“ skriver parret fra Manitoba i Canada, „og vi kan absolut anbefale at andre forældre benytter dem.“a

[Fodnote]