Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet på Den Teokratiske Skole i ugen fra 30. oktober 2006. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30-minutters repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra den 4. september til og med ugen fra den 30. oktober 2006. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37]
TALEEGENSKABER
1. Hvorfor er det vigtigt at tale med sikkerhed og ligevægt, og hvordan kan nervøsitet dæmpes? [be, s. 135, § 5, til s. 137, § 2, og rammer] Hvis vi er rolige og beherskede, vil tilhørerne koncentrere sig mere om det vi siger, end om os. Vi kan dæmpe nervøsitet ved at forberede os godt, tale højt når vi øver os, bede om Jehovas hjælp og skaffe os erfaring ved regelmæssigt at deltage i teokratiske aktiviteter.
2. Hvorfor må vi så vidt muligt bruge Bibelen når vi besvarer spørgsmål angående vores tro? [be, s. 143, § 1-3] Den vigtigste grund til at bruge Bibelen er at den er Guds ord. Vi bygger vores tro, den måde vi lever på, og vores fremtidshåb på de løfter Gud har ladet nedskrive i den. (2 Tim. 3:16, 17) Ligesom Jesus taler vi ikke ud fra vore egne idéer, men henviser flittigt til Skrifterne når vi besvarer spørgsmål. (Matt. 4:3-10; Luk. 24:27, 44-47)
3. Hvordan kan vi blive dygtigere til at bruge Bibelen? [be, s. 144, og rammen] Vi kan blive dygtigere til at bruge Bibelen ved at læse i den hver dag, ved at tage et skriftsted med når vi giver en kommentar ved et menighedsmøde og ved at finde ud af hvad Bibelen siger før vi træffer en beslutning. Hvis vi bliver spurgt om noget som vi ikke kender Bibelens svar på, må vi ikke gætte eller sige vores private mening, men i stedet undersøge spørgsmålet.
4. Hvorfor er det vigtigt at gøre flittig brug af Bibelen når vi underviser i forkyndelsen, og hvordan kan vi opfordre tilhørerne til at bruge Bibelen ved menighedens møder? [be, s. 145-46, og rammer] Det Bibelen siger, vil gøre større indtryk på retsindige mennesker end noget som helst vi kan finde på at sige. Når den besøgte med egne øjne ser hvad Bibelen siger, gør det et særligt indtryk. Når man taler i menigheden, kan man give tilhørerne en direkte opfordring til at slå skriftstederne op og give dem tid til at finde stederne.
5. Hvilke to mål ønsker vi at nå når vi introducerer et skriftsted. [be, s. 147, § 2] Når vi introducerer et skriftsted, ønsker vi at vække forventning og at pege på grunden til at vi bruger skriftstedet.
OPGAVE NR. 1
6. Hvilket levende budskab indeholder Salmerne? [si, s. 104, § 23] Salmerne giver dyb indsigt i Bibelens grundlæggende lære og taler først og fremmest om Jehova, dens forfatter. Det vises klart at han er Skaberen af universet og alt hvad der er i det. (Sl. 8:3-9; 90:1, 2; 100:3; 104:1-5, 24; 139:14)
7. Hvornår blev Ordsprogenes Bog skrevet og samlet? [si, s. 107, § 5] Størstedelen blev uden tvivl nedskrevet under Salomons regering (1037-998 f.v.t.), før hans frafald. Eftersom en af samlingerne blev lavet mens Ezekias regerede (745-717 f.v.t.), kan den endelige samling ikke have været foretaget før hans regeringstid. Det gælder ligeledes de to sidste afsnit, der også blev samlet på foranledning af kong Ezekias. (Ordsp. 25:1) En fodnote til Ordsprogene 31:31 i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter giver følgende oplysning: „Nogle hebraiske tekstudgaver har her en underskrift bestående af de tre bogstaver ’chēth, zaʹjin og qōf’ (חזק), hvormed kong Ezekias underskrev sine afskriveres arbejde for at tilkendegive at det hermed var afsluttet.“
8. Hvad er et ordsprog, og hvorfor er den hebraiske titel på Ordsprogenes Bog passende? [si, s. 107, § 6] Ordsprog er rammende udtalelser der ofte spiller på ligheder eller sammenligninger, og hvis formål er at få tilhøreren til at tænke. I de hebraiske bibler blev bogen først opkaldt efter det indledende ord i bogen, misjlēʹ, der betyder „ordsprog“. Misjlēʹ er flertalsformen af det hebraiske navneord masjalʹ, der almindeligvis antages at være afledt af et rodord som betyder „at ligne“ eller „at svare til“. Disse udtryk beskriver fortrinligt bogens indhold.
9. Hvad menes der når vi i Ordsprogene 2:1-5 opfordres til at søge efter kundskab, forstand og dømmekraft ’som efter sølv og skjulte skatte’? [be, s. 38, § 4] Denne sammenligning i Ordsprogenes Bog fortæller os at der er tale om både en ihærdig anstrengelse og en stor løn. At gå i dybden med sit studium kræver en indsats, men det vil hjælpe én til at finde frem til Guds tanker om et spørgsmål, til at rette forkerte opfattelser og til at få et fast greb om sandheden. Det vil give ens foredrag ekstra liv og indhold så det bliver en glæde for én selv at holde dem og en fornøjelse for andre at høre dem.
10. Hvad siger Ordsprogenes Bog selv om sit gavnlige formål? [si, s. 109, § 19] Den gavnlige hensigt med Ordsprogenes Bog fremføres i bogens indledende vers, hvor kundskab, visdom og forstand fremhæves som egenskaber der er nødvendige for at kunne tjene Jehova på en antagelig måde. (Ordsp. 1:2-4)
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvordan ’beroligede og neddæmpede David sin sjæl, som et afvænnet barn hviler hos sin moder’, og hvordan kan vi følge hans eksempel? (Sl. 131:1-3) Som et afvænnet barn lærer at finde trøst og tilfredshed i sin mors arme, lærte David at neddæmpe stærke ønsker ved at erkende sine begrænsninger og lægge ydmyghed for dagen. Han ønskede ikke at ophøje sig selv eller at bruge magt for at blive konge. I ydmyghed ventede han tålmodigt på Jehova. Vi kan efterligne David ved ikke at stræbe efter at opnå en fremtrædende stilling eller anerkendelse. Vi vil ikke fremhæve os selv, men i stedet vente på Jehova. [w06 1/9, „Hovedpunkter fra den femte bog i Salmerne“; w78 1/1, s. 20]
12. Hvilken trøst giver de inspirerede ord i Salme 139:7-12? Der findes intet sted på jorden som er utilgængeligt for Jehova. Hans hellige ånd kan nå os uanset hvor vi befinder os. Ingen situation sætter os uden for Jehovas rækkevidde. Hvis vi gør vort yderste for at tjene Jehova, kan han endog oprejse os fra døden. Jehovas trofaste tjenere kan have fuld tillid til at han vil hjælpe og støtte dem. [w06 1/9, „Hovedpunkter fra den femte bog i Salmerne“; w93 1/10, s. 12-13]
13. Giv eksempler fra Salme 145 på Jehovas storhed som vi kan lovsynge ham for gennem vore bønner og i forkyndelsen. (Sl. 145:3) Nogle eksempler på Jehovas uudgrundelige storhed er: Hans vidunderlige skaberværk (vers 9, 10), hans vældige frelsesgerninger til gavn for sine loyale tjenere (vers 4, 6, 14, 18-20), hans godhed med hensyn til at sørge for det der er nødvendigt for evigt liv (vers 7, 15, 16), og hans egenskaber (vers 7-9, 17). [w04 15/1, s. 10-14; w90 15/9, s. 11-15]
14. På hvilken måde er frygt for Jehova „begyndelsen til kundskab“ og „visdommens begyndelse“? (Ordsp. 1:7; 9:10) Uden frygt for Jehova kan der ikke findes nogen kundskab, for han er alle tings skaber og Bibelens forfatter. (Rom. 1:20; 2 Tim. 3:16, 17) Han er ophav til al sand kundskab. Derfor begynder kundskab med ærefrygt for Jehova. Gudsfrygt er også visdommens begyndelse, for uden kundskab findes der ingen visdom. Desuden kan en der mangler frygt for Jehova, ikke bruge den kundskab han måtte have, på en måde der ærer Skaberen. [w06 15/9, „Hovedpunkter fra Ordsprogenes Bog“; rs, s. 94]
15. Hvad omfatter udtrykkene „mine ord“ og „mine bud“ i Ordsprogene 7:1, 2? Foruden Bibelens lære omfatter disse ord og bud også regler i familien, eller en eventuel husorden som forældrene fastsætter. (5 Mos. 6:6, 7; Ef. 6:4) Så længe sådanne regler ikke er i modstrid med Guds lov, skal børnene følge dem, eftersom de er et udtryk for kærlighed og er til gavn for familien. (Ordsp. 6:20-22) [w06 15/9, „Hovedpunkter fra Ordsprogenes Bog“; w00 15/11, s. 28]