Højdepunkter fra tjenesten
Årsrapporten er nu færdig, og der er blevet ydet en meget flot tjeneste. Det højeste antal forkyndere var 49.797 i de seks lande vi fører tilsyn med. Antallet af pionerer var i gennemsnit 3.772, en stigning på 6,7 procent – på bare et enkelt år. Den 1. september begyndte 412 som pionerer, heraf de 98 i Danmark. Det er også glædeligt at mange flere meldte sig som hjælpepionerer i løbet af året. Det gennemsnitlige antal hjælpepionerer steg med 44,3 procent i forhold til sidste tjenesteår. Ja, Jehova velsigner arbejdet i vores nordiske område og den flittige tjeneste I kære forkyndere udfører for at nå ud til alle de retsindige med den gode nyhed om Riget! – Matt. 24:14.