„Den gamle er god“
● Jesus Kristus blev ved en lejlighed spurgt hvorfor hans disciple ikke fastede ligesom Johannes Døberens disciple og farisæernes disciple. En del af svaret lød: „Ingen kommer ny vin i gamle skindsække; for hvis man gør det, vil den nye vin sprænge skindsækkene, og den vil spildes og skindsækkene ødelægges. Nej, man skal komme ny vin i nye skindsække. Ingen som har drukket den gamle vin ønsker den nye, for han siger: ’Den gamle er god.’“ — Luk. 5:37-39.
Ved at svare sådan gjorde Jesus Kristus det klart at hans lære var for magtfuld og fyndig til at kunne rummes i den gamle jødiske ordning, der manglede liv og vitalitet ligesom gamle vinsække der var stivnede og uelastiske. De der foretrak den traditionelle vin, den jødiske lære, fandt Jesu Kristi lære anstødelig. De afviste den som var den en ny vin, idet de foretrak de gamle traditioner. For dem var ’den gamle [vin] god’.